16 www.op-i-røg.dk
GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk 17
Kapitel 1: Indhold Kapitlet beskæftiger sig overordnet med årsager til rygestart og er inddelt i tre afsnit: Hvorfor begynde at ryge? Hvor mange ryger? Rygning og kroppen Hvorfor begynde at ryge? beskæftiger sig med sociale og psykologiske forklaringer på, at unge ryger. Hvor mange ryger? tager udgangspunkt i elevernes forestillinger om, hvor mange unge, der ryger og holder disse forestillinger op mod de faktiske tal. Rygning og kroppen fortæller om rygningens skadevirkninger på kort og langt sigt. Kapitlets formål Kapitlet tager afsæt i det tilsyneladende paradoks, at en fjerdedel af danskerne ryger, selvom alle ved, at det er noget skidt. Formålet med kapitlet er at gøre eleverne bevidste om de mekanismer, der får unge til at ryge. Dette kapitel skal: Give eleverne indsigt i de sociale og psykologiske mekanismer, der får nogle af de unge til at ryge. Det kan være ønsket om at høre til gruppen og ikke skille sig ud, lysten til at eksperimentere med det forbudte og trodse autoriteterne, forsøget på at efterligne idolerne og rollemodellerne eller forestillingen om, at rygning giver prestige hos kammeraterne. Vise eleverne med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om, hvor mange af deres jævnaldrende, der ryger at der statistisk set kun er få unge, der ryger. Sandsynligvis meget færre, end de har forestillet sig. Give eleverne en forståelse af, hvilke fysiske konsekvenser rygning har, både på kort og langt sigt, og få dem til at reflektere over sygdom og livskvalitet. Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 18 www.op-i-røg.dk
GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Hvorfor begynde at ryge? Noveller Novellerne kan fungere som oplæg til diskussioner om, hvorfor nogle unge får lyst til at prøve at ryge. Novellerne behandler især de sociale aspekter ved rygestart og beskriver også kroppens reaktion på de giftige stoffer. På www.op-i-røg.dk findes specifikke spørgsmål til de enkelte noveller og desuden forslag til flere tekster. 1.1 Udenfor Indenfor af Charlotte Strandgaard 1.2 Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen 1.3 Spørgsmål til novellerne Føler du dig presset, Sig nej og Hvad opnår man ved at ryge? I forbindelse med novellerne og snakken om, hvorfor man ryger, kan eleverne arbejde mere direkte med refleksion, stillingtagen og kompetencer til at modstå pres. Øvelserne ruster de unge til at takle situationer, hvor de oplever at være pressede til at ryge. Eleverne kan evt. opføre dialoger som rollespil og skrive deres overvejelser på store ark papir, som de hænger op i klassen. Øvelserne kan eleverne lave i mindre grupper eller i plenum. Rollemodeller Børn lærer af mennesker omkring dem både de gode og de dårlige vaner. Forældre, venner, lærere, trænere, popstjerner og andre idoler har stor betydning for unges holdninger og adfærd. Det gælder også rygning, derfor siger man, at rygning smitter. Opgaven skal gøre eleverne opmærksomme på, hvem der påvirker dem, måske uden at de selv er klar over det. Artiklen lægger op til en diskussion om, hvordan rollemodeller skal opføre sig. I artiklen drejer det sig om en popgruppe, men det kunne også være forældre, lærere, politikere o.l. 1.4 Danske rollemodeller: Rygning en privat sag, artikel fra BT online, 20. marts 2001 Rygere har det sjovere Resten af kapitlet beskæftiger sig med risiko og livskvalitet. Eleverne skal i denne opgave forholde sig til myten om, at rygere har det sjovere. Hvad ligger der bag myten? Hvem er det, der siger sådan? Hvad er elevernes egen holdning? I forbindelse med afsnittene Rygere har det sjovere og Lev stærkt dø ung kan det være relevant at komme ind på ordsprog og talemåder, hvis eleverne ikke kender til genren. Tal fx med eleverne om: www.op-i-røg.dk 19
Kapitel 1: Hvad er talemåder og ordsprog? Hvordan opstår de? Hvilken funktion har talemåder og ordsprog (hvornår/hvorfor bruges de)? Er budskabet i de enkelte talemåder nødvendigvis almengyldigt? Hvem bruger talemåder og ordsprog og i hvilken sammenhæng (fx i medierne, avis-overskrifter, læserbreve, bestemte genrer)? Tør du risikovillighed og Hvilken gruppe tilhører du? Denne opgave forsøger at give en forklaring på, hvorfor unge tiltrækkes af det farlige og forbudte. Eleverne udfordres i at overveje deres egen risikovillighed og blive bevidste om de valg, de træffer. 1.5 Risikovillighed, artikel fra GODA (Gode Alkoholdninger) Interview om rygning Her skal eleverne ud på egen hånd. Det er vigtigt at forberede interviewene godt hjemmefra, inden eleverne går i gang. Alt efter niveau og tid til rådighed kan eleverne selv formulere deres spørgsmål, hvilket giver størst refleksion. Alternativt findes på www.op-i-røg.dk en skabelon med spørgsmål, som læreren kan give eleverne eller evt. plukke eksempler fra. Som forberedelse i klassen kan læreren gennemgå formålet med interviews, kontakt til deltagere, spørgeteknik, åbne og lukkede spørgsmål, indledning og afslutning, efterbearbejdning o.l. 1.6 Spørgsmål til interviews, skabelon Hvor mange ryger? Flertalsmisforståelser Mange unge tror, at andelen af rygere i befolkningen er langt højere, end statistikkerne viser. Desuden har unge i provinsen et forvrænget billede af, hvor mange af deres jævnaldrende fra større byer og København, der ryger. Dette kan være medvirkende til, at de får en opfattelse af, at rygning er normen, og derfor selv får lyst til at prøve. Spørgsmålene lægger op til diskussion om flertalsmisforståelserne, og eleverne får mulighed for at korrigere deres overdrevne forestillinger om antallet af rygere. Også forestillinger om andres erfaringer med alkohol, hash, sex o.l. kan være påvirkede af flertalsmisforståelser. Eleverne bliver ikke spurgt om deres egen rygning. Det er bevidst, da det for nogle unge vil være et personligt spørgsmål, de ikke har lyst til at diskutere i klassen. 20 www.op-i-røg.dk
GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Statistik Diagrammerne kan bruges til at holde virkeligheden op mod de unges forestillinger. Eleverne skal få en oplevelse af, at det kun er få unge, der ryger, og at andelen bliver mindre og mindre. Spørgeskema Spørgeskemaer er en anden måde at undersøge holdninger og vaner på end et interview. Opgaven ligner interviewopgaven, og læreren har mulighed for at downloade et færdigt spørgeskema eller lade eleverne udarbejde deres eget. Som forberedelse i klassen vil det være relevant at komme ind på forskelle mellem interview og spørgeskema, svarkategorier o.l. Efterbearbejdningen af spørgeskemaerne er vigtig. Eleverne kan bruge Excel, både til registrering og analyse af talmaterialet og præsentation af resultaterne i diagrammer og figurer. Eleverne kan i grupper præsentere deres resultater for resten af klassen og herved øve deres mundtlige præsentationsteknik. Også her kan læreren med fordel gennemgå principper for præsentationsteknik, inden eleverne selv går i gang. Digitale tavler er oplagte at bruge, hvis de findes på skolen. 1.7 Spørgeskema om unges rygeerfaringer, skabelon Hvad dør danskerne af Illustrationen viser danske tal for hyppigheden af en række dødsårsager. Billedet skal bevidstgøre eleverne om, at rygning er en suveræn vinder, hvad angår dødelighed hver anden ryger dør af rygning. Mange mennesker ser rygning som en risiko på linje med trafikulykker, forurening o.l., og billedet skal gøre op med denne forestilling. Rygning og kroppen Faktaboksen opstiller en række konsekvenser af rygning ikke bare kræft, hjertekarsygdomme og rygerlunger, men især konsekvenser, som er umiddelbart relevante for de unge. Nogle af oplysningerne vil sikkert være overraskende for eleverne, der gerne skal få en fornemmelse af, at rygning skader her og nu ikke kun, når de bliver gamle. Lad evt. eleverne kigge på denne hjemmeside, hvor man ved hjælp af computersimulation kan se, hvordan man kommer til at se ud, hvis man ryger: www.age-me.com Lev kort dø syg Eleverne får fakta om, at man ikke bare dør tidligere, hvis man lever et risikofyldt liv, men også lever den sidste del af livet med sygdom og nedsat livskvalitet. Læreren kan opfordre eleverne til at tænke over, hvordan de ønsker at leve, når de bliver ældre, og hvordan den livsstil de har, og de valg, de træffer, mens www.op-i-røg.dk 21
Kapitel 1: de er unge, har betydning for resten af livet. Hvis en elev fx ser sig selv bruge alderdommen på at spille oldboys-fodbold eller bestige bjerge, er det måske en dårlig idé at ryge? Filmklippene fra den norske kampagne er personlige statements fra personer, der har rygerlunger. Selv om eleverne ikke forstår norsk så godt, er filmene meget illustrative. Sugerørsøvelsen Du kan evt. give eleverne et sugerør og bede dem om at løbe op og ned ad trapperne, rundt i skolegården eller hoppe på stedet i nogle minutter, mens de holder sig for næsen og kun trækker vejret gennem sugerøret. Det giver dem en oplevelse af, hvordan det er at have rygerlunger og gør stort indtryk på mange. Lev stærkt dø ung Her skal eleverne diskutere, om man er kedelig, hvis man passer på sig selv og lægger vægt på et godt helbred. Man skal jo dø af et eller andet Citaterne viser nogle unge rygeres måde at forholde sig til risikoen ved rygning på. Gennem de foregående øvelser har eleverne fået så meget indsigt, at de nu kan argumentere for, at personerne, der udtaler sig, underkender risikoen ved rygning. Hvad ved du nu Kapitel 1 er det eneste kapitel, der ikke slutter med en sammenfatning, men hvor eleverne selv skal opsummere, hvad de har fået ud af at arbejde med kapitlet, enten mundtligt eller skriftligt. På den måde kommer eleverne aktivt til at forholde sig til de informationer, de har fået. Sammenfatningen kan kombineres med en øvelse, hvor eleverne definerer, hvordan ikke-rygning er forbundet med frihed. Øvelsen giver de unge personlige grunde til at holde sig fra tobak og relaterer kapitlets indhold til dem selv. Eleverne kan evt. skrive deres sætninger på plancher, som de hænger op i klassen. Øvelsen kan laves individuelt eller i mindre grupper. 22 www.op-i-røg.dk
GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Andre materialer Rygning i tal MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens rapport beskriver bl.a. 16-20-åriges rygevaner. www.cancer.dk/muld 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsens undersøgelse af bl.a. skoleelevers rygevaner. www.sst.dk/publ/publ2008/cff/unge/ Unge_livsstil_sundhed1997-2006.pdf Tal og statistik fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. www.cancer.dk/tobak/tal+og+statistik/ Noveller Se mig dog og andre historier, Gjellerup & Gads Forlagsaktieselskab, København, 1993. Udgivet med støtte fra og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Tobaksskaderådet (nu nedlagt) NB: Udsolgt fra forlaget, men findes på biblioteker og Centre for Undervisningsmidler Rygning og Krop Kræftens Bekæmpelses forskellige hjemmesider om rygning og tobak. www.liv.dk www.xhale.dk www.sundskole.nu www.cancer.dk/tobak/ Rygning+og+helbred Flertalsmisforståelser Resumé af Ringstedforsøget. Resultaterne af et projekt om unges livsstil og forbrug af rusmidler www.crimprev.dk/sw2629.asp Sociale kompetencer Tackling sundhed, selvværd og samvær af Gilbert Botvin, Alinea, 2005. Undervisningsmateriale til sundhedsundervisning i 7-9. klasse. Det kombinerer træning af personlige og sociale kompetencer med undervisning om tobak, alkohol og stoffer. Film De kære cigaretter, BBC. Vist på DR2 2006. Dokumentarprogram om rygningens historie og nutidens angreb på tobakken. Kan lånes via Centre for Undervisningsmidler Radio Apropos hvad er det, der er så fedt ved at ryge? www.dr.dk/p1/apropos/udsendelser/2007/01/24130237.htm Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra www.op-i-røg.dk www.op-i-røg.dk 23