Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:»fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For 1
de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.«joh 17,1-11 salmer: 292 H.S., 555 v1-5, 555v6-9, 283 H.S., 725 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Det evige liv. Hvilke tanker gør I jer mon om det? 2
Hvilke billeder knytter sig til det? Ofte er det billeder som rummer det diametralt modsatte af det her liv. At det evige liv er det der er fraværende i dette liv. At den der har smerter vil blive smerteløs at den der er syg vil blive rask at den der har for travlt vil få tid nok at den der fylder sit liv med pligter vil få dovenskab at den der er undertrykt vil blive sat fri at den der er hadet vil blive elsket at den der er ensom vil være omgivet af fællesskab at den der lever i krig vil få fred at den der er rastløs vil få ro at den der føler sig tom vil blive fyldt at den der føler sig forrådt vil forsones 3
at den der mærker hun skal dø tidligt at det evige liv er langt, ja, uendeligt. Og måske det er sandt, vi ved det bare ikke. Vi ved faktisk ingen verdens ting om det evige liv for der står ikke meget om det i Biblen. Bortset fra ordene i Johannesevangeliet hvor Jesus ligger på knæ i Getsemane have skærtorsdag aften og beder så inderligt til Gud. Han beder for de mennesker der har fulgt ham og troet på ham og det er den bøn vi hører første halvdel af i dag - den anden halvdel kommer næste søndag Og i bønnen siger han at det evige liv er at kende Gud og så ham selv. 4
Altså at tro. Det evige liv er at tro. For 60 år siden vakte P. G. Lindhardt stor forargelse fordi folk sagde at han havde afskaffet det evige liv i et foredrag på Askov højskole. Det var ikke rigtigt, men det P.G.Lindhardt gjorde var at kradse i folks billeder af det evige liv som værende noget vi nærmest har krav på. At hvis jeg har luftet hunden hver dag og holdt mig fra Panamaskat, ikke har været utro og holdt løftet i kirken om til døden skiller os ad så er billetten sikret til det evige liv. Eller hvis mit liv har været en jammerdal 5
med megen modgang ja, så er jeg sikret en plads ved Gud faders højre side. Altså at man via god moral og en pæn portion lidelse kan tilkæmpe sig en plads ved Guds højre hånd. Ja, det kan vel sammenfattes i H.C. Andersens syn på det evige liv, når han sagde; Man kan forlange det. Men det må stå for egen regning, for der står intetsteds at vi kan forlange det eller sikre os det. Kun at det evige liv rummes i troen. Og troen er her og nu i det liv vi lever her og nu. Fremtiden, og herunder det evige liv, 6
skal vi afstå fra at gøre os spekulationer om. For vi har kun den fremtid, som Gud under os. Og den kan vi ikke gøre os fortjent til. Derfor er det også frygteligt når kirkefolk og kristne river hinanden i næsen med hvem der står for fald og hvem der går lige ind til de grønne enge. Det er der intet belæg for i kristendommen. Det er smålighed på Guds vegne. Opstandelsestro er ikke fremtidstro men Gudstro, sagde P. G. Lindhardt. Hvis opstandelsestro bliver til fremtidstro så handler det om at vi er i gang med at sikre os udover den tilværelse som vi har fået. 7
Altså at lægge beslag på fremtiden også den hinsides. Men det er ikke kristendom. Det eneste kristendommen siger er at vi ikke har anden tilværelse end den som er vores. Og det er den vi skal forholde os til. Fremtid og evigt liv er Guds. Som vi siger i Fadervor: for Hans er riget, magten og æren. Så det skal vi holde fingrene fra. Og vi skal ikke bekymre os om det. Hverken på egne vegne; har jeg nu levet et liv der kan klare den endegyldige dom? Eller på andres vegne hvor vi kan være hurtige til at dømme inde og ude, som da jeg var til et foredrag i en kirke ikke så langt herfra 8
og en mand satte sig ved min side og ømt spurgte til hvordan jeg havde det med at have en datter der var homoseksuel og dermed fordømt? Vi skal ikke stikke snuderne i Guds sager og vi kan ikke udstede veksler på evigheden. Og vi skal ikke bekymre os om, hvad der sker med os efter døden. Det er vi fritaget for, for Gud slipper os ikke. Hverken i livet eller døden. Men hvad Han gør med os og i hvilken form og farve og stoflighed - det skal vi lade ligge, og så passe det liv vi har nu. For det evige liv er nutid og ikke fremtid. 9
Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Og den yderste dag står på her og nu og hele tiden. For den yderste dag er i dag denne vort livs hidtil sidste dag. Og her kan vi tænke dom og frelse, himmel og helvede. Det er vores ansvar hele tiden. Fra evighed til evighed. Det som vi altid tror handler om længde. Om varighed. Som når indgangskollekten slutter med ordene fra evighed til evighed. Så tænker vi varighed. Men evig handler ikke om længde. Men om højde. Om kvalitet. 10
Livet skal være gyldigt i modsætning til ligegyldigt, sagde Jan Lindhardt (søn til P.G. Lindhardt) engang. Himmel og helvede, dom og frelse står på hver eneste dag. og det er her vi skal lægge vores livskraft. At tænke; lever jeg evigt, altså gyldigt, med kvalitet? Eller lever jeg ligegyldigt og tager livet for givet og blæser på alle andre end min egen hat? Det er det vi skal bruge tid og energi på. Og så lade fremtiden være det den er. Nemlig Guds. Kirkebøn: Himmelske far Tak for solopgang og smør på brødet for navlestrengen til dig 11
og dit dna i vores hjerter. Giv os den rette størrelse i de roller vi har og giv os tro nok til vores dage. Lad os bede for dem der har tabt og som aldrig har haft for dem der bor i hjemløshed og for dem der rejser helvedes flag for andre. Lad os bede for verdens ledere, dem der bærer lysets håb, og for dem der graver mørke og vold frem. Åbn deres hjerter så de ser hvad de gør. Lad tilgivelsen svæve bag vores svigt og den lille flamme sprede lys så mørket er til at bære. Hvisk at vi ikke skal være bange - at evigheden allerede er begyndt. 12
At fremtiden er Din og nutiden min, til det sidste åndedræt så mildt som en forårsbrise opløser os i dig. Amen 13