Business Call Quick guide SNOM M3 version 1.0 / juli 2012
Introduktion Med sit store farvedisplay, menuer og navigationstaster minder Snom M3 langt hen af vejen om en mobiltelefon i den måde den benyttes. Mange indstillinger er således intuitive for de fleste. Denne brugervejledning beskriver derfor blot de mest anvendte funktioner i forbindelse med opkaldshåndtering samt basale indstillinger. Har du spørgsmål eller ønsker support, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail: 75 18 82 78 Kundesupport-erhverv@se.dk 1
Modtage og foretage opkald Indgående kald modtages ved at trykke på det grønne telefonrør. Opkald foretages ved at indtaste telefonnummer og derefter trykke på det grønne telefonrør. Når telefonen ringer op vises der dette ikon i displayet: Når modtager et kald igang vises dette ikon i displayet: Foretage opkald fra telefonbogen Har du indkodet numre i Snom M3 ens telefonbog kan du ringe til disse ved at trykke på menu-tasten (i midten af navigationstasterne kaldet OK KEY i billedet ovenfor). Vælg herefter kontakter ved at trykke på menu-tasten igen. Vælg den kontakt du vil ringe til i listen og tryk på det grønne telefonrør for at ringe op. Omstille opkald For at benytte M3 ens omstillingsfunktionalitet skal du kunne sætte opkald på hold. Når du har lært dette foretages direkte og advisrede omstilinger let og enkelt. Sætte et kald på hold Når du har et igangværende kald, kan du sætte det på hold ved at trykke på M3 ens højre soft key (der står Hold i displayet over denne knap). Kaldet er nu sat på hold. For at trække kaldet tilbage trykkes blot på M3 ens venstre soft key (der står Tilbage i displayet over denne knap). Du kan også trække kaldet tilbage ved at trykke på det røde telefonrør. Direkte omstilling En direkte omstilling omstiller opkaldet uden at du forudgående taler med den person der omstilles til. For at foretage en direkte omstilling sæt først opkaldet på hold. Tryk herefter på den højre soft key (der står Mere i displayet over denne knap). Vælg Viderestil opkald i menuen og indtast det nummer der skal viderestilles til. Afslut ved at trykke på menutasten igen og opkaldet omstilles. Adviseret omstilling En adviseret omstiling giver dig mulighed for at tale med den person der omstilles til før kaldet stilles videre. For at foretage en adviseret omstilling sæt først opkaldet på hold. Ring herefter op til den derson der skal adviseres om opkaldetl. For at viderestille opkaldet tryk på højre soft key (der står Mere i displayet over denne knap). Vælg Viderestil opkald i menuen (fjerde punkt i listen). Herefter omstilles opkaldet. Ringetoner og ringestyrke Der følger 9 forskellige ringetoner med Snom M3. Du kan vælge mellem disse ved at trykke på menu-tasten og vælge Indstillinger. Vælg Lydindstillinger og herefter Ringemelodi og VoIP. Vælg hvilken linie indstillingen skal gælde for eller vælg Alle linier. Udvælg herefter en ringetone i listen. Du kan lytte til de enkelte ringetoner ved at trykke på den højre soft key (der står Afspil i displayet over denne knap). For at indstille ringestyrke vælges blot Ringestyrke under Lydinstillinger. Styrken reguleres ved at trykke på henholdsvis venstre og højre piletast. 2
Tastelås Snom M3 ens tastatur kan låses for at undgå fejlopkald når den tages med. For at låse tastaturet tastes først * og herefter højre soft key (der står Lås i displayet over denne knap). For at låse tastaturet op tastes først * og herefter højre soft key (der står Lås op i displayet over denne knap). Firmware-opdatering Med jævne mellemrum opdateres Snom deres software. For at opdatere din M3 s software trykkes på menu-tasten. Vælg Indstillinger og Systemindstillinger. Indtast PIN-kode (standard 0000). Vælg herefter Firmware update. Telefonen søger nu efter opdateringer. Vælg den ønskede version i listen og tryk på venstre soft key for at påbegynde opdateringen (der står Yes i displayet over denne knap). Du kan følge med i opdateringsprocessen i telefonens display. En opdatering tager 10-15 minutter. Når opdateringen er fuldført står der Upgraded to: [versionsnummer] i displayet. Avancerede indstillinger og telefonens webside Du kan få adgang til en lang række mere avancerede funktionaliteter og indstillingsmuligheder ved at benytte telefonens webside. For at få adgang til denne skal du have en computer der sidder på samme netværk som telefonen. Tryk på + knappen på venstre side af telefonen. Telefonen angiver nu sin IP-adresse i displayet. Indtast denne adresse i en webbrowser på computeren. Brugernavn til telefonens webside er som standard admin og adgangskoden admin. 3
Indlæsning af telefonbog Telefonens webside giver dig mulighed for at indlæse kontakter i din telefonbog enten direkte på basestationen eller på et enkelt håndsæt. Kontakterne indlæses ved hjælp af en.csv-fil som du kan oprette i Windows Notesblok/Notepad. Åben Notesblok/Notepad. Lav en linie for hver kontakt med følgende tekst: kontaktnavn, nummer f.eks. Peter, 55487596 Anna, 57846952 Ole, 24879658 Gem filen og indsæt.csv efter filnavnet. Gå herefter ind på telefonens webside og vælg Directory i menuen til venstre. Vælg håndsæt i menuen eller gateway for at indlæse telefon direkte på basen til brug på alle håndsæt. Tryk på Gennemse... under Load From File og vælg den csv-fil du netop har oprettet. Tryk Load for at indlæse. Kontakterne vil nu fremgå af telefonbogen på håndsættet (eller håndsættene). For yderligere information om avancerede indstillinger se Snom M3 User Guide (engelsk/tysk) 4