AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING Februar 2002 Senest revideret marts 2007
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav Kapitel 3: Særlige studieforudsætninger Kapitel 4: Undervisningsformer Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser Kapitel 6: Generelle eksamensfordringer Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 8: Uddannelsens discipliner og prøver Kapitel 9: Pensum Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
3 Kapitel 1: Formål ' 1. Masteruddannelsen i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse på kandidatniveau i henhold til bekendtgørelse om uddannelse til Master in Humanities and Health Studies (MHH). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Studienævnet for Filosofi. ' 2. Masteruddannelsen i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling er en forskningsbaseret videregående uddannelse, som skal udbygge de studerendes sundhedsfaglige viden og integrere deres sundhedsfaglige erhvervserfaring med teori fra humanistisk sundhedsvidenskab. Uddannelsens sigte er praksisudvikling. Gennem uddannelsen skal de studerende tilegne sig redskaber og kompetencer, der kan bidrage til at udvikle det tværfaglige samarbejde vedrørende sundhed og sundhedsfremme og til at udvikle samarbejdet mellem professionelle og offentlige institutioner på den ene side og befolkningen på den anden. ' 3. Uddannelsen skal (1) øge den studerendes viden om forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom (2) skærpe forståelsen for de problemer, modsigelser, barrierer og muligheder for at udvikle praksis på forskellige samfundsniveauer (individ-, institutions-, politisk-administrativt niveau) (3) sætte den studerende i stand til at analysere sundhedssektorens kompleksitet på baggrund af indsigt i historiske, filosofiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge (4) sætte den studerende i stand til at evaluere og udvikle praksis på forskellige samfundsniveauer (individ-, institutions-, politisk-administrativt niveau)
4 ' 4. MHH er en deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen har et omfang, der svarer til 1 års heltidsstudier (1 årsværk). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 3. Den, der har gennemgået uddannelsen, har ret til at betegne sig MHH (Master in Humanities and Health Studies). Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav ' 5. En masteruddannelse i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling er normeret til 1 årsværk (60 ECTS-point) og består af fire moduler, der hvert vægter 15 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at have fuldtidsarbejde ved siden af, idet undervisningen afvikles som weekendseminarer. Masterprojektet kan dog afvikles som fuldtidsstudium. Et modul forløber over et semester. Uddannelsens samlede tidsramme er på to år. ' 6. Forudsætning for optagelse på masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling er $ en bestået mellemlang videregående uddannelse inden for sundhedsområdet eller tilgrænsende områder som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker, pædagog, socialrådgiver eller tilsvarende kombineret med en teoretisk videreuddannelse svarende til ét årsværk og mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for sundhedssektoren. $ en professionsbachelor i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, medicinsk laboratorie- teknologi, jordemoderkundskab, pædagogik, socialrådgivning eller tilsvarende med 2 års relevant erhvervserfaring inden for sundhedssektoren.
5 Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbetingelserne, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kapitel 3: Særlige studieforudsætninger ' 7. Studiet forudsætter læsefærdighed på engelsk og tysk svarende til C-niveau samt adgang til computer og internet. Kapitel 4: Undervisningsformer ' 8. Undervisningen vil bestå af forelæsninger, gruppearbejde/ plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og mindre skriftlige opgaver. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser ' 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. ' 10. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. ' 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer.
' 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskala) eller bedømmelsen bestået/ ikke-bestået. 6 ' 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminatorerne. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator(erne) og den studerende, og herefter godkendes af eksaminator. ' 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. ' 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. august, ved vintereksamen senest 1. februar. ' 16. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. ' 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. ' 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i 2) de opnåede bedømmelser 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer
7 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse 5) meritoverførte prøver 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. ' 19. En normalside ved skriftlige opgaver udgør 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). ' 20. Studienævnet for Filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 6: Generelle eksamensfordringer ' 21. Det kræves, at eksaminanden har indsigt i områdets teoridannelser og metoder og kan bruge disse i forhold til konkrete problemstillinger i relation til forskellige organisatoriske niveauer indenfor sundhedspraksis. Ved bedømmelsen af masterprojektet vil stave- og formuleringsevne indgå modificerende. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver ' 22. MHH indeholder 4 prøver, hvoraf den ene er masterprojektet. Hvert modul afsluttes med en skriftlig prøve. Masterprojektet afsluttes tillige med et mundtligt forsvar. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan Faglighed, intern 15 bestået/ ikke- bestået 1. semester
8 tværfaglighed og udvikling i sundhedspraksis Værdier og etik, intern 15 7-trinsskala 2. semester mål og midler i sundhedspraksis Samfund, stat, ekstern 15 7-trinsskala 3. semester velfærd og sundhed Masterprojekt ekstern 15 7-trinsskala 4. semester ' 23. Prøve i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøve i modul 4. Kapitel 8: Uddannelsens discipliner og prøver ' 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). ' 25. Modul 1: Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis (Interdisciplinary professionalism and development and health practice). Disciplinbeskrivelse Sundhedsvæsenet og dets brugere analyseres i denne disciplin ud fra et forandringsperspektiv. For sundhedsvæsenets vedkommende drejer det sig om dets historiske forankring og udvikling imod en stadig større specialisering, flere behandlingstilbud samt bevisførelse og dokumentation for disse. For brugernes vedkommende er det ændrede måder at anskue og forholde sig på i forhold til sygdom og sundhed på baggrund af skiftende vilkår for hverdagslivet - herunder sundhedsvæsenets udvikling.
9 Stk 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere analytiske færdigheder i forhold til udforskning og udvikling af sundhedsfaglig praksis, herunder evalueringsaktiviteter og anvendelse af teknologiske hjælpemidler samt dokumentere indsigt i og evne til at håndtere forskellige former for begrundelse for praksis, bl.a. evidensbaseret behandling, i sundhedssystemet. Eksamenspensum: 500-700 sider, som godkendes af faglærer, således at disse dækker det ovennævnte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden, skriftlig opgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger blandt 3 emner formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser. Opgaven udarbejdes i løbet af 4 uger. Opgavens omfang er 15 normalsider. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ ikke-bestået Vægtning: 15 ECTS- point. ' 26. Modul 2: Værdier og etik, mål og midler i sundhedspraksis (Values and ethics, Ends and means in health practice). Disciplinbeskrivelse Disciplinen analyserer forskellige måder at forstå sundhed, sygdom, livskvalitet og velfærd på, idet disse måder i et vist omfang varierer med de forskellige aktørers samfundsmæssige placering (forskellige slags professionelle, brugere med forskellige vilkår, politikere, administratorer osv.) og dermed også med den samfundsmæssige udvikling. Endvidere analyseres aktørernes praksisformer og herunder også eventuelle modsatrettede interesser og værdier, som omfatter etiske dilemmaer i arbejdet med forebyggelse, behandling og sundhedsfremme.
10 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere indsigt i og evne til at analysere spektret af relevante begreber, værdier og ståsteder, der er i spil imellem sundhedsvæsenets mange aktører samt dokumentere evne til at analysere de forskellige former for etiske dilemmaer, der optræder i sundhedspraksis. Eksamenspensum: 500-700 sider, som godkendes faglærer, således at disse dækker det ovennævnte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven er en fri, skriftlig opgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af faglærer. Opgaven udarbejdes i løbet af modul 2. Opgavens omfang er 20 normalsider pr. studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel, jfr. '14. Censur og bedømmelse: Intern, 13- skala. Vægtning: 15 ECTS-point. ' 27. Modul 3: Samfund, stat, velfærd og sundhed (Society, state, welfare, and health). Disciplinbeskrivelse Disciplinen analyserer forbindelsen imellem sundhedssektoren og en bredere samfundsmæssig, global og økonomisk sammenhæng. Sundhedssektorens udvikling hænger i høj grad sammen med dannelsen af den skandinaviske velfærdsstat samt den globale udvikling efter anden verdenskrig. En periode, som bl.a. er kendetegnet ved konflikter om prioritering af økonomiske. Derfor står sundhedssektoren i dag overfor en række væsentlige problemer af økonomisk, etisk og samfundsmæssig karakter. Adgangen til økonomiske ressourcer spiller
11 endvidere ind på den enkelte borgers helbredsmæssige status. Samfundets indretning og økonomiske prioriteringer er derfor spørgsmål, der også er relevante, når man vil tegne et billede af den generelle sundhed nationalt og internationalt. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne vurdere forskellige former for overnationale, statslige, amtslige og primærkommunale velfærds- og sundhedsprogrammer og reflektere over deres betydning i aktuelle samfundsmæssige, overstatslige og globale omstillingsprocesser. Endvidere skal der kunne demonstreres færdigheder i at analysere sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- eller klasseperspektiv. Det drejer sig om spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i nationalt og globalt perspektiv. Eksamenspensum: 500-700 sider, som godkendes af faglærer, således at disse dækker det ovennævnte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig opgave, som analyserer et relevant praksisfelt ud fra de teoretiske perspektiver, som indgår i modulet. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af faglærer. Opgaven udarbejdes i løbet af modul 3. Opgavens omfang er 20 normalsider pr. studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel, jfr. ' 14. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point
12 ' 28. Modul 4: Masterprojekt (Masterproject). Disciplinbeskrivelse Masterprojektet skal omhandle en problemstilling, der har relation til sundhedspraksis. Projektet kan tage udgangspunkt i empiriske undersøgelser eller kan have et primært teoretisk fokus. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal behandle den pågældende problemstilling analytisk og videnskabeligt. Som en del af dette skal den studerende demonstrere beherskelse af teorier og metoder indenfor området. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig opgave med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter. Projektets problemstilling aftales med og godkendes af vejleder. Opgaveomfanget er 40 normalsider pr. studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der udarbejdes et resumé af afhandlingen på engelsk, tysk eller fransk på 75 til 100 ord. Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Karakteren fastsættes primært på baggrund af det skriftlige produkt. Det mundtlige forsvar kan flytte karakteren +/ - 1 karakterpoint. Vægtning: 15 ECTS-point
13 Kapitel 9: Pensum ' 29: Der udarbejdes standardpensumlister til undervisningen i modulerne 1, 2 og 3. Det skal imidlertid fremhæves, at et universitetsstudium adskiller sig fra de fleste andre uddannelsesforløb ved, at pensum er vejledende, og at der ikke undervises i hele det fagområde, som omfattes af eksamenskravene, Pensum angiver fagområdets indholdsmæssige bredde og niveau, men betegnelsen vejledende betyder, at fagområdet i princippet kan tilegnes ved hjælp af anden litteratur. I eksamenssituationen skal den studerende demonstrere, at vedkommende kan indfri eksamenskravene i det pågældende fag, og alene dette tæller. Hvorledes den studerende har tilegnet sig disse kvalifikationer er principielt uden betydning. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser ' 30. Ordningen træder i kraft 1.2.2002. ' 31. Studerende, der har bestået suppleringsuddannelsen ASundhedsfagenes filosofi og videnskabsteori@, kan få meritoverførsel for modul 2 og 3. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JANUAR 2002. Ikrafttræden 1. februar 2002. Ændring af 27 stk. 3 godkendt af Dekanen marts 2005. Ikrafttræden 1. april 2005. Ændring af 12, 14, 22, 25 stk. 2, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3 og 28 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.