2. høringsgrundlag Fremtidens psykiatri Høringsperiode 5. november 1. december 2007 Strategi for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark
1 Indledning Forskning er af afgørende betydning for udviklingen af fremtidens psykiatri både regionalt, nationalt og internationalt. Samtidig er forskning en af de væsentligste forudsætninger for at patienterne kan få en højt kvalificeret udredning og behandling. Eller som professor Niels Reisby udtrykker det i artiklen Psykiatri videnskab eller et håndværk fra 1980 Psykiatrien er således både videnskab og håndværk, det vil sige en klinisk praksis. Og man kunne sige, at psykiatriens kunst er at fastholde den dialektiske bevægelse mellem to funktioner. Hvis vi ikke stiller de videnskabelige spørgsmål, kan vi behandle os ind i en hovedløs rutine, og hvis vi glemmer at tage højde for vores praktiske erfaringer, kan vi ende i golde teoretiske ekstremer. Der er flere formål med at udforme en forskningsstrategi på området for børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri (i det efterfølgende bruges fællesbetegnelsen psykiatri for hele området). Først og fremmest skal en regional forskningsstrategi være med til at fastholde, styrke og synliggøre de forskningsmiljøer, der allerede i dag er i Region Syddanmark. Dernæst skal strategien sikre en effektiv organisation, der binder forskning og drift sammen på den mest optimale måde. Endelig skal strategien sikre, at der opbygges en struktur og kultur, der understøtter rekrutteringen af medarbejdere til psykiatrien i Region Syddanmark. Strategien for forskning i psykiatrien udarbejdes sideløbende med psykiatriens udviklingsplan og vil indgå i denne som et bidrag til fremtidens psykiatri i Region Syddanmark. Strategien revideres hvert fjerde år særligt med henblik på en justering af indsatsområder. 2 Overordnede målsætninger Det overordnede mål for den psykiatriske forskning er at forbedre behandlingen og øge viden om de psykiske sygdommes årsagsforhold, udvikling, hyppighed, udbredelse, sociale konsekvenser, forebyggelsesmuligheder og omkostninger. Det er målet, at psykiatrien i Region Syddanmark også i fremtiden er en aktiv og respekteret medspiller i regionale, nationale og internationale forskningssammenhænge. De overordnede målsætninger for en forskningsstrategi inden for psykiatrien er: At styrke den psykiatriske forskning og skabe rammerne for forskning i psykiske sygdomme således at denne kan omsættes til gavn for borgerne og samfund At psykiatriens ydelser skal bygge på en forskningskultur, hvor personalet bidrager aktivt til den psykiatriske forskning At psykiatrien har fokus på implementeringsforskning, det vil sige omsætter ny viden til klinisk behandlingspraksis At den psykiatriske forskning udvikles i tæt samarbejde med Syddansk Universitet At der udvikles stærke forskningsmiljøer på de psykiatriske afdelinger ved Odense Universitetshospital og de øvrige psykiatriske afdelinger og at dette sker i et samarbejde med Syddansk Universitet i regi af Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning At skabe sammenhæng i den psykiatriske forskning og udnytte potentialet/synergien i et samarbejde om fælles projekter på tværs af de psykiatriske afdelinger for at kunne få del i de nationale strategiske midler til programforskning At den psykiatriske forskning på Odense Universitetshospital har en styrke som aktivt skal anvendes som drivkraft for psykiatrisk forskning i hele Region Syddanmark
At skabe åbenhed omkring forskning i psykiatrien så patienter og samfund har indsigt i forskningsresultater og deres betydning for patientbehandlingen At fremme forskningssamarbejdet med nationale og internationale virksomheder, herunder støtte den regionale erhvervsudvikling At fremme forskningssamarbejde med det somatiske og primærkommunale sundhedsvæsen At kunne samarbejde med nationale og internationale forskningsinstitutioner At infrastrukturen for den psykiatriske forskning synliggøres og fortsat udvikles 3 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark Der er i dag to veletablerede forskningsenheder i Region Syddanmark, Forskningsenheden for psykiatri og Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, begge på Odense Universitetshospital. 3.1 Forskningsenheden for psykiatri Forskningsenheden for psykiatri er etableret i samarbejde med Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Forskningen på det voksenpsykiatriske område i Odense har i udpræget grad været klinisk forskning. Det vurderes, at den også fremover vil være klinisk forankret. Det har været naturligt for det voksenpsykiatriske område at anvende klinisk forskning, idet der ikke som i København og Århus er teoretiske institutter med psykiatrisk basalforskning. Der er i stigende grad fokus på forskning omkring kvalitet og der er et meget stort behov for at videreudvikle dette felt på regionsbasis. Hovedforskningsområder for Forskningsenheden for psykiatri er: Skizofreni Affektive lidelser Gerontopsykiatri, specielt demens Alkoholmisbrug Selvmordsforebyggelse Behandling af sædelighedskriminelle Ud over det nævnte sker der en udvikling i implementeringsforskning. Her forskes der i, hvordan man på et videnskabelig dokumenteret grundlag, bedst bringer opnåede forskningsresultater ind i den kliniske hverdag. Af udviklingsområder inden for forskningen planlægges forskning i diagnostiske instrumenter inden for det psykopatologiske område. Da forskningen på det voksenpsykiatriske område i høj grad er bundet op på den kliniske forskning er det oplagt, at der også satses på forskning inden for andre sundhedsfaglige discipliner. Forskningsenheden for psykiatri har i dag tilknyttet to professorer, to lektorer og en forskningssekretær. Side 2 af 9
3.2 Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus har eksisteret siden 1993 og er etableret i samarbejde med Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Forskningsenheden har fire hovedforskningsområder: Epidemiologi (befolkningsundersøgelser, herunder tvillingestudier) Psykometri (afprøvning og validering af spørgeskemaer, interviewguider, ratingscales o.l. til screening, diagnostik og effektevaluering) Spiseforstyrrelser Børneneuropsykiatri (undersøgelse og behandling). Etablering af forskningsnetværk er en af enhedens vigtigste opgaver. Forskningsenheden har netværksrelationer i Odense Universitetshospital/Syddansk Universitets regi omkring Center for spiseforstyrrelser og er i færd med at etablere et børneneuroscience center sammen med børneneurologerne. Hertil kommer vigtige netværksdannelser i den syddanske region med etablering af konkrete multicenterstudier, og netværk med forskergrupper i de nordiske lande, Holland og senest en forskergruppe i Atlanta, USA. Forskningsaktiviteten i enheden udføres primært af enhedens hel- og deltidsansatte forskere, sekundært fra ansatte i Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus og medicinstuderende. En del foregår i samarbejdsprojekter med afdelinger og forskningsenheder i og udenfor Danmark. Meget opprioriteret er samarbejdet med de kliniske afdelinger i Region Syddanmark Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus har i dag tilknyttet en professor, to fuldtidsforskere (ph.d.-studerende), fire deltidsforskere og to forskningssekretærer. Derudover modtager fem eksterne ph.d.-studerende vejledning i enheden. 3.3 Den fremtidige forskningsorganisation For at understøtte den regionale forskning på det psykiatriske område samt sikre et attraktivt forskningsmiljø anbefales det, at der etableres en forskningsorganisation, der kan sikre et tæt samarbejde til det somatiske område og en tæt relation til Syddansk Universitet, herunder Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Den regionale forskning knyttes op om de fire geografiske hovedfunktionsområder. Disse hovedfunktioner er identiske med anbefalingerne i høringsgrundlaget om fremtidens psykiatri, hvor der arbejdes ud fra, at regionen opdeles i fire hovedfunktionsområder. Vestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund kommuner Sønderjylland: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner Lillebæltsområdet: Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Nordfyn og Assens kommuner Fyn: Odense, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg kommuner Det har i udarbejdelsen af den fremtidige forskningsorganisation været vigtigt at sikre og videreføre samarbejdsrelationen med Syddansk Universitet, der i dag foregår via Klinisk Institut. Den enkle struktur som modellen afspejler, er udtryk for et ønske om at etablere en infrastruktur, der giver forskerne let adgang til de faciliteter på universitetet, der er nødvendige for forskningsprocessen. Samtidig lægger modellen op til et tæt samarbejde mellem de to specialer og netværksdannelse mellem de fire geografiske hovedområder og på tværs af regionen. Side 3 af 9
Nedenstående figur viser den anbefalede organisering af den psykiatriske forskning i Region Syddanmark. PSYKIATRIDIREKTØREN INDGÅR I SSF SAMMEN MED SUNDHEDSDIREKTØREN, SYGEHUSLEDELSERNE, INSTITUTLEDERE OG DEKANEN FRA DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET SYDDANSK SUNDHEDSVIDENSKABELIGT FORSKNINGSFORUM (SSF) LEDELSESFORUM SUNDHEDSDIREKTIONEN SYDDANSK UNIVERSITET, SUNDHEDSVIDENSKABELIGT FAKULTET REGIONALT STRATEGISK FORSKNINGSRÅD INSTITUT FOR REGIONAL SUNDHEDSFORSKNING FORSKNINGSLEKTORER SOMATISKE HOVEDFUNKTIONER DE FIRE PSYKIATRISKE HOVEDFUNKTIONER FORSKNINGSLEKTORER FORSKNINGSLEKTORER STRATEGIRÅD NETVÆRKSSEKRETARIAT FORSKNINGSFOND FORSKNINGSLEKTORER KLINISK INSTITUT STRATEGIRÅD ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 3.3.1 Hovedfunktionsområder Som tidligere nævnt anbefales det, at den regionale psykiatriske forskning knyttes op om fire geografiske hovedfunktionsområder, der tilsammen dækker hele regionen. Det anbefales, at der ved hver hovedfunktion ansættes to forskningslektorer - en i voksenpsykiatri og en i børne- og ungdomspsykiatri. Forskningslektorernes opgave er, udover egne forskningsaktiviteter og undervisning, at varetage den faglige udvikling af hovedfunktionsområdet og forskeruddannelsen. Dertil kommer vejledning og bedømmelsesopgaver. Forskningslektorerne refererer til strategirådet. I høringsgrundlaget om fremtidens psykiatri i Region Syddanmark lægges der op til, at der ved hver hovedfunktion etableres kompetencecentre, der skal fungere som faglige flagskibe i forhold til behandlingen af særlige målgrupper. Samarbejdet mellem kompetencecentrene og forskningslektorerne drøftes nærmere, når kompetencecentrene er etableret. Side 4 af 9
3.3.2 Strategiråd Strategirådets hovedopgave er at forestå den overordnede strategiske planlægning og koordinering af forskningen i Region Syddanmark samt rådgive regionsrådet i forskningspolitiske spørgsmål inden for det psykiatriske område. Strategirådet skal herunder være drivkraft i forhold til blandt andet forskeruddannelse, rekruttering og videreuddannelse. Derudover skal rådet sikre, at resultaterne af den regionale psykiatriske forskning synliggøres og formidles. Endelig skal strategirådet foretage en systematisk evaluering af den psykiatriske forskning i regionen. Rådet skal desuden sikre relationer til relevante interessenter og tilknytningen til Syddansk Universitet, herunder de forskningsrelevante institutter. Strategirådet har endvidere til opgave at følge med i initiativer fra politisk hold og på landsplan. Psykiatriens forskningsfond administreres af rådet, der også har til opgave at sikre en målrettet fundraising. Medlemmer af strategirådet er psykiatridirektøren, forskningslederne fra henholdsvis Forskningsenheden for psykiatri og Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus og de otte forskningslektorer fra de fire hovedfunktioner. Derudover tilknyttes andet forskningspersonale efter behov. Formandsskabet for strategirådet ligger hos en af forskningslederne fra Forskningsenheden for psykiatri eller Forskningsenheden ved Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus. 3.3.3 Netværkssekretariat Netværkssekretariatets funktion er at synliggøre, sammenkæde og videreudvikle forskningen i Region Syddanmark. Sekretariatets hovedopgave er at sikre koordination og synergi mellem forskningslektorerne i de fire hovedfunktioner. Dertil kommer opgaver som etableringen af netværk og samarbejdsrelationer, der er relevante for nuværende og fremtidige forskningsprojekter. Derudover er netværkssekretariatet bindeled til de universitære funktioner på Syddansk Universitet. Endelig varetager netværkssekretariatet sekretariatsfunktionen i forhold til strategirådet og forskningsfonden. Det er også sekretatiatets opgave at yde bistand i forhold til fundraising. Netværkssekretariatet placeres fysisk i Odense på Odense Universitetshospital. Medarbejderne i netværkssekretariatet refererer til forskningslederne fra Forskningsenheden for psykiatri og Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus. 3.3.4 Forskningsfond Forskningsfonden forvaltes af strategirådet. Fonden skal via økonomiske midler sikre udviklingen af den psykiatriske forskning i Region Syddanmark i overensstemmelse med forskningsstrategiens målsætninger. Midlerne stammer dels fra overførte midler fra regionen og fra afdelingernes budgetter, dels fra samarbejdsaftaler med medicinalvirksomheder og private og offentlige fonde. Midlerne uddeles efter ansøgning og kan anvendes til finansiering af løn, frikøb af forskere og drift af forskningsprojekter. Ph.d.-forberedelse, Ph.d.-studier og post doc.-projekter har fortrinsret. Der er i budget for Region Syddanmark 2008 afsat 14,4 mio. kr. til forskningsaktiviteter i en regional pulje, der dækker både det somatiske og psykiatriske område. I de følgende år øges puljen, så der i 2009 afsættes 17,8 mio. kr. I 2010 og 2011 afsættes 21 mio. kr. 1 Af midlerne i den regionale pulje er 10 % øremærket til psykiatrien. 1 Tallene stammer fra budgetforslag 2008, Region Syddanmark Side 5 af 9
Puljemidler i den regionale pulje øremærket til psykiatrien udgør i 2008 1,44 mio.kr, i 2009 1,78 mio. kr., i 2010 og 2011 2,1 mio. kr. Midlerne kan både anvendes til projekter og til udvikling af forskningsstrukturen. 3.4 Medarbejdere Rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige medarbejdere tegner til at blive en af de store udfordringer inden for psykiatrien. Derfor er det vigtigt, at psykiatrien i Region Syddanmark skaber gode betingelser for attraktive forskerkarrierer. Det kan fx ske ved fleksible ansættelsesformer, individuel karriereplanlægning og flere kombinationsstillinger med både post doc.- og ph.d.-projekter. Endelig bør der arbejdes målrettet med at få de medicinstuderende til at vælge en forskerkarriere inden for psykiatrien. Dette kan blandt andet ske ved en opprioritering af de kandidatopgaver, der er placeret i den sidste fase af lægestudiet. Gennem kandidatspecialer kan de studerende motiveres for et senere ph.d.-forløb. I den sidste del af speciallægeuddannelsen skal den uddannelsessøgende læge lære forskningsmetodik og udarbejde en kort opgave. Forskningslektorerne ved hovedfunktionerne skal forestå denne del af uddannelsen. 4 Indsatsområder 2008-2011 Psykiatrien i Region Syddanmark ønsker med forskningsstrategien i højere grad at sætte forskning på dagsordnen. Samtidig lægger strategien også op til en koordineret indsats og samarbejde på forskningsområdet på tværs af regionen og på tværs af faggrupper og specialer. Det er vanskeligt at opstille et udtømmende katalog over prioriterede forskningsområder, da der er tale om dynamiske processer. Psykiatrien i Region Syddanmark har over en årrække opbygget særlige forskningskompetencer inden for områderne: Epidemiologisk forskning: Forskning i forskellighed af sygdommes udbredelse i forhold til befolkningsgrupper og urbaniseringsgrad, fx demensforskning, forskning i ADHD og forskning i alkoholmisbrug Psykometri: Afprøvning og validering af spørgeskemaer, interviewguider, ratingscales o.l. til screening, diagnostik og effektevaluering Biologisk forskning: Forskning om psykoaktive stoffers kemi Interventionsforskning: Forskning i psykologiske behandlingsmetoder, fx forskning i spiseforstyrrelser, forskning i sexologi og psykoterapeutisk forskning Disse forskningsområder vil fortsat have fokus. Derudover anbefales det, at prioritere områder som: Transgenerationel forskning: Forskning i psykopatologiens forekomst i familieperspektivet Translationel forskning, herunder implementeringsforskning og sundhedstjenesteforskning: Udnyttelse af resultater fra basalforskning (grundforskning), klinisk forskning og epidemiologisk forskning med henblik på implementering af viden i praksis Side 6 af 9
4.1 Regionens patientgrundlag Med regionsdannelsen råder den psykiatriske forskning i Region Syddanmark over et langt større befolkningsgrundlag end i de gamle amters tid. En vigtig forudsætning for en optimal udnyttelse af befolkningsgrundlaget i Region Syddanmark er, at der sikres en systematisk opgørelse af den samlede patientpopulation. Det anbefales derfor, at der opbygges kliniske databaser inden for bestemte prioriterede områder og at disse, hvis det er muligt, kobles med biobaser via Odense Universitetshospital og Syddansk Universitets satsning OPEN. 4.2 Anden sundhedsfaglig forskning Psykiatrien i Region Syddanmark vil i den fremtidige forskningsstruktur arbejde målrettet med at iværksætte initiativer og forskningsforløb med andre faggrupper end læger, fx psykologer, sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter. 4.3 Synliggørelse af forskning og formidling af forskningsresultater Det skal være tydeligt for alle, at det drives psykiatrisk forskning af høj international standard i Region Syddanmark. Patienter, brugere og pårørende skal vide, at der arbejdes målrettet med at udvikle nye udrednings- og behandlingsmetoder. Tilsvarende skal regionsrådet kontinuerligt holdes orienteret om den psykiatriske forskning i hele regionen. Samtidig skal forskningen være synlig på de enkelte afdelinger og i de lokalpsykiatriske centre for dermed også at sikre, at resultaterne af forskningen implementeres i det daglige arbejde. Resultaterne af den psykiatriske forskning skal formidles gennem publikationer, artikler i faglige tidsskrifter, på konferencer og i undervisning. Det anbefales, at resuméer af forskningsprojekter fx også gøres tilgængelige på psykiatriens hjemmeside, ligesom hjemmesiden skal bruges til at informere om forskningsprojekter i regionen. Endelig skal der arbejdes for at afholde forskellige events, hvor den psykiatriske forskning synliggøres, fx i form af deltagelse ved det landsdækkende arrangement Forskningens døgn og afholdelse af forskningens dag, forskningsworkshops og gæsteforelæsninger. 5 Samarbejde Psykiatrisk forskning er i vid udstrækning en tværvidenskabelig aktivitet med deltagelse af eksperter fra mange fagområder. Dette afspejler sig allerede i den aktuelle forskning. Det anbefales derfor, at nuværende og fremtidige samarbejdsrelationer med relevante samarbejdspartnere inden for og uden for den regionale behandlingspsykiatri bevares og styrkes. 5.1 Samarbejde på tværs af de to specialer og geografiske hovedfunktioner Der vurderes at være et stort potentiale i et samarbejde om forskningsprojekter mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Psykiatrien i Region Syddanmark vil med den anbefalede organisering fremme dette samarbejde med etableringen af fire geografiske hovedfunktioner, hvor både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien bliver repræsenteret med hver deres forskningslektor. Målet med de to specialer i hovedfunktionerne er desuden at skabe et interessefællesskab, der fx på sigt også kan danne baggrund for et samarbejde omkring forsker- og videreuddannelse. Side 7 af 9
5.2 Samarbejde med det somatiske fagområde Der er i dag etableret samarbejdsrelationer med de somatiske afdelinger i regionen. Det gør sig blandt andet gældende på demensområdet og området for spiseforstyrrelser. Et lignende samarbejde gør sig gældende med forskningsenhederne ved Syddansk Universitet, fx klinisk farmakologi. Disse relationer skal fortsat udbygges og styrkes. I forhold til den neuropsykiatriske forskning vurderes der fremadrettet at være behov for en videreudvikling af laboratoriefaciliteter og adgang til PET- og MR-scannere. En særlig aftale omkring brugen af teknologisk udstyr er allerede indgået mellem Odense Universitetshospital og Forskningsenheden ved Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus. 5.3 Samarbejde med kommunerne Psykiatrien i Region Syddanmark opfordrer til, at der etableres et forskningssamarbejde med kommunerne i regionen, fx i forbindelse med forskningsprojekter om forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme. 5.4 Samarbejde med praksissektoren Den praktiserende læge er vigtig samspilspartner i forhold til psykiatrien og der ligger et uudnyttet potentiale i etableringen af et samarbejde mellem speciallægerne på de psykiatriske afdelinger og de praktiserende læger i forhold til forskning. Shared care er under opbygning mellem mange psykiatriske afdelinger og alment praktiserende læger. Samarbejdet med praksissektoren kan også inkludere et samarbejde med de praktiserende speciallæger. 5.5 Samarbejde med medicinalindustrien og erhvervslivet Der er i forbindelse med visse forskningsprojekter allerede i dag etableret samarbejdsrelationer med virksomheder inden for lægemiddelområdet og andre dele af erhvervslivet. DUAG-projektet er et eksempel herpå. Psykiatrien vil også i fremtiden vægte samarbejdet med erhvervslivet. Det bør dog prioriteres, at et samarbejde skal etableres således, at den forskningsmæssige uafhængighed altid bevares. 6 Finansiering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark For at drive forskning på højt niveau er det væsentligt, at der tilføres ressourcer til opbygning og fortsat fastholdelse af en forsknings- og organisationsstruktur, der kan styrke forskningen i regionen. Ud over den statslige finansiering via samarbejdet med Syddansk Universitet og centrale midler fra psykiatriens forskningsfond anbefales det, at psykiatrisk afdeling ved Odense Universitetshospital allokerer 2 % af budgetterne til forskning, mens de øvrige psykiatriske enheder afsætter 1 % af budgettet i lighed med anbefalingerne på det somatiske område. 6.1 Forskningslektorer Den regionale forskningsindsats udgøres som minimum af de otte forskningslektorer, der ansættes ved de fire hovedfunktioner og de to forskningsledere fra henholdsvis Forskningsenheden for psykiatri og Forskningsenheden ved Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus. For at sikre en tæt sammenhæng mellem forskning og den kliniske aktivitet foreslås det, at forskningslektorerne arbejder halvdelen af tiden i klinikken og varetager forskningsopgaver i den resterende tid. Med en 50/50 % fordeling mellem klinik og forskning kommer de otte forskningslektorer til at udgøre fire forskerårsværk. Side 8 af 9
Der er på nuværende tidspunkt to forskningslektorer ansat i psykiatrien i Region Syddanmark, hvorfor finansieringsbehovet tager udgangspunkt i tre forskerårsværk. De tre forskerårsværk skønnes at udgøre ca. 2,4 mio. kr. 2. Beregningen tager udgangspunkt i, at det er overlæger, der varetager funktionen som forskningslektor. Varetages funktionen som forskningslektor af speciallæger eller andet personale vil beregningen se anderledes ud. De to forskningsledere fra Forskningsenheden i psykiatri og Forskningsenheden ved Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus trækker ikke yderligere midler. De to forskningsledere er allerede eksisterende stillinger, der begge fortsætter uændret. Det samme gør dig gældende for medarbejderne i det kommende netværkssekretariat. 6.2 Andre finansieringsbehov Ud over finansieringen til forskningslektorer er der desuden en række andre udgifter, der skal tages højde for i etableringen af en forskningsorganisation i psykiatrien. Disse udgifter beregnes nøjere i en implementeringsplan og drejer sig blandt andet om omkostninger til: Etablering af netværkssekretariatet Etablering af strategirådet Etablering af forskningsfonden Formidlingsaktiviteter Etablering og drift af en forskningsdatabase 2 Beregningerne tager udgangspunkt i en årsindkomst på 800.000 kr. Side 9 af 9