arbejdsbetingede SYGDOMME

arbejdsbetingede SYGDOMME Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme 2004-09 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009

Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme 2004-2009 Årsopgørelse 2009 Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr. 87-7534-604-4

Forord Arbejdsbetingede sygdomme anmeldes til Arbejdstilsynet ifølge lov om arbejdsmiljø og til Arbejdsskadestyrelsen ifølge lov om arbejdsskadesikring. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 indeholder statistiske oplysninger om sygdomstilfælde og arbejdsmiljøpåvirkninger, der er anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden 2004-2009. Årsopgørelsen fokuserer på de oplysninger i anmeldelsen, der kan anvendes i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Rapporten opgør i tabeller og figurer de skadelige påvirkninger og de sygdomsgrupper, der anmeldes, samt hvordan de fordeler sig på alder, køn og branchegrupper. Årsopgørelsen danner grundlaget for den mere detaljerede vurdering af udviklingen i arbejdsmiljøet over en længere periode, som findes i Arbejdstilsynets overvågningsrapport www.at.dk/tal/overvaagning Årsopgørelsen kan også anvendes af arbejdsmiljøaktører i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, idet rapport og interaktive tabeller www.at.dk/arbejdsskader/tabeller tilsammen giver mulighed for at finde oplysninger om de anmeldte sygdomme og påvirkninger, der er fremtrædende inden for de enkelte branchegrupper og jobgrupper. Oplysninger om anerkendelse og erstatning i forbindelse med erhvervssygdomme fremgår af Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik og erhvervssygdomsstatistik. Arbejdstilsynet november 2010. 2

Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 6 ANMELDELSE AF ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMME... 6 DEFINITIONER OG FORKLARINGER... 7 1. ANMELDTE ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMSTILFÆLDE 2004-2009... 9 2. ALDERS- OG KØNSFORDELING... 12 3. ANMELDTE SUNDHEDSSKADELIGE PÅVIRKNINGER... 14 4. BRANCHEFORDELING... 19 3

Resumé Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme Der er i 2009 anmeldt 15.596 arbejdsbetingede sygdomstilfælde, ca 1.100 færre end i 2008. Fordelingen mellem de forskellige sygdomsgrupper er nogenlunde den samme som i 2008. Muskelskeletsygdomme er i 2009 fortsat den hyppigst anmeldte sygdommsgruppe og udgør ca. fire ud af 10 anmeldte sygdomstilfælde. Næsten to tredjedele af muskelskeletsygdommene er lokaliseret til arm, hånd, nakke og/eller skulder, mens ca. hver fjerde vedrører ryggen. Hver femte anmeldelse drejer sig om psykisk sygdom. Der har i en årrække været en stigning i anmeldte psykiske sygdomtilfælde, men fra 2008 er antallet faldet lidt. Hudsygdomme, der i 2006 og 2007 steg markant til ca. 2.000 anmeldelser, ligger på lidt færre anmeldte tilfælde både i 2008 og 2009, idet der anmeldes omkring 1.700 tilfælde. De udgør ca. 11 pct. af anmeldelserne i 2009. Antallet af anmeldte kræfttilfælde, der har været stigende de sidste år, er nu på samme niveau som sidste år med omkring 700 anmeldte tilfælde i 2009. Nogle diagnoser er faldet i antal, andre steget. Stigningen findes blandt andet i anmeldelser af brystkræft, der nu i visse tilfælde kan anerkendes som en erhvervssygdom. Kræftsygdomme udgør fire pct. af anmeldelserne i 2009. For kvinder anmeldes lidt flere arbejdsbetingede sygdomme end for mænd. Sygdomsmønstret er forskelligt for de to køn. Muskelskeletsygdomme udgør for kvinder 46 pct. af de annmeldte sygdomme, for mænd 39 pct. Psykiske sygdom udgør for kvinder 26 pct., for mænd 11 pct., mens hudsygdomme udgør 14 pct. for kvinder og 9 pct for mænd. Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppe, fx anmeldes muskelskeletsygdomme og hudsygdomme fra tidlig alder, mens hørenedsættelser oftest anmeldes efter 50-års alderen. Over halvdelen af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. Slagterier er den branchegruppe, der har flest anmeldte sygdomstilfælde i forhold til beskæftigelsen. Tallet er næsten dobbelt så højt som i nogen anden branchegruppe. Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger De sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er angivet i anmeldelserne, udviser et uændret mønster i forhold til tidligere år. 4

Muskelskeletpåvirkninger udgør 43 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i 2009. Det drejer sig især om løft, bæring, skub eller træk samt om repetitivt (tempo)arbejde (dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser). Psykosociale faktorer udgør ca. 24 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i 2009. Det drejer sig især om arbejdsrelationer (fx mobning, uforståelige ledelsesprincipper etc.) og forhold der vedrører kvantitative krav (fx stor arbejdsmængde). Kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 17 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne og de biologiske tre pct. i 2009. Mere end en tredjedel af de kemiske og industrielle påvirkninger udgøres af vand og sæbe eller vådt arbejde. Fysiske faktorer udgør ca. 13 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i 2009. Det drejer sig især om støj (8 pct.) og indeklimapåvirkninger (2 pct.). De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der angives i anmeldelserne er meget forskelligt fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger mere end 65 pct. af de angivne påvirkninger i de anmeldelser, der kommer fra Træ og møbler, mens de udgør 25 pct. i Politi, beredskab og fængsler. 5

Indledning Anmeldelse af arbejdsbetingede sygdomme Anmeldelserne af sygdomme stammer primært fra læger, der tillige med tandlæger har pligt til at anmelde de sygdomme, som de konstaterer eller formoder skyldes arbejdet 1. For nemheds skyld betegnes anmeldere i det følgende som læger og sygdommene betegnes arbejdsbetingede sygdomme. Arbejdsbetingede sygdomme dækker det tidligere anvendte begreb arbejdsbetingede lidelser, således at der ikke ligger nogen definitions- eller afgrænsningsændring bag indførelsen af det nye begreb. Årsopgørelsen medtager anmeldelser, hvor der er angivet en diagnose eller en påvirkning. Samme princip blev anvendt i årsopgørelsen for 2008. Det betyder, at der i modsætning til tidligere er medtaget anmeldelser, hvor diagnosen er registreret som uoplyst. Der er tale om ret få anmeldelser af denne type. For nogle typer af sygdomme vides det, at det reelle antal arbejdsbetingede sygdomstilfælde er større end det antal, der anmeldes. En nyere undersøgelse 2 viste, at selv for lungehindekræft og næsekræft, der næsten udelukkende skyldes arbejdsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv, var der en betydelig andel, som ikke blev anmeldt. Efterfølgende er det på administrativt plan lykkedes at tilvejebringe en fuldstændig rapportering af disse kræftformer. For andre sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt, men vurderes at være ikke ubetydeligt. Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen eller øget opmærksomhed på et emne fx i pressen, kan betyde, at flere tilfælde af arbejdsbetingede sygdomme anmeldes. Disse forhold skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af anmeldelser vurderes. Både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udgiver statistikker om de anmeldte sygdomme. Selvom det er de samme anmeldelser, der ligger til grund for begge statistikker, kan der være forskelle i antal og fordelinger på sygdomsgrupper. Arbejdstilsynet anvender udtrykket arbejdsbetingede sygdomme synonymt med det tidligere anvendte begreb arbejdsbetingede lidelser fordi det fremgår af arbejdsmiljølovgivningen. Tilsvarende anvender Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomme i overensstemmelse med loven om arbejdsskadesikring. 1 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 2 Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, marts 2005, rapport http://www.arbejdsskadestyrelsen.dk/~/media/ask/ask/dokumenter/pdf/temaer/rapport%20om%20under anmeldelse%20af%20kraeftsygdomme%20pdf.aspx 6

Antallet af anmeldte sygdomme i Arbejdsskadestyrelsens statistikker er højere end i Arbejdstilsynets, fordi Arbejdstilsynet opgør antallet som anmeldte sygdomstilfælde, mens Arbejdsskadestyrelsen opgør antallet af sager. Arbejdsskadestyrelsens statistik bygger således på de oplysninger, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen, hvor en anmeldelse kan opdeles i flere sager med differentierede diagnoser for samme person. Fordelingen på sygdomsgrupper kan være forskellig, fordi de to opgørelser bygger på henholdsvis start- og slutdiagnoser. Startdiagnosen er den, som fremgår af anmeldelsen, og som anvendes både af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Slutdiagnosen er den endelige, som efter Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling og eventuelle speciallægeerklæringer giver anledning til anerkendelse eller afvisning af sagen. Definitioner og forklaringer Hoveddiagnoser I anmeldelsen kan lægen angive én hoveddiagnose og én bidiagnose. Det er den af lægen angivne hoveddiagnose, der opgøres i tabelmaterialet. Registreringen sker ifølge World Health Organisation s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical Classification of Diseases, 10. revision) 3. I årsopgørelsen vises antallet af anmeldelser fordelt på otte sygdomsgrupper, der følger ICD10-klassifikationens inddeling. Før 2007 anvendtes en inddeling i 20 hovedgrupper. Påvirkninger I anmeldelsen kan lægen angive op til tre skadelige påvirkninger, der vurderes at have forårsaget, forværret eller medvirket til den arbejdsbetingede sygdomsdiagnose. I de fleste tilfælde er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre påvirkninger. Opgørelserne af påvirkninger medtager alle påvirkninger og viser derfor et større antal end antallet af anmeldelser. Påvirkningerne registreres ud fra anmeldelserne på baggrund af en fælles europæisk klassifikation af udløsende skadelige faktorer 4 i arbejdsmiljøet. Brancher I en anmeldelse angives den virksomhed, hvor den skadelidte er eller var ansat, da påvirkningen fandt sted, og fra virksomheden udledes branchetilhørsforholdet. Danske virksomheder kategoriseres fra 2008 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007 (DB07) 5. DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE). Arbejdstilsynet har fulgt omlægningningen fra DB03 til DB07 op med en ny gruppering i 36 3 Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001. Oversættelse og bearbejdelse af International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, WHO 1992. ISBN 87-628- 0084-1. 4 Population and social conditions 3/2000/E/n 18: CLASSIFICATION OF THE CAUSAL AGENTS OF THE OCCU- PATIONAL DISEASES. 5 Dansk Branchekode 2007 DB07 (Danish Industrial Classification of All Economic Activities 2007), Danmarks Statistik, august 2007. 7

branchegrupper. P.g.a. overgangen til DB07 og vanskeligheder med omkodning af tidligere års registreringer er der ikke vist branchefordelinger længere tilbage end 2006 i denne rapport. Beskæftigelse Arbejdstilsynet modtager tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af personer, der i november måned det foregående år har deres primære beskæftigelse i de pågældende branchegrupper. Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende. Danmarks Statistik kan nu oplyse beskæftigelsestal fordelt på DB07-brancher tilbage i tiden. Pga databrud i DSTs beskæftigelsestal 2009 kan der dog være vanskeligheder med sammenligninger tilbage i tid i visse branchegrupper. Anmeldte tilfælde af arbejdsbetinget sygdom i en branchegruppe pr. 10.000 beskæftigede i den pågældende branchegruppe er beregnet for 2006-2009. Det skal understreges, at disse tal er usikre mål for den reelle hyppighed af arbejdsbetinget sygdom. Det skyldes dels den nævnte underrapportering og et forholdsvist stort antal anmeldelser, hvor branchegruppen ikke kan udledes, dels at beskæftigelsen i anmeldelsesåret (registreringsåret) kan være forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted. Det sidste kan især være af betydning for sygdomme med lang latenstid, dvs. hvor der kan gå mange år mellem påvirkning og konstateret sygdom. Registreringsår Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet og afspejler ikke nødvendigvis det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning måtte have fundet sted. 8

1. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2004-2009 Der blev i 2009 anmeldt 15.596 arbejdsbetingede sygdomstilfælde til Arbejdstilsynet. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde var i 2009 lidt lavere end i 2008. Det mindre antal anmeldelser i 2009 skyldes primært færre anmeldelser af muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme. Tabel 1.1 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på sygdomsgrupper og registreringsår Sygdomsgruppe Registreringsår 2004 Pct. 2005 Pct. 2006 Pct. 2007 Pct. 2008 Pct. 2009 Pct. 01 Muskelskeletsygdomme 5.906 47 6.922 50 7.607 44 7.455 43 7.076 42 6.489 42 02 Øresygdomme 1.689 13 1.597 11 1.908 11 1.736 10 1.901 11 1.883 12 03 Psykiske sygdomme 1.952 15 2.347 17 2.984 17 3.319 19 3.413 20 2.931 19 04 Hudsygdomme 1.230 10 1.229 9 1.468 9 2.039 12 1.703 10 1.720 11 05 Luftvejssygdomme 487 4 549 4 649 4 716 4 598 4 535 3 06 Sygdomme i nervesystemet 470 4 540 4 511 3 511 3 459 3 471 3 07 Kræftsygdomme 215 2 214 2 315 2 563 3 715 4 701 4 08 Andre sygdomme 588 5 516 4 1.536 9 735 4 764 5 691 4 09 Uoplyst 67 1 53 0 141 1 191 1 134 1 175 1 I a l t 12.604 100 13.967 100 17.119 100 17.265 100 16.763 100 15.596 100 Tabel 1.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2004-2009 fordelt på sygdomsgrupper og registreringsår. 6 Antallet af anmeldelser steg markant fra 2005 til 2006. Stigningen tilskrives delvist arbejdsskadereformen, som bl.a. indebærer, at listen over anerkendte erhvervssygdomme blev udvidet. Men også andre forhold kan have ført til et øget antal anmeldelser, herunder blandt andet en administrativ løsning, hvor sygdomstilfælde med diagnoserne lungehindekræft og næsekræft i Landspatientregsitret automatisk anmeldes som en arbejdsbetinget sygdom samt en gennemført opmærksomhedskampagne rettet mod arbejdsbetingede hudsygdomme. Ifølge tabel 1.1 udgjorde muskelskeletsygdomme i 2009 42 pct. af anmeldelserne, mens psykiske sygdomme, øresygdomme og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 19 pct., 12 pct. og 11 pct. og ligger dermed nogenlunde på samme niveau som i 2008. Antallet af anmeldte kræfttilfælde ligger fortsat på omkring 700. Heraf er i 2009 omkring 240 tilfælde af arbejdsrelateret brystkræft. Det er igen en markant stigning fra 2008, men det vurderes, at der ikke er tale om flere nye brystkræfttilfælde, men at stigningen i anmeldelser hænger sammen med den nye anerkendelsespraksis i Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter brystkræft kan anerkendes som arbejdsbetinget, hvis der har været tale om mange års regelmæssigt natarbejde. Næsekræft og lungehindekræft er fortsat sammen med lungekræft 6 Ifølge årsopgørelsen 2008 blev der i 2008 anmeldt 16.689 arbejdsbetingede sygdomstilfælde.dette tal er i år blevet justeret med 74 anmeldelser, der ved en temporær teknisk fejl ikke var blevet overført korrekt til sidste års statistik. 9

de næsthyppigst anmeldte kræftformer. For de to første diagnoser gælder, at de automatisk anmeldes som arbejdsbetingede, hvis de optræder i Landspatientregsitret. 7 I 2009 er antallet af anmeldte hudsygdomme omtrent som i 2008. Det er lavere end i 2007, men fortsat en del højere end i de forudgående år. Det vurderes at en tidligere underrapportering er blevet mindre og at antallet af anmeldelser dermed i højere grad afspejler den reelle forekomst af arbejdsbetingede hudsygdomme 8. Muskelskeletsygdomme omfatter sygdomme i muskler, skelet og bindevæv. I 2009 udgjorde muskelskeletsygdomme 42 pct. af anmeldelserne ligesom i 2008. Antallet af anmeldelser er dog faldet fra omkring 7.000 i 2008 til ca. 6.500 i 2009. Figur 1.1: Anmeldte arbejdsbetingede tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2009 fordelt på legemsdel. 1600 1400 1200 Kvinder Mænd 1000 800 600 400 200 0 Nakke Skulder Hånd og arm Ryg og lænd Ben og fod Andre kropsdele I figur 1.1 vises anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2009 fordelt efter lokalisation på kroppen (legemsdel). 64 pct. af de anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme vedrører nakke, skulder samt håndog arm og ca. 25 pct. vedrører ryggen. I gruppen ben og fod ligger der overvejende knælidelser. Der er tydelige kønsforskelle i fordelingen, hvor nakke-, skulder- og hånd,arm-sygdomme især anmeldes for kvinder, mens forholdsmæssigt flere mænd får anmeldt rygsygdomme og muskelskeletsygdomme i ben og fod. Den stigning i antallet af anmeldte psykiske sygdomme, der er set fra 2003 til 2007, er så godt som ophørt i 2008 og i 2009 afløst af et fald til ca. 2.900 anmeldte tilfælde. Stigningen faldt tidsmæssigt sammen med arbejdsskadereformen, hvor bl.a. posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på erhvervssygdomslisten. Men også generelt øget opmærksomhed på psykosocialt arbejdsmiljø kan have betydet flere anmeldelser. 7 Ifølge bekendtgørelse om underretning af visse kræftformer, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=31303 8 Se evt. sidste årsopgørelse http://www.at.dk/arbejdsmiljo-i- TAL/~/~/media/89F7B27698204459A616170567B504C9.ashx 10

De anmeldte tilfælde af øresygdomme er langt overvejende hørenedsættelser. Resten udgøres af tinnitus (ringen og susen for ørerne), lydoverfølsomhed og andre øresygdomme. Tinnitus bliver ofte anmeldt som bidiagnose sammen med hørenedsættelse. I gruppen Andre sygdomme rubriceres bl.a. infektionssygdomme (ca. 40), forgiftninger (ca. 50), kredsløbssygdomme, som bl.a. indbefatter hvide fingre (ca. 100) og åreknuder, samt forskellige mangelfuldt definerede tilstande og symptomer, fx hovedpine, hoste mm. Endelig er et antal anmeldelser (175) af forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger medtaget under sygdomsgruppen Uoplyst, dvs. diagnosen er registreret som uoplyst. Tallene i parentes vedrører år 2009. 11

2. Alders- og kønsfordeling Tabel 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår Registreringsår Køn / Alder 2004 2005 2006 2007 2008 2009 0-17 år 17 10 20 18 24 30 18-24 år 336 287 367 508 477 439 25-29 år 467 474 506 580 475 472 30-34 år 654 733 854 895 813 763 35-39 år 967 1007 1081 1070 1090 934 40-44 år 1082 1239 1496 1547 1374 1247 45-49 år 1054 1277 1652 1643 1524 1313 50-54 år 1092 1280 1746 1657 1590 1482 55-59 år 835 1020 1340 1256 1242 1102 60-64 år 154 170 325 300 363 362 65-69 år 21 19 80 41 82 86 70-74 år 4 4 27 25 43 35 75 + år 11 9 12 29 50 42 Kvinder I alt 6694 7529 9506 9569 9157 8307 0-17 år 16 14 17 25 26 21 18-24 år 172 227 289 304 291 291 25-29 år 293 274 350 324 297 296 30-34 år 409 424 481 476 470 439 35-39 år 565 594 673 648 620 590 40-44 år 656 724 956 922 824 841 45-49 år 715 780 909 964 936 913 50-54 år 822 961 1139 1047 1093 1006 55-59 år 1009 1111 1228 1214 1202 1130 60-64 år 517 623 729 850 875 866 65-69 år 275 350 379 418 416 385 70-74 år 188 190 244 227 274 257 75 + år 151 155 196 227 235 228 Mænd I alt 5788 6427 7590 7647 7559 7263 Uoplyst I alt 122 11 23 49 47 26 I a l t 12604 13967 17119 17265 16763 15596 Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde er højere for kvinder end for mænd - i modsætning til hvad der gælder for anmeldte arbejdsulykker. I 2009 udgør kvinders andel ca. 53 pct., svarende til 8.307 anmeldelser (tabel 2.1). For kvinder er der tale om et fald på 850 anmeldelser fra 2008 til 2009, for mænd er faldet ca. 300 anmeldte sygdomme, og dermed er det kvinder, der står for den største del af faldet i antal anmeldelser i 2009. Over halvdelen af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. For kvinder anmeldes to tredjedele af sygdomstilfældene inden 50-års alderen. For mænd anmeldes ca. halvdelen inden 50-års alderen. Tabel 2.2 viser antal anmeldte sygdmme 2004-2009 fordelt på sygdomsgrupper (ICD10) 12

Tabel 2.2: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2004-2009 fordelt på alder og sygdomsgrupper Psykiske sygdomme Sygdomme i nervesyst Sygdomsgruppe Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Hudsygdomme Luftvejssygdomme Kræftsygdomme Andre sygdomme Uoplyst Alder 0-17 år 71 1 11 142 6 3 3 9 2 18-24 år 1.613 44 338 1.556 142 93 148 54 25-29 år 2.061 59 818 1.213 172 173 6 241 65 30-34 år 3.601 124 1.519 1.200 258 304 14 316 75 35-39 år 5.283 288 2.036 1.099 249 350 32 422 80 40-44 år 6.830 638 2.811 1.082 286 480 82 577 122 45-49 år 7.106 935 2.967 987 287 455 147 698 98 50-54 år 7.199 1.373 3.224 946 352 541 279 881 120 55-59 år 5.858 2.161 2.630 805 489 412 394 848 92 60-64 år 1.558 2.260 525 286 408 113 544 404 36 65-69 år 142 1.436 19 39 315 23 421 150 7 70-74 år 23 837 3 5 250 4 339 55 2 75 + år 11 517 4 7 302 1 440 57 6 Uoplyst 99 41 41 22 18 10 22 24 2 I a l t 41.455 10.714 16.946 9.389 3.534 2.962 2.723 4.830 761 Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppen (tabel 2.2). Fx anmeldes både muskelskeletsygdomme og hudsygdomme fra en tidlig alder, men antallet af anmeldelser af muskelskeletsygdomme stiger med alderen, hvorimod hudsygdommenes antal falder med stigende alder. Øresygdomme, som helt overvejende drejer sig om hørenedsættelse, og kræftsygdomme anmeldes derimod senere i livet også efter pensionsalderen. Luftvejssygdomme anmeldes i alle aldersgrupper. Figur 2.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde i 2009 fordelt på køn og sygdomsgrupper. For kvinder udgør muskelskeletsygdomme 46 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde, mens psykisk sygdom udgør 26 pct. og hudsygdomme 14 pct. For mænd udgør muskelskeletsygdomme 39 pct. af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Øresygdomme, psykiske sygdomme og hudsygdomme udgør henholdsvis 21 pct., 11 pct. og 9 pct. Figur 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2009, fordelt på sygdomsgrupper og køn 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Psykiske sygdomme Hudsygdomme Muskelskeletsygdomme Øresygdomme Luftvejssygdomme Sygdomme i Kræft-sygdomme nervesystemet Andre sygdomme Uoplyst Kvinder Mænd 13

3. Sundhedsskadelige påvirkninger I dette afsnit er der vist oversigter over de skadelige påvirkninger, der er anført i anmeldelserne af arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Tabel 3.1 viser fordelingen af påvirkninger for årene 2006, 2007, 2008 og 2009, mens figurerne alene viser fordelingen i 2009. Tabel 3.1: Antal anmeldte påvirkninger fordelt på påvirkningsgrupper og registreringsår Påvirkningsgrupper Registreringsår 2006 Pct. 2007 Pct. 2008 Pct. 2009 Pct. 1 Kemiske og industrielle faktorer 4.252 18 4.342 18 3.708 16 3.410 17 2 Fysiske faktorer 2.728 12 2.718 11 2.550 11 2.680 13 3 Biologiske faktorer 668 3 768 3 613 3 709 3 4 Muskelskeletpåvirkninger 10.964 47 11.267 45 10.316 45 8.858 43 5 Psykosociale faktorer 4.814 21 5.671 23 5.808 25 4.951 24 I a l t påvirkninger 23.426 100 24.766 100 22.995 100 20.608 100 I alt anmeldelser 17.119 17.265 16.763 15.596 Figur 3.1: Påvirkninger 2009, fordelt på påvirkningsgrupper ( pct.) Psykosociale faktorer 24% Kemiske og industrielle faktorer 17% Fysiske faktorer 13% Biologiske faktorer 3% Oplysninger om de påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er angivet i anmeldelserne af arbejdsbetinget sygdom, opdeles i fem hovedgrupper, kemiske og industrielle faktorer, fysiske faktorer (herunder støj), biologiske faktorer, muskelskeletpåvirkninger og psykosociale faktorer. For hver anmeldelse kan anføres op til tre påvirkninger. Det betyder, at antallet af angivne påvirkninger vil være højere end antallet af anmeldelser. I 2009 er der i 15.596 anmeldelser af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i alt anført 20.608 påvirkninger i arbejdsmiljøet. Muskelskeletpåvirkninger 43% 14

De anmeldte påvirkninger i 2009 fordelt på de fem hovedgrupper fremgår af figur 3.1. Muskelskeletpåvirkningerne udgør ca. 43 pct., psykosociale faktorer udgør ca. 24 pct., kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 17 pct., fysiske faktorer udgør ca. 13 pct., og biologiske faktorer knap tre pct. Der er foretaget en yderligere opdeling af de fem hovedgrupper. Figurerne 3.2-3.5 viser fordelingerne på undergrupper inden for henholdsvis muskelskeletpåvirkninger, psykosociale faktorer, fysiske faktorer, herunder støj samt for kemiske og industrielle faktorer. Figur 3.2: Muskelskeletpåvirkninger 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre former for belastning 8% Skærmarbejde 6% Arbejdsstillinger 18% Løft,bæring,skub,træk 30% Andre bevægelser 10% Repetitivt og tempoarbejde 28% Figur 3.2 viser, at mere end halvdelen (58 pct.) af de anmeldte muskelskeletpåvirkninger drejer sig om løft, bæring, skub eller træk samt såkaldt repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser, evt. i højt tempo. Forskellige arbejdsstillinger, fx stående arbejde, knælende eller hugsiddende arbejde eller arbejde med armene løftet over skulderhøjde udgør 18 pct., og andre bevægelser udgør 10 pct.. Belastninger ved skærmarbejde udgør seks pct. Figur 3.3 viser, at omkring halvdelen af de anmeldte psykosociale faktorer udgøres af de to faktorer arbejdsrelationer og kvantitative krav (stor arbejdsmængde) tilsammen. Arbejdsrelationer dækker problemer i relation til chefer eller kolleger, mobning, rolleambivalens og manglende fleksibilitet mellem arbejdstid og fritid, men ikke sociale forhold som fx alenearbejde eller arbejde i støj. Traumatiske oplevelser udgør 11 pct. af de anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger. Gruppen dækker bl.a. udsættelse for eller trussel om vold, sexchikane, chok og lignende. Syv pct. af 15

de psykosociale faktorer, der er nævnt i anmeldelserne, skyldes forhold knyttet til tilrettelæggelse af arbejdet, fx overarbejde, ophobet arbejde, skiftende arbejdstider eller forskudt arbejdstid. Fire pct. vedrører ringe eller manglende indflydelse på eget arbejde, mens fire pct. har med kvalitative krav (fx modstridende krav eller følelsmæssige krav) i arbejdet at gøre. 22 pct. af de anmeldte psykosociale faktorer er i figuren vist som andre stressfaktorer mm og omfatter forhold vedrørende arbejdsrytme, fx manglende mulighed for at holde pauser bundet til arbejdspladsen, lønningsform, fx akkordløn, social kontakt, fx arbejde i støj, så man ikke kan tale sammen, og forskellige risici, fx risiko for skade eller for at miste arbejdet samt endelig stressende arbejdsforhold, stress ikke andetsteds klassificeret og belastningsreaktion uden specifikation. Figur 3.3: Psykosociale faktorer 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre stressfaktorer mm 22% Tilrettelæggelse af arbejdet 9% Kvantitative krav 23% Traumatiske oplevelser 11% Arbejdsrelationer 27% Indflydelse på eget arbejde 4% Kvalitative krav 4% Figur 3.4 viser at støj mm. udgør 63 pct. af alle anmeldte fysiske påvirkninger, og at vibrationer udgør 11 pct. Indeklimapåvirkninger udgør omkring 13 pct. Under andre fysiske faktorer rubriceres bl.a. lys- og feltpåvirkninger samt termiske påvirkninger. 16

Figur 3.4: Anmeldte fysiske faktorer 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre fysiske faktorer 13% Indeklima mm 13% Vibrationer 11% Støj 63% Figur 3.5: Angivne kemiske og industrielle faktorer 2009, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre kemiske og industrielle faktorer 6% M etaller og salte 7% Gasser og opløsningsmidler 6% Vand,sæbe,rengøringsmid ler mm 37% Støv,fibre,røg og udstødningsgas 21% Beskyttelseshansker mm 9% Industriprodukter,olier mm 11% Kosmetik,lægemidl_lab og foto 3% Mere end en tredjedel af de kemiske og industrielle påvirkninger udgøres af vand og sæbe eller vådt arbejde. Metaller og salte, som udgør 7 pct. af de anmeldte skadelige, kemiske påvirkninger, omfatter også svejserøg og metalstøv, mens støv, fibre og røg (21 pct.) om- 17

fatter andre former for uorganiske partikler. Forskellige industriprodukter, olier mm. udgør 11 pct, gasser og opløsningsmidler udgør 9 pct. og brug af beskyttelseshandsker udgør også 9 pct. Endelig udgør kosmetik mm ca. tre pct. af de kemiske og industrielle faktorer. De biologiske faktorer udgør kun omkring tre pct. af alle angivne påvirkninger. Omkring halvdelen af de biologiske faktorer er mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvampe), hvilket er betydeligt flere i 2009 end i 2008. Det øgede antal angivne påvirkninger hidrører fra skimmelsvampe i forbindelse med indeklimasymptomer. En fjerdedel udgøres af fødevarer og dyreprodukter, mens en femtedel udgøres af plantemateriale, hovedsagelig træstøv. 18

4. Branchefordeling Tabel 4.1 viser antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene 2006-2009 fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår samt forholdet mellem anmeldte arbejdsbetingede sygdomme og beskæftigelsen i branchegruppen (pr. 10.000 beskæftigede) i 2008 og 2009. Tabel 4.1 Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår 2006 2007 2008 2009 Branchegruppe (BR36) Antal anmeld. Antal anmeld. Antal pr.10.000 anmeld. beskæft. Antal pr.10.000 anmeld. beskæft. 01 Anlægsarbejde 100 89 98 48 89 46 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 518 469 441 43 479 52 03 Færdiggørelse af byggeri 332 334 370 52 370 54 04 Butikker 576 511 596 24 559 21 05 Engros 581 486 428 25 434 26 06 Elektronik 262 275 256 66 193 53 07 Energi og råstoffer 109 102 78 49 90 54 08 Installation og reparation af maskiner og udsty 36 39 42 29 48 37 09 Kemi og medicin 164 174 266 95 207 69 10 Metal og maskiner 848 790 817 71 775 67 11 Plast, glas og beton 344 323 286 66 384 96 12 Tekstil og papir 105 138 108 71 102 71 13 Transportmidler 307 235 237 71 266 83 14 Træ og møbler 292 239 216 71 196 78 15 Film, presse og bøger 159 127 117 25 106 23 16 IT og telekommunikation 103 128 111 17 101 15 17 Kontor 2283 1919 2102 45 2447 55 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 245 223 219 26 221 27 19 Slagterier 578 451 375 190 350 184 20 Nærings- og nydelsesmidler 343 361 312 67 316 70 21 Politi, beredskab og fængsler 459 492 384 65 504 82 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 52 56 57 31 53 25 23 Vand, kloak og affald 81 59 79 41 102 64 24 Frisører og anden personlig pleje 150 177 174 96 190 116 25 Hotel og camping 93 89 78 35 84 42 26 Kultur og sport 101 106 129 27 118 24 27 Rengøring 301 283 277 49 260 44 28 Restauranter og barer 188 220 221 31 220 34 29 Transport af gods 556 445 453 48 420 48 30 Transport af passagerer 337 248 244 57 213 52 31 Daginstitutioner 583 670 703 46 591 37 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 1042 1015 1003 55 873 47 33 Hospitaler 752 675 669 61 667 60 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 974 248 203 37 201 35 35 Undervisning 636 732 702 38 601 33 36 Universiteter og forskning 123 138 89 23 115 27 37 Uoplyst og andet 2406 4199 3823 2651 I a l t 17119 17265 16763 59 15596 55 19

På grund af overgangen til DB07, som blev indført i 2008, og vanskeligheder med omkodning af tidligere års registreringer, er der ikke vist branchefordelinger længere tilbage i tiden end 2006. Fra og med 2009 er Danmarks Statistiks kilde til beskæftigelsestal ændret, så også her kan der være tale om et brud i data. Andelen af anmeldelser med uoplyst branche er faldet fra 2008 til 2009, men det er stadig således, at omkring en sjettedel af anmeldelserne i 2009 mangler oplysning om branche. Det betyder, at de beregnede relative tal generelt er for lave, og det vanskeliggør en nøjere tolkning af fordelingen på branchegrupper for de øvrige ca. 85 pct.. Branchegruppen Kontor har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme, og antallet er større i 2009 end i 2008. Det er dog ikke kontorarbejde som giver anledning til flere anmeldte sygdomme, idet en analyse af jobtyper i kontorbranchegruppen viser, at der især er en stigning i anmeldelser vedrørende social- og sundhedsarbejde samt omsorgsog pædagogarbejde. Forklaringen på, at de optræder i branchegruppe 17 Kontor, er formentlig, at en række kommunale og regionale institutioner, der arbejdsmæssigt matcher disse jobtyper (fx dag- og døgninstitutioner) ikke registreres separat, men bliver placeret sammen med hovedaktiviteten (fx kommunen s administrative del) i branchegruppe 17 Kontor. Slagterier er den branchegruppe, som har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme pr. 10.000 beskæftigede i branchegruppen. nemlig 184, hvilket er mere end tre gange gennemsnittet for alle branchegrupper. Frisører og anden personlig pleje og Plast, glas og beton viser henholdsvis 116 og 96 anmeldte sygdomme pr 10.000 beskæftigede i branchegrupperne. 20

Figur 4.1 Anmeldte muskelskeletsygdomme pr 10.000 beskæftigede 2009 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 19 Slagterier 14 Træ og møbler 12 Tekstil og papir 24 Frisører o a personlig pleje 20 Nærings- og nydelsesmidler 23 Vand, kloak og affald 11 Plast, glas og beton 09 Kemi og medicin 06 Elektronik 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 29 Transport af gods 02 Opfør og nedriv af byggeri 01 Anlægsarbejde 13 Transportmidler 27 Rengøring 30 Transport af passagerer gnsnit 25 Hotel og camping 17 Kontor 21 Politi, beredskab og fængsler 32 Døgninstit og hjemmepleje 33 Hospitaler 07 Energi og råstoffer 05 Engros 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 36 Universiteter og forskning 22 Religiøse inst og begravelse 28 Restauranter og barer 26 Kultur og sport 08 Instal og rep af mask og udstyr 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 15 Film, presse og bøger 04 Butikker 31 Daginstitutioner 35 Undervisning 16 IT og telekommunikation Den tætteste forekomst af anmeldte muskelskeletsygdomme er i Slagterier, med 124 anmeldelser pr. 10.000 beskæftigede. Derefter følger Træ- og møbelindustri med 48, Tekstil og papir med 40, Frisører o.a. personlig pleje med 39 og Nærings- og nydelsesmidler med 37 anmeldte sygdomme pr 10.000 beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper ligger på 23. 21

Figur 4.2 Anmeldte psykiske sygdomme pr 10.000 beskæftigede 2009 21 Politi, beredskab og fængsler 17 Kontor 35 Undervisning 32 Døgninstit og hjemmepleje 31 Daginstitutioner 33 Hospitaler gnsnit 30 Transport af passagerer 23 Vand, kloak og affald 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 07 Energi og råstoffer 19 Slagterier 36 Universiteter og forskning 24 Frisører o a personlig pleje 22 Religiøse inst og begravelse 25 Hotel og camping 29 Transport af gods 11 Plast, glas og beton 26 Kultur og sport 16 IT og telekommunikation 20 Nærings- og nydelsesmidler 06 Elektronik 14 Træ og møbler 09 Kemi og medicin 15 Film, presse og bøger 10 Metal og maskiner 04 Butikker 13 Transportmidler 28 Restauranter og barer 05 Engros 27 Rengøring 12 Tekstil og papir 03 Færdiggørelse af byggeri 08 Instal og rep af mask og udstyr 02 Opfør og nedriv af byggeri 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 01 Anlægsarbejde 0 5 10 15 20 25 30 Den tætteste forekomst af anmeldte psykiske sygdomme er i Politi, beredskab og fængsler med 27 anmeldelser pr. 10.000 beskæftigede. Derefter følger Kontor, Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Daginstitutioner, der alle har mellem 15 og 20 anmeldelser pr. 10.000 beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper ligger på 10. Den tætteste forekomst af anmeldte hudsygdomme (fig 4.3) er i branchegruppen Frisører og personlig pleje, med 57 anmeldelser pr. 10.000 beskæftigede. Derefter følger Restauranter og barer, Slagterier, Kemi og medicin samt Hospitaler, der alle har mellem 10 og 15 anmeldelser pr. 10.000 beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper er 6. 22

Figur 4.3 Anmeldte hudsygdomme pr 10.000 beskæftigede 2009 24 Frisører o a personlig pleje 28 Restauranter og barer 19 Slagterier 09 Kemi og medicin 33 Hospitaler 25 Hotel og camping 20 Nærings- og nydelsesmidler 10 Metal og maskiner 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 13 Transportmidler 32 Døgninstit og hjemmepleje 27 Rengøring 11 Plast, glas og beton gnsnit 12 Tekstil og papir 14 Træ og møbler 03 Færdiggørelse af byggeri 06 Elektronik 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 17 Kontor 31 Daginstitutioner 04 Butikker 21 Politi, beredskab og fængsler 23 Vand, kloak og affald 26 Kultur og sport 07 Energi og råstoffer 29 Transport af gods 36 Universiteter og forskning 05 Engros 30 Transport af passagerer 02 Opfør og nedriv af byggeri 08 Instal og rep af mask og udstyr 35 Undervisning 01 Anlægsarbejde 16 IT og telekommunikation 15 Film, presse og bøger 22 Religiøse inst og begravelse 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 4.4 viser den procentvise fordeling af de arbejdsmiljøpåvirkninger, der i 2009 er angivet i anmeldelserne inden for hver af de 36 branchegrupper. Fordelingen er meget forskellig fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger 75 pct. af de påvirkninger, der fremgår af anmeldelserne fra Slagterier, mens de psykosociale belastninger udgør næsten 60 pct. af påvirkningerne inden for Undervisning og de kemiske/industrielle faktorer udgør mere end 60 pct. af påvirkningerne inden for Frisører og anden personlig pleje. I anmeldelserne inden for Kemi og medicin fordeler de angivne påvirkninger sig med ca. 10 pct. psykosociale faktorer, ca. 34 pct. kemiske og industrielle faktorer, ca. seks pct. fysiske faktorer, ca. tre pct. biologiske faktorer og ca. 47 pct. muskelskeletpåvirkninger. 23

Figur 4.4 Procentvis fordeling af påvirkninger 2009 på 36 branchegrupper 0% 20% 40% 60% 80% 100% 01 Anlægsarbejde 02 Opfør og nedrivn af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 04 Butikker 05 Engros 06 Elektronik 07 Energi og råstoffer 08 Instal,rep af mask og udstyr 09 Kemi og medicin 10 Metal og maskiner 11 Plast, glas og beton 12 Tekstil og papir 13 Transportmidler 14 Træ og møbler 15 Film, presse og bøger 16 IT og telekommunikation 17 Kontor 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 21 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse inst og begravelse 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 27 Rengøring 28 Restauranter og barer 29 Transport af gods 30 Transport af passagerer 31 Daginstitutioner 32 Døgninstit og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Undervisning 36 Universiteter og forskning 5 Psykosociale faktorer 1 Kemiske og industrielle 2 Fysiske 3 Biologiske 4 Muskelskeletpåvirkninger 24

Tabel 4.2 Beskæftigelsen fordelt på branchegrupper, registreringsår og køn 2009 Branchegruppe(36) Registrerings_år 2006 2007 2008 2009 2006 2007 2008 2009 K 1459 1639 1750 1596 K 6800 6345 6101 5849 M 16577 18828 18868 17603 M 14828 13372 13667 13158 01 Anlægsarbejde I alt 18036 20467 20618 19199 19 Slagterier I alt 21628 19717 19768 19007 K 5891 6527 6771 6332 K 21376 22149 21227 20525 02 Opførelse og nedrivning M 88805 94910 94703 85877 20 Nærings- og M 26231 26727 25443 24661 af byggeri I alt 94696 101437 101474 92209 nydelsesmidler I alt 47607 48876 46670 45186 K 9014 9497 9778 9309 K 14356 14509 14255 14677 03 Færdiggørelse af M 57430 59855 61557 59471 21 Politi, beredskab og M 45878 45690 44929 46958 byggeri I alt 66444 69352 71335 68780 fængsler I alt 60234 60199 59184 61635 K 122837 128133 132157 138179 K 9086 9297 9343 11763 M 112357 114891 117385 123616 22 Religiøse institutioner M 9503 9498 9213 9397 04 Butikker I alt 235194 243024 249542 261795 og begravelsesvæsen I alt 18589 18795 18556 21160 K 50685 52260 55449 54674 K 2708 2544 3038 2574 M 112011 112008 113130 111133 M 16677 15413 16001 13360 05 Engros I alt 162696 164268 168579 165807 23 Vand, kloak og affald I alt 19385 17957 19039 15934 K 15207 15933 16682 15073 K 13739 14247 14757 13944 M 20938 21841 22206 21531 24 Frisører og anden M 3135 3270 3397 2421 06 Elektronik I alt 36145 37774 38888 36604 personlig pleje I alt 16874 17517 18154 16365 K 3524 3707 3631 3882 K 12350 13146 13327 11694 M 12487 12596 12390 12928 M 8586 8976 9110 8439 07 Energi og råstoffer I alt 16011 16303 16021 16810 25 Hotel og camping I alt 20936 22122 22437 20133 08 Installation og K 2635 2520 2148 1944 K 23607 23821 24476 25739 reparation af maskiner og M 12888 13816 12548 11205 M 22397 22863 23113 23541 udstyr I alt 15523 16336 14696 13149 26 Kultur og sport I alt 46004 46684 47589 49280 K 13863 13109 13347 14405 K 30584 32241 31455 32081 M 15355 14308 14595 15777 M 24572 26275 24569 26760 09 Kemi og medicin I alt 29218 27417 27942 30182 27 Rengøring I alt 55156 58516 56024 58841 K 20930 21553 23333 23733 K 34886 36837 38125 33918 M 86032 87888 91959 92725 M 29746 30860 32149 30509 10 Metal og maskiner I alt 106962 109441 115292 116458 28 Restauranter og barer I alt 64632 67697 70274 64427 K 12716 12975 13025 11934 K 20873 21483 21533 20218 M 29159 30176 30291 27886 M 71231 73378 72436 67544 11 Plast, glas og beton I alt 41875 43151 43316 39820 29 Transport af gods I alt 92104 94861 93969 87762 K 6733 6467 6338 6028 K 10075 9852 10016 9285 M 9479 9143 8969 8398 30 Transport af M 32299 32417 32527 31561 12 Tekstil og papir I alt 16212 15610 15307 14426 passagerer I alt 42374 42269 42543 40846 K 4180 4292 4445 4237 K 125832 127259 126734 129242 M 27877 28214 28741 27774 M 27472 27236 27178 29491 13 Transportmidler I alt 32057 32506 33186 32011 31 Daginstitutioner I alt 153304 154495 153912 158733 K 7629 8171 8150 6706 K 157373 156655 155831 158664 M 23049 23258 22102 18581 32 Døgninstitutioner og M 25269 25342 25110 26934 14 Træ og møbler I alt 30678 31429 30252 25287 hjemmepleje I alt 182642 181997 180941 185598 K 18375 18960 18371 17571 K 86670 87980 89899 91920 M 29572 30760 29279 28198 M 18794 19220 19348 20113 15 Film, presse og bøger I alt 47947 49720 47650 45769 33 Hospitaler I alt 105464 107200 109247 112033 K 16320 16976 17411 17358 K 41565 42344 43264 46166 16 IT og M 42367 44340 47466 47816 34 Læger, tandlæger og M 11979 12007 11505 11925 telekommunikation I alt 58687 61316 64877 65174 dyrlæger I alt 53544 54351 54769 58091 K 213460 224982 234141 227545 K 114154 115491 113614 113039 M 216386 224608 233396 220795 M 70053 69821 68935 68646 17 Kontor I alt 429846 449590 467537 448340 35 Undervisning I alt 184207 185312 182549 181685 K 18551 18006 18113 16936 K 16914 18268 18932 20795 18 Landbrug, skovbrug og M 69083 67005 66784 64730 36 Universiteter og M 17773 19612 19495 22193 fiskeri I alt 87634 85011 84897 81666 forskning I alt 34687 37880 38427 42988 37 Uoplyst og andet I a l t K 4115 4555 4896 7178 M 5299 6489 7208 10752 I alt 9414 11044 12104 17930 2754646 2821641 2857565 2831120 Kilde: Danmarks Statistik 2009 25