Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst

Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst

2 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse til almen praksis, praktiserende læger som er tutorlæger eller almenmedicinske uddannelseskoordinatorer samt af de læger som er formænd/medlemmer af videreuddannelsesrådet i region Øst for gynækologi, kirurgi, psykiatri, intern medicin og pædiatri. Dette uddannelsesprogram er tillige udarbejdet af almenmedicinske forskere og kvalitetsudviklere. En stor tak for hjælpen til Ann Dorrit Guassora Anne Grethe Mølbak Anni B. S. Nielsen Anne-Mette Norgreen Ben Geissler Bente Nielsen Bente K. Arnika Skydsgaard Berit Lavik Birgitte Alling Møller Birgitte Meyer Bjørn Hylsebeck Ebdrup Christian Herman Dimon Pedersen Erik Mortensen Frederik Mogens Zeuthen Helena Galina Nielsen Henrik Ancher Sørensen Henrik Laugesen Henrik Sångren Jeanett Østerby Bauer Jette Led Sørensen Klaus Børch Kristine Skytte Hansen Lene Thormann Lisbeth Errebo-Knudsen Lone Blindbæk Schou Lone Mouritzen Marianne Hansen Mette Buhl Michael Sørensen Pia Müller Sif Kielgast Tue Flindt Müller Fotografier af A. Hibble, E. B. Jacobsen, C. Tulinius, J. Tørning, N. K. Kjær. Arbejdet er ledet og redigeret af Det Faglige Sekretariat for Det Almenmedicinske Uddannelsesråd i Region Øst: Charlotte Tulinius, læge, ph.d., MHPE, Forskningsenheden for Almen Praksis i København; og Jens Tørning, praktiserende læge, Studielektor, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. København 2006.

3 Begrebskort: Rollen som akademiker Begrebskortet viser, at der er to overordnede elementer i denne rolle; den kritiske refleksion og de forskellige teoretiske forståelsesrammer. Disse to elementer farver lægens opfattelse og forståelse af undervisning, læring, kvalitetsudvikling, forskning og måder at forholde sig til viden. Den kritiske refleksion og de forskellige teoretiske forståelsesrammer farver også de perspektiver lægen kan se både patientens problem og sin egen rolle i det kliniske arbejde. Forholdet mellem de to overordnede elementer er komplekst: Den kritiske refleksion gør at lægen kan se nuanceret på den forståelse, der kommer fra samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige eller humanistiske teorier og måder at arbejde på. Men samtidig vil den enkelte forståelsesramme - ligegyldigt hvilke teorier den indeholder altid fungere som et par briller, der påvirker dét lægen kan se og dermed reflektere på. Den kritiske refleksion farver forståelsen og forståelsesrammerne farver indholdet i lægens kritiske refleksion Dobbeltpilene mellem lægen og de øvrige elementer viser, at lægens rolle som akademiker ikke er statisk. I undervisningen er det nødvendigt at forholde sig til viden og forskellige perspektiver. Det påvirker lægens læring og udvikling og den nye indsigt giver måske anledning til kvalitetsudvikling eller forskning i problemstillinger, der er vigtige for det daglige arbejde i almen praksis. Selv om lægen allerede har både viden og færdigheder i sin rygsæk, vil lægens udvikling og arbejde som akademiker altid blive farvet af den kritiske refleksion, der foregår i situationen og den teoretiske forståelsesramme, som lægen bevidst eller ubevidst har valgt. Dette uddannelsesprogram beskriver forhold for den almenmedicinske forskningstræning i region Øst. Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske videreuddannelse omfatter også - det generelle uddannelsesprogram for hele din blokstilling - uddannelsesprogram for introduktionsstilling til almen praksis - uddannelsesprogram for din ansættelse i pædiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i intern medicin - uddannelsesprogram for din ansættelse i kirurgi - uddannelsesprogram for din ansættelse i gynækologi og obstetrik - uddannelsesprogram for din ansættelse i psykiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i almen praksis, fase 1, 2 & 3 Alle almenmedicinske uddannelsesprogrammer kan du finde på www.udpro.dk Et uddannelsesprogram er en oversættelse af målbeskrivelsen. Uddannelsesprogrammet giver dig et overblik over hvad og hvordan du skal træne og lære under de forskellige ansættelser som indgår i din videreuddannelse. Forskningstræningens varighed er i alt 20 dage, fordelt over ca. 12 måneder under den sidste hospitalsansættelse og fase 2 i almen praksis

4 Indholdsfortegnelse 1. Værelse med indsigt tilbydes! - at forstå det kliniske arbejde på nye måder 2. Forudsætninger for en vellykket ekspedition barrierer og fordomme 3. Tjekliste før afrejse hvordan forbinder du det kliniske arbejde til forskningstræningen? 4. Målet med forskningstræningen kompetencer nu og redskaber til fremtiden 5. Under selve ekspeditionen - rammer for forskningstræningen 6. Afslutning på ekspeditionen - evaluering og tilbageblik 7. Visioner for fremtidens praktiserende læger - dét er jo dig 8. Milesten undervejs - mål der skal godkendes under forskningstræningen 9. Rejse guide til forskningstræningen - nyttige adresser og læsning for den særligt interesserede

5 1. Værelse med indsigt tilbydes! - at forstå det kliniske arbejde på nye måder Fra turist til feltarbejde På din vej gennem praksis og hospitalsspecialerne har du mødt og fået præsenteret en mangfoldighed af kliniske procedurer, behandlingsregimer, og vejledninger. Ind imellem har du sikkert tænkt; Kan jeg bruge det her når jeg får min egen praksis eller hvordan passer det egentlig på de patienter der kommer i almen praksis? Du har været på rejse igennem de mange specialer, der er nødvendige at kende, for at du kan arbejde i det almenmedicinske speciale. Men en del af det du har set kræver en oversættelse før det passer ind i almen praksis. Forskningstræningen tilbyder redskaber til denne nødvendige oversættelse, så du kan få den rette indsigt i det almenmedicinske speciale. Formålet med forskningstræningen er altså at få indsigt.

6 Se din viden i spejlet Under forskningstræningen skal du lade tankerne gå tilbage på ekspedition i de specialer du har rejst igennem. Da du første gang besøgte specialerne havde du rejseledere som præsenterede, hvordan andre før dig har opfattet verden. Nu er du selv ekspeditionsleder og ansvarlig for udrustning og oplevelser. Du er specielt udrustet fordi du har rejst i mange specialer. Viden er et landskab der forandrer sig og viden ændrer dig! Under forskningstræningen kan du gå tæt på den viden, du er blevet præsenteret for, og vurdere om den er sandsynlig og brugbar for dig i almen praksis. Forskningstræningen kan derfor sidestilles med et slags overlevelseskursus i videnshåndtering. Du vil lære, hvordan du systematisk og kritisk kan skaffe dig viden, der er anvendelig i almen praksis. Du vil lære at bruge og respektere mange forskellige former for viden, og hvordan måske umiddelbart uforenelig viden kan integreres i dit kliniske arbejde. Når man ved hvordan man skaffer sig gyldig viden, dæmpes frygten for at gøre noget forkert og det forebygger udbrændthed. Med mindre du gerne vil, er formålet altså ikke at du skal lære at forske. Formålet er at give dig indsigt i, hvordan du som praktiserende læge kan vurdere den viden du bliver præsenteret for i dit daglige arbejde. Se din viden i spejlet se på de refleksioner spejlet giver, når rammen er almen praksis kan det bruges? Du behøver ikke at tage forskningstræningsmodulet, hvis du har en ph.d.-grad, men hvis du har lyst og synes det kunne være sjovt er der mulighed for at indgå som hjælpevejleder eller underviser i forskningstræningen af dine kolleger.

7 2. Forudsætninger for en vellykket ekspedition barrierer og fordomme Der kan være rigtig mange grunde til at have modstand mod forskning. Føler du denne modstand når du tænker på forskningstræning er du nødt til at finde ud af hvorfor du har det sådan. Skriv ned i din portefølje hvorfor du har modstand tag et par noter med til den første forskningstræningsdag der vil I diskutere hvad du kan få ud af forskningstræningen med og uden modstand. En rigtig Spørge Jørgen. Under forskningstræningen kan du stille alle de spørgsmål der falder dig ind det er faktisk det der er meningen at du lærer hvordan du stiller dig kritisk overfor viden du præsenteres for; Vær nysgerrig - og brug din nysgerrighed i fællesskab med andre almenmedicinere. At arbejde med viden omfatter dels viden skabt af andre, evne til at finde den, bruge den, fortolke den og relatere den til dagligdagsproblemer. Og så helt naturligt, fortsat at bevare nysgerrighed og stille kritiske spørgsmål igen og igen. Det er vigtigt for alle læger at vide, hvilket grundlag man arbejder på og hvilken sikkerhed det har eller hvilken usikkerhed der er hvad man ikke ved. Du vil opdage at træningen i at stille og forfølge spørgsmål vil øge kvaliteten af dit daglige arbejde. At det giver dig mulighed for at søge og finde svar på de spørgsmål, der opstår i dit daglige arbejde med patienterne. Efter forskningstræningen ved du hvordan du kan få svar på disse spørgsmål ved at lede efter viden, læse den kritisk og hvis viden ikke findes, hvordan du kan finde frem til ny viden ved hjælp af mindre eller større forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekter.

8 Forskning er en mulighed for at fordybe sig i et mindre udsnit af det enorme spektrum af viden man skal besidde. Ved at lave forskningsprojekter bidrager du til vores fælles almenmedicinske viden. De fem K er i forskning og kvalitetsudvikling: Kreativ når du stiller spørgsmål Konkret forankret i dit daglige kliniske arbejde Koncentreret for at gå i dybden og samtidig arbejde effektivt Kritisk ud fra systematik og videnskabelig tilgang Kærlig i tilgangen til faget og i forhold til kolleger De fem K er Forskning og kvalitetsudvikling kræver de 5 k er af dig, og forskningstræningen giver dig mulighed for at træne K erne; at være kreativ, konkret, koncentreret, kritisk og kærlig. Kreativ når du stiller spørgsmål: Det er ikke bare sort-hvide spørgsmål ja-nej plus/minus spørgsmål. Mange former for forskning og kvalitetsudvikling giver dig mulighed for at åbne op for nuancerne. Stil dig selv spørgsmålet er det kun et ja-nejspørgsmål eller kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide hvordan det hænger sammen, hvorfor, hvornår, for hvilke patienter eller? Måske er der andre måder at betragte problemet på. Brug al din kreativitet og fantasi, når du stiller spørgsmål.

9 Konkret forankret i dit daglige arbejde i praksis eller udsprunget af faktisk hændelse. Når du når frem til forskningstræningen vil du helt sikkert være stødt på kliniske hændelser, der har undret dig. Noget du ikke havde ventet noget du aldrig havde set og troede ville se helt anderledes ud hænge helt anderledes sammen eller Hvis dit arbejde under forskningstræningen skal være brugbart i dit senere arbejde som praktiserende læge er det vigtigt at du tager fat i et problem du har mødt og vil møde igen i almen praksis. Koncentreret for at gå i dybden og samtidig arbejde effektivt i den korte tid forskningstræningen står på. Det er ikke meningen at du skal være mini-forsker, men det er vigtigt at du får alle de brugbare redskaber under forskningstræningen. Sørg derfor for at skærme den korte tid du har til forskningstræningen. Kritisk ud fra den systematik og videnskabelige tilgang, som er en speciel måde at arbejde med problemer på indenfor forskning og kvalitetsudvikling. Ligesom der er regler for og systematik i den måde vi diagnosticerer og behandler, er der systematik og regler for måder at forske og kvalitetsudvikle. En af de vigtigste regler er at forholde sig kritisk og refleksivt. Kærlig i tilgangen til faget og i forhold til kolleger er det, der bringer faget fremad. Når du stiller spørgsmål til faget og måden du og dine kolleger håndterer faget på, kan det godt opfattes som negativ kritik. De fleste af os gør vores arbejde så godt som vi kan, velvidende at det måske kunne gøres bedre. Når du stiller spørgsmål er det vigtigt at du fokuserer på, hvordan faget kommer fremad. Hvordan det gode arbejde der bliver gjort i almen praksis kan blive endnu bedre. Sørg for at få trænet konstruktiv feedback på seminardagene i forskningstræningen, så du kan formidle din nye viden på en måde så dine kolleger får lyst til at bruge den.

10 3. Målet med forskningstræningen godkendte kompetencer nu og gode redskaber til fremtiden Kompetencer nu De kompetencer du skal have godkendt under og efter forskningstræningen tilhører den praktiserende læges rolle som akademiker: Kunne opsøge, sortere og vurdere forskellige former for viden og integrere ny viden i egen klinisk praksis Med udgangspunkt i den kliniske hverdag kunne gennemføre et mindre projekt Kunne angive forskellige praktiske og teoretiske forståelsesrammer, der kan medføre forskellige opfattelser af den kliniske virkelighed Kunne anvende en kritisk reflekterende tilgang til egen klinisk praksis, professionen og professionens udvikling Kunne forstå betydningen af livslang personlig uddannelse og udvikling De overordnede mål for forskningstræningen er ens for alle specialers uddannelseslæger. Sundhedsstyrelsen har beskrevet disse, men alle specialerne har tilpasset målene, så de passer til netop deres speciale. De konkrete mål du skal have godkendt under og efter den almenmedicinske forskningstræning er samlet bagerst i dette uddannelsesprogram.

11 Og hvad kan du så bruge det til i fremtiden? Som praktiserende læge vil du blive bombarderet med flere tons reklamer for nye farmaka, og der vil årligt være flere tusinde videnskabelige og knap så videnskabelige artikler om nye måder at diagnosticere og behandle dine patienter. Det kan være en sand jungle at finde vej igennem alt dette og holde dig opdateret uden samtidig at drukne i den viden, der ikke er tilstrækkeligt underbygget eller ikke er relevant for almen praksis. Målet med forskningstræningen er derfor, at du træner evnen til kritisk at vurdere ny og gammel viden.

12 Som praktiserende læge vil du ønske den bedst mulige behandling for dine patienter. Men viden er ikke statisk. Du skal derfor træne og lære at forholde dig til de kvalitetsudviklings- og forskningsresultater du præsenteres for. Under forskningstræningen træner du dette ved: at træne dig selv i at registrere hvornår du forundres over noget i det kliniske arbejde og forfølge tanken ved at kunne formulere et klart (forsknings)spørgsmål At arbejde med, hvor du kan søge informationer for at besvare dit spørgsmål - så du bliver i stand til at kunne navigere i databaser, og finde den mest opdaterede viden At lære at læse artikler kritisk ved at øve dig i at vurdere hvor den viden du indhenter stammer fra og blive i stand til at vurdere kildens pålidelighed, samt at få en fornemmelse af teorierne bag produktionen af viden videnskabsteori i et anvendelsesperspektiv. Men sådan helt konkret hvad er det så jeg lærer under forskningstræningen? Du lærer at stille spørgsmål Målet er at altså at du gennem forskningstræningen fuldstændig som under en ekspedition, tager af sted for at få et spørgsmål besvaret. I starten er det vigtigt at være som Spørge Jørgen at stille alle de spørgsmål der skal til for at finde ud af det ene specifikke spørgsmål du gerne vil have besvaret. Forskningstræningen vil lære dig at stille specifikke spørgsmål. Er denne viden relevant for mig og min praksis er den relevant for mine patienter? Holder resultaterne, hvis undersøgelsen blev foretaget igen? Hvilke teorier ligger der bag - er der flere konkurrerende teorier i spil? Hvad er dine egne personlige teorier hvilke erfaringer har givet dig disse teorier?

13 Et eksempel Lige nu er der meget fokus på kroniske patienters forløb og pleje. Det er alt for dyrt at sende dem videre til sekundærsektoren, så det er vigtigt at sikre, at de kroniske patienter bliver i almen praksis. Det betyder, at almen praksis skal have systematiseret den måde vi håndterer disse patienter. Almen praksis skal have styr på, hvor tit man ser disse patienter, og den enkelte praktiserende læge skal hele tiden være kritisk over for sin egen måde at håndtere disse patienter på. Når du om få år sidder i din egen praksis skal du finde ud af, hvordan du kan håndtere denne store gruppe af patienter. Du kommer til at forholde dig til data, der kommer fra din egen praksis. Hvor mange af denne type patienter har jeg? Hvordan går det med dem? Kunne forløbet ændres for nogle af dem? Det kræver at du løbende kan forholde dig kritisk til din egen praksis og at du kan bruge andres vurdering konstruktivt. Du lærer at forholde dig kritisk til ny viden Som læge er det vigtigt, at du ved hvordan ny viden skabes og hvad der skal til for at viden er skabt på en redelig måde. På den måde opnår du også indsigt i de muligheder du selv har for at være med til at skabe nye teorier og ny viden inden for det almenmedicinske område. Tanken er ikke at du skal være teoretiker, selv om det ville være det letteste vanskelighederne opstår jo først rigtigt, når teori skal omsættes til praksis. Der er rigtig mange patienter, der ikke har et forløb som lærebøgerne beskriver det men vi er ikke nødvendigvis dårlige læger, fordi vore patienter ikke ligner det klassiske billede. Gennem forskningstræningen vil du lære systematiske redskaber til at fortolke videnskabelige resultater fra artikel-viden og vurdere, om det er relevant for almen praksis. Hvad kan man bruge epidemiologiske forskningsresultater til? Er det tilstrækkelig viden til at handle på? Efter forskningstræningen vil du have en større indsigt i, hvad videnskab egentlig kan bruges til. Du lærer at formidle din nye viden til kolleger Din viden skal også kunne forstås af andre. Som læge formidler du hver eneste dag i hver eneste konsultation den viden som ligger bag din diagnosticering, din behandling dine vurderinger af den enkelte patient. Målet i forskningstræningen er derfor også, at du kan præsentere dine tanker og ideer for såvel kollegaer som lægmænd på en klar, konsistent og forståelig måde på skrift eller i tale.

14 4. Refleksion og praktisk tjekliste før afrejse forberedelse af dit emne ud fra kliniske spørgsmål Porteføljen er et godt sted at starte Hvis du ikke ved, hvad du godt kunne tænke dig at undersøge under forskningstræningen er din elektroniske portefølje et godt sted at starte. Undervejs i din blokstilling har du fyldt i din elektroniske portefølje: Du har fået godkendt kompetencer i din logbog; lagt vigtige dokumenter ind og skrevet i læringsdagbogen om patienter og arbejde, der har været vigtigt for din viden og dine færdigheder som læge. Gå porteføljen igennem og se om du kan finde spørgsmålet eller emnet for din forskningstræning. Snak med din tutorlæge er det spørgsmål du stiller relevant for almen praksis? Din tutorlæge har mange års erfaring med det kliniske arbejde i almen praksis og kan være til stor inspiration for dig når du skal finde emnet for din forskningstræning.

15 Tjeklisten er ikke så lang, men vigtig at gå igennem for at du får mest muligt ud af forskningstræningen: Skriv ned hvis du har modstand mod forskning og kvalitetsudvikling det er vigtigt at du tager dine noter med på første seminardag, så du kan diskutere hvad det er du ikke synes om samt om dine forventninger er realistiske i forhold til forskningstræningen. Spørgsmålet du stiller bliver omdrejningspunktet for det mindre projekt du skal arbejde med. Derfor er det vigtigt, at du stiller et spørgsmål du brænder for - eller stil et spørgsmål om noget du er irriteret over, ikke helt forstår noget der undrer dig. Tag udgangspunkt i spørgsmål udsprunget af hændelse fra den kliniske hverdag. Gå fra det generelle spørgsmål og se om du kan indsnævre det til et mere specifikt spørgsmål. Projektet skal være vigtigt for almen praksis noget du selv vil få glæde af at vide i dit fremtidige arbejde i almen praksis. Sørg for at sætte tid af til fordybelse og forberedelse Sørg for at konservere din energi forskningstræningen er ikke kun et dagkursus i ny og næ det er en ny måde at lære og tænke på. Du vil være godt brugt når du har været i gang på en kursusdag, en seminardag eller en selvstændig hjemme-arbejdsdag så læg ikke vilde planer for aftnerne det vil bare give dig frustrationer. Husk at glæde dig! Hvis du giver tid og energi som det er beskrevet vil du aldrig fortryde det. Hvis du har lyst og tid er der på de sidste sider af dette program beskrevet hvor du kan læse og høre mere om forskning og kvalitetsudvikling i almen praksis. 5. Under selve ekspeditionen rammer for forskningstræningen På jagt efter det konkrete Du er nu endelig nået frem til dit selvstændige arbejde under forskningstræningsmodulet. Måske har du allerede indkredset den problemstilling, som du vil arbejde med i dit projekt ellers er det nu du skal vælge, hvad, hvordan og hvorfor i forhold til en klinisk problemstilling, som virkeligt interesserer dig. Den første seminardag vil du møde dine uddannelseslægekolleger og du vil høre hvilke tanker de har gjort sig. På denne dag skal du finde de to kolleger du vil arbejde sammen med om et mindre projekt. I vil få navnet på en vejleder, som I skal kontakte for at aftale vejledning.

16 Du har kun 20 dage i alt til forskningstræningen Forskningstræningen er på i alt 20 dage og består af en teoretisk del på 10 dage og en projektdel med selvstændigt arbejde på 10 dage, hvortil der er knyttet vejledning. Den teoretiske del består af 3 dages introduktionskursus, 4 dages uddybende kursus, 2 yderligere seminardage og en dags slut-evaluering. Modulet ligger efter 3 år i din blokstilling Introduktionskurset ligger i den sidste af dine hospitalsansættelser og resten ligger i fase 2. I alt må forskningstræningskurset kun strække sig over ca. 12 måneder. Du skal have en vejleder i forskningstræningen Vejledningen foregår i grupper, men du skal altid lave en individuel aftale om gennemførelse af forskningstræningsmodulet. Aftalen indgås mellem dig og din vejleder. Aftalen skal godkendes af den vejleder, der er udpeget til forskningstræningsmodulet. Vejlederen kan i nogle tilfælde være din tutorlæge andre gange vil det være vejledere fra de almenmedicinske forskningsmiljøer i regionen. Den individuelle aftale indgår som en del af din uddannelsesplan, og det er derfor vigtigt at du lægger den i din portefølje. Vejlederens rolle er at hjælpe dig på vej Vejlederen vil støtte dig under hele forløbet, herunder Godkende dit forslag til projektet, når det er blevet godt nok afgrænset og formuleret som et forskningsspørgsmål Hjælpe dig til at opstille et realistisk projekt inden for tidsrammen Støtte dig i at planlægge forløbet Endeligt at godkende dit projekt, når det er færdigt Hvor kan du hente hjælp? På alle kursus- og seminardagene er der god mulighed for at diskutere og stille spørgsmål. Men du må ikke glemme, at udgangspunktet skal være det kliniske arbejde i almen praksis. Du har en hjemmedag til protokolformulering. Denne dag kan du eventuelt rent fysisk være i din tutorpraksis, hvor du vil have mulighed for at vende dine tanker med tutor, hvis denne er med på ideen. Alle tutorlæger ville kunne bidrage med input på forskellige niveauer. Du kender din tutor og har fornemmelsen af hans/hendes tilgang til forskning, kvalitetsudvikling, audit m.m., og ikke alle tutorer synes, at forskning er lige spændende. Men de elsker alle deres fag, og de vil som regel gerne øse af deres erfaringer til de unge læger, der vil lægge ører til. Så det er en mulighed, som du kan have med i dine overvejelser. 16

17 Husk på, at din tutorlæge måske aldrig har haft mulighed for forskningstræning, at lære at læse faglitteratur kritisk, eller at lære hvordan man søger litteratur i de store databaser. Til gengæld har din tutorlæge gennem adskillige år indsamlet erfaringsviden gennem arbejdet med patienterne. Det er vigtigt at du er med til at skabe den gensidige respekt for jeres forskellige former for viden, og det er vigtigt at du så meget du overhovedet kan, benytter dig af, at din tutorlæge har præcis den kliniske ekspertviden, der skal til for at være praktiserende læge. Fortæl din tutorlæge at dit forskningsspørgsmål er udtryk for en undren en nysgerrighed og ikke en kritik af arbejdet. I langt de fleste tilfælde vil din tutorlæge undres og nyde at undres med dig på din vej gennem forskningstræningen. Projektet skal være afpasset til den tid du har Projektets størrelse skal indrettes efter, at der i alt er afsat 10 dage til planlægning, gennemførelse og formidling. Det betyder, at du kan nå et mindre litteraturstudieprojekt, eller et pilotprojekt til et egentligt forskningsprojekt.

18 Du er ikke låst af dette. Ligesom alle de andre kompetencer du har mødt i din udannelse er kompetencerne for forskningstræningen minimums-kompetencer. Hvis du har lyst til at gå ud over litteraturstudieprojektet har Sundhedsstyrelsen givet andre mulige eksempler - at du som projekt f.eks. kan: udarbejde eller opdatere en af almen praksis kliniske retningslinier eller procedurebeskrivelser gennemføre et lille kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund af en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt eller kun din fantasi og tid sætter grænsen for hvad du kan bruge forskningstræningen til

19 Gode råd under ekspeditionen Få hurtigst muligt efter første seminardag en aftale med din vejleder. Kontrakten du laver med vejlederen skal opbevares i din portefølje Sæt dig ind i hvad der kræves for at få godkendt kurset du er allerede godt i gang når du har læst dette uddannelsesprogram Beslut dig for, hvor meget tid du vil sætte af og overvej grundigt dit metodevalg samt om dit projekt skal vokse efter afslutningen. Er det et emne, som tænder dig så meget, at du vil arbejde videre med projektet efter modulet? Hvis ja, har du tid til det? Hvad siger dine omgivelser? Husk at dit projekt uanset, hvor stort det bliver, forbliver en mindre del af virkeligheden. Mist ikke modet over, at du ikke kan undersøge alt det, som du har lyst til. Lav en tidsplan over de 10 dage, som du har til rådighed. Forskning er systematisk arbejde, der kræver sammenhængende timer at arbejde i. Brug det netværk til sparring som du har især under opstarten. Selv om din tutorlæge måske ikke er forskningskyndig, kan denne stille nogle meget relevante reflekterende spørgsmål. Undervisningsform og læringsstrategier under forskningstræningen Både på kursusdage, seminardage og når du arbejder selvstændigt, foregår det i grupper af forskellig størrelse og med vejledning af forskellig art. Indholdet af det teoretiske kursus er struktureret så forskningsprocessen og et bredt spektrum af forskningsmetoder og -design diskuteres ved hjælp af skabelonartikler. Skabelonartiklerne repræsenterer gennemgang af kvantitative samt kvalitative forskningsmetoder, forskellige typer af forskningsdesigns samt hvordan man formidler forskning. Rent praktisk får du forskningstræningen på et hold, der består af 3-4 grupper a 8-10. Der er altid en forskningskyndig gruppeleder i hver gruppe, og undervejs træner I at kunne give hinanden konstruktiv feedback. Der er en kursusleder for hvert hold, og der deltager senior-forskere på seminardagene, og på evalueringsdagen (seminarledere).

20 Seminardage På seminardagene træner du refleksion i grupper under supervision. Under introduktionskurset (dag 1) danner I grupper på ca. 8 personer. På seminardagene fungerer din 8-mandsgruppe, som det forum, hvor du og de andre 7 præsenterer jeres forslag til kliniske problemstillinger (dag1) og protokolforslag (dag 4 og 10), mens en af de andre uddannelseslæger opponerer. Gruppen diskuterer og til slut kommer seminarlederen ind med sine kommentarer. Således træner I en problembaseret tilgang til læring. På dag 13 fremlægger I så jeres projekter så langt som de er nået, med træning af evalueringsmetoden. Og på dag 20 har I den endelige evaluering 6. Afslutning på ekspeditionen - Evaluering og tilbageblik Godkendt! et mundtligt oplæg og et skriftligt abstract For at få dine kompetencer indenfor forskningstræningen godkendt, skal du på forskningstræningens sidste dag give et mundtligt oplæg om dine resultater. Oplægget skal have samme kvalitet som når du underviser kolleger i andre sammenhænge, og det skal godkendes af seminarlederen. Derudover skal du skrive et kort abstract, der beskriver det vigtigste fra dit projekt. Undervejs i forskningstræningsmodulet vil du komme til at træne, hvordan man gør dette.

21 Evalueringen af oplægget er en slags forsknings-morgenkonference Tænk på, at din fremlægning er en øvelse i at præsentere videnskabelig viden på en måde så den bliver forståelig og brugbar for dig selv og for andre. Det har du også brug for i dit arbejde med patienter. Præsentation er en færdighed der kan læres. Hvor god er du på morgenkonferencerne? Evalueringen af dit forskningstræningsmodul er ligesom en slags morgenkonference, hvor du fortæller hvad du har fundet under dit arbejde. Metoden har I trænet undervejs i jeres lille 8-mandsgruppe. Hver af jer præsenterer sit projekt, og en anden uddannelsessøgende læge er opponent. Ved slutevalueringen får du således feedback og kommentarer til fremlæggelsen både af de andre uddannelsessøgende læger og den evaluerende vejleder. Brug kollegernes feedback til at få kvalificeret din viden Kurset vil give dig en fornemmelse af, hvad kvalitet i viden er for noget. Ikke al viden er lige god. Med de rigtige redskaber kan du bedre kende forskel. Når du fremlægger dit projekt vil du møde kolleger der vil kunne fortælle dig, hvad der skal til, for at dit projekt kan blive et kvalitetsikrings- eller forskningsprojekt. Benyt dig af det hvis du har lyst! Evalueringen af dit forløb Evalueringen foregår både undervejs og til slut med vurdering af om du har opnået målet. Du vil møde mange evaluatorer. Din vejleder, seminarlederne, og ikke mindst dine uddannelseslæge-kolleger. Evalueringen undervejs Procesevalueringen evalueringen undervejs - består hovedsageligt i din vejleders vurdering af, hvordan du arbejder under det selvstændige arbejde frem til fremlæggelse. På seminardagene er det seminarlederen der godkender sin problemformulering og projektplan. Hvis der er noget du skal rette til vil du blive bedt om at snakke videre med din vejleder.

22 og ved målstregen! Resultatevalueringen foregår ved slutseminaret den allersidste dag, hvor du fremlægger dine endelige resultater af dit arbejde. For at opnå godkendelsen skal du fremlægge projektets resultater mundtligt, hvor der er en seminarleder og andre kolleger til stede. Resultatevalueringen er kombineret med din og dine kollegers træning i peer vejledning (konstruktiv feedback) til de præsenterede projekter. Den mundtlige fremstilling skal honorere de krav, der stilles til dig, hvis du skal give et oplæg i Dansk Selskab for Almen Medicin eller tilsvarende forum. Inden den endelige præsentation skal du have skrevet et kortfattet abstract, så andre ved hvad du vil præsentere. De nærmere praktiske detaljer aftaler du med din kursusleder. Når du har fremlagt dine resultater og har fået feedback fra både kolleger og vejleder afsluttes evalueringen altid med en konklusion, så du ved, om kompetencer og projekt er godkendt eller ikke godkendt. Det er en forudsætning for godkendelse af hele dit speciallægeforløb, at slutevalueringen også i forskningstræningen er tilfredsstillende. Hvis det viser sig, at den mundtlige fremstilling ikke er på et tilfredsstillende niveau, må du forlænge træningen, og præsentere på næstkommende hold.

23 Hvis dit arbejde ikke bliver godkendt Hvis dit forskningstræningsmodul ikke godkendes, skal du sikre dig mulighed for endelig godkendelse ved forlængelse af forskningstræningsmodulet. Afhængig af problemets karakter skal du måske have en ny vejleder, måske arbejde med ny problemstilling eller måske bare rette noget lidt til. Det er vigtigt at du får en aftale med din seminarleder straks efter evalueringen, hvis det ikke er gået godt. Det regionale råd vil altid blive inddraget, hvis der er behov for at du skal have forlænget forskningstræningsmodulet. Der er i øvrigt de samme regler som i gældende retningslinier for vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, som du kan finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 7. Visioner for fremtidens praktiserende læger - dét er jo dig.. Forskningstræning - IT-læring Databaser Refleksion Er vi på vej til Science-fictionland bullshit ord cyberspace eller hvad foregår der? Forskning tilstræber altid at ændre noget. Men kunne man spørge er der da ikke forsket nok? For bare 25 år siden kom næsten alle forskningsresultater fra undersøgelser foretaget på patienter i sekundærsektoren. I almen praksis forsøgte datidens praktiserende læger så at oversætte resultaterne til deres patienter i praksis. Men patienterne i almen praksis er jo en helt anden gruppe de er ikke henviste fra en anden kollega, men kommer når de selv synes de er syge størstedelen er raske og de klager de kommer med er jo nogle helt andre end

24 dem vores hospitalskolleger møder. Derfor var det vigtigt at almenmedicin selv begyndte at forske på netop den type af patienter, og netop den type af helbredsproblemer som vi præsenteres for i almen praksis. Med tiden vil vi måske få flere forskningspraksis, hvor en del af det daglige arbejde er egentlig forskning. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at forskningstræningen træner dig i en systematisk måde at forstå og anvende viden, og at den træner dig i at respektere nysgerrigheden og den kritiske tanke. Det vigtigste er, at denne træning er et led i en udvikling af din identitet som almenmediciner. En almenmedicinsk identitet, der rummer, at du kan skaffe dig den viden du selv har brug for, og at du selv kan vurdere hvordan den skal bruges. Når du mestrer forskningstræningens kompetencer, har du trænet muligheden for at ændre noget inden for faget. Du kan ændre din egen praksis, du kan måske opnå at ændre andres og du vil blive i stand til at vurdere den viden andre præsenterer dig for. Når du præsenteres for andres forslag til hvordan du skal arbejde i praksis, er det så det rigtige at gøre? Du kan starte med det samme - og bruge de kompetencer du har opnået på kurset, i den praksis du arbejder i. Med tiden vil du kunne indtænke og indarbejde de vidensinstrumenter du har lært at bruge som en del af din arbejdsrutine. Tænk på IT-teknologi som et klinisk instrument på linie med otoskopet. Og også her gælder det øvelse gør mester. Du lærer også at håndtere den faglige usikkerhed som vi alle sammen har. Det er en del af din faglige identitet at kende specialets faglige begrænsninger. Du kan bruge forskningstilgangen til at blive mere bevidst om det. Hvornår skal jeg henvise videre? Hvilke problemer ligger bedst hos mig i almen praksis? Den faglige usikkerhed er et vilkår og kan ind imellem føles angstprovokerende. Med dine nye redskaber kan du bedre håndtere usikkerheden ved lynhurtigt at skaffe dig relevant viden og et godt beslutningsgrundlag ved brug af kliniske databaser som Clinical Evidence og lignende. Hvornår er det godt nok?

25 Der er altid plads til en til, der har fået god ide Der er faktisk rigtig gode muligheder! Det almenmedicinske forskningsområde er inde i en rivende udvikling. Vi har store forskningsenheder i København, Odense og Århus som til byder hjælp til praktiserende læger og bloklæger som har lyst til at forske. Skal man så rejse til Århus? Nej, du kan roligt blive hjemme. Både i København og lokalt i de to regioner er der gode muligheder og netværk til forskning og kvalitetsudvikling i almen praksis. Et eksempel på et lokalt initiativ, der har vist sig overordentlig levedygtigt er Forum for Faglig Forundring i Storstrøms Amt. Her diskuterer man faglige problemstillinger på mere eller mindre forpligtende niveau. Både på Forskningsenheden i København og i de lokale fora har du muligheder for at hente hjælp og opbakning til de ideer du måtte få til forskning eller kvalitetsudvikling. Der eksisterer også videregående forskningsuddannelser på regionalt plan hvor du kan blive klogere på forskning og gennemføre dit eget forskningsprojekt. Til slut i dette uddannelsesprogram kan du se nogle af de steder du kan læse mere eller henvende dig, hvis du vil vide mere om almenmedicinsk forskning inden forskningstræningen.

26 8. Milesten undervejs - mål der skal godkendes under forskningstræningen Du kan se definitionen af målene bagerst i dette uddannelsesprogram: # 37 Kvalitetsudvikling og forskning # 38 Teoretiske forståelsesrammer # 39 Kritisk refleksion # 40 Personlig uddannelse og udvikling # 41 Forholde sig til viden

# 37 Kvalitetsudvikling og forskning Mål Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Med udgangspunkt i den kliniske hverdag kunne gennemføre et mindre projekt Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker og svagheder og kunne vælge metode afhængig af formålet Kunne angive principperne for og formålet med forskning, Medicinsk Teknologi Vurdering og kvalitetsudvikling Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol og kunne gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings/kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor/vejleder Kunne omsætte undren til konkret problemformulering Kunne præsentere/formidle egne resultater og tage stilling til deres kliniske relevans Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden Gennemførelse af eget projekt, og Vurdering af projekt Vejledning ved tutor-læge/vejleder, og og Refleksion over egen arbejdspraksis Portefølje, og eller Læringsdagbog Forskningstræning Almen praksis Sygehusafdelinger Vurdering af porteføljeoptegnelser

28 # 38 Teoretiske forståelsesrammer Mål Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne angive forskellige praktiske og teoretiske forståelsesrammer, der kan medføre forskellige opfattelser af den kliniske virkelighed Angive at forskellige teoretiske forståelsesrammer er knyttet til forskellige videnskabelige metoder Angive forskellige praktiske og teoretiske forståelsesrammer (fx patient-perspektivet contra lægeperspektivet, bio-medicinsk, sociokulturel, psykologisk, eksistentielle, patogenetisk, salutogenetisk) Erkende at viden er dynamisk tidsog kontekstafhængig Være bevidst om, at skift i teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis Udførelse af projekt, og Vurdering af projekt Selvstudium, og og Portefølje, og Refleksion over egen arbejdspraksis Læringsdagbog eller Almen praksis Teoretisk kursus Forskningstræning Vurdering af porteføljeoptegnelser

29 # 39 Kritisk refleksion Mål Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne anvende en kritisk reflekterende tilgang til egen klinisk praksis, professionen og professionens udvikling Have en analytisk, kritisk tilgang til specialets videns- og erfaringsgrundlag Kunne erkende begrænsninger i egen viden og egne færdigheder Kunne forholde sig til eget faglige niveau Kunne kritisk analysere struktur, proces og resultater af egen klinisk praksis Udvise åbenhed over for dialog og erfaringsudveksling Varetagelse af praktisk arbejde, og Struktureret kollegial bedømmelse Portefølje, og og Læringsdagbog, og Refleksion over egen arbejdspraksis Udformning af personlig læringsplan og Almen praksis Forskningstræning Teoretisk kursus Vurdering af porteføljeoptegnelser

30 # 40 Personlig uddannelse og udvikling Mål Konkretiserede mål Kunne forstå betydningen af livslang Have forståelse for at livslang læring personlig uddannelse og og udvikling er en forudsætning for udvikling klinisk virke som praktiserende læge Kunne forstå, at det er nødvendigt at afsætte tid og ressourcer til personlig og faglig udvikling Kunne forstå, at dette er en forudsætning for kvalificeret lægefaglighed og modvirker udbrændthed Læringsstrategier Evaluering Portefølje, og Refleksion over egen arbejdspraksis Læringsdagbog Almen praksis Teoretisk kursus Forskningstræning

31 # 41 Forholde sig til viden Mål Konkretiserede mål Kunne opsøge, sortere og vurdere forskellige former for viden og integrere ny viden i egen klinisk praksis Kunne anvende implementeringsstrategier og aktivt kunne iværksætte og fastholde forandringer i egen praksis Kunne anvende viden i egen praksis under kritisk hensyntagen til relevans og gyldighed Kunne etablere og vedligeholde system til opbevaring og genfinding af viden Kunne indhente og kritisk vurdere ny viden (egen og andres) på baggrund af forståelse for fejlkilder og begrænsninger Læringsstrategier Evaluering Selvstudium, og Vurdering af opgaver Diskussion i 12 mands grupper (gruppediskussion), og eller Refleksion over egen arbejdspraksis Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Forskningstræning Sygehusafdeling

9. Rejseguide til forskningstræningen - nyttige adresser og læsning for den særligt interesserede Læsning, hvis du har lyst: Håndbog for projektmagere i almen praksis: Fra idé til færdigt produkt, Damsbo, N, Hansen, JG, Waldorff, FB (red.). Forskningsenhederne for Almen Praksis, Forskningskonsulenterne, København 2005. Uddannelsesredskaber undervejs: Målbeskrivelsen ligger på internettet på www.dsam.dk, eller på www.sst.dk. Den kan købes som trykt hæfte af DSAM, tlf. 3532 6590. Porteføljen ligger sammen med logbogen på internettet på adressen www.logbog.net/logbogdk Samtlige uddannelsesprogrammer ligger på internettet på adressen www.udpro.dk Og gode adresser: Det Almenmedicinske Hus i København rummer mange almenmedicinske institutioner, herunder: Forskningsenheden for Almen Praksis, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Center for Kvalitetsudvikling i Almen Praksis, Dansk Selskab for Almenmedicin (DSAM) Adressen er: Forskningsenheden for Almen Praksis i København Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099 1014 København K Decentralt er der også mange spændende almenmedicinske institutioner der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling: FUAP (Faglig Udvikling i Almen Praksis), Sekretariatet for Kvalitetsudviklingsudvalget, Præhospitalscentret, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. www.fuap.dk.

33 I FUAP er der 3 team: PKO team, Uddannelsesteam og Kvalitetsteam; herunder er Forum for Faglig Forundring (4F). AMFIFA: Almenmedicinsk Forskningsenhed i Frederiksborg Amt Helsevej 2, indg. 50B, plan 2, 3400 Hillerød. Hvis du har lyst til at vide mere om forskning i Region Øst kan du også deltage i FUN-ØST, som er et netværk for almenmedicinere, der interesserer sig for forskning og kvalitetsudvikling. Netværket holder møde ca. to gange om året. Hvis du er interesseret kan du maile til Lisbeth Errebo Knudsen på lek@dadlnet.dk. Herudover er der mulighed for vejledning til forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekter hos forskningskonsulenten Frans Waldorff. Du kan kontakte Frans på tlf. 3532 7155 eller på mail research@gpract.ku.dk. Forskningskonsulentordningen har udgivet en håndbog for projektmagere i almen praksis, som giver en god introduktion til at lave projektarbejde i almen praksis (se ovenfor under læsning ). Du kan få en gratis elektronisk fil ved at skrive til bog@gpract.ku.dk. Du er altid velkommen til at kontakte en af os, der arbejder med almenmedicinsk forskning