Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Relaterede dokumenter
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Elever i grundskolen, 2015/16

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Iværksætternes folkeskole

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Flere elever går i store klasser

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Folkeskolelærernes undervisningstid

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Stadig flere elever går på privatskole

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Elevfravær i folkeskolen 2018/2019

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Fakta om frie skoler

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Hjemmehjælp til ældre 2012

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Geografisk indkomstulighed

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Profilresultater for kommunerne

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Elevfravær 2017/18. Resume

Befolkningsudviklingen i Danmark

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

Analyse 27. juni 2014

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Den gyldne procent klumper sig sammen

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Transkript:

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet af tosprogede elever i folkeskolen, har væksten de seneste to år været den laveste siden 2000/01. Efter en årrække, hvor andelen af tosprogede elever var størst i de frie grundskoler, har andelen de seneste 5 år været næsten ens for folkeskolen og de frie grundskoler. Generelt er der få folkeskoler med en andel på mere end 50 pct. tosprogede elever, og andelen af frie grundskoler med mere end 50 pct. tosprogede elever er dobbelt så høj. Lav vækst i antallet af tosprogede elever fra 2004/05 Tosprogede elever har, som alle andre, krav på at modtage undervisning, der modsvarer deres forudsætninger og behov. Undervisningsministeriet indsamler årligt statistik vedrørende tosprogede elever som grundlag for tilrettelæggelse af indsatsen i forhold til tosprogede elever. Denne statistik viser, at der pr. 5. september 2006 var der 69.896 tosprogede elever i grundskolen, eller godt 10,1 pct. af det samlede elevtal. Siden 2004/05 har udviklingen i antallet af tosprogede elever været næsten konstant i folkeskolen. Man skal tilbage til 2000/01 for at se samme vækstniveau som de seneste to år. Tabel 1. Antal og andel tosprogede elever i de frie grundskoler og folkeskoler i perioden 1996/97-2006/07 År Antal elever i alt Tosprogede elever i alt Tosprogede elever i folkeskolen** Tosprogede elever i frie grundskoler Andel i alt (pct.) Andel i folkeskoler (pct.)** Andel i frie grundskoler (pct.) 1996/97 590.433 45.522 39.395 6.127 7,7 7,6 8,7 1997/98 600.653 48.182 41.833 6.349 8,0 7,9 8,9 1998/99 614.103 51.731 45.048 6.683 8,4 8,3 9,2 1999/00 626.986 52.621 45.048 7.573 8,4 8,2 10,0 2000/01* 638.117 53.850 46.140 7.710 8,4 8,2 9,9 2001/02 655.725 61.124 53.178 7.946 9,3 9,2 9,9 2002/03 668.037 63.644 55.812 7.832 9,5 9,5 9,5 2003/04 680.059 66.011 57.523 8.488 9,7 9,7 9,9 2004/05 687.803 68.360 59.382 8.978 9,9 9,9 10,1 2005/06 689.683 68.804 59.423 9.381 10,0 9,9 10,3 2006/07 692.107 69.896 60.411 9.485 10,1 10,1 10,3 For anmærkninger (*) se metodeafsnit. UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 1 af 11

Det betyder, at hvor den gennemsnitlige vækst var på ca. 2.500 tosprogede elever om året i folkeskolen fra 1996/97-2004/05, har den i de seneste to år været på gennemsnitligt 750 elever om året. I de frie grundskoler var væksten det seneste år på 100 tosprogede elever mod gennemsnitligt 360 tosprogede elever om året i perioden 1996/97-2005/06. Frem til 2002/03 var andelen af tosprogede elever i folkeskolen lavere end i de frie grundskoler, mens forholdet i netop 2002/03 var ens for de to skoletyper med en andel på 9,5 pct. Efterfølgende har andelen været lidt højere i de frie grundskoler og var i 2006/07 0,2 procentpoint højere. Figur 1 viser udviklingen over hele den 10-årige periode fordelt på skoletype. Figuren viser også, at andelen af tosprogede elever i de frie grundskoler siden 1999/00 har ligget omkring 10 pct., dog med et fald til 9,5 pct. i 2002/03, efterfulgt af en svag stigning og derefter næsten stagnation fra 2005/06 til 2006/07. Figur 1. Andel tosprogede elever i de frie grundskoler og folkeskoler 1996/97-2006/07, pct. 11 10 9 8 7 Pct. 6 5 4 3 2 1 0 1996/97 1998/99 2000/01 2002/03 2004/05 2006/07 Andel tosprogede i frie grundskoler (pct.) Andel tosprogede i folkeskoler (pct.) Som figur 2 viser, er andelen af tosprogede elever i de frie grundskoler og folkeskoler næsten ens, fordi væksten i antallet af tosprogede elever i folkeskolen fra 2000/01 til 2002/03 var større end væksten i de frie grundskoler. Derefter var udviklingen størst i de frie grundskoler frem til 2005/06, hvorefter udviklingen UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 2 af 11

næsten stagnerede. I folkeskolen var der næsten tale om en stagnation i udviklingen i antallet af tosprogede elever fra 2004/05 til 2005/06, hvorefter der var en vækst på 1,6 pct. fra 2005/06 til 2006/07. Med en total vækst på 53,5 pct. har udviklingen i antallet af tosprogede elever i grundskolen over en 10-årig periode ligget over den generelle elevudvikling på 17,2 pct. 1 Heraf var væksten i tosprogede elever på henholdsvis 53,3 pct. i folkeskolen og 54,8 pct. i de frie grundskoler. Hele udviklingen fra 1996-2006 kan ses i figur 2. Figur 2. Den generelle elevudvikling og udviklingen i antallet af tosprogede elever 1996-2006, pct. 1996=100 160 155 150 145 140 Udviklingen i antallet af tosprogede elever i de frie grundskoler Udviklingen i antallet af tosprogede elever i folkeskolen 135 130 125 120 115 110 105 100 Den generelle elevudvikling i de frie grundskoler Den generelle elevudvikling i folkeskolen 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 Få folkeskoler med mere end 50 pct. tosprogede elever Generelt er der få folkeskoler med en andel på mere end 50 pct. tosprogede elever. For skoleåret 2006/07 drejer det sig totalt set om 46 folkeskoler ud af 1605 (2,9 pct.). Heraf har 6 folkeskoler mere end 90 pct. tosprogede elever. Som det ses i tabel 2 har 77,3 pct. af landets folkeskoler færre end 10 pct. tosprogede elever. I forhold til 2005/06 er antallet af skoler med over 50 pct. tosprogede elever gået fra 40 til 46 skoler i 2006/07. Der er dog ikke kommet flere skoler med en andel over 75 pct., men alene flere skoler med en andel på mellem 50-74 pct. tosprogede elever. Af de 46 folkeskoler med en andel på mere end 50 pct. tosprogede elever i 2006/07, er de 36 folkeskoler gengangere fra 2005/06. Ser man nærmere på de 4 1 Som var fordelt på 14,5 pct. for folkeskolen og 30,7 pct. for de frie grundskoler. UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 3 af 11

skoler, som ikke længere har mere end 50 pct. tosprogede elever, er 2 folkeskoler blevet nedlagt. Af de 10 nye folkeskoler med en andel over 50 pct., har 9 skoler en andel under 60 pct. Tabel 2. Fordelingen af folkeskoler efter antallet og andelen af tosprogede elever 2005/06-2006/07 Antal Andel (pct.) 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 Folkeskoler med mere end 50 pct. 40 46 2,5 2,9 - heraf folkeskoler med mere end 90 pct. 7 6 0,4 0,4 - heraf folkeskoler med 100 pct. 1 1 0,1 0,1 Folkeskoler med færre end 10 pct. 1247 1240 77,8 77,3 Folkeskoler med mellem 10 til 50 pct. 316 319 19,7 19,9 Total folkeskoler 1603 1605 100 100 Figur 3 viser fordelingen af folkeskoler efter andelen af tosprogede elever, hvor det er muligt at se, hvordan skolerne, som har under 50 pct. tosprogede elever, fordeler sig. Figur 3. Andel folkeskoler efter andel tosprogede elever 2005/06-2006/07 Andel 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2005/06 2006/07 61,961,5 15,8 15,8 13,313,6 6,4 6,3 1,3 1,7 0,7 0,8 0,4 0,3 0,1 0,1 Ingen 0-9 pct. 10-24 pct. 25-49 pct. 50-74 pct. 75-89 pct. 90-99 pct. 100 pct. tosprogede I alt havde 253 folkeskoler i 2006/07, svarende til 15,8 pct., ingen tosprogede elever. Modsat har blot en enkelt folkeskole indberettet, at samtlige elever er UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 4 af 11

tosprogede. 2 Dette er dog ikke en traditionel folkeskole, men et indvandrerprojekt under Skovlunde Skole med kun 6 elever. 3 Flest folkeskoler med over 50 pct. tosprogede elever i hovedstadsområdet Ser man på den geografiske placering i forhold til den gamle kommuneinddeling, er 29 af de 46 skoler med over 50 pct. tosprogede elever beliggende i Storkøbenhavn. Ud af de 6 nye skoler i 2006/07 er de 4 beliggende i Københavns kommune, mens Odense, Århus, Horsens og Ballerup hver har fået en ny skole og Farum og Herning hver har fået en skole mindre. 4 Tabel 3. Gamle kommuner med skoler over 50 pct. tosprogede elever pr. 5. september 2006 Antal skoler med over 50 pct. tosprogede elever 2005/06 2006/07 Andel tosprogede Antal skoler med elever i kommunens over 50 pct. to- skoler under sprogede elever et Andel tosprogede elever i kommunens skoler under et Ishøj 3 45,4 3 45,2 Brøndby 2 36,0 2 36,7 København 15 31,8 19 31,5 Høje-Tåstrup 2 23,7 2 24,5 Slagelse 1 19,9 1 19,4 Odense 4 17,5 5 19,2 Århus 6 17,4 7 18,1 Hvidovre 1 15,5 1 16,0 Greve 1 14,2 1 13,5 Esbjerg 1 13,0 1 14,5 Kolding 1 12,8 1 12,4 Herning 2 9,5 1 9,8 Farum 1 17,6 - - Horsens - - 1 11,8 Ballerup - - 1 11,6 Antal kommuner 40-46 - Der er dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem andelen af tosprogede elever på kommuneplan og antal skoler med over 50 pct. tosprogede elever. Flere af de kommuner, som topper med hensyn til andelen af tosprogede elever, har ikke skoler, hvor andelen er over 50 pct. Det gælder bl.a. Frederiksberg, Sønderborg, Karlebo og Herlev. Omvendt har Herning med en samlet andel tosprogede elever på 9,8 pct. en skole med over 50 pct. tosprogede elever. 2 Det er muligt at se andelen og antallet af tosprogede for de enkelte folkeskoler 2006/07 på: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=92678679 3 Af de skoler med over 50 pct. tosprogede er der enkelte 10. klassecentre, bl.a. Ishøj med 61 elever, Århus ungdomsskole med 32 elever og Heimdalsgades Overbygningsskole med 97 elever. 4 Bemærk at der anvendes gammel kommuneinddeling, da opgørelserne er baseret på indberetninger fra 5. september 2006 eller tidligere. UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 5 af 11

Kommuner i hovedstadsområdet har størst andel tosprogede elever Ser man på fordelingen af de tosprogede elever i de gamle kommuner, som har den største andel, er 10 af de 15 kommuner beliggende i Storkøbenhavn. Totalt set har de 15 kommuner med den højeste andel tosprogede elever i alt 28.829 tosprogede elever, hvilket er 41,6 pct. af totalen. Heraf er der 18.811 tosprogede elever alene i København, Odense og Århus kommune, hvilket svarer til 27,1 pct. For 2006/07 har 202 af de gamle kommuner (74 pct.) under 6 pct. tosprogede elever. 5 6 Tabel 4. Top-10 gamle kommuner med højeste andel af tosprogede elever pr. 5. september 2006 Kommune Andel tosprogede elever (pct.) 2006/07 Ishøj Kommune 45,2 Brøndby Kommune 36,7 Københavns Kommune 31,5 Albertslund Kommune 29,8 Karlebo Kommune 25,0 Høje-Tåstrup Kommune 24,5 Herlev Kommune 21,4 Sønderborg Kommune 19,5 Slagelse Kommune 19,4 Frederiksberg Kommune 19,3 Andelen af tosprogede elever i de gamle kommuner kan ses i figur 4. 5 Andelen og antallet af tosprogede elever på kommuneniveau for de gamle kommuner kan ses på: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=27051201 6 Antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de nye kommuner kan ses på: LINK til PDF UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 6 af 11

Figur 4. Danmarkskort over andelen af tosprogede elever i de gamle kommuner pr. 5. september 2006 Forskel i fordelingen af tosprogede i de frie grundskoler og folkeskolen Ser man på fordelingen af tosprogede elever blandt de frie grundskoler, er den anderledes end i folkeskolerne. 82,5 pct. af de frie grundskoler har ingen eller under 10 pct. tosprogede elever, hvor tallet var 77,3 pct. for folkeskolerne. Om- UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 7 af 11

vendt har 5,5 pct. af de frie grundskoler mere end 90 pct. tosprogede elever mod 0,4 pct. af folkeskolerne. 7 Tabel 5. Fordelingen af frie grundskoler efter antallet og andelen af tosprogede elever 2005/06-2006/07 Antal Andel (pct.) 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 Frie grundskoler med mere end 50 pct. 29 29 5,9 5,9 - heraf frie grundskoler med mere end 90 pct. 25 27 5,1 5,5 - heraf frie grundskoler med 100 pct. 17 24 3,4 4,9 Frie grundskoler med færre end 10 pct. 407 405 82,6 82,5 Frie grundskoler med mellem 10 til 50 pct. 57 57 11,6 11,6 Antal frie grundskoler 493 491 100 100 Den konkrete fordeling af de frie grundskoler i forhold til folkeskolerne kan ses i figur 5. Som det ses, er det primært i yderpunkterne, hvor forskellen er størst. Andelen af frie grundskoler, som har mellem 25-90 pct. tosprogede elever, er 3,5 pct., hvor det tilsvarende tal er 8,8 pct. for folkeskolen. Endelig har 24 frie grundskoler indberettet, at de har 100 pct. tosprogede elever. Figur 5. Andel frie grundskoler efter andel tosprogede elever 2005/06-2006/07 70 60 2005/06 2006/07 Fordelingen for folkeskoler 2006/07 Andel 50 40 30 43,2 44,2 39,4 38,3 20 10 0 8,7 8,6 4,9 2,8 3,1 3,4 0,8 1,6 0,4 0,0 0,0 0,6 Ingen 0-9 pct. 10-24 pct. 25-49 pct. 50-74 pct. 75-89 pct. 90-99 pct. 100 pct. tosprogede 7 Andelen og antallet af tosprogede elever på de frie grundskoler for 2006/07 kan findes på: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=40738018 UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 8 af 11

Flest tosprogede elever fra Tyrkiet og Iran De tosprogede elever har mange forskellige oprindelseslande, men ca. 37,9 pct. stammer fra Tyrkiet, Iran eller det øvrige mellemøsten. 8 Tabel 6. Oprindelsesland for tosprogede elever for folkeskolerne og de frie grundskoler 1996/07-2006/07, antal 1996 1997 1998 1999 2000* 2001* 2002 2003 2004 2005 2006 I alt 45.522 48.174 51.731 53.713 58.093 60.533 63.644 65.260 68.370 67.853 69.361 Tyrkiet 9.762 9.919 10.561 10.962 10.979 11.791 11.996 12.371 11.997 11.710 11.639 Øvrige Mellemøsten 5.498 5.738 6.395 6.959 8.221 8.619 9.512 8.378 11.039 7.299 8.454 Iran 1.823 1.885 1.887 1.887 1.990 2.020 1.999 2.075 2.110 5.539 6.147 Somalia 2.108 2.511 2.839 3.079 3.505 3.541 3.758 3.999 3.885 3.728 3.944 Eksjugoslavien 2.452 2.478 2.607 2.981 2.888 3.149 3.231 2.897 2.905 3.527 3.430 Pakistan 3.519 3.590 3.669 3.802 3.765 3.789 3.697 3.584 3.504 3.443 3.475 Øvrige lande 20.360 22.053 23.773 24.043 26.745 27.624 29.451 31.956 32.930 32.607 32.272 For anmærkninger (*) se metodeafsnit. Som det ses i tabel 7 udgør gruppen med tyrkisk baggrund 16,8 pct., mens tosprogede elever fra Iran og Somalia udgør henholdsvis 8,9 og 5,7 pct. Tabel 7. Oprindelsesland for tosprogede elever for folkeskolerne og de frie grundskoler 1996/07-2006/07, pct. 1996 1997 1998 1999 2000* 2001* 2002 2003 2004 2005 2006 Tyrkiet 21,4 20,6 20,4 20,4 18,9 19,5 18,8 19,0 17,5 17,3 16,8 øvrige mellemøsten 12,1 11,9 12,4 13,0 14,2 14,2 14,9 12,8 16,1 10,8 12,2 Iran 4,0 3,9 3,6 3,5 3,4 3,3 3,1 3,2 3,1 8,2 8,9 Somalia 4,6 5,2 5,5 5,7 6,0 5,8 5,9 6,1 5,7 5,5 5,7 Eksjugoslavien 5,4 5,1 5,0 5,5 5,0 5,2 5,1 4,4 4,2 5,2 4,9 Pakistan 7,7 7,5 7,1 7,1 6,5 6,3 5,8 5,5 5,1 5,1 5,0 Øvrige lande 44,7 45,8 46,0 44,8 46,0 45,6 46,3 49,0 48,2 48,1 46,5 For anmærkninger (*) se metodeafsnit. Fordelingen af tosprogede elever på klassetrin og skoleform Tabel 8 viser fordelingen af antallet og andelen af tosprogede elever efter skoleform og klassetrin. Som det ses, er der forskel på fordelingen mellem klassetrinnene for folkeskolen og de frie grundskoler. For folkeskolen ligger andelen for børnehaveklasse - 9.klasse omkring 10 pct., mens andelen for 10.klasse er 15,9 pct. For de frie grundskoler er andelen lavere, jo højere klassetrin. 8 Tosprogede elever i grundskolen 1992/93-2006/07 fordelt efter oprindelsesland: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=37526477 UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 9 af 11

Tabel 8. Fordelingen af antal og andel tosprogede elever for folkeskolerne og de frie grundskoler 2006/07 efter klassetrin Klassetrin Antal tosprogede elever i folkeskolen* Andel tosprogede elever i folkeskolen* (pct.) Antal tosprogede elever i de frie grundskoler Andel tosprogede elever i de frie grundskoler (pct.) Børnehaveklasse 6209 10,4 1048 12,8 1 5961 10,1 1032 12,6 2 5919 10,1 1001 12,3 3 6057 10,1 1038 12,6 4 5867 9,8 993 12,0 5 5851 9,5 959 11,1 6 5817 9,5 939 10,5 7 5501 9,3 856 8,6 8 5519 9,8 772 7,4 9 5221 10,9 676 7,4 10 2489 15,9 171 4,6 UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 10 af 11

Metodeafsnit Definition af tosproget elev En tosproget elev er en elev, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk i kontakt med det omgivende samfund. Det er dog ikke ensbetydende med, at eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog. Indberetningstidspunkt Institutionernes indberetninger er et øjebliksbillede pr. 5. september i begyndelsen af hvert skoleår. Det betyder, at 5. september 2006 henfører til skoleåret 2006/07. Hvad er grundskolen? Grundskolen betyder i dette notat folkeskoler og frie grundskoler. Der indgår således ikke tal for efterskolerne. Hvorfor ikke opgørelser på skoleniveau før 2005? Det er det kun muligt at følge de tosprogede elever på skoleniveau fra 5. september 2005 og fremefter. Tidligere indberetninger blev foretaget på kommuneniveau. Anmærkninger til tabel 1 * Tallene for skoleåret 2000/01 er behæftet med usikkerhed. ** Folkeskolen indeholder over hele perioden tal for specialskoler og behandlingshjem. Det er dog først muligt at identificere tosprogede elever på specialskoler fra 2005 og fremefter. Dette skyldes ændrede indberetningsmetoder, hvor antallet af tosprogede elever indtil 2005 blev indberettet af kommunerne på kommuneniveau, og hvorefter skolerne overtog indberetningen. Pr. 5. september 2005 blev der indberettet 505 tosprogede elever på specialskoler og behandlingshjem, og pr. 5. september 2006 blev der indberettet 535 elever. Anmærkninger til tabel 6 og 7 * Indberetningerne for år 2000/01 og 2001/02 er forbundet med usikkerhed. Anmærkninger til tabel 8 * Folkeskolen indeholder over hele perioden tal for specialskoler og behandlingshjem. UNI C Statistik & Analyse, 5. oktober 2007 Side 11 af 11