10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Relaterede dokumenter
FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Muligheder for sæson- og døgnregulering

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Er der økonomi i Biogas?

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Halm i biogas en win-win løsning

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

University of Copenhagen. Fremtidens biogasfællesanlæg Christensen, Johannes. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Biogas. Fælles mål. Strategi


Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

BILAG 1. VISUALISERINGER

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.

Test af metanpotentiale

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Biogas - en mulighed for fjerkræ

remtidens biogas med høj tørstof

Statusnotat: Biogasanlæg

PSO Projekt Fuldskala Demonstration af Seriedrift. Lemvig Biogas / BWSC / DTU. Slutrapport 1. November 2010

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

Advanced Substrate Technologies

Ny bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Bioenergi Konference. 27. april 2010

BiogasForum Øresund. Seminar 10. March Anlægstyper samt udviklingen af biogasanlæg gennem tiden Teknisk gennemgang af biogasanlæg

Modelstudier vedrørende biogasoptimering

Afgrøder til biogasanlæg

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Transkript:

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) sustainablebiotechnology.aau.d BioGAS Modtager tan Biogasanlæg Separering Flydende gødning fibre WEx behandlet udrådnede fibre Udrådnet fiber fration Vådesplosion (WEx) SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY (SSB-AAU) Lautrupvang 15, 2750 Ballerup hu@bio.aau.d, ph 99 40 25 85

FiberMaxBiogas projet BioGAS Modtager tan Biogasanlæg Separering Flydende gødning fibre WEx behandlet udrådnede fibre Udrådnet fiber fration Vådesplosion (WEx)

FiberMaxBiogas projetplan FiberMaxBiogas arbejdspaer/woring pacages (WP) WP 1 Konstrution af vådesplosionsreator i demo-sala (Biogasol) WP 2 Implementering af vådesplosionsreator på biogasanlægget (Biogasol, Bioraft) WP 3 Drift af vådesplosionsreatoren og finjustering af processen i forbindelse med Biorafts biogasanlæg (Biogasol, Bioraft, SSB-AAU) WP 4 Lab-sala procesoptimering af forbehandlingen i forbindelse med biogasprocessen (SSB-AAU, BioGasol) WP 5 Øonomis evaluering gevinst for biogasanlægget i forhold til omostningerne til vådesplosionsprocessen (M-te, Bioraft)

FiberMaxBiogas tidsplan sustainablebiotechnology.aau.d

WP 2 Implementering af WEx reator på biogasanlæg Flydende gødning Separering Udrådnet fiber fration Vådesplosion (WEx) WEx behandlet udrådnede fibre Reator A Reator B Reator C fibre

WP 2 Implementering af WEx reator på biogasanlæg Flydende gødning Separering Udrådnet fiber fration Vådesplosion (WEx) WEx behandlet udrådnede fibre Reator A Reator B Reator C fibre

WP 2 Implementering af WEx reator på biogasanlæg Flydende gødning Separering Udrådnet fiber fration Vådesplosion (WEx) WEx behandlet udrådnede fibre Reator A Reator B Reator C fibre Mais ensilage

WP 4 Lab-sala optimering Optimering af WEx forbehandling WEx forbehandling under forsellige procesparametre Temperatur: 125 C 190 C Opholdstid: 5 30 min. Tilsætning af O 2 : 6 bar O 2 eller 4 8 g H 2 O 2 /100 g-ts Analyse af ændring af biogaspotentiale i batch forsøg

WP 4 Lab-sala optimering Optimering af WEx forbehandling Methane yield (ml-ch4/g-vs) 220 210 200 190 180 140 150 160 170 180 190 200 210 220 170 160 150 140 18 16 14 WEx treatment time (min.) 12 10 130 140 190 180 170 160 150 Temperature ( C)

WP 4 Lab-sala optimering Optimering af WEx forbehandling Resultater: Generelt: forøgelse af nedbrydning ved højere temperatur Ved temperatur > 180 C forringelse af effeten Opholdstid > 10 min. giver ingen højere effet Tilsætning af O 2 viste delvis hæmning => Optimale parametre: 180 C, 10 min., ingen tilsætning af O 2 => Forøgelse af metanudbyttet: 90 ml-ch 4 /g-vs -> 210 ml-ch 4 /g-vs (136%)

WP 4 Lab-sala optimering Reatorforsøg mesofil (38 C) HRT = 20 d OLR = 3.5 4.0 g-vs L-1 d-1 blanding af gylle (filtreret) + udrådnet fibre (1:1.3 påvs basis) 7 måneder forløb Testreator R1 + WEx behandlet udrådnet fibre (@ 180 C, 10 min.) Kontrolreator R2 + ubehandlet udrådnet fibre

WP 4 Lab-sala optimering Reatorforsøg R1 CH4 Yield R2 CH4 Yield R1 CH4 Yield Avg. R2 CH4 Yield Avg. R1 OLR R2 OLR (a) R1+R2: FCM R1+R2: FCM+DF 300 R1: 1/3 WF 2/3 WF R1: 100% WF FMM used in R1+R2 30 CH 4 Yield (ml/g-vs added ) 200 100 20 10 OLR (g-vs L -1 d -1 ) 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Time (d) 0

WP 4 Lab-sala optimering Reatorforsøg Resultater: Ingen hæmning ved tilføring af WEx forbehandlede fibre, også ved øget forhold af forbehandlet materiale WEx forbehandlet materiale har en mere flydende onsistens -> mindre problemer med tilstopning Gennemsnitlig forøgelse af metanudbyttet: 110 ml-ch 4 /g-vs -> 195 ml-ch 4 /g-vs (75%)

WP 5 Øonomis evaluering (M-te) Masse-+ energibalance over biogasanlæg Input Output BioGAS Modtager tan Biogasanlæg Afgasset biomasse fibre Organis industriaffald + majsensilage Målt som: -Masse -TS, VS -COD Målt som: -Masse -TS, VS -COD

WP 5 Øonomis evaluering (M-te) Masse-+ energibalance over biogasanlæg

WP 5 Øonomis evaluering (M-te) Masse-+ energibalance over biogasanlæg

WP 5 Øonomis evaluering (M-te) sustainablebiotechnology.aau.d Resultater fra data 2009-2011: Sammenhæng mellem: - øget opholdstid øget biogasudbytte (målt som Wh/g-TS) - øget tilføring af org. affald øget biogasudbytte Måleprogram for stor-sala forsøg med WEx forbehandling: Måleperiode på mindst 2 x opholdstid, dvs. 3-4 måneder Nøje ontrol med belastningen, specielt frationen andet organis affald Måling af TS, VS og ph i den berørte reator Måling af opholdstid Måling af TS, VS og COD i de forsellige frationer Registrering af forbrug af bl.a. damp, emialier, mandsabstimer og energi til øonomise beregninger