Indhold 3 Forord 5 Tage 9 Kviste og tagvinduer 14 Facader 19 Vinduer 28 Døre 32 Porte og gennemgange 35 Trappeopgange 38 Altaner og karnapper 43 Tilbygninger 46 Butiksfacader 51 Beplantning og forarealer 59 Administration 64 Råd og vejledning 65 Adresser 66
4
Forord 5 En levende by Århus midtby er et sted med historie, kultur, smukke og statelige bygninger, travle butiksstrøg, pladser og grønne parker - mange forskellige elementer, som tilsammen skaber bymiljøet. Men byen ændrer sig hele tiden. Der sker forandringer, som nu og her måske ikke har den store betydning for det samlede bybillede, men efterhånden vil de mange små forandringer medføre, at byen skifter ansigt på godt og ondt. Byens gadebilleder opfattes som helheder, selv om ikke to huse er ens. Bygningernes arkitektur, materialer, farver, tilgængelighed m.v. påvirker opfattelsen af den enkelte bygning og bybilledet. Ombygninger og nybyggeri må ske med omtanke for denne helhed. Denne håndbog om kvaliteter i byen har til formål at fremme den arkitektoniske kvalitet, når der renoveres, bygges om og tilføjes nyt på bygninger i midtbyen. Gennem gode eksempler og anbefalinger skabes der opmærksomhed på arkitektur og bymæsige kvaliteter. Håndbogen henvender sig til arkitekter, håndværkere, bolig- og butiksejere som inspiration og vejledning. Enhver situation er unik og fordrer individuelle overvejelser. I den kommunale sagsbehandling lægges der således op til en dialog mellem bygherre og kommunen i bestræbelsen på at nå de bedst mulige resultater. Se i øvrigt Rådmand Poul B. Skou Magistratens 2. Afdeling 10 krav til kvalitet En folder med tekniske krav i forbindelse med støttet byfornyelse. Stadsarkitektens Kontor 2003
Tage Kviste Tagvinduer
8
Tage 9 Århus set ovenfra er præget af saddeltage og mansardtage, oftest med røde eller glaserede teglsten. Andre tagmaterialer kan dog være skifer, eternit, pap, zink, kobber og beton. Tagfladen fremstår ofte klar og ubrudt, da mange bygninger tidligere blev opført uden egentlig indretning af tagetagen. I mange byejendomme kan der indrettes nye tagboliger i loftsetager, der i dag er uudnyttede eller anvendes som pulterrum. Her kan der være mulighed for indretning af veldisponerede boliger med fine lys- og udsigtsforhold. Loftsetagen vil også kunne lægges sammen med lejlighederne neden under, som derved udvides med ekstra opholdsrum. Nutidige ønsker om indretning af tagetagen til boligformål kan medføre store ændringer i tagfladen i form af nye kviste eller andre former for lysindtag, elevatorskakte og eventuel ændret tagform. Disse indgreb i en bygning skal foretages med stor omtanke. Se i øvrigt Himmelrum - Boliger på byens tag. Kell Elgstrøm, Bodil Schnipper. Arkitektur Forum 2002. Boliger på byens tag. By- og Boligministeriet 2001. Den 5. facade. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen 1996.
10 Tage Brandkamme skal bevares og afdækkes med teglsten eller zink. Tårne og spir bør bevares eller genetableres i den oprindelige udformning og med tagbeklædning og detaljer som oprindeligt. Elevatorer, ventilationsanlæg og andet, der bryder tagfladen bør så vidt muligt placeres, så det ikke er synligt fra gadesiden og bør tilpasses det konkrete hus. Store antenner og parabolantenner bør placeres så diskret som muligt og med hensyntagen til omgivelserne. Renoveret ejendom i Park Allé. Oprindeligt tegltag og nye kviste tilpasset bygningens arkitektur.
Tage 11 Anbefalinger Tagprofilet bør som hovedregel ikke ændres, f.eks. ved forhøjelse eller ny taghældning. I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med udnyttelse af tagrum til beboel-se, hvor en ændring af tagprofilet kan komme på tale, skal denne ændring vurderes i forhold til bygningens arkitektur og nabobygningerne. Ved udskiftning af tag bør der bruges materialer, der passer til huset og omgivelserne. Tagmaterialet skal med andre ord passe til bygningens karakter. Naturskifer bør udskiftes med samme materiale. Eventuelt genbruges den gamle naturskifer til gadesiden, mens eternitskifer kan benyttes mod gårdsiden. Tagrender og tagnedløb bør udføres i zink eller kobber i overensstemmel-se med bygningens arkitektur. Skorstene bør istandsættes eller føres tilbage til deres oprindelige udformning. Se i øvrigt 10 krav til kvalitet En folder med tekniske krav i forbindelse med støttet byfornyelse. Stadsarkitektens Kontor 2003
12
Kviste og tagvinduer 13 Kviste findes i mange udgaver og er ofte en væsentlig del bygningens arkitektur. Den løsning, der forekommer rigtig ét sted, kan være forkert et andet. Nye kviste, ovenlys og tagvinduer skal derfor udformes og placeres med omtanke og hensyntagen til bygningens arkitektur. Tagvinduer med store glasflader kan virke meget dominerende i en tagflade, og for både kviste og tagvinduer gælder, at det er bedre med få og små, som efterlader en sammenhængende tagflade. Mansardkvistene indgår i bygningens rytme. Helgenæsgade 2.
14 Kviste og tagvinduer Ved inddragelse af nye boligarealer over mansard bør nye kviste minimeres i antal og størrelse og tilpasses bygningens arkitektur og rytme i facaden. Kviste må ikke anbringes tæt på andre kviste, tagryg, skotrender og andre sammenskæringer. Tagvinduer bør udføres så små som muligt. Tagvinduer må ikke placeres tæt på kviste, tagryg, taghjørner og andre sammenskæringer. Ovenlysvinduer bør placeres harmonisk i forhold til de underliggende etager. Nye tagterrasser vurderes individuelt og tilpasses husets arkitektur. Eventuelle nye kvistaltaner bør kun placeres mod gårdsiden og tilpasses bygningens arkitektur. Kvistaltaner placeres således, at rækværket holdes bag facadeflugten. Tagfod og hovedgesims må ikke gennemskæres. Renoverede kviste. Graven. Nye kviste. Bagbygning i Graven og Studestalden på Kystvejen.
Kviste og tagvinduer 15 Anbefalinger Eksisterende kviste bevares og istandsættes i samme materialer og dimensioner som oprindeligt. De bør ikke erstattes af ovenlysvinduer. Ved udskiftning bør kviste udføres i samme materiale og dimensioner som de oprindelige. Efterisolering af kviste bør foretages indvendigt. Isoleringstykkelsen i kvistflunker bør begrænses. Se i øvrigt Vejledning om kviste Århus Kommune, Magistratens 2. Afdeling. Bygningsinspektoraterne www.aarhus.dk/byggeri Informationsblade om bygningsbevaring. Kviste og tagvinduer. www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/ Nyt bud på indretning af tagterrasse. Ingerslevs Plads.
Facader
18
Facader 19 Selvom det enkelte hus måske ikke er bemærkelsesværdigt i sig selv, er det med til at skabe rammen om gaden. Det gælder om at bevare de arkitektoniske kvaliteter, som de traditionelle miljøer og bygninger repræsenterer. Det er ikke alle huse, der nødvendigvis skal bevares uændrede. Der kan være behov for virkelig at forny en bygning, for at den kan leve op til nye funktionskrav. Det er her vigtigt, at ændringerne tilfører bygningen nye arkitektoniske kvaliteter. Facaden er husets ansigt og kan være fuld af detaljer, et vidnesbyrd om håndværkeres duelighed og forståelse for traditionen og respekt for omgivelserne. En god strategi er at rense al overflødig støj af facaden. F.eks. fjerne store skilte og facadebeklædning og søge at få bygningen til at fremstå som en helhed, skabe harmoni mellem etagerne og få huset til at stå på jorden. Det kan være nødvendigt at føje nyt til, og ny arkitektur kan sagtens indpasses i et gammelt bybillede, når det gøres med respekt for gadebilledets skala, farver og materialetradition. Det enkelte hus er med til at skabe homogenitet i gaden. Knudrisgade.
20 Facader Ved udskiftning af mindre facadepartier bør anvendes gamle patinerede sten og mørtel af samme materialesammensætning som den eksisterende mørtel. Ved større arbejder kan reparationen indgå som et nyt element i facaden. Fuger omfuges, så de fremstår som oprindeligt. Reparation af enkelte fuger bør udføres i samme materiale og indfarves som de øvrige fuger. Facadens farver bør afstemmes efter omgivelserne og husets arkitektur. Valg af farver på sokkel, gesimser, bånd, vinduesindfatninger m.v. bør også Facaden er ført tilbage til det oprindelige udseende. Grønningen 4-6/Grønnegade 91.
Facader 21 Anbefalinger Ved ændring og istandsættelse af facaden bør den bevare sin oprindelige karakter. Ved usikkerhed om den oprindelige facades udseende anbefales ejeren/teknikeren at søge hjælp hos bygningsmyndighederne. Nye elementer udformes i harmoni med byggestilen og naboejendommene. Ejeren skal i mange tilfælde søge tilladelse hos bygningsmyndighederne ved ændringer af facaden. Udskiftning af sten i special format. Områder med udskiftede sten fremstår endnu tydeligt.ridehuset. Afrensning af blank mur bør foretages skånsomt, f.eks. ved vandsivning eller nænsom lavtryksblæsning. Forinden afrensning bør det overvejes, hvordan en ren facade indgår i helheden. Der kan laves en afrensningprøve forinden afrensning af hele facaden. Mursten bør ikke renses så kraftigt, at de får udseende som nye. En kraftig rensning kan medføre, at murstenes brandhud ødelægges og tilsmudsning øges. Det anbefales at rådføre sig med professionelle rådgivere. Renoveret ejendom. Dalgas Avenue og Fåborggade.
22 Facader foretages i overensstemmelse med facadens arkitektur. Der kan eventuelt afsættes farveprøve, således at farven kan vurderes på afstand inden valg. Detaljer og facadeudsmykning bør bevares eller eventuelt genetableres. Udsmykningen renoveres i samme materiale som den oprindelige. Der bør benyttes diffusionsåben maling ved maling af en facade, således at muren kan ånde. Nybyggeri i eksisterende husrækker bør ske med hensyntagen til de eksisterende bygninger. Bygningsmyndighederne vurderer hvert byggeri individuelt. Husenes farver er afstemt og indgår i helheden. Amaliegade.
Facader 23 Gårdfacader, der oprindeligt fremstår i blank mur, bør ikke vandskures eller pudses. Ny arkitektur med respekt for den helhed den placeres i. Bank i Rosensgade. Nyt byggeri med sin egen arkitektur men alligevel en del af helheden. Boligejendom i Norsgade.
24 Facader Isolering bør arkitektonisk set ske indefra. Der bør ikke være nogen form for udvendig isolering eller anden form for beklædning på gadefacaden. Facaden bør således ikke skjules bag beklædning af trælister, kunststofplader eller lignende. Isolering af gavle bør udføres enten med isoleringsmateriale, som pudses, eller med skalmur. Udvendige kabler og ledninger bør føres, så de ikke er synlige. Kabelskabe placeres i henhold til kommunens vejledning om placering af kabelskabe. Indmuret kabelskab. Ole Rømers Gade 42. Udvendig isolering af gavl. Byfornyet ejendom i Ewaldsgade.
Facader 25 Se i øvrigt Infill-byggeri. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen 1994 Kabelskabe -Vejledning om placering af kabelskabe i det offentlige byrum. Århus Kommune 2001 Raadvads hjemmeside. www.raadvad.dk Renoveret ejendom i Heibergsgade.
Vinduer Døre Porte Gennemgange Trappeopgange
28 Vinduer De originale vinduer i en ældre bygning har stor arkitektonisk og bygningskulturel betydning. I 1970 erne og 80 erne fik en stor del af bygningsmassen udskiftet de oprindelige vinduer med nye vinduer med termoruder. I takt med de omfattende vinduesudskiftninger blev mange gadestrækninger æstetisk og bygningskulturelt fattigere og bybilledet mindre oplevelsesrigt. Udviklingen er dog gået i retning af vinduer af et mere klassisk tilsnit, som er tættere på de oprindelige vinduer. Samtidig er der fokus på de gamle vinduers kvalitet og holdbarhed. Hvor der tidligere ikke var nogen diskussion om udskiftning til nye vinduer, tales der i dag meget for bevaring af de gamle vinduer. En variation af vinduesformater. Horsensgade.
Vinduer 29 Anbefalinger Oprindelige trævinduer bør i videst muligt omfang sættes i stand. Trækvaliteten er generelt bedre end ved moderne vinduer, og de gamle vinduer er mere harmoniske i deres udformning. Koblede ruder direkte indvendigt på vinduerne bevarer vinduernes oprindelige lethed. Ved renovering bør beslag, hjørnebånd og hængsler bevares eller udskiftes med tilsvarende. Fiskergade 8 Nye vinduer i oprindelig stil. Volden.
30 Vinduer Nye vinduer bør have de samme formater og opdelinger som de oprindelige, afpasset efter bygningens øvrige udformning. De nye vinduer bør endvidere have samme oplukningsmåde som de oprindelige (sidehængslet og udadgående). Vinduer af plast bør ikke sættes i ældre ejendomme. Der bør ikke bruges vinduer med snydesprosser. Vinduer kan udskiftes til vinduer med en kombination af træ og metal, såfremt bygningens arkitektoniske værdier respekteres. Der bør ikke være ekstra spejlende virkning i glasset. Farven på karme og rammer bør afpasses facadens farver og nabobygningerne. Sålbænke bør være i tegl, puds, skifer eller beton. Nye vinduer. Bogensegade.
Vinduer 31 Se i øvrigt Informationsblade om bygningsbevaring - døre og vinduer. www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/ www.raadvad.dk (raadvad - vinduet) Mange hjørnebutikker er efterhånden nedlagt, og der er indrettet boliger i stedet. Ved ændring fra butik til beboelse bør der tages hensyn til ejendommens arkitektur. De store butiksvinduer kan udgøre et væsentligt arkitektonisk bidrag til ejendommen, og en tilmuring af vindueshullerne kan i disse tilfælde være ødelæggende for ejendommens facade. Samtidig bør man være åben overfor de gode muligheder for lysindfald i de ellers mørke stuelejligheder, som de oprindelige butiksvinduer giver. Ombygget butikshjørne. Blegdammen.
32 Døre En vigtig detalje i facaden er hoveddøren. Gennem tiderne har håndværkerne gjort meget ud af udformningen af gadedøren med dekorationer, farver m.v. De originale døre vidner om den tids håndværk og stil og har ofte været et led i bygningens dekoration. Hvor der stadig findes originale døre, bør man værne om dem, istandsætte og vedligeholde. Ved udformning af nye hoveddøre og ændrede adgangsforhold kan der hentes stor inspiration og vejledning i gamle bygningstegninger og historiske fotos. Døren og dens omgivelser er en del af husets personlighed. Janus la Cours Gade.
Døre 33 Anbefalinger Ved udskiftning af hoveddøren bør den nye udføres som den oprindelige eller som en nyfortolkning, så den passer til ejendommens stil og arkitektur. Originale låse, greb, brevindkast m.v. bør bevares og istandsættes. Nyt udstyr tilføjes i et enkelt design. Dørtelefon og navneskilt bør tilpasses den enkelte dørs stil. Nødvendig belysning ved en gadedør bør være enkel og tilpasset dørens stil. Belysningsarmaturer, der er er udformet i sammenhæng med dørpartiet, bør bevares. Velbevaret dør. Ingerslevs Boulevard 4.
34 Døre Trappesten i granit bør bevares eller genskabes. Betontrappesten med klinker bør undgås, da de bryder samklangen med bygning og gaderum. Hvis adgangsforholdene ændres markant, bør eventuelle nye dele nøje tilpasses bygningen i udformning og materialevalg. Se i øvrigt Mellemrummets arkitektur - et arkitektonisk kvarterløft i Århus. Århus Kommune og SBS Byfornyelse 2002 bør til- Gelænder eller håndbøjler monteret i forbindelse med gadedøre passes bygningens og dørpartiets arkitektur. Informationsblade om bygningsbevaring - reparation af døre og porte. www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/ www.raadvad.dk Granittrappen er en del af bygningens arkitektur. Ingerslevs Plads 2.
Porte og gennemgange 35 Porten og portrummet er med til at præsentere huset udadtil og er ofte udformet med stor omhu og mange detaljer. Ved ombygninger skal portrum og gennemgange bevares, så der stadig er adgang til gården. Portrum med stor detaljering. Belægningen i portrummet hænger sammen med fortovsbelægningen. Mejlgade 7.
36 Porte og gennemgange En ny portlåge bør være udformnet i overensstemmelse med bygningens arkitektur, og nutidige krav til tilgængelighed. Materialer og farver bør tilpasses husets arkitektur. Portrummets detaljering bør bevares. Nøgleboks f. eks. til brandvæsenet bør indpasses i murværket. Ny portlåge. Mejlgade 55 B. Indgangsdør og portlåge udført i samme materialer. Max Müllers Gade 10.
Porte og gennemgange 37 Se i øvrigt Mellemrummets arkitektur - et arkitektonisk kvarterløft i Århus. Århus Kommune og SBS Byfornyelse Informationsblade om bygningsbevaring - reparation af døre og porte. www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/ Isolering og brandsikring af portrum bør tage hensyn til rummets oprindelige detaljering. Gamle porte bør bevares. De kan om nødvendigt forsynes med skjult automatik. Ved isætning af nye portlåger, anbefales det at sikre tilstødende lejligheder mod støjgener. www.raadvad.dk Port i Grønnegade.
38 Trappeopgange Opgang i Heibergsgade.
Trappeopgange 39 Anbefalinger Brandsikring af hovedtrappen bør udføres med respekt for trappeopgangens detaljering og arkitektur. Ved brandsikring af eksisterende entredøre bør der tages hensyn til dørpartiets udformning. Nye entredøre bør i stil og farver tilpasses trappeopgangens øvrige stil. Navneskilte, belysning og øvrigt inventar bør udformes i overensstemmelse med trappeopgangens stil. Se i øvrigt 10 krav til kvalitet En folder med tekniske krav i forbindelse med støttet byfornyelse. Stadsarkitektens Kontor 2003 Retningslinier for nedlæggelse af bagtrapper. Århus Kommune, Magistratens 2. Afdeling. Bygningsinspektoraterne. www.aarhus.dk/byggeri Renoveret portrum. Østbanetorv 6.
Altaner Karnapper Tilbygninger
42
Altaner og karnapper 43 Før 1900 blev der kun bygget få altaner som dekorative elementer på finere etagehuse. Efter 1900 blev altaner og karnapper mere almindelige, og de havde ikke kun en dekorativ funktion. Altanerne blev anvendt som et udendørs opholdssted, og karnapperne var en udvidelse af opholdsrummene. Nogle steder blev altaner og karnapper bygget sammen, med en altan i øverste etage og karnapper i de underliggende etager. Karnaphusene er et karakteristisk Århusmotiv. Især på Frederiksbjerg er der en rigdom af ejendomme med karnapper, som giver kvarteret sine helt specielle gadebilleder. Karnapperne er anvendt som et dekorativt element på facaderne og er ofte rigt udsmykkede. Karakteristiske karnapejendomme i Hendrik Pontoppidans Gade.
44 Altaner og karnapper Anbefalinger Ældre altaner bør renoveres, således at de bevarer deres arkitektoniske udtryk. Er altanerne så nedbrudte, at en udskiftning er nødvendig, bør de genopføres og tilpasses husets arkitektur. Ændring af oprindelige altaner til franske altaner bør kun ske i særlige tilfælde. Som hovedregel bør franske altanere etableres på gårdfacaden. Enkelte, tilfældigt placerede altaner bør ikke forekomme. Nye altaner bør etableres på gårdfacaden i harmoni med bygningens arkitektur og under hensyntagen til helheden. Ny altan. Rosensgade. Nye altaner på hjørnet af Frederiks Allé og Ewaldsgade.
Altaner og karnapper 45 De eksisterende altanrækværker bør renoveres og genanvendes eller udskiftes til nye i tilsvarende materiale evt. med en nutidig forenklet form. Karnapper bør vedligeholdes og renoveres på en hensynsfuld måde, så udsmykning og detaljer kan bevares. Ved renovering af karnapper bør indmurede bærejern undersøges for tæringer. Hjørnekarnap. Fynsgade
46 Tilbygninger Tilbygning i Ankersgade.
Tilbygninger 47 For at skabe tidssvarende boliger må den eksisterende bygning ofte udvides. Som regel er formålet at indrette bad eller tidssvarende køkken i de ofte små lejligheder, og en tilbygning kan således give indretningsmuligheder, som ellers kan være vanskeligt at opnå inden for den eksisterende bygnings rammer. Anbefalinger Tilbygninger må som hovedregel kun foretages mod gårdsiden. Dog er det ikke alle gårdfacader, der er velegnede, enten fordi de har en bevaringsværdi eller udgør en helhed, som ikke bør brydes. Tilbygningens udformning skal vurderes i hvert enkelte tilfælde i forhold til den eksisterende bygnings dimensioner, form og farver. Selve tilbygningen bør indeholde opholdsrum eller køkken, så der fra boligen er mulighed for en god visuel kontakt til friarealerne. Elevatorer og badeværelser bør så vidt muligt placeres inden for den eksisterende bygning. Se i øvrigt 22 tårne. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen 1992. Let tilbygning. By- og Boligministeriet 1999. Elevatortilbygninger skal vurderes i hvert enkelte tilfælde i forhold til den eksisterende bebyggelse. Ved tilbygning bør der tages hensyn til indblikgener og skygge i forhold til nabobebyggelse. Der gøres opmærksom på, at nabohøring kan være påkrævet.
Butiksfacader
50
Butiksfacader 51 Tidligere tiders butiksindretning har i stort omfang behandlet stueetagen som en selvstændig enhed uden sammenhæng med husets øvrige etager. Butiksskiltene har omfattet store dele af facaden i form af beklædninger, lysarmaturer og store bogstaver. En skiltning der mere henvender sig til bilisten. Nyere renoveringer af butiksfacader viser en voksende forståelse for bygningernes arkitektur og den oprindelige harmoni mellem stueetagen og resten af huset. Butiksskiltet i midtbyen henvender sig hovedsageligt til fodgængere, og der lægges op til en helt anden form for skiltning. Skiltets vigtigste funktion er at informere om butikkens art, ofte via et fortællende symbol, som man kender godt. Også udstillingsvinduerne er med til at fange opmærksomheden, og især om aftenen er de af afgørende betydning for gademiljøet. Skiltningen skal være et tilskud til gademiljøet, men bør tilpasse sig stedet og den enkelte bygnings karakter. Lille Torv 4.
52 Butiksfacader udhængsskilt. Blændende spots bør ikke anvendes. Lysskilte skal fungere uden at blænde trafikanter eller omkringboende. Neonskilte kan være en god og enkel løsning. Butiksvinduer skal fremstå som udstillingsvinduer. Tilklæbning af vinduerne bør ikke forekomme, idet de gør husene lukkede og afvisende. Faste baldakiner og markiser bør ikke anvendes. Markiser bør i hvert tilfælde afpasses bygningens opdelinger, vindues- og dørformater samt facadens farve. Dæmpet, men virkningsfuld skiltning i Odensegade Butiksfacaden indgår i helheden, og de forskellige butikkers skitning er samordnet. Vestergade.
Butiksfacader 53 Anbefalinger Skiltningens omfang, udformning og farve bør tilpasses bygningen og gadebilledet. Skiltningen bør holdes fri af gesims eller anden facadeudsmykning og i øvrigt respektere bygningens hoved- og fagopdeling. Placering af flere skilte, f.eks. fra forskellige virksomheder, bør samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Udhængsskilte bør placeres umiddelbart over stueetagen, således at færdslen ikke generes. Udhængsskilte må ikke være til gene for naboens Markiserne trækkes ud, når der er behov for overdækning. Vestergade.
54 Butiksfacader Stofbannere med påtrykt reklame bør ikke permanent anvendes som supplement til den øvrige skiltning. Bannere kan eventuelt erstatte øvrig skiltning og bør tilpasses bygningen. Gavlreklamer bør undgåes. Hvor der er gavlreklamer, bør det reklamerede produkt have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse. Kunstnerisk udsmykning af gavle betragtes ikke som reklame. Udformningen af sikringsgitre foran butiksvinduer bør respektere bygningens formsprog og butikkens facade og bør ikke dominere eller skjule vinduesudstillingen efter lukketid. Sikringsgitre kan med fordel anbringes indvendigt og derved give mulighed for at studere vinduesudstillingen også efter lukketid. Der kan anvendes elektroniske systemer for at undgå de ofte skæmmende sikringsgitre. I stedet for et skilt kan der benyttes enkeltsiddende bogstaver, som ofte Gavludsmykning i Fiskergade. Sikringsgitter i Badstuegade. Rullegitter anbragt bag udstillingen. Søndergade (Strøget).
Butiksfacader 55 Se i øvrigt Facader og skilte. Århus Kommune. Magistratens 2. Afdeling 1994. Informationsblade om bygningsbevaring. Beskyttelse og sikring www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/ bedre kan underordne sig helheden. Skilte malet direkte på muren er også en skiltetype, der er nænsom overfor arkitekturen. Ved opstilling af skilte udover facadeskilte, f.eks. skilte på offentligt vejareal, skal der indhentes tilladelse hos Vej- og Kloakvedligeholdelsen, Thorsvej 2. Skiltning og facadeudstyr der indgår i helheden. McDonald på Store Torv.
Beplantning Forarealer
Janus la Cours Gade.
Beplantning og forarealer 59 Århus er en grøn by, og gade- og vejtræer er i høj grad med til at skabe byens grønne præg, foruden at de bidrager til rensning af byluften. Der bør således tages hensyn til de bestående allétræer og overvejes, hvordan det er muligt at plante nye træer på eksempelvis forarealer. Slyng- og klatreplanter kan trives på selv de mindste voksesteder, og det giver et smukt og grønt indtryk, hvis der plantes op ad mure eller gavle. Beplantningen beskytter endvidere murværket og har en isolerende effekt. Samtidig skaber beplantningen levesteder for fugle og andre smådyr. Forarealer og forhaver har både en miljømæssig og historisk betydning og indgår som en karakteristisk del af gadebilledet. Allébeplantning i Gerlachsgade.
60 Beplantning og forarealer Ved planter, der ikke er selvhæftende, bør valget af wirer eller espalier vurderes i hvert enkelt tilfælde. Ved renovering/udskiftning af belægninger foran huse bør der tages hensyn til såvel det enkelte hus som til helheden og tilgængeligheden. Eksisterende støbejerns gitre og hegn rundt om forhaver bør bevares. Ved udskiftning bør nye gitre/hegn være i stil med de oprindelige, tilpasset husets og gaderummets arkitektur. Valg af materialer på forarealer bør give en god helhedsvirkning og harmonere med husets arkitektoniske udtryk. Tilgængelig står højt på dagsordenen, og byens faciliteter skal være tilgængelige for alle. Det skal der tages hensyn til ved nyindretning af byen, bl.a. gennem valg af belægningstype og ved færrest mulige niveauspring. Med andre ord skal der skabes en smuk by, der er let at færdes i for alle. Ny belægning og beplantning i Ole Rømers Gade.
Beplantning og forarealer 61 Anbefalinger De valgte planter bør harmonere med huset og omgivelserne. Det anbefales at søge råd hos Århus Kommunes Naturforvaltning. Ny belægning på Søndergade har givet mulighed for niveaufri belægning ind til butikkerne. Rampe indarbejdet i butikkens indgangsparti. Borggade/Graven.
Administration Råd Vejledning Adresser
64 Administration Administration af facadesager Ændringer af facaden på en byejendom vil ikke nødvendigvis kræve byggetilladelse, men vil dog ofte kræve kommunens godkendelse. Lokalplaner, byplaner, servitutter og lignede kan nemlig bevirke, at kommunen kan stille krav til arbejdernes udførelse. Disse krav vil tage udgangspunkt i denne vejledning. Lokalplaner I Århus midtby er mange ejendomme omfattet af en lokalplan med bl.a. bestemmelser om facadeændringer og lignende. Som udgangspunkt må der ikke ske ændringer af facaden, opsætning af skilte, markiser eller lignende uden at ændringerne er godkendt af kommunen. Byggelovgivningen I byggeloven er der bestemmelser for, hvilke arbejder der skal godkendes af kommunen, og at kommunen ofte kan gøre en byggetilladelse afhængig af en bebyggelsestilpasning til omgivelserne. I bygningsreglementet findes en række bestemmelser, der skal være opfyldt inden byggetilladelsen kan udstedes. Ansøgninger om byggetilladelser, der vedrører særligt bevaringsværdige ejendomme forelægges Århus Kommunes udvalg for bygnings- og miljøbevaring. Udtalelser herfra indarbejdes i tilladelsen fra bygningsinspektoratet. Støttemuligheder i forbindelse med byfornyelse I Århus Kommune kan ejere af utidssvarende beboelsesejendomme ansøge om byfornyelsesstøtte til renovering af ejendommen. Støtten er primært rettet mod udlejningsejendomme og private andelsboliger i ejendomme uden toilet eller bad i lejlighederne. Ejere af bevaringsværdige ejendomme kan ansøge om støtte til udvendige arbejder, som vurderes at højne ejendommens bevaringsværdi. I forbindelse med byfornyelse vil der blive stillet arkitektoniske krav med udgangspunkt i denne vejledning. Nærmere oplysninger herom kan fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byfornyelsesafdelingen.
Råd og vejledning 65 Driftsplan For at bevare en bygnings kvaliteter er det vigtigt, at der udføres en løbende vedligeholdelse. De traditionelle materialer kan ved god vedligeholdelse holde længe, og de kan til stadighed repareres og ældes smukt. Det kan altid betale sig at vedligeholde, så der kun i mindre omfang er behov for udskiftning eller renovering. Til enhver bygning bør der udarbejdes en driftsplan med anvisninger på vedligeholdelse af de enkelte bygningsdele. Driftsplanen bør angive tidspunkter for udførelse samt oversigt over de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen. Se vejledning for rådgivere og bygherrer Driftsplan, udgivet af Erhvervsog Boligstyrelsen, juni 2002 (www.ebst.dk). Tilgængelighed Hensynet til tilgængelighed indgår i den kommunale byplanlægning og skal indgå i udformningen af de konkrete projekter. Ved ombygning af eksisterende byejendomme skal der i videst muligt omfang tages hensyn til bevægelseshæmmede. Se f.eks. Tilgængelighed og Arkitektur - Eksempelsamling udgivet af Dansk Center for Tilgængelighed (www.dcft.dk). Kommuneatlas I Århus Kommuneatlas l og ll fra 1997, er byens og landsbyernes arkitektur og byggeskik beskrevet. Bygninger fra før 1940 er endvidere vurderet ud fra deres arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige betydning, sammenfattet i en bevaringsværdi. Grundlaget for Århus Kommuneatlas er SAVE-registeret, som er en kortlægning og registrering af arkitektoniske forhold. Oversigt over bevaringsværdige ejendomme med bevaringsværdi kan ses i kommuneplanens rammedel eller via kommunens hjemmeside: www.aarhus.dk/kommune Informationsblade Der henvises til Informationsblade om bygningsbevaring, som er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, som hører under Miljøministeriet. Bladene beskriver, hvordan man bedst muligt vedligeholder bevaringsværdige bygninger. Informationsbladene kan ses på: www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/
66 Adresser Bygningsinspektoraterne og Stadsarkitektens Kontor kan i en vis udstrækning tilbyde rådgivning og vejledning ved telefonisk eller personlig henvendelse. Stadsarkitektens Kontor Byfornyelsesafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Tlf. 8940 2740 Byfornyelse, boligforbedringer og gårdforbedringer. Ansøgninger om støtte til byfornyelse. Arkitektonisk behandling af byggesager. Vurdering af bevaringsværdige bygninger. Bygningsinspektorat Midt Kalkværksvej 10 8000 Århus C Tlf. 8940 2550 Bygningsinspektorat Nord Vejlby Centervej 52 8240 Risskov Tlf. 8940 6330 Byggelovgivning. Byggetilladelser. Tegningsarkiv. Bygningsinspektorat Syd Bygholms Allé 2 8260 Viby J. Tlf. 8614 1800 Grundejernes Investeringsfond Bispegården Fredensgade 36 8000 Århus C Tlf. 82 322600 Forvaltning af midler til vedligeholdelse i private udlejningsejendomme. Udlån til forbedring og vedligeholdelse af udlejningsejendomme.
67 Stadsarkitektens Kontor Byplanafdelingen Rådhuset 8100 Århus C Tlf. 8940 2640 Lokalplanlægning Byplanmæssig sagsbehandling Stadsarkitektens Kontor Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Århus C Tlf. 8940 2630 Overordnet fysisk planlægning Vej- og Kloakvedligeholdelsen Thorsvej 2 8230 Åbyhøj Tlf. 8940 4598 Tilladelser til opsætning af privat skiltning på offentlig vej Dansk Center for Tilgængelighed P.P. Ørums Gade 11, bygning 1 8000 Århus C Tlf. 87 34 18 22 Indformation og rådgivning om tilgængelighedskrav. Vejledning om aktuelle løsningsmuligheder,