fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter med basispersonaet i hjemmepejen om rehabiitering af de ædre borgere, så borgerne videst muigt kan kare sig uden offentig hjæp og støtte. Dansk Sundhedsinstituts (DSI) evaueringer peger på, at Hverdagsrehabiitering er et kvaitetstibud med positive effekter for såve borgere som medarbejdere og kommuneøkonomi. Spørgsmået er, hvad der ska ti for at indføre en ordning med hverdagsrehabiitering i andre kommuner. AV PIA KÜRSTEIN KJELLBERG, JAKOB KJELLBERG, RIKKE IBSEN, LOUISE THULE CHRISTENSEN Pia Kürstein Kjeberg er senior prosjekteder ved Dansk Sund hedsinstitut (DSI). Pia er cand.scient.adm. og ph.d. Hun har siden 1995 beskjeftiget seg med edese og organisasjon i hesevesenet. Hun fungerer i dag som koordinator for forskningsområdet amenn praksis. Jakob Kjeberg er utdannet heseøkonom fra University of York og har femten års erfaring med gjennomføring av evaueringer i hesevesenet. Fokus for evaueringene spenner fra vurderinger av egemiders omkostningseffektivitet ti avregningssystemers konsekvenser for indikasjonsskred og venteisteutviking. Jakob Kjeberg har tidigere arbeidet i Ver densbanken og på Hvidovre Hospita. Rikke Ibsen er utdannet cand.scient fra Aarhus Universitet og har erfaring med forskning innen heseøkonomi og arbeidsmarkedsøkonomi. Rikke Ibsen har sitt eget firma som utfører forskning og evauering innenfor disse områdene. Tidigere har hun vært ansatt ved Psykiatrisk Hospita i Risskov og Nationaøkonomisk Institut på Aarhus Schoo of Business, Aarhus Universitet. Louise Thue Christensen er Rehabiite - ringssjef i Fredericia kommune. Hun er utdannet fysioterapeut og cand. scient. i hese. Hun er prosjekteder for prosjektet Lengst muig i eget iv. Nå arbeider hun med å panegge og utføre kommunens stjerneprosjekt: Fredericia Former Fremtiden. Formået med prosjektet er å utvike radikat nye måter å arbeide på, særig innenfor edrereaterte områder. Hvad er hverdagsrehabiitering? Hverdagsrehabiitering er defineret som en indsats, der bedrives i borgerens hjem eer nærmijø med henbik på at borgeren ska udvike, genvinde, bibehode eer forebygge forringese af sine funktioner og evner. Hverdags rehabii - tering har hjemmepejens personae som «basis», fysio- og ergoterapeuter som «motor» og sygepejers ker/hjemme - pejeedere som samarbejdspartnere (1). Ideen om Hverdagsrehabiitering udspringer fra den svenske by Östersund, der i mange år har arbejdet med det, som de kader «hemrehabiitering». I Danmark var Fre - dericia Kom mune en af de første kommuner, der igangsatte et systematisk arbejde med at udvike, afprøve og evauere en mo de for Hverdagsrehabiitering. DSI har evaueret projektet ved hjæp af kvaitative såve som kvantitative metoder. Vi har beskrevet de ændrin ger, som Hverdags - rehabiite ring har medført for kommune, medarbejdere og borgere (2,3), og vi har undersøgt projektets besparesespotentiae (3,4). Hvorfor hverdagsrehabiitering? Interessen for Hverdagsrehabiitering ska ses i yset af den demografiske udviking, hvor der biver fere edre, og der rejses spørgsmå, om det også i fremtiden vi være muigt at oprethode det nuværende serviceniveau. Der er interesse for nye øsninger, der kan fasthode eer forbedre det nuværende serviceniveau indenfor en uændret ressourceramme. Det viser DSIs evaueringer af udvikingsarbejdet i Fre - dericia Kommune, at Hverdagsreha biitering kan. Derfor er det også reevant at se nærmere på, hvordan Fre dericia Kommune har arbejdet med Hverdagsrehabiitering. To modeer for hverdagsrehabiitering i Fredericia Kommune For at forstå Fredericia Kommunes arbejde med Hverdags - rehabiitering er det vigtigt at forstå, at kommunen arbejder 5 Ergoterapeuten 01.12
med to forskeige modeer for hverdagsrehabiitering. Den første mode, Hverdagsreha biitering, er mårettet de nye borgere, der henvender sig ti kommunen med behov for hjæp og støtte i hjemmet. I stedet for som vanigt at visitere disse borgere ti amindeig hjemmehjæp, visiteres de ti Hver dagsrehabiitering: et tværfagigt tibud om rehabiitering i eget hjem og nærmijø, everet af en nyoprettet, speciaiseret hjemmepejegruppe med særig høj terapeutnormering. Den anden mode, Trænende Hjemmehjæp, er mårettet de borgere, der i kortere eer ængere tid har været tiknyttet den kommunae hjemmepeje. I stedet for som vanigt at fortsætte hjæpen på ubestemt tid, foretages en revisitering af samtige borgere, og de borgere, der vurderes at have rehabiiteringspotentiae, visiteres ti «Trænende Hjemme hjæp»: et tværfagigt tibud om rehabiitering i eget hjem, everet af den eksisterende kommunae hjemmepeje, der er tiført ekstra terapeutressourcer. Den første mode (Hverdagsre habiitering) bev udviket i 2008, piotafprøvet i 2009 og overgik d. 1.1.2010 ti amindeig drift. DSI foretog sin første kvaitative deevauering i efteråret 2008 (2 Kjeberg, P. Kürstein 2010) og gennemførte sin egentige modeevauering i 2010 (8 Kjeberg, P.Kürstein 2011; 15 Kje berg, P. Kürstein 2011; 4 Kjeberg, J. 2010). Den anden mode (Trænende Hjemmehjæp) bev udviket og piotafprøvet i 2010 og er siden videreudviket ti en endeig version. DSI foretog sin første kvaitative deevauering i efteråret 2010 (8 Kjeberg, P.Kür stein 2011; 15 Kjeberg, P.Kürstein 2011) og vi i kaenderåret 2012 gennemføre en egentig modeevauering. Mode 1, Hverdagsrehabiitering Den mode for Hverdagsrehabiite ring, der er udviket, afprøvet og im pementeret i Fredericia Kommune og som i henhod ti DSIs evaueringer har positive effekter for borgere såve som medarbejdere og kommuneøkonomi, har føgende konkrete kendetegn: Nye borgere der henvender sig ti kommunen med anmodning om hjæp og støtte i hjemmet visiteres ti Hverdagsrehabiitering ( 86 uden krav om frit vag) frem for amindeig hjemmehjæp ( 83 med krav om frit vag) hvis visitator vurderer, at de har rehabiiteringspotentiae Tibuddet gives af en nyetaberet gruppe under Pejen, som kades «Hverdagsrehabiiteringen», og som i runde ta består af: m en eder m en panægger m tre terapeuter (en fysioterapeut, to ergoterapeuter) m en sygepejerske m tov «hjemmetrænere» (seks socia- og sundhedsassistenter, seks socia- og sundhedshjæpere) Tibuddet tiretteægges ud fra en individue rehabiiteringspan med må, handinger og evaueringer m Må opsties af en ansvarig terapeut (evt. sygepejerske) med afsæt i COPM (Tabe 1) m Handinger opsties af en ansvarig terapeut (evt. sygepejerske) med afsæt i COPM fagig COPM er et semistruktureret interviewredskab, der kan opfange borgerens egen opfattese af sin aktivitetsudførese over tid. COPM anvendes ved starten af et forøb, og igen med passende intervaer. COPM anvendes ti: at identificere borgerens probemområder indenfor aktivitetsudførese at vurdere hvordan borgeren prioriterer sine dagige aktiviteter at vurdere borgerens udførese og tifredshed i forhod ti disse områder COPM kan anvendes ti effektmåing ved sammenigning af aktivitetsscore og tifredshed over tid. Tabe 1. Canadian Occupationa Performance Measure (COPM) m Evaueringer udarbejdes af den ansvarige terapeut og/eer hjemmetræner Tibuddet udmøntes af 1-2 ansvarige hjemmetrænere under tæt supervision af en ansvarig terapeut (evt. sygepejerske) Tibuddet gives så ænge borgerne vurderes at have nytte af det. Herefter afsuttes de enten ti ingen hjæp, mindre hjæp eer samme hjæp som de aigeve vie have fået i den amindeige hjemmepeje Hvad er forskeen i praksis? DSI har undersøgt forskeen meem Hverdagsrehabii - tering og amindeig hjemmehjæp ved paraee ob - servationer og interview i Hverdagsre habiiteringen og den amindeige hjemmepeje (2 Kjeberg, P. Kürstein 2010). Det fremgår af DSI s undersøgese, at Hverdagsrehabi - itering adskier sig fra amindeig hjemmepeje på en række væsentige punkter, herunder formå, fokus og tid: Formå: Hvor arbejdet i den amindeige hjemmepeje tager udgangspunkt i de må, der er formueret af kommunen med afsæt i borgerens rettigheder (eks. hjæp ti personig peje), tager arbejdet med hverdagsrehabiitering udgangspunkt i de må, der er formueret af borgeren med afsæt i COPM (eks. at gå en tur). Fokus: Hvor medarbejderne i den amindeige hjemmepeje er optaget af at øse opgaverne for borgerne, er medarbejderne i hverdagsrehabiitering optaget af at hjæpe borgerne ti at kare opgaverne sev. Tid: Hvor tidsforbruget i den amindeige hjemmepeje er konstant og evt. stigende over tid, er tidsforbruget i hverdagsrehabiiteringen kendetegnet ved, at der bruges meget tid i starten, hvorefter tidsforbruget fader, indti borgeren ideet set afsuttes fra hjæpen. Eksemper på borgerresutater DSIs evauering giver fere eksemper på borgere, der er bevet mere sevhjupne og har set det som en stor værdi at detage i projekt Hverdagsreha biitering (2 Kjeberg, P. Kür - stein 2010; 8 Kjeberg, P. Kürstein 2011). Et eksempe er: Ergoterapeuten 01.12 6
fagig En midadrende dame, der på baggrund af COPM definerede det som et vigtigt må sevstændigt at kunne komme på toiettet frem for som det er amindeig praksis at få fem minutter i toietstoen midt i stuen, mens pejepersonaet diskret ser i den anden retning. Ved hverdagsrehabiitering bruger personaet den tid, der ska ti, for at hjæpe den midadrende dame ti sev at kare sit personige toiette, og damen mestrer i øbet af få måneder at komme ud af sengen, over i kørestoen og ud på badeværeset sev. Hvad synes medarbejderne? De medarbejdere, der arbejder med hverdagsrehabiitering, er generet set stote af de resutater, de skaber for borgerne. Terapeuterne når ud ti en borgergruppe, de eers kun havde begrænset kontakt ti, og hjemmetrænerne opever at give borgerne en bedre service, end de eers vie have fået. De beskriver tibuddet om hverdagsrehabiitering som en imousinemode sammenignet med amindeige hjemmepeje. En hedig muighed, som de borgere, der er tiknyttet projektet, får (3). Effekten i ta Interne opgøreser fra Fredericia Kommune viser, at andeen af nye borgere i hjemmepejen, der modtager tibud om hverdagsrehabiitering frem for amindeig hjemmehjæp, er 1/3. Fredericia Kommune har i øbet af godt to år afsuttet 404 borgere, hvoraf 45 procent er afsuttet ti ingen hjæp 40 procent er afsuttet ti mindre hjæp end de eers vie have fået 15 procent er afsuttet ti samme hjæp som de eers vie have fået DSI & itrakcs har udregnet besparesespotentiaet ved Længst Muigt i Eget Liv og Hverdagsrehabiitering efter et år. Det fremgår, at besparesespotentiaet igger i størresesordenen af 13 mio. kr./år, svarende ti 13,9 procent pr. borger i hjemmepejen (4). Det har ikke været muigt at påvise en effekt af Hverdagsrehabiitering på borgernes forbrug af sundhedsydeser i det sekundære sundhedsvæsen. Det har heer ikke været muigt at påvise en angtidseffekt af Hverdagsrehabiitering på medarbejdernes sygefravær (4). Mode 2, Trænende Hjemmehjæp Fredericia Kommune har siden foråret 2010 arbejdet med at impementere hverdagsrehabiitering ti den amindeige hjemmepeje ved hjæp af projekt Trænende Hjemmehjæp. Den mode, der bev piotafprøvet i 2010, og som har været genstand for DSIs evauering, har føgende konkrete kendetegn: Eksisterende brugere af den kommunae hjemmepeje revurderes af Visitationen og visiteres ti Trænende Hjemmehjæp (nye 83 pakker) og/eer Støttende Hjemmehjæp (eksisterende 83 pakker) Tibuddet om Trænende Hjemmehjæp gives af de eksisterende kommunae hjemmepejedistrikter, hvorti der tiknyttes 32 terapeuttimer/uge og som hermed i grove træk kommer ti at bestå af m En eder m To panæggere m Seks sygepejersker m To detidsterapeuter (en fysioterapeut, en ergotera peut) m Seks socia- og sundhedsassistenter m 30 «trænende hjemmehjæpere» (socia- og sund hedshjæpere) Tibuddet tiretteægges ud fra en borgerpan med må, handinger og evaueringer m Måene opsties af en ansvarig visitator med afsæt i Fæessprog II m Handingerne opsties af en ansvarig socia- og sundhedshjæper med muighed for sparring fra tera peut eer sygepejerske (evt. assistent) m Evaueringerne udarbejdes af socia- og sundheds hjæper med muighed for sparring fra terapeut eer sygepejerske (evt. assistent) Tibuddet udmøntes af en ansvarig socia- og sundhedshjæper med tibud om sparring fra terapeuter eer sygepejersker (evt. assistent) Fredericia Kommune har siden revideret den mode for Trænende Hjem mehjæp, der er impementeret i øvrige distrikter. Væsentige ændringer omfatter bandt andet, at det ikke ængere er visitator, der opstier de rehabiiterende må, men rehabiiteringsansvarige terapeuter, sygepejersker eer assistenter ansat i det okae hjemmepejedistrikt. Forskee i praksis På det tidspunkt, hvor Trænende Hjemmehjæp bev piotafprøvet, var erfaringerne bandede. På den ene side havde projektet vigtige positive resutater i form af borgere, der var bevet mere sevhjupne og så det som en stor værdi at sippe for de mange dagige besøg fra hjemmepejen. På den anden side viste DSIs evauering, at der var et stort ureaiseret potentiae i forsøgsdistriktet i form af borgere, der kunne have gæde af et mere rehabiiterende tibud og medarbejdere, der kunne arbejde ud fra en mere rehabiiterende tigang. Forskeen i ta Interne opgøreser efter 3,5 måned viste, at 47/139 borgere havde fået tibud om Trænende Hjemmehjæp, og at 20/47 var afsuttede fra projektet. Heraf var fem borgere afsuttet som sevhjupne, mens ni var afsuttet med «betydeig mindre hjæp» end før projektet startede. Eksemper på borgerresutater Et eksempe på en borger, der havde set det som en stor værdi at sippe for de mange dagige besøg fra hjemmepejen, var En midadrende mand, der i tarige år havde været tiknyttet hjemmepejen som føge af en ensidig ammese, men som i forbindese med projektet bev motiveret ti at forsøge, om han kunne kare dagigdagen sev. Manden var, mens han fik hjæp, tæt bundet ti huset, 7 Ergoterapeuten 01.12
fordi hjæpen kom både morgen, middag og aften. I øbet af få må neder med Trænende Hjemme hjæp bev der imidertid indkørt nye rutiner, hvor manden sev stod op, vaskede sig og avede morgenmad og hvor pejepersonaet trak sig efterhånden, som manden bev mere sevhjupen. Manden fortate ved interview, at han i starten var skeptisk men nu var gad. Han var bevet mere aktiv og var ige så stie begyndt at afsøge muigheden for, via sin krykke, at komme ud af huset igen. Diskussion, Modeer for Hverdags rehabiitering Der findes mange forskeige måder, man kan organisere arbejdet med hverdagsrehabiitering på. Fredericia Kommune har afprøvet to. Den oprindeige mode, Hver dagsrehabiitering, har som sin kare styrke, at der er oprettet en ny organisatorisk enhed, der har haft som ekspicit formå at rehabiitere og afsutte borgerne. Der er en høj terapeut-normering, og der skabes gode borgerforøb i de vedefinerede borgerteams med én ansvarig terapeut og én ti to ansvarige «hjemmetrænere», der mårettet arbejder med hverdagsrehabiitering med afsæt i COPM. Fordeen ved COPM er, at den mårettet tager afsæt i borgerens motivation, så det sikres, at de områder, der arbejdes med, er områder, der betyder noget for borgeren. Fordeen ved de vedefinerede borgerteams med én ansvarig terapeut og én ti to ansvarige socia- og sundhedshjæpere er det gode tværfagige samarbejde, kontinuiteten i borgerforøbet og forankringen af det rehabiiterende fokus. Fordeen ved den speciaiserede enhed er, at det er et attraktivt arbejdssted for terapeuter, at socia- og sundhedsassistenterne og socia- og sundhedshjæperne er ansat som hjemmetrænere, samt at enhedens økonomi og overevese afhænger af deres evne ti at rehabiitere. Den nye mode: Trænende Hjem mehjæp, udfordres på undersøgesestidspunktet af en række forskeigartede barrierer, herunder udbredte opfatteser i pejegruppen om, at projektet ikke er noget nyt, da de atid har arbejdet med hjæp ti sevhjæp at det er synd for borgerne, hvis de ska afsuttes fra den hjæp, de har fået i årevis ikke mindst fordi hjemmepejepersonaet ofte er borgerens eneste sociae netværk For de socia- og sundhedshjæpere, der har opevet positive borgerresutater som føge af projektet, er perspektivet et andet. De er bevet opmærksomme på de mange små ting, de gør for borgeren, som måske set ikke er nødvendige og på den potentiee værdi for borgeren af at afsuttes for hjæp. Samtidig har arbejdsdeingen meem visitatorer, terapeuter og socia- og sundhedshjæpere vist sig mindre operatione, idet terapeuterne savner kare opgaver, og kun en mindre de af socia- og sundhedshjæperne er trådt i karakter i roen som tovhoder. Det er en barriere for mange, at de ska skrive på computeren, og de er i modsætning ti terapeuterne ikke vant ti at arbejde efter må. Andre barrierer, som Trænende Hjemmehjæp er oppe imod, hander om de incitamentstrukturer, der er indejret fagig i den kommunae hjemmepeje, og i henhod ti hvike det hverken kan betae sig for den enkete socia- og sundhedshjæper/socia og sundhedsassistent eer den okae gruppe/distriktseder at afsutte borgerne. Det sker, fordi hjæperens frihed igesom distriktets økonomi er bundet op på en høj visiteret tid. Endeig fremgår det, at det kan være vanskeigt at etabere et tæt tværfagigt samarbejde i kuturer, hvor faggrupperne de sidste mange år har arbejdet paraet. Det er nyt for terapeuterne, at de ska samarbejde med og integreres i hjemmepejen og når de ser muighed for det, trækker de sig tibage ti det fæes kommunae genoptræningscenter. Ligeedes er det nyt for socia- og sundhedshjæperne, at de kan sparre med terapeuterne og når de ser muighed for det, og ikke «tvinges» ind i samarbejdet, foretrækker de at sparre med deres koeger. Hvad kræver Hverdagsrehabiitering? Det fremgår af DSI s anayse (3), at det kræver en stor indsats at omægge arbejdet i ædrepejen, så det biver aktivt rehabiiterende. Det dagige arbejde er indejret i en masse strukturer, der faciiterer en mere passivt pejende og omsorgsgivende indsats af basispersonaet og som gør det vanskeigt at etabere et egentigt tværfagigt samarbejde om den enkete borger. Der hvor arbejdet med hverdagsrehabiitering for avor ykkes er i de tifæde, hvor: 1) Der etabereres et tæt tværfagigt samarbejde i vedefinerede borgerteams med: m én ansvarig visitator m én ansvarig terapeut m én ti to ansvarige socia- og sundhedshjæpere/soci a- og sundhedsassistenter 2) De overordnede organisatoriske strukturer og rammer er indrettet, så de understøtter det tværfagige og rehabiiterende arbejde i disse borgerteams. Fredericia Kommune har udviket en effektiv mode for Hverdagsrehabii tering, hvor de borgere, der vurderes at have rehabiiteringspotentiae, visiteres ti et intensivt tibud om hverdagsrehabiitering, udført af en nyetaberet, speciaiseret enhed, hvor borgeransvarige terapeuter udarbejder rehabiiteringspaner med afsæt i COPM og sparrer tæt med borgeransvarige socia- og sundhedsassistenter - /socia- og sundhedshjæpere ansat som hjemmetrænere. Fredericia Kommune arbejdede fortsat på undersøgesestidspunktet med at finde en effektiv metode ti at overføre tankerne og metoderne ti hverdagsrehabiitering ti den amindeige hjemmepeje. Anbefainger ti andre kommuner Anbefainger ti andre kommuner, der overvejer at igangsætte projekter, der minder om Fredericia Kommunes projekt er først og fremmest at afsætte de nødvendige ressourcer up front. Det gæder økonomisk, og det gæder edesesmæssigt. Økonomisk har det været en væ sentig pointe, at Fredericia Kommu ne har været viig ti at investere i Ergoterapeuten 01.12 8
fagig udviking. Der er beviget 1.5 miion ti projekt Længst Muigt i Eget Liv (det overordnede udvikingsprojekt, som Hverdagsrehabiitering er de af), frigjort 6.5 miion ti Hverdagsrehabi iteringen og afsat 4 miion ti Trænende Hjemmehjæp. Ae beviinger er givet med aftae om tibagebetaing, og det har været med ti at fasthode fokus i projektet. Samme princip har kendetegnet tibuddet ti borgerne. Her gives en investering i tid i starten af et rehabiiteringsforøb med forventning om senere at kunne skære i tidsforbruget. Ledesesmæssigt ska det samtidig ikke underkendes, hvad udvikingsprojektet i Fredericia Kommune har krævet. Der er ansat en rehabiiteringschef (ny stiing) ti impementering af projektet, og projektet har krævet a edergruppens tid gennem de seneste tre år. Det er muigt, at andre kommuner ikke på samme måde vi skue opfinde den dybe taerken, som Fredericia Kommune har gjort. Impementering af et projekt, der går på tværs af etaberede søjer og faggrupper, og som vedrører omægning af store medarbejdergruppers dagige arbejdsrutiner, kræver imidertid stærk og tydeig edese og det hee vejen ned gennem det organisatoriske hierarki. Anbefaing nummer to er konsekvent at fremhæve og fasthode, at der er tae om et kvaitetsprojekt, der ska skabe positive resutater for både borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi. Dette har været den vedvarende rettesnor for Fredericia Kommune, og en væsentig de af årsagen ti, at projektet er en succes. Projekt Længst Muigt i Eget Liv har et tydeigt værdigrundag: en kar hodning ti at projektet ska være en forde for ae. Det er med ti at overbevise borgere og medarbejdere om, at projektet er en god ide og det er med ti at fasthode fokus i projektet, når udfordringer opstår og ska imødekommes. Anbefaing nummer tre er at tirette projektet som et udvikingsprojekt med trinvis udviking, muighed for æring og systematisk dokumentation af positive resutater. Med trinvis udviking forstås, at ændringerne ikke gennemføres i hee organisationen på én gang, men at man starter med en mindre gruppe borgere og medarbejdere for eksempe ae nye borgere, som man vagte i forbindese med projekt Hverdagsrehabiitering i Fredericia Kommune eer et enket eer to distrikter, som Fredericia vagte i forbindese med projekt Trænende Hjemmehjæp. Med pads ti æring forstås, at de modeer der udvikes, afprøves i en kortere periode, hvorefter de evaueres og justeres, og først når de fungerer tifredsstiende, gøres ti genstand for en egentig vurdering af, om de er effektive. Det kan kræve fere forsøg at finde den rette mode. Det vigtige er, at udvikingsarbejdet fortsætter, ti der er fundet et godt og vefungerende resutat, der både giver tifredse medarbejdere, edere og borgere. Med systematisk dokumentation forstås øbende dokumentation af projektets mere og/eer mindre positive resutater. Monitorering er vigtig for at fasthode udvikingen på rette spor, og syniggørese af positive resutater kan bruges som øftestang for den videre udviking. Anbefaing nummer fire er at forankre rehabiiteringsarbejdet i vedefinerede borgerteams med en ansvarig visitator, en ansvarig terapeut, hjemmesygepejerske eer socia- og sundhedsassistent og en ti to ansvarige socia- og sundhedshjæpere. Socia- og sundhedshjæperne, som er den store gruppe af medarbejdere i hjemmepejen, der dagigt kommer hos borgerne, må nødvendigvis være kernen i det rehabiiterende arbejde. For at de imidertid kan ændre deres rutiner og fasthode det rehabiiterende fokus, som er svært og nyt for denne gruppe, er det vigtigt at der udpeges en ankerperson med ansvar for at føge op på og drive udvikingen. Terapeuter er særdees kompetente i denne funktion. Den store gruppe af hjemmesygepejersker og socia- og sundhedsassistenter repræsenterer imidertid en ressource, som i større omfang kan mobiiseres. Forudsætningen er, at de sames i et tværfagigt team, hvor der også er terapeuter, og ekspicit gives ansvar for denne opgave. Anbefaing nummer fem er at understøtte borgerteamene med gode fysiske rammer og tydeig edese fra den okae distriktseder og dennes panægger. For at den store gruppe af socia- og sundhedshjæpere kan omægge deres arbejde, så det biver aktivt rehabiiterende, er det vigtigt, at de ikke ender i et krydspres, hvor terapeuter, hjemmesygepejersker, eder og panægger stier hver deres krav ti det rehabiiterende arbejde. Distriktsederen må same gruppen og tibyde såve det tværfagige team som den store gruppe af socia- og sundhedshjæperen tydeig edese, hvor det fremgår, at rehabiitering er et må, der aktivt føges op på. Distrikts ederen må endvidere via sin panægger sørge for, at borgerteamene gives de bedst muige betingeser for at samarbejde, herunder at der er en effektiv mødestruktur og muighed for øbende diaog meem den ansvarige terapeut, hjemmesygepejerske eer sociaog sundhedsassistent samt de en ti to ansvarige socia- og sundhedshjæpere. q Læs mere DSI har fere projekter, der hander om Hverdagsrehabiitering, herunder evaueringer af tisvarende projekter i Esbjerg og Odense. Du kan æse mere om DSIs projekter og pubikationer her: http://dsi.dk/dsi_kan/satsningsomraader/hverdagsrehabiitering/ Referencer (1) Månsson M, Hansen H. Hemrehabiitering: vad, hur och för vem? Sona: Fortbidning/Tidningen Ädreomsorg; 2007. (2) Kjeberg PK. Hverdagsrehabiitering i Fredericia Kommune. 1. deevauering: Notat udarbejdet ti Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; 2010. (3) Kjeberg PK, Ibsen R, Kjeberg J. Fra peje og omsorg ti rehabiitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; 2011. (4) Kjeberg J, Ibsen R. Økonomisk evauering af Længst Muigt i eget Liv i Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; 2010. 9 Ergoterapeuten 01.12