for VIA University College Pædagoguddannelsen i Randers Uddannelse til professionsbachelor som pædagog
Pædagoguddannelsen i Randers Indholdsfortegnelse 1. ens lovgrundlag og ikrafttrædelse... 4 1.1 Overgangsbestemmelser... 4 1.2 Lovgrundlag... 4 1.3 Uddannelsens formål og varighed... 5 2. Uddannelsens tilrettelæggelse... 6 2.1 Uddannelsesbilledet... 7 3. Undervisnings- og arbejdsformer... 8 3.1 Studievejledning... 8 3.2 Faglig vejledning... 9 3.3 Studiekompetencer... 9 3.4 Internationalisering... 10 3.5 Praktikuddannelsen... 11 3.6 Specialiseringen... 13 4. Uddannelseselementer... 14 4.1 Første semester... 14 Udvikling, læring og omsorg... 14 Den pædagogiske relation 1. uddannelsespraktik... 16 4.2 Andet semester... 18 Demokrati og deltagelse... 18 1. årsprøven... 21 4.3 Tredje semester... 22 Den pædagogiske institution 2. uddannelsespraktik... 22 4.4 Fjerde semester... 23 Det tværprofessionelle samarbejde... 23 Individ, institution og samfund... 24 Iværksættelse, didaktik og dannelse... 25 4.5 Femte semester... 28 Kulturforståelse og kulturelle processer samt specialisering og udviklingsarbejde... 28 DKK-prøveforløb... 31 4.6 Sjette semester... 33 Den pædagogiske profession... 33 4.7 Syvende semester... 34 Professions- og udviklingsbasering... 34 Prøveforløb for specialiseringen... 34 Prøveforløb for pædagogik... 36 Linjefagets prøveforløb... 37 Bachelorprojektet... 40 2
Pædagoguddannelsen i Randers 5. Prøvebestemmelser og dokumentation... 41 5.1 Dokumentation af læringsmål... 42 5.2 Praktikdokumentation... 43 6. Andre bestemmelser... 46 6.1 Deltagelses- og mødepligt... 46 6.2 Meritbestemmelse og fritagelse for dele af uddannelsen... 47 6.3 Overflytning til anden pædagoguddannelse... 47 6.4 Orlov... 47 6.5 Omgang i studieforløbet... 48 6.6 Dispensation... 48 6.7 Ophør med uddannelsen... 48 7. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog tilrettelagt som åben uddannelse... 49 7.1 Første studieår... 49 7.2 Andet studieår... 50 7.3 Tredje studieår... 50 BILAG:... 52 Prøvebestemmelser for Pædagoguddannelsen i Randers... 52 Prøver og eksamensformer... 52 Almene bestemmelser... 54 Uddannelsens prøver... 59 1. årsprøven... 59 Prøven i det tværprofessionelle element... 61 Prøven i faget Individ, Institution og Samfund (IIS)... 63 Prøven i faget Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK)... 65 Intern prøve i specialiseringen... 68 Ekstern prøve i pædagogik... 69 Ekstern prøve i liniefag... 70 Bachelorprojekt og individuel prøve... 73 3
Pædagoguddannelsen i Randers 1. ens lovgrundlag og ikrafttrædelse Denne studieordning er gældende for alle studerende, der har påbegyndt pædagoguddannelsen på VIA University College Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå den 1. september 2007 og herefter. en, der er en revision af studieordningen fra 2007, er godkendt i Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen den 26. september 2012 og er gældende fra den 1. september 2012. 1.1 Overgangsbestemmelser I studieordningsrevisionen for 2011 er læringsmål for fag og studiekompetencer indskrevet ved afslutningen af uddannelseselementet, og der er foretaget mindre revidering i ECTS pointfordeling over uddannelsen. Revisionen er foretaget i samspil med Studieråd og Fællesråd i perioden 2010 2011. Der er foretaget flytning af dele af det tværprofessionelle element til et samlet forløb på 4. semester. 1.2 Lovgrundlag en angiver et retsligt forhold mellem Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå (JRG) og den enkelte studerende, idet studieordningen fastsætter, hvilke retningslinjer og regler uddannelsessted og den studerende har pligt til at følge ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Pædagoguddannelsen JRG gennemfører uddannelsen til professionsbachelor til pædagog i henhold til: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 2001 om uddannelse til professionsbachelor med angivelse af grundlaget for uddannelse til professionsbachelor. Bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og faglige elementer samt bestemmelser for studieordningens udformning, Bekendtgørelse nr. 167 af 22. februar 2007 om adgang, indskrivning og orlov ved visse videregående uddannelser Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Institutionsgrundlag for VIA University College den 11. november 2008. 4
Pædagoguddannelsen i Randers 1.3 Uddannelsens formål og varighed Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå tilrettelægger en professionsbacheloruddannelse til pædagog, der kvalificerer til alle professionsområder i det pædagogiske arbejdsfelt. Uddannelsen er professions- og udviklingsbaseret, hvor udvikling af erhvervskompetence og studiekompetence følges ad og integreres gennem hele uddannelsesforløbet. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor som pædagog/bachelor in Social Education. Uddannelsen er i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 2 tilrettelagt med 3½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år svarende til 60 point. Uddannelsen tilrettelægges over 3½ år med 7 semestre svarende til 210 point (P) i European Credit Transfer System (ECTS point). Uddannelsen er semesteropdelt og skal senest være afsluttet 6 år efter studiestart. Forkortelser der er benyttet i studieordningen ECTS-P Pæd. DKK IIS UMD VNT SKB ÅU CKF Bkg IKT JRG European Credit Transfer System P = Point Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Sundhed, krop og bevægelse Åben uddannelse Centrale kundskabs og færdighedsområder Bekendtgørelse Informations- og kommunikationsteknologi Jydsk, Randers og Grenå 5
Pædagoguddannelsen i Randers 2. Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen JRG er tilrettelagt således, at uddannelsens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet (Bkg. 8). Gennem pædagoguddannelsen erhverver den studerende sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, og erhverver sig grundlag for videreuddannelse. Pædagogens udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver fremgår af de retningslinjer, som gælder for pædagogers profession, sådan som det beskrives for de forskellige målgrupper, eksempelvist at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring (Dagtilbudsloven), at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven). Pædagogers udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver giver professionen stor bredde med hensyn til handlekompetence og dømmekraft, fordi arbejdsfeltet berører mennesker i vidt forskellige situationer og med vidt forskellige livsbetingelser. Derfor har pædagoguddannelsen ikke alene fokus på den faglige udvikling, men også på at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Pædagoger håndterer komplekse og udviklingsorienterede situationer i både arbejds- og studiesammenhænge og skal kunne påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Det indebærer: personlig integritet, handlekompetence og dømmekraft, nærvær og overblik, respekt for det enkelte menneskes værdighed og gensidigt, forpligtende samarbejde, omsorg og ligeværd. Disse overordnede Uddannelsesmål er mærkbart til stede gennem hele uddannelsen, og der foretages en evaluering i slutningen af uddannelsen. Læringsmålene, som der redegøres mere detaljeret for i det følgende, knyttes i studieordningen til de enkelte uddannelseselementer og evalueres løbende. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen JRG er sammensat af uddannelseselementer med overskrifter, der uddybes af et signalement, hvortil der er knyttet faglige læringsmål samt dokumentations- og evalueringsformer. Med henblik på at indfri intentionen om tæt sammenhæng mellem praktikuddannelsen og den øvrige undervisning på uddannelsesstedet, følges progressionen for praktikkerne. Det primære fokus for det enkelte studieår kan således beskrives som: 1. studieår har fokus på den pædagogiske relation og individet 2. studieår har fokus på den pædagogiske institution og samfundet 3. studieår har fokus på den pædagogiske profession og udvikling 4. studieår har fokus på professions- og udviklingsbasering. Hvert semester er kronologisk beskrevet i afsnit 4. Den konkrete udmøntning af studieordningens bestemmelser vil fremgå af notater for det enkelte uddannelsessted og omhandle prøvebestemmelser samt bestemmelser for de enkelte forløb. De overordnede billede af uddannelsens struktur og elementer (se figur følgende side) udmøntes endvidere i konkrete semester- og rammeplaner for det enkelte uddannelsessted med angivelse af datoer for prøveforløb m.v. 6
2.1 Uddannelsesbilledet Udvikling, læring og omsorg Den pædagogiske relation Demokrati og deltagelse 1. års studier Pædagogik (7), IIS (4) og DKK (5) Praktik (14) DKK (11), Linjefag (8), Pædagogik (7) og IIS (4) 1. årsprøve L L Den pædagogiske institution Det tværprofessionelle samarbejde Individ, institution og samfund Iværksættelse, didaktik og dannelse 2. års studier Praktik (30) Pædagogik (3), IIS (3), DKK (2) og prøve IIS og prøve (7) Pædagogik (8) og Linjefag (7) L Kulturforståelse og kulturelle processer samt specialisering og udviklingsarbejde Den pædagogiske profession 3. års studier DKK samt prøve (10), Pædagogik (9), Linjefag (8) og Specialisering (3) Praktik med specialisering (30) L 4. års studier Professions- og udviklingsbasering Linjefag og prøve (7) Pædagogik og prøve (9) Specialisering og prøve (2) Bachelorprojekt (12) L = Læringsmål
Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå 3. Undervisnings- og arbejdsformer Pædagoguddannelsen JRG har som uddannelsesstrategi, at hver enkelt studerende skal deltage og udfordres i forskellige læringssituationer og læringsmiljøer. Uddannelsen indeholder således en række undervisningsformer og forløb som f.eks. forelæsning, undervisning på stam- eller linjefagshold, projekt, selvstudium, workshop, udstilling og fremførelse, feltarbejde og studierejse, m.m. I løbet af uddannelsen vil den studerende indgå i mange forskellige relationer, såvel med medstuderende, undervisere, som fremtidige kolleger, børn, unge, mennesker med sociale problemer og mennesker med særlige behov og vanskeligheder. Dette vil kræve personlige ressourcer og kompetencer, hvor uddannelsens mål og indhold vil komme i spil med tidligere livserfaringer, værdier og holdninger. Såvel de mere faglige former for viden og færdigheder som de mere personlige erfaringer, ressourcer og kompetencer vil tilsammen udgøre et væsentligt grundlag for den studerendes arbejde hen mod at blive professionel pædagog. Pædagoguddannelsen JRG lægger vægt på at skabe et alsidigt og levende studiemiljø, der kan stimulere og supplere udviklingen af faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer. Der kan tilbydes frivillige kurser og åbne værksteder. Studiemiljøet drøftes og udvikles i samarbejde med de studerende, bl.a. i samarbejde med De Studerendes Råd og i Fællesrådet. 3.1 Studievejledning Pædagoguddannelsen JRG tilbyder studievejledning og faglig vejledning uddannelsen igennem i henhold til Bkg. 28. I studievejledningen vejledes den studerende individuelt og på hold om studiets vilkår, opbygning og de enkelte studieelementer. Ved studiestart tildeles hver studerende og hvert stamhold en studievejleder. Studievejlederen er kontakt og bindeled til den studerende uddannelsen igennem. Med henblik på at optimere den studerendes lærings og studiekompetence indkaldes hver enkelt studerende til individuel samtale om læringsstil og studiekompetence. Studievejledningen tilrettelægges i varierende former og med flere forskellige formål. Tyngden i studievejledningen er lagt på uddannelsens første semestre. Der tilbydes tillige individuel studievejledning i alle uddannelsens 7 semestre. Målene er: at den studerende er velinformeret og bevidst om uddannelsen, studieforløbet, valgmuligheder, studiefaciliteter og vilkår at forebygge frafald og afhjælpe studiehæmmende forhold Gældende pr. 1. august 2011 8
Pædagoguddannelsen i Randers at skabe øget bevidsthed om egen læringsstil og grundlag for udvikling af studiekompetencen hos den enkelte studerende og udvikle ansvar for og overblik over egen læring og læreproces at skabe koordination mellem uddannelsesforløbets enkelte dele, samt at skærpe den studerendes opmærksomhed overfor mål, krav og forventninger. 3.2 Faglig vejledning Faglig vejledning tilrettelægges uddannelsen igennem i henhold til Bkg. 28 og udgør en integreret del af undervisningen og vejledning. Grundlaget for den faglige vejledning er den studerendes arbejde med fag og faglige elementer i temaforløbene og i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af såvel interne som eksterne prøver. De enkelte temaer og forløb afsluttes med evaluering, hvori indgår faglig vejledning af den enkelte studerende og grupper af studerende. Faglig vejledning forestås af underviserne i teamet og den enkelte studerendes studievejleder, der indgår i teamet for det enkelte hold. Ved faglig vejledning forstås undervisernes eller vejledernes kommentarer, kritik og vurdering af den enkelte studerendes faglige kompetencer i forhold til uddannelsen og studiearbejdets mål og indhold. I grundlaget for faglig vejledning og faglige samtaler indgår evaluering, prøver og tilbagemelding ved fremlæggelser og på opgaver. Faglig vejledning tilpasses den undervisningsplan, som teamet har udarbejdet. Faglige samtaler og vejledning kan gennemføres individuelt og i grupper. 3.3 Studiekompetencer Pædagoguddannelsen JRG understøtter udviklingen af den studerendes studiekompetencer gennem undervisning i studiemetodik og IKT samt bibliotekskurser. Hovedvægten i disse forløb lægges på 1. studieår, hvortil der er opstillet særlige læringsmål, se beskrivelsen af 1. og 2. semester. Der arbejdes videre med at kvalificere disse kompetencer gennem fagenes bidrag til de enkelte studieelementer, således at den studerende kan indfri de endelige mål gennem arbejdet med de afsluttende prøver og bachelorprojektet. Målene er, at den færdiguddannede studerende har viden og forståelse, færdigheder samt kompetencer som beskrevet nedenfor: Viden og forståelse Om sproghandlinger, materialevalg og sproglige virkemidler Om professionen og mulighederne for brug af digital kultur i det pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper; dokumentationsformer; kendskab til professions- og fagspecifikt IT-udstyr og software Om almindelige akademiske principper for kildekritik 9
Pædagoguddannelsen i Randers Færdigheder I at forholde sig kritisk til materialevalg og egen tekst, samt udvise sikkerhed overfor sproglige handlinger I at udføre, analysere, formidle og evaluere pædagogiske processer vha. digital kultur samt at vælge digital kultur i forhold til dokumentation af pædagogiske arbejde I at udvælge og vurdere faglige kilder efter almindelige akademiske principper for kildekritik Kompetencer Til at udtrykke sig klart, korrekt og kreativt skriftligt og mundtligt samt argumentere pædagogfagligt Til relevant at vælge og vurdere digital kultur i forhold til en pædagogisk opgave samt reflektere og formidle etiske overvejelser i brugen af digital kultur Til at undersøge og vurdere information kildekritisk i overensstemmelse med almindelige akademiske principper 3.4 Internationalisering Pædagoguddannelsen JRG indarbejder på forskellige måder det internationale perspektiv i uddannelsens fag og fagelementer og giver mulighed for, at studerende kan gennemføre dele af uddannelsen, herunder praktikuddannelsen, i udlandet, på udenlandske institutioner. Kulturmøder, kulturforståelse og kulturteori kan på forskellig vis rumme aspekter af komparative studier og inddragelse af udenlandske kilder, forskningsresultater og udviklingsprojekter. Pædagoguddannelsen JRG indgår aktivt i forskellige samarbejdsprojekter og netværk med udenlandske interessenter, hvilket bidrager til forskellige muligheder for studerendes (og undervisernes) deltagelse i undervisning og uddannelse af udenlandske studerende. en giver mulighed for at gennemføre studieophold, korte studierejser, eller feltarbejde i udlandet. Ud over at rejse og ophold kan foregå inden for uddannelseselementer på 4. og 5. semester, som studieaktivitet og i et projektforløb, vil der være gode muligheder for ved fagligt begrundede initiativer fra studerende for også i andre elementer at kunne gennemføre et udlandshold. Studierejser, som medfører fravær fra andre, samtidige studieaktiviteter, herunder undervisning og vejledning, skal altid godkendes af uddannelsesstedet. Udgifter til studierejser og feltarbejdsopgaver afholdes af den studerende og gennemføres under den studerendes ansvar. Det tilstræbes, at studerende fra uddannelsen tilbydes muligheder for at deltage i underisningen på fremmedsprog sammen med udenlandske studerende, hvor sådanne forløb gennemføres i VIA. Praktik i udlandet Pædagoguddannelsen JRG, søger i videst muligt omfang at imødekomme studerendes ønsker om at gennemføre en af de lønnede praktikperioder i et andet land og en fremmed kultur. Pædagoguddannelsen JRG kan give den studerende tilladelse til at gennemføre enten 2. års eller 3. års praktikuddannel- 10
Pædagoguddannelsen i Randers se i udlandet, når dette sker som et led i et formaliseret samarbejde mellem Pædagoguddannelsen JRG og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftaler mellem Pædagoguddannelsen JRG og den modtagende uddannelsesinstitution i udlandet skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Der kan ved praktik i udlandet dispenseres fra kravet om lønnet praktik, såfremt praktikstedet skriftligt erklærer, at lønnet praktikforhold er usædvanligt i landet, og at det ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Ved praktik i udlandet kan Pædagoguddannelsen JRG fravige bestemmelserne i Bkg. 16 stk. 2, 22 stk. 2, pkt. 2 4 og bestemmelserne i 14 stk. 3, pkt. 3. Se i øvrigt afsnit 3.5 om praktikuddannelsen samt afsnit 5 om Prøvebestemmelser og dokumentation. Internationalt modul Pædagoguddannelsen JRG tilbyder, at interesserede studerende på 4. semester kan tage det internationale modul Nature, Health and Democracy (30 ECTS) sammen med internationale studerende. Undervisningen foregår på engelsk, og der aflægges prøve på engelsk. This international course focuses on how children and youth can benefit from exploring and experiencing their physical surroundings and heighten their body awareness, pleasure in activity, performance and health. The Danish pedagogical tradition strongly emphasizes the free and self-governed child and youth that must be stimulated though inspiring surroundings in a democratic context. This course will provide students with relevant knowledge, competencies and skills in order to understand and work with nature, health, body and physical activity. The course is conducted in English with the following learning situations: Theories and methodology focusing on pedagogy in an outdoor and democratic context; Theories and methodology focusing on pedagogy in an outdoor and democratic context; Theories and methodology focusing on health, body and life quality in a pedagogic perspective; Individual placement in a professional setting. 3.5 Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen bidrager ifølge Bekendtgørelsen til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 11
Pædagoguddannelsen i Randers Fælles for alle tre praktikperioder er følgende centrale kundskabs- og færdighedsområder: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Desuden har hver praktikperiode selvstændige centrale kundskabs- og færdighedsområder samt læringsmål. Disse beskrives i afsnit 4 under det semester, perioden er placeret i. Organisering Praktikken i uddannelsen tilrettelægges som: en 1. års praktikuddannelse på 47 dage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer dagligt og med 5 studiedage på Pædagoguddannelsen JRG svarende til 14 ECTS P. Perioden tilrettelægges som et samlet forløb i på 47 dage i praktik og 5 studiedage på Pædagoguddannelsen JRG, men med det formål at skabe størst mulig sammenhæng mellem praktikuddannelse og seminariet kan perioden tillige tilrettelægges med dage i praktik afbrudt af studiedage på Pædagoguddannelsen JRG. 1. års praktikuddannelse fastlægges for et år ad gangen i semesterplanen, og der udsendes til praktikinstitutionerne en plan for den samlede periode, før den studerende møder i praktik. en 2. års og 3. års praktikuddannelse, der er lønnet praktik, svarende til hver 60 ECTS P på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer pr. uge. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges som lønnet praktik. I timetallet indgår 10 studiedage på Pædagoguddannelsen JRG. Hvert år fastsætter Pædagoguddannelsen JRG ved udarbejdelse af semesterplanen placeringen af de 10 studiedage og fremsender besked herom til praktikinstitutionen før modtagelse af den studerende i praktik. Med henblik på at sikre, at den studerende tilegner sig et bredt kendskab til den pædagogiske profession, søges de tre praktikperioder for den enkelte studerende fordelt på forskellige institutionstyper, målgrupper, samt sociale og pædagogiske miljø, og dels på baggrund af de centralt udmeldte praktikpladser. Pædagoguddannelsen JRG vil især bestræbe sig på, at den enkelte studerende ved tildeling af praktikplads til 3. års praktikuddannelse får mulighed for at realisere sit specialiseringsønske. Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå integrerer praktikuddannelsen med de øvrige uddannelseselementer, og med henblik på at støtte den studerendes læreprocesser i såvel praktikuddannelse som i de øvrige uddannelseselementer vil alle faste undervisere varetage praktiklærerfunktionen. De studerende har deltagelses og mødepligt til studiedagene. Studiedagenes placering meddeles forud for praktikperiodens begyndelse til praktikinstitutionerne. 12
Pædagoguddannelsen i Randers Uddybende og vejledende retningslinjer for tilrettelæggelse af praktikuddannelsen, international praktik og intentioner for samarbejdet mellem uddannelse og praktikinstitutioner beskrives i praktikpjecen for Pædagoguddannelsen JRG. 3.6 Specialiseringen Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Uddannelseselementet Kulturforståelse og kulturelle processer samt specialisering og udviklingsarbejde på 5. semester indleder den studerendes arbejde med specialiseringen, som videreføres i 3. praktikperiode på 6. semester og afrundes med afsluttende prøve på 7. semester. Se afsnit 4.5-7. Praktikstedsbeskrivelsen ved det tildelte praktiksted angiver mulighederne for den studerendes specialisering indenfor en af de tre målgrupper: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne og Mennesker med sociale problemer. De centrale kundskabs- og færdighedsområder for specialiseringsområderne samt de afsluttende kompetencemål findes i afsnit 4.7. 13
Pædagoguddannelsen i Randers 4. Uddannelseselementer 4.1 Første semester Første semester består af to uddannelseselementer Udvikling, læring og omsorg (16 ECTS) samt 1. uddannelsespraktik (14 ECTS). Før praktikken undervises der i grundlæggende førstehjælp, ligesom der introduceres til linjefagene med henblik på at kunne vælge et af disse. Udvikling, læring og omsorg Signalement Uddannelseselementet konstitueres af de tre obligatoriske fag Pædagogik (7 ECTS), IIS (4 ECTS) og DKK (5 ECTS), og er af introducerende karakter. Arbejdet i studieelementet bidrager til uddannelsens målsætning ved at introducere til de tre pædagogiske kerneopgaver udvikling, læring og omsorg. Der tages udgangspunkt i målsætningen om, at praktikken er et integreret element i uddannelsen. Således introducerer og forbereder arbejdet i det første studieelement til den første uddannelsespraktik samt dens fokus på Den pædagogiske relation. Der arbejdes med grundlæggende viden om og forståelse af centrale fagbegreber med relevans for det pædagogiske arbejde, samt færdigheder i at kunne beskrive og formidle pædagogiske forhold og problemstillinger. Der lægges vægt på forståelse af den pædagogiske relation som en professionel relation, og på de udfordringer og dilemmaer, der kan påvirke pædagogens arbejde, valg og handlemuligheder. Ligeledes sættes der fokus på de rammer og betingelser, som det pædagogiske arbejde foregår i. Desuden skal uddannelseselementet bidrage til den studerendes udvikling af grundlæggende studiekompetencer. 14
Pædagoguddannelsen i Randers Faglige læringsmål De tre obligatoriske fag i uddannelseselementet har følgende læringsmål, som skal ses i lyset af forløbets introducerende karakter: Viden og forståelse Færdigheder Pædagogik IIS DKK Om faglige begreber relateret til pædagogfaglighed: Relationer, omsorg, læring, udvikling, opdragelse, dannelse. Om pædagogens arbejde med inklusion i den pædagogiske praksis, og om eksklusionsprocesser. Om den pædagogiske viden i et aktuelt, samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Om planlægning og udførelse af pædagogisk arbejde på et begyndende plan. I at anvende undersøgelsesog analysemetoder på et begyndende plan. Om centrale teorier, begreber og metoder, vedrørende forholdet mellem individ, institution og samfund. Om individets opvækstvilkår, levevilkår. Om den samfundsmæssige og socialpolitiske kontekst for pædagogisk arbejde. Om centrale lovmæssige forhold for professionen: ytringsfrihed, tavshedspligt, underretningspligt, oplysningspligt, magtanvendelse samt formålsparagraffer. I at undersøge og beskrive dilemmaer i forholdet mellem individ, institution og samfund. Om fortællinger, fiktionsog faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. Om skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. I at planlægge og igangsætte narrative forløb og aktiviteter. I at undersøge, beskrive, og formidle pædagogfaglige problemstillinger. I at undersøge, beskrive og formidle relationens betydning i pædagogisk arbejde. I at undersøge og beskrive institutionaliserings betydning for individet og for samfundet. I at formidle sig professionelt mundtligt, skriftligt og/eller digitalt. Kompetencer Til at forholde sig nysgerrigt og undersøgende i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger i den pædagogiske praksis. Til at identificere dilemmaer i forholdet mellem det personlige og det professionelle i pædagogiske relationer. Til at relatere de centrale lovmæssige forpligtelser til pædagogisk arbejde. Til at forholde sig nysgerrigt og undersøgende i forhold til pædagogiske handlemuligheder i samspillet mellem individ, institution og samfund. Til at udtrykke sig i fortællinger og gennem egne praksisfortællinger. Til at forholde sig nysgerrigt og undersøgende til forskellige kommunikations- og udtryksformer og at relatere disse til pædagogisk praksis. 15
Pædagoguddannelsen i Randers Studiekompetencer Gennem undervisning i fagene samt i studiemetodik, bibliotekskursus samt IKT arbejder den studerende med nedenstående læringsmål: Viden og forståelse Om det overordnede uddannelsesbillede, forskellige læringsformer, læringsrum og læringsstile, taksonomier samt læse- og læringsstrategier. Om pædagoguddannelsens interne og eksterne IKT-støttesystemer med henblik på at søge og identificere hjælp. Færdigheder Om biblioteket og dets tilbud, relevante databaser og søgeværktøjer, grundlæggende informationssøgning samt forskellige kildetyper. I at orientere sig i studieordninger, rammeplaner og andre studierelevante dokumenter, samt at anvende forskellige læse- og læringsstrategier. I at anvende relevante programmer i forbindelse med formidling og produktion f.eks. præsentations-, tal-, billed-, og lydprogrammer. Kompetencer I at foretage basal informationssøgning i relevante databaser og søgeværktøjer, samt at navigere på det fysiske og i det virtuelle bibliotek Til at deltage i og profitere af forskellige læringsrum og undervisningsformer samt anvende og udvikle læringsstrategier hertil. Dokumentation evaluering Til at øge sin digitale kompetencer i forhold til pædagoguddannelsens systemer, og optimere sine egne læringsforløb gennem hensigtsmæssig brug af IT. Til at identificere og søge i forskellige biblioteksdatabaser, identificere forskellige kildetyper samt finde information i såvel trykt som elektronisk form. Uddannelseselementets læringsmål for fagene dokumenteres gennem deltagelse samt skriftlig og/eller mundtlig formidling. Læringsmålene for studiekompetencer dokumenteres først endeligt gennem 1. årsprøven på 2. semester. Den pædagogiske relation 1. uddannelsespraktik Signalement I første praktikperiode rettes fokus, ud over på de fælles centrale kundskabs- og færdighedsområder, primært mod den konkrete pædagogiske relation som en grundlæggende kerne i pædagogisk praksis. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på samspil og samspilsprocessers betydning i det pædagogiske arbejde og på, hvilken indflydelse egne handlinger har på dette samspil. 16
Pædagoguddannelsen i Randers De specifikke centrale kundskabs- og færdighedsområder for Den pædagogiske relation er: Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. Magt og etik i relationer. Læringsmål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis, og demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Dokumentation og evaluering Den studerende udarbejder individuelle læringsmål med afsæt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder samt målene for praktikperioden som beskrevet i afsnit 3.5 om Praktikuddannelsen samt afsnit 5.2 om Praktikdokumentation. 17
Pædagoguddannelsen i Randers 4.2 Andet semester Andet semester består af uddannelseselementet Demokrati og deltagelse (30 ECTS) samt 1. årsprøven. Demokrati og deltagelse Signalement Uddannelseselementets fire fag Pædagogik (7 ECTS), DKK (11 ECTS), IIS (4 ECTS) samt det valgte linjefag (8 ECTS) kan sammensættes på forskellig vis i semestret. Der henvises til notat om forløbet gældende for det enkelte uddannelsessted. Arbejdet i studieelementet bidrager til opfyldelse af uddannelsens målsætning ved, at den studerende kvalificerer sin viden om og forståelse for demokratiske processer samt betydningen af egne og forskellige målgruppers deltagelse i disse. Der arbejdes med en grundlæggende viden og forståelse af det valgte linjefags betydning i pædagogisk arbejde samt færdigheder i at kunne anvende fagets elementer i en afgrænset aktivitet og produktion. Der lægges vægt på kulturelle fællesskaber og æstetiske læreprocesser. Desuden på demokratiforståelse i forhold til etik, æstetik, værdier og menneskesyn; samt på at identificere og analysere demokratiske - og deltagelsesmæssige problemstillinger i den pædagogiske praksis. Uddannelseselementet skal dels bidrage til at kvalificere den studerende til 1.årsprøven samt forberede til udarbejdelse af læringsmål i forbindelse med 2. praktikperiode på 3. semester med det faglige fokus, Den pædagogiske institution. På samme måde skal uddannelseselementet bidrage til at give den studerende en grundlæggende forståelse af videnskabelig teori og metode samt dets betydning for pædagogisk arbejde. 18
Pædagoguddannelsen i Randers Faglige læringsmål De tre linjefag i uddannelseselementet har følgende læringsmål: Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer SKB VNT UMD Om pædagogers arbejde med leg, bevægelse, sundhed og idræt. Om sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i den pædagogiske praksis. Om folkesundhed, herunder sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner. I at have bevidsthed om egen kropslighed og udvise bevægelsesglæde. I at inddrage sundhed, krop og bevægelse i sundhedsfremmende- og forebyggende aktiviteter. I at redegøre for og reflektere over arbejdet med sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i pædagogisk praksis. Til at anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. Om pædagogers arbejde med billeder og form, natur og friluftsliv og om inddragelse af teknik i pædagogisk arbejde. Om værksted, natur og tekniks bidrag til mening og omverdensforståelse for børn, unge, voksne og dermed til pædagogers arbejde. I at have bevidsthed om udtryk, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. I at anvende personlige færdigheder indenfor et tema, der indeholder billed/form, naturen og teknik og relatere det til pædagogisk praksis. I at inddrage værksted, natur og teknik i et mindre projekt med børn, unge eller voksne samt i at gennemføre og evaluere dette. Til at anvende og udvikle aktiviteter med udgangspunkt i værksted, natur og teknik. Om pædagogers arbejde med udtryk, musik, drama og teater. Om materialer, instrumenter og teknikker samt centrale dele af fagets formsprog og deres inddragelse i pædagogisk arbejde. Om udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. I at have bevidsthed om egen glæde ved at udtrykke sig og at kunne inspirere og motivere til musikalske, dramatiske og andre udtryksformer. I at anvende udvalgte materialer, instrumenter og teknikker, samt væsentlige elementer af fagets formsprog i mindre og afgrænsede aktiviteter eller projekter i pædagogiske sammenhænge. I at begrunde og evaluere sine æstetiske og kreative valg i forbindelse med en afgrænset produktion/formidling og i relation til pædagogisk praksis. Til at anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, 19
Pædagoguddannelsen i Randers De tre obligatoriske fag, DKK, IIS og Pædagogik har følgende læringsmål i uddannelseselementet: Viden og forståelse DKK Pædagogik IIS Om æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. Om kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. Om den pædagogiske profession og pædagogens faglighed om demokratiforståelse i forhold til etik, æstetik, værdier, menneskesyn. Om individets identitet og socialisering, herunder generation og køn. Om den samfundsmæssige og institutionelle sammenhængs betydning for individet, det pædagogiske arbejde, den pædagogiske profession i et demokratisk samfund. Om professionelt pædagogisk arbejde på basis af gældende bestemmelser og institutionelle rammer. Samarbejde med brugere, forældre og pårørende samt andre interessenter. Færdigheder I at beskrive og dokumentere pædagogiske aktiviteter og æstetiske processer mundtligt, skriftligt og/eller digitalt. I at iagttage og indgå i kulturelle fællesskaber. I at formidle sig gennem forskellige kulturelle udtryksformer. I at beskrive pædagogiske forhold og problemstillinger i et demokratisk perspektiv. I at identificere forskellige udtryksformer i pædagogisk praksis, herunder bevidsthed om eget fagsprog. I at begrunde egne professionsrettede handlinger. I at beskrive og analysere institutionens organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion, herunder interne - og eksterne relationer. I at arbejde problemorienteret på basis af dilemmaer, konflikter, magtforhold mellem individ, institution og samfund. Kompetencer Til at analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugerens liv og udtryksformer. Til at indgå i kulturelle fællesskaber og at relatere dette til pædagogisk praksis. Til at analysere og reflektere over etiske, æstetiske, demokratiske og værdimæssige forhold i pædagogisk arbejde. Til at identificere handlemuligheder, muligheder og begrænsninger i forhold hertil, samt at begrunde dette med pædagogfaglige termer. Til at indgå i det professionelle samarbejde i den pædagogiske praksis. Til at identificere og analysere demokratiske - og deltagelsesmæssige problemstillinger i den pædagogiske praksis i forhold til individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. Til at understøtte udviklingen af brugernes kommunikative kompetencer og udtryksformer. 20
Pædagoguddannelsen i Randers Studiekompetencer Gennem undervisning i fagene samt i studiemetodik, bibliotekskursus og IKT, arbejder den studerende med opnåelse af følgende læringsmål: Viden og forståelse Færdigheder Om formelle krav til opbygningen af en klassisk akademisk opgave samt principperne for argumentation. Om professions- og fagspecifikt IT-udstyr og software, samt digital kultur og dens funktion i pædagogisk praksis. Om digitale hjælpemidler, begrebsafklaring, avanceret informationssøgning i relevante databaser og søgeværktøjer, samt referencehåndtering. I at vælge forskellige opgaveelementer på en sikker måde samt at strukturere og disponere i forhold til et afgrænset emne. I at anvende netbaseret kommunikation i samarbejds- og læringsøjemed, anvende sociale medier som samarbejds-, lærings- og vidensdelingsværktøj, samt at producere og formidle ved hjælp af digital kultur. Kompetencer I at foretage avanceret informationsøgning i relevante databaser og søgeværktøjer, at anvende relevante digitale hjælpemidler, at identificere anvendelige søgetermer ud fra en faglig problemstilling, samt korrekt referencehåndtering. Til selvstændigt at strukturere, disponere og formulere en skriftlig opgave, samt mundtligt at formidle og redegøre for dens indhold. Til at udvikle egne IT-kompetencer på egen hånd, samt bevidst at anvende IT som læringsværktøj og strategi. Til at lokalisere og anvende relevante databaser og søgeværktøjer samt udarbejde en korrekt litteraturliste. Dokumentation og evaluering Uddannelseselementet dokumenteres gennem deltagelse samt skriftlig og/eller mundtlig dokumentation. Dokumentationen er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til 1. årsprøven. Læringsmålene for studiekompetencer dokumenteres gennem 1. årsprøven, og der arbejdes videre med disse i alle senere studieelementer jf. beskrivelsen i afsnit 3.3 om Studiekompetencer. 1. årsprøven Der henvises til Prøvebestemmelser for Pædagoguddannelsen JRG. Endvidere til afsnit 5 om Prøvebestemmelser og dokumentation. 21
Pædagoguddannelsen i Randers 4.3 Tredje semester Tredje semester konstitueres af 2. praktikperiode på 26 uger med overskriften Den pædagogiske institution. Den pædagogiske institution 2. uddannelsespraktik Signalement I anden praktikperiode skal den studerende skærpe sit fokus på den pædagogiske institution med et særligt blik på de institutionelle aspekter vedrørende omsorg, opdragelse og udvikling. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på de institutionelle betingelsers betydning for pædagogisk arbejde og på, hvordan pædagogen kan være med til at skabe forudsætninger for omsorg, trivsel, udvikling og læring inden for disse institutionelle rammer og i perspektiv af pædagogisk arbejde som et samfundsmæssigt anliggende. De specifikke centrale kundskabs- og færdighedsområder er her: Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. Internt og eksternt samarbejde. Magt og etik i den institutionelle ramme. Faglige læringsmål Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan: indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, deltage i udviklings- og forandringsprocesser, planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, dokumentere og formidle pædagogisk praksis og begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Dokumentation og evaluering Den studerende udarbejder individuelle læringsmål med afsæt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder samt målene for praktikperioden som beskrevet i afsnit 3.5 om Praktikuddannelsen samt afsnit 5.2 om Praktikdokumentation. 22
Pædagoguddannelsen i Randers 4.4 Fjerde semester 4. semester består af 3 uddannelseselementer: Det tværprofessionelle samarbejde (8 ECTS), Individ, institution og samfund (7 ECTS) samt Iværksættelse, didaktik og dannelse (15 ECTS). Den studerende kan vælge at tage det internationale modul Nature, Health, and Democracy på dette semester. Undervisningen i modulet forgår på engelsk, se afsnit 3.4. Det tværprofessionelle samarbejde Signalement Uddannelseselementet konstitueres af de obligatoriske fag Pædagogik (3 ECTS), IIS (3 ECTS) og DKK (2 ECTS). Det tværprofessionelle uddannelseselement bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. De centrale kundskabs- og færdighedsområder angiver, at der kan arbejdes med følgende indhold: Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelle netværk. Afsluttende kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. 23
Pædagoguddannelsen i Randers Dokumentation og evaluering Uddannelseselementet dokumenteres gennem deltagelse samt prøven i det tværprofessionelle element. Der henvises til prøvebestemmelserne for Pædagoguddannelsen JRG. Individ, institution og samfund Signalement Uddannelseselementet konstitueres af faget IIS og bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende endeligt kvalificerer sine kompetencer med henblik på at nå målene for faget. Faget IIS bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng, det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde. Forløbet skal endvidere bidrage til at sikre, at den studerende har arbejdet med de centrale kundskabsog færdigheder for faget: Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. Afsluttende kompetencemål Faget IIS har følgende kompetencemål for den færdiguddannede pædagog: anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. 24
Pædagoguddannelsen i Randers Evaluering og dokumentation Uddannelsesforløbet dokumenteres gennem deltagelse samt beståelse af prøven for faget IIS. Der henvises til Prøvebestemmelser for Pædagoguddannelsen JRG. Iværksættelse, didaktik og dannelse Signalement Uddannelseselementet konstitueres af faget Pædagogik (8 ECTS) og det valgte Linjefag (7 ECTS), og har fokus på i samarbejde med praksisfeltet at kunne igangsætte pædagogiske processer og at kunne forholde sig innovativt og skabende forankret i et afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde. Der fokuseres på den studerendes udvikling af kompetencer i forhold til æstetisk udtryk og produktion, dannelsesprocesser, fagdidaktik, videnskabsteoretiske positioner og metoder, etiske forhold. Ligeledes på evnen til at kunne forholde sig analyserende og reflekterende i forhold til pædagogiske problemstillinger og dilemmaer samt anvendte metoder og tilgange. Desuden lægges der vægt på videreudvikling af den studerendes studiekompetencer. Faglige læringsmål De tre linjefag har følgende læringsmål i uddannelseselementet: Viden og forståelse SKB VNT UMD Om læringsmæssige, didaktiske, dannelsesmæssige og erkendelsesteoretiske perspektiver på sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Om institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. Om livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. Om madens betydning i forhold til psykiske, fysiske, sociale og kulturelle aspekter. Om fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Om læringsmæssige, didaktiske, dannelsesmæssige og erkendelsesteoretiske perspektiver på værksted, natur og teknik i en pædagogisk sammenhæng. Om oplevelsesdimensioner i relation til værksted, natur og teknik. Om pædagogisk udvikling indenfor faget. Om naurfaglige og skabende processers betydning for menneskets udviklingsmuligheder. Om læringsmæssige, didaktiske, dannelsesmæssige og erkendelsesteoretiske perspektiver på udtryk, musik og drama i en pædagogisk sammenhæng. Om leg, kultur, æstetik og kunst og deres betydning i pædagogisk arbejde. Om legens, kulturens, æstetikkens og kunstens betydning for mennesker. Om skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 25
Pædagoguddannelsen i Randers Færdigheder I at udvikle og iværksætte nye pædagogiske processer med udgangspunkt i sundhed, krop og bevægelse. I at udvikle og iværksætte nye pædagogiske processer med udgangspunkt i værksted, natur og teknik. I at udvikle og iværksætte pædagogiske processer med udgangspunkt i udtryk, musik og drama. I at forholde sig aktivt til skabende processer indenfor sundhed, krop og bevægelse. I at vurdere teoretiske og praktiske pædagogfaglige problemstillinger i relation til sundhed, krop og bevægelse, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. I kreativt at inddrage det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske i tilrettelæggelse af pædagogiske forløb. I at vurdere teoretiske og praktiske pædagogfaglige problemstillinger i relation til værksted, natur og teknik, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. I at demonstrere kognitive, praktiske, kreative og kommunikerende færdigheder indenfor leg, kultur, æstetik og kunst i en produktion målrettet et publikum. I at vurdere teoretiske og praktiske pædagogfaglige problemstillinger i relation til udtryk, musik og drama, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Kompetencer Til at iværksætte innovative pædagogiske processer med udgangspunkt sundhed, krop og bevægelse samt i didaktiske og dannelsesmæssige refleksioner. Til at iværksætte innovative pædagogiske processer med udgangspunkt i værksted, natur og teknik samt i didaktiske og dannelsesmæssige refleksioner. Til at iværksætte innovative pædagogiske processer med udgangspunkt i udtryk, musik og drama samt i didaktiske og dannelsesmæssige refleksioner Til at vurdere teoretiske og praktiske pædagogfaglige problemstillinger i relation her til. Til at vurdere teoretiske og praktiske pædagogfaglige problemstillinger i relation her til. Til at vurdere teoretiske og praktiske pædagogfaglige problemstillinger i relation her til. 26