Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Relaterede dokumenter
NOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018

NOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.

NOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker

NOTAT Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

NOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker

NOTAT. Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker. 5. september 2018

NOTAT. Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker

Danskernes fuldkornsindtag

Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat

Danskernes fuldkornsindtag

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Danskerne er vilde med fuldkorn

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Kostråd og udfordringer

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Salt, sundhed og sygdom

Danskerne får for lidt

Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.

Danskernes forbrug af kosttilskud

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sodavand, kager og fastfood

Beretning. GDA-mærkning

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser

Del 2. KRAM-profil 31

tlf

Salt Fokus. Magasin fra Akzo Nobel Salt A/S April 2014 Nummer 6. Tips & Tricks læs mere side 3. Danskernes saltforbrug skal reduceres

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer /MAOLA

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August

Populære retter i danskernes aftensmad

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Markedsanalyse. 11. juli 2018

De nye Kostråd set fra Axelborg

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Kopi fra DBC Webarkiv

VEJLEDENDE REDUKTIONSMÅL FOR SALT I FØDEVARER, SALTLISTEN

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Kostpolitik i Dagmargården

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra 5 virksomheder og organisationer:

Forslag til dagens måltider

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Fødevarenyt 13. oktober Det nye regeringsgrundlag med tidsler

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Over tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Lær mig om fuldkorn 1

Om reklame for sund mad på spisesteder

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Forslag. Lov om ændring af lov om fødevarer

Innovationspartnerskab

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Transkript:

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød på de danske supermarkedshylder er faldet fra 2009 til 2014. En tilsvarende trend er ikke registreret i brød fra bagerbutikker. Udviklingen betyder, at en større andel af industrielt fremstillede brød end bagerbrød indsamlet i 2014 overholder Nøglehulsmærkets nyeste krav til saltindholdet. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af saltindholdet i brød og morgenmadscerealier. Ifølge undersøgelsen har de fleste morgenmadscerealier også et lavt saltindhold. Cornflakes har det højeste gennemsnitsindhold og udgør den største andel af produkter, som overstiger Nøglehulsmærkets saltkrav. Saltindholdet er dog faldet i forhold til tidligere. Indholdet af salt i kosten i Danmark ligger langt over det anbefalede. Ifølge den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2011-2013 fra DTU Fødevareinstituttet spiser mænd i gennemsnit 11 gram salt dagligt og kvinder 8 gram mod et anbefalet indtag på 6 gram. Saltpartnerskabet 1 blev etableret som et samarbejde mellem forskellige parter fra fødevareerhvervet og interesseorganisationer under ledelse af Fødevarestyrelsen. Saltpartnerskabet har udarbejdet Saltlisten, som indeholder en række vejledende mål for nedsættelsen af salt i forskellige fødevaretyper såsom brød samt morgenmads- og kødprodukter. Mens Saltpartnerskabet således siden 2010 har arbejdet på at reducere danskernes saltindtag, begyndte en række fødevareproducenter dog allerede i 2009 - på frivillig basis og som en del af et fælles EU-program - at arbejde på at nedsætte indholdet af salt i deres produkter. Læs mere om initiativerne på http://altomkost.dk Brød er en væsentlig kilde til salt i danskernes kost, og 1 Følgende partnere indgår i Saltpartnerskabet: Fødevarestyrelsen, Dansk Industri Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, COOP, DSK, Dansk Supermarked, Danske Slagtermestre, Bager- og Konditormestre i DK, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Hjernesagen, Dansk Hypertensionselskab og Gigtforeningen. Saltpartnerskabet ledes af Fødevarestyrelsen. visse morgenmadscerealier kan også have et relativt højt saltindhold. I et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet blev det derfor besluttet at analysere forskellige brød- og morgenmadsprodukter for indholdet af salt. Om undersøgelsen Alle brødprodukterne er indsamlet i Århus og Københavnsområdet i 4. kvartal i 2014 2. Morgenmadscerealierne er indsamlet i første kvartal 2015. Forskellige rugbrød og hvedebrød (herunder både grove og fine varianter af boller, brød, toastbrød og flutes) er indsamlet i henholdsvis almindelige bagerforretninger (Bager), specielle bagerforretninger med gourmetimage (Trendbagere) og fra supermarkedshylder (Industri). I supermarkeder og tankstationer er bake-off-produkter desuden indsamlet. Både morgenmadscerealierne og brødprodukterne fra supermarkedshylder er indsamlet, så de afspejler størstedelen af markedet. Fra de øvrige steder er de brød indsamlet, som sælger mest indenfor de forskellige kategorier. De indkøbte produkter er analyseret på Fødevarestyrelsens laboratorium i Århus for indhold af en række næringsstoffer, herunder natrium. Saltindholdet er herefter beregnet som 2,5 x natriumindholdet. 2 Få prøver er indsamlet i januar 2015.

Det målte saltindhold i brød indsamlet i 2014 er sammenholdt med saltindholdet målt i brød indsamlet i 2009. Desuden er de målte indhold holdt op imod de krav vedrørende salt, der skal opfyldes for at mærke produkterne med Nøglehulsmærket og mod de vejledende mål for en saltreduktion, som Saltpartnerskabet har opstillet i Saltlisten. I 2014 var det kun færdigpakkede produkter der kunne blive mærket med Nøglehulsmærket. Med de seneste regler for Nøglehulsmærket, som trådte i kraft i januar 2015 med en overgangsordning til 1. september 2016, er det muligt for bagere at mærke deres brød med Nøglehulsmærket, såfremt de lever op til maksimumkravene for fedt, sukkerarter, kostfiber og salt. De analyserede brød er sammenholdt med Nøglehulsmærkets seneste kriterier for salt. For rugbrød er Nøglehulsmærkets maksimumkrav til saltindholdet det samme som det vejledende mål i Saltlisten (1,2 g/100 g), mens Nøglehulsmærkets saltkrav for hvedebrød er lidt lavere end saltlistens vejledende mål (1,0 g/100 g mod 1,1 g/100 g). For at kunne mærke brødprodukter med Nøglehulsmærket skal de også overholde krav til indholdet af andre relevante næringsstoffer som f.eks. fedt og sukker. Denne undersøgelse har ikke vurderet, hvorvidt de analyserede brød overholder kravene for andre næringsstoffer. Salt i brød Af tabel 1 fremgår saltindholdet i hvedebrød. Det gennemsnitlige indhold af salt er i industrielt fremstillede brød (hyldevarer i supermarkederne) faldet ca. 10% fra 2009 til 2014, mens indholdet i bagerbrød er uændret i perioden. I bake-off-brød fra supermarkeder m.fl. er 2014-saltindholdet højere end i brødet fra supermarkedshylder, mens brød fra bagere og trendbagerforretninger ligger højest, med tendens til at trendbagerforretningerne ligger allerhøjest. Når de målte saltindhold holdes op imod Nøglehulsmærkets krav om maksimalt 1,0 g per 100 g, lever 76% af de industrielt fremstillede hvedebrød og 26% af bagernes hvedebrød op til kravet, mens det er henholdsvis 81% og 32%, der overholder Saltlistens vejledende mål. Vurderingerne tager højde for måleusikkerhed. Af tabel 2 fremgår saltindholdet i rugbrød. Også for rugbrød er det gennemsnitlige indhold af salt faldet med ca. 10% i de industrielt fremstillede brød (hyldevarer i supermarkederne), mens indholdet i bagerbrød er uændret. Saltindholdet i brød af bake-off-typen ser ikke ud til at være forskelligt fra indholdet i brødet fra supermarkedshylder, mens brød fra bagere og trendbagerforretninger ligger højere end de øvrige. Der er tendens til, at brød fra trendbagerforretninger ligger lavere end brød fra andre bagerforretninger. Tabel 1. Saltindhold i hvedebrød. N angiver hvor mange brød, der indgår i gruppen, og Nn og NS angiver hvor mange brød, der overholder henholdsvis Nøglehulsmærkets maksimumkrav og Saltlistens vejledende mål. Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket Saltlisten Kategori År N Gennemsnit Min. Maks. Nn * Nn% g/100g Ns * Ns% g/100g Bager 2009 39 1,30 0,85 2,03 8 21 1,0 18 46 1,1 Industri 2009 83 1,16 0,65 2,08 21 25 1,0 39 47 1,1 Bager 2014 62 1,35 0,76 2,11 16 26 1,0 20 32 1,1 Industri 2014 75 1,04 0,66 1,50 57 76 1,0 61 81 1,1 Trendbager 2014 26 1,44 0,73 2,36 3 12 1,0 5 19 1,1 Bake-off 2014 28 1,17 0,88 1,53 11 39 1,0 16 57 1,1 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til krav til Nøglehulsmærket og vejledende mål fra Saltlisten, er måleusikkerhed indregnet. 2

Tabel 2. Saltindhold i rugbrød. N angiver hvor mange brød, der indgår i gruppen, og Nv angiver hvor mange brød, der overholder Nøglehulsmærkets maksimumkrav og Saltlistens vejledende mål Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket/Saltlisten Kategori År N Gennemsnit Min. Maks. Nv * Nv% g/100 g Bager 2009 20 1,32 0,83 2,43 9 45 1,2 Industri 2009 58 1,20 0,62 1,56 38 66 1,2 Bager 2014 28 1,38 0,95 2,34 9 32 1,2 Industri 2014 55 1,06 0,81 1,36 52 95 1,2 Trendbager 2014 14 1,24 0,66 1,77 7 50 1,2 Bake-off 2014 12 1,07 0,88 1,29 11 92 1,2 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til krav til Nøglehulsmærket og vejledende mål fra Saltlisten, er måleusikkerhed indregnet. Når det målte saltindhold i rugbrød bliver holdt op imod Nøglehulsmærkets krav og Saltlistens vejledende mål om maksimalt 1,2 g salt per 100 g, kan man se, at en større andel af rugbrødene end hvedebrødene lever op til niveauerne. Næsten alle industrielt fremstillede og bakeoff-rugbrød (90-95%) lever op til kravet, sammenholdt med 32% af rugbrødene fra bagerforretninger. Vurderingerne tager højde for måleusikkerhed. Indholdet i morgenmadscerealier Saltindholdet er blevet målt i forskellige typer morgenmadscerealier: cornflakes, hvedeprodukter, risprodukter, ymerdrys, fiberprodukter, müsli, havregryn og diverse morgenmadsprodukter, hvorunder en del sukkerholdige produkter er placeret. Det gennemsnitlige indhold for produkttyperne varierer fra et niveau i havregryn under, hvad der er målbart og et lavt indhold i müsli på 0,16 g/100 g, til et indhold på 1,18 g/100 g i cornflakesprodukter. Således er det kun ca. 30% af de indsamlede cornflakesprodukter, som overholder Nøglehulsmærkets krav til maksimalt saltindhold. Sammenlagt er den tilsvarende andel for produkter baseret på ris eller hvede samt ymerdrys godt 80%. For prøver indsamlet i de øvrige produktgrupper, herunder müsli, ligger stort set alle produkter under maksimumrne. Vurderingen i forhold til Nøglehulsmærkets krav og Saltlistens vejledende mål tager højde for måleusikkerhed. For morgenmadscerealier er der overensstemmelse mellem Nøglehulsmærkets krav til og det vejledende mål i Saltlisten for maksimalt saltindhold (1,0 g/100 g) - med undtagelse af müsliprodukter, hvor Saltlistens mål er betydeligt lavere (0,3 g/100 g mod 1,0 g/100 g). Selvom færre müesliprodukter overholder maksimumsværdien i saltlisten end Nøglehulsmærkets krav, ligger andelen, der lever op til Saltlistens vejledende mål, alligevel i den høje ende på 87% (ikke vist i tabellen). Sammenlignet med indholdet af salt i cornflakes angivet i Fødevaredatabanken, som ligger på 2,2 g/100 g, repræsenterer det gennemsnitlige målte indhold på 1,18 g/100g dog en betydelig reduktion i forhold til tidligere. 3

Tabel 3. Saltindhold i forskellige typer morgenmadscerealier. Prøverne er indsamlet i 2015. N angiver hvor mange produkter, der indgår indenfor hver produkttype. Nn angiver hvor mange produkter, der overholder maksimumkravet på 1,0g-100g for Nøglehulsmærket. Saltlistens vejledende mål er også 1,0 g/100 g, undtaget for müsliprodukter, hvor det vejledende mål er 0,3 g/100 g. Produkttype Salt (g/100 g) Nøglehulsmærket N Gennemsnit min. Maks. Nn * Nn% g/100 g Cornflakes 20 1,18 0,79 1,88 7 35 1,0 Hvedeprodukter 11 0,84 0,54 1,13 9 82 1,0 Risprodukter 8 0,84 0,61 1,75 6 75 1,0 Ymerdrys 8 0,81 0,43 1,34 7 88 1,0 Fiberprodukter 5 0,39 0,01 1,08 4 80 1,0 Morgenmadscerealier, diverse 38 0,46-1,16 35 92 1,0 Müsli 75 0,16-0,71 75 100 1,0 Havregryn 8 - - - - Alle 173 147 85 * I vurderingen af hvor stor en andel, der lever op til Nøglehulsmærkets krav, er måleusikkerhed indregnet. - angiver at indholdet er lavt under detektionsn. Opsummering Undersøgelsen viser, at det er lykkedes at sænke saltindholdet i det industrielt fremstillede brød fra supermarkedernes hylder over en femårig periode fra 2009 til 2014. Således afspejler producenternes indsats sig konkret i de målte indhold. Ved den seneste måling overholder 76% af de industrifremstillede hvedebrød og 95% af de industrifremstillede rugbrød Nøglehulsmærkets nyeste maksimumr. Brød fra bagerbutikker indeholder i 2014 generelt mere salt end det industrifremstillede brød, og niveauet ser ud til at være uændret over den målte periode. Bagerne har først fra starten af 2015 haft mulighed for at bruge Nøglehulsmærket, hvilket måske har haft betydning for de resultater, der er fundet. Cirka en tredjedel af rugbrød og cirka en fjerdedel af hvedebrød fra bageren overholder Nøglehulsmærkets maksimumr, hvilket indikerer, at også her er et lavere saltindhold muligt. Opfølgende undersøgelser må vise, om saltindholdet i bagerbrød er faldet. I morgenmadscerealier ligger saltindholdet ofte lavt. Havregryn ligger lavest, da det ikke er tilsat salt, men også mange müsliprodukter har et lavt saltindhold. Cornflakes har det højeste gennemsnitlige indhold, men ca. en tredjedel af produkterne kan alligevel leve op til Nøglehulsmærkets krav vedrørende salt. Der er en tendens til, at søde morgenmadscerealier har et lavere saltindhold end andre, hvilket bør undersøges nærmere i en efterfølgende analyse. 4

Referencer Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, Hinsch H-J, Ygil KH, Kørup K, Saxholt E, Trolle E, Søndergaard AB, Fagt S. Danskernes kostvaner 2011-2013. Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet, Søborg 2015 http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/salt/saltpartnerskab/ http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/salt/eu-program-for-salt/#.v7bwye3r3iu Redigeret af Miriam Meister og Heidi Kornholt 5