Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen

Dette hæfte er et supplement til filmen Når evaluering er læring om målsætning, dokumentation og elevplaner I hæftet findes kort og godt oplysninger om målsætning, dokumentation og elevplaner. I filmen ses gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i praksis. Evaluering kort og godt Hæfte produceret i tilknytning til filmen Når evaluering er læring Redaktion: Marianne Rasmussen, Filmkompagniet (ansvarshavende) og journalist Birger Agergaard, ager media. Styregruppe: Bjarne Kyneb, viceskoleinspektør, Dalumskolen, Odense Carsten E. Jensen, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsmidler Århus Lise Mayland, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsmidler Århus Økonomisk støtte til hæftet: Undervisningsministeriets Tips- og lottomidler Foto: Newmedia Productions Grafisk design: QVI grafisk Tryk: Lavpristrykkeriet. Oplag: 5000 stk. Filmkompagniet 2007 Køb film og ekstra hæfter: www.filmkompagniet.dk 2

Indledning I 1993 kom Folketingets krav om løbende evaluering af elevernes undervisning. I 2003 blev de bindende trin- og slutmål introduceret, og nu er elevplaner indført som den sidste del af en treklang. Evalueringskultur skal i højere grad være en del af folkeskolens hverdag, og forskning (EVA) viser, at der er brug for mere systematik. God og systematisk evaluering af udbytte af undervisningen, kan ske når: årsplanen indeholder trinmål og en plan for evaluering der er synlige mål for de enkelte undervisningsforløb der arbejdes ud fra læringsmål for hele klassen og ud fra individuelle mål både læreres og elevers refleksioner over, om målene er nået, indgår i undervisningens videre planlægning der er kontinuitet, når dokumentation anvendes på en systematisk måde, og der sættes nye mål elevplanen er en forlængelse af den løbende evaluering. Den samler mindst en gang om året op på elevens faglige progression. Den giver en fælles systematik og fører til en samlet vurdering. Elevplanen er fremadrettet og understøtter et positivt samarbejde mellem elev, lærere og forældre. Resultater af evaluering skal indgå i undervisningens videre planlægning. Formålet med undervisningsevaluering er fremadrettet at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i viden om elevernes behov. Der er en mangfoldighed af metoder. Vigtigst er, at lærere, elever og forældre samarbejder om at sikre, at eleverne får det størst mulige udbytte af undervisningen. 3

Målsætning hvad skal eleverne lære? Om trinmål, årsplaner, synliggørelse af mål og individuelle mål Trin- og slutmål Lærerne er vant til at planlægge undervisningsforløb med relevante og spændende elementer. Men hvis lærernes fokus for denne planlægning er Hvad skal eleverne lave, så mangler der noget. I stedet er det nyttigt at tænke Hvad skal eleverne LÆRE. Det betyder, at man i første omgang fjerner fokus fra aktiviteter og i stedet fokuserer på mål og læring. Lærerne skal tage udgangspunkt i de nationale mål, som Undervisningsministeriet har defineret for hvert fag. De fælles og bindende nationale mål er inddelt i Trinmål: mål for kundskaber og færdigheder ved slutningen af visse klassetrin Slutmål: mål for de kundskaber og færdigheder ved slutningen af hele skoleforløbet i hvert fag Trinmål og slutmål skal give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Årsplan engelsk 5. kl. Uge Mål Emne 34-37 Øge ordforråd Fødevarer Lære ordklasser God udtale 4

Årsplaner Systematikken sikres med en årsplan. Den kan, med udgangspunkt i trinmål, beskrive mål, emne, aktiviteter, materialer og endelig evalueringsform inddelt i perioder. De mål, der står i årsplanen, er få udvalgte trinmål så det er tydeligt, hvad der er fokus på lige nu. Det er mål for hele klassens undervisning. Det kan godt være, at alle ikke kan nå målene, men det er de mål, der skal arbejdes hen imod. Årsplanen kan laves på forskellige måder. Årgangens fagteam kan f.eks. være fælles om at lave en årsplan. Klassens team kan også vurdere, hvilke mål der bedst nås ved et tværfagligt forløb. En årsplan må justeres efter behov. Måske tager det længere tid end beregnet at nå Næste mundtlige opgave vil jeg øve mig meget. Mit mål for næste opgave er at begynde noget før og koncentrere mig. Jeg vil gå igang, så snart jeg får opgaven EMIL, SØNDERMARKSKOLEN de opsatte mål, eller måske viser det sig gennem den løbende evaluering, at der er brug for en særlig indsats. Formålet med evaluering er netop at sikre, at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. Resultater af evalueringen skal anvendes til at justere den planlagte undervisning. Aktivitet Materialer Evaluering Lege restaurant Emnekasse: Læsetest Lytte og læse Food and drink Selvevaluering World Class Collection Internet Elevsamtaler 5

Synliggørelse af mål Årsplanen er overordnet. Den kan afleveres til skoleledelsen og anvendes som styringsredskab gennem året. Den behøver hverken forældre eller elever at blive præsenteret for. Det er primært lærerens arbejdsredskab og skal være let at justere. Derimod skal de mål, der er beskrevet i årsplanen, synliggøres for eleverne, så de kan have fokus på, hvad de skal lære. Eleverne bliver bevidste om, hvilke dele af trinmålene, der lige nu arbejdes med. De skal kende målene og være med til at reflektere over, om de har nået de mål, der er sat. Individuelle mål Ud over de mål, der er for undervisning af klassen, skal eleverne have individuelle mål. De mål fastlægges i et samarbejde mellem elev og lærer. Som et led i den løbende evaluering afsluttes et emne med en vurdering af, om eleverne har nået de opstillede mål. Elevernes egen vurdering er vigtig, for deres refleksion kan være motiverende for deres egen læringsproces. Elevsamtaler bør afvikles i grupper eller enkeltvis, mens resten af klassen arbejder selvstændigt. Ud fra elevens egen evaluering og dokumentation for elevens udbytte af undervisningen vælges i dialog med læreren nye individuelle mål. Har man få og konkrete mål, er det lettere at holde fokus. 6

Dokumentation Lærere har altid haft et indtryk af elevernes udbytte af undervisningen. Men med øgede krav om evaluring skal udbyttet af undervisningen og elevens faglige progression nu dokumenteres. Eksempler på, hvordan læreren kan indhente dokumentation for elevens udbytte af undervisningen gennem: tests egne og nationale elevens afleveringer noter bl.a. om mundtlige præsentationer og selvfølgelig noter om løbende iagttagelser fotografier. Eksempler på vurdering og dokumentation, hvor eleven inddrages: selvvurderingsark (f.eks. jeg vil gerne blive bedre til, jeg er blevet god til, jeg er blevet rigtig god til) interview (evalueringssamtaler, samtaler ved projektforløb m.v.) porteføljemapper logbøger blogskrivning i messenger videooptagleser. Dokumenterne kan samles i en mappe evt en porteføljemappe og skal indgå til skole-hjem samtaler. På baggrund af de mål, der var sat for forløbet, og den dokumentation, der indsamles undervejs, vurderer lærer og elev i fællesskab, om de opsatte mål for klassen og de individuelle mål er nået, og om eleven har fået et forventet udbytte af undervisningen. Mindst en gang om året udarbejdes en elevplan. Det er en systematisk opsamling af den løbende evaluering, der har været i løbet af året. Her synliggøres elevens udbytte af undervisningen og den kan dokumenteres. 7

Elevplaner Formål Formålet med elevplaner er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal mindst én gang om året have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om a) status b) en fremadrettet opfølgning. Statusdelen skal vise elevens udbytte af undervisningen og skal kunne dokumenteres gennem test, afleveringer, selvevaluering osv. Statusdelen viser altså resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen. I den fremadrettede del sættes med udgangspunkt i statusdelen nye individuelle mål og aftaler. Elevplanen kan med fordel være kort og enkel og skal ikke indeholde alt Jeg synes bestemt man lærer noget af at evaluere, da det at evaluere er en slags eftertænkning. CHARLOTTE, SØNDERMARKSKOLEN muligt, der kan fjerne fokus fra det egentlige. En elevplan skal være skriftlig og kan bestå af en eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter. Elevplanen skal understøtte paragraf 18 i folkeskoleloven, der siger, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Målsætning og dokumentation sker løbende. Elevplaner skal ses i forlængelse af lærerens praksis med at dokumentere den enkelte elevs faglige progression. Med elevplanen skal den viden, som læreren har om eleverne, sættes ind i en fælles systematik og føre til en samlet vurdering af elevens faglige og evt. sociale situation. Elevplaner kan blive til i samarbejde med elever og lærere på baggrund af den dokumentation, lærerne har fra den løbende evaluering og de nationale test. Elevplaner skal have et fremadrettet sigte. Målet er at tydeliggøre den enkelte elevs læringsmål. Den kan indeholde aftaler om, hvad henholdsvis elev, lærere og forældre skal gøre, for at de nye mål nåes. Skole-hjem samarbejde Elevplaner skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem og bidrage til at kvalificere 8

drøftelsen af elevens fortsatte læring og af, hvordan skole og hjem bedst kan bidrage. En elevplan er et vigtigt redskab i skole/hjem-samarbejdet. Samtidig skal elevplaner bruges som dokumenter, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling også ved klasse- og lærerskift. Med elevplanen er der et godt grundlag for, at skole/hjem-samtalen kan tage afsæt i en samlet vurdering af elevens faglige niveau og progression. Her kan elev, forældre og lærere aftale, hvad de hver især skal gøre for at følge op på elevens nye mål. Elevplanen skal være fremadrettet og kan understøtte et positivt samarbejde mellem elev, lærere og forældre. De små fag Læreren skal bidrage til elevplanen, sådan at alle elevens fag er repræsenteret små som store. Omfanget pr. fag kan dog variere. Der kan som i andre fag evalueres med fokus på et eller flere trin- eller slutmål, som undervisningen har været tilrettelagt efter. Opfølgning på evalueringsresultater vil være individuel. I de små fag vil man for en elev måske videreføre målene fra sidst, henvise til klassens læringsmål eller opstille individuelle læringsmål. Det er individuelt fra elev til elev og fra fag til fag. I alle tilfælde gælder, at læreren skal reflektere over den enkelte elev. 9

Det er flere forskellige ting som at stave, past tense (datid) og sådan noget og sætte de rigtige endelser på. MICHALA, FAVRDALSKOLEN SKAL OG KAN om elevplaner Elevplanen SKAL: tage udgangspunkt i fælles mål indeholde oplysninger om status i forhold til de opstillede trin- og slutmål: det vil sige resultater af løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder resultater af de nationale test have en fremadrettet del i forhold til de opstillede læringsmål: det vil sige indeholde individuelle mål for elevens læring indeholde oplysninger om, hvordan skolen vil følge op på evalueringsresultaterne styrke skole-hjemsamarbejdet og udleveres til forældre mindst en gang om året. Skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen samle bidrag fra alle fag i én elevplan pr. elev. Elevplanen KAN med fordel: diskuteres med elever og forældre til skole-hjem samtaler indeholder aftaler med forældre om, hvad de kan gøre for, at eleven opnår de aftalte mål tage afsæt i tidligere elevplaners mål og aftaler følge eleven ved lærer- og klasseskift indeholde oplysninger om sociale kompetencer variere i konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad fra fag til fag, fra elev til elev og fra gang til gang have resultater af nationale test som bilag. 10

Teamet og elevplaner Hver elev skal have en samlet elevplan med en statusdel og en fremadrettet del med mål og aftaler. Det kræver et samarbejde i teamet. Her skal vælges, hvilken model man vil arbejde med. Der er mange modeller at vælge mellem. Nogle eksempler kan findes på www.uvm.dk søg på ordet elevplan. Rasmus Kaiser og hans team i 2. klasse på Vester Mariendal Skole har valgt målcirklen (se næste side) som model for elevplaner, fordi den er enkel og nem at arbejde med og alligevel opfylder den de krav, de har til en god elevplan. Årgangens faglærere udarbejder elevplaner for de enkelte fag. Årgangsteamet diskuterer de sociale kompetencer både status og de fremadrettede mål, der er aftalt mellem elev og klasselærer inden. 11

Elevplan Et eksempel idræt musik dansk kristendom matematik natur & teknik billedkunst personlig udvikling Matematik 2. klasse Vester Mariendal Skole Kan, kan næsten eller skal øves tallene placeres i cirklen: 1. bruge lineal og skrive tallene pænt. 2. dele små mængder i lige store dele. 3. minusstykker med 10 er overgang. 4. klokken både på ur og med tal. 5. spejle og arbejde med figurer. 6. bruge matematik uden for matematiktimerne. 7. regne små gangestykker. 12

Navn: Klasse: Dato: Tidligere mål: Nåede mål: Nye mål: Aftaler: 13

Sådan er reglerne Til næste skriftlige opgave vil jeg fokusere på at have kommaer og punktummer rigtigt. Jeg har lært, at det er vigtigt at snakke højt og tydeligt og langsomt. HELENE, SØNDERMARKSKOLEN Folkeskolelovens vigtigste afsnit om evaluering og elevplaner: 13. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. 18. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 14

Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen (BEK nr. 703 af 23.06.06) her i redigeret udgave 1: Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. 2: Hvad er formålet med dette? At styrke grundlaget for at kunne planlægge og tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev. At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. At styrke samarbejdet mellem skole og hjem. At bidrage til at kvalificere drøftelsen af det fremadrettede arbejde. 3. Indhold af elevplan Resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. (SKAL) Oplysning om besluttet opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. (SKAL) Oplysning om aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede mål. (KAN) Valgfrit indhold eksempelvis, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. (KAN) 4 Mål og rammer Byrådet kan fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Skolens leder beslutter, hvordan skolen bruger elevplaner. 5. Modtagelse Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre. Den første skal udleveres i skoleåret 2006/07 typisk før en skole-hjem-samtale. Skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen. Relevante links søg på Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen på f.eks. google eller www.uvm.dk. Midt på siden om bekendtgørelsen er link til selve bekendtgørelsen for elevplaner og til Følgebrev til bekendtgørelsen. Begge anbefales. på www.uvm.dk og www.seku.dk findes mange oplysninger om evaluering www.faellesmaal.uvm.dk har oplysninger om trin- og slutmål. 15

Kort og godt Hvor ofte skal vi opstille nye mål for klassens læring? Mål sættes forud for hver periode. Hver gang man starter et nyt forløb, kan man med udgangspunkt i årsplan og de trinmål, der fokuseres på, formulere nogle korte og konkrete læringsmål for klassen. Hvad er et godt mål? Et godt mål er kort og konkret og formuleret i et let forståeligt sprog. Mål formuleres, så der så vidt muligt kan evalueres er målene nået? Men ikke alt er direkte målbart f.eks. ikke de sociale kompetencer. Hvor ofte skal man evaluere elevernes læring? Det er oplagt at evaluere efter hvert emne. Evalueringerne samles i elevplanen. Elevplaner skal udarbejdes mindst en gang om året. Hvem bestemmer, hvilke individuelle mål der sættes? Et individuelt mål bør være konkret og ikke mindst opnåeligt. Læreren og eleven aftaler de individuelle mål. Læreren har det overordnede faglige ansvar. Et godt individuelt mål tager sit udgangspunkt der, hvor eleven føler sig mindst rustet. Det fastsættes ud fra elevens behov og indsats. Hvornår er evaluering læring? Når evalueringen bliver en integreret del af undervisningen. Når eleven er bevidst om egne mål og egen læring og reflekterer, bliver evaluering til en del af læringsprocessen.