EDERDUN I GRØNLAND ANNO 2012 Indhold Forord... 2 BAGGRUND FOR EDERFUGLE PROJEKTET... 3 NORA forprojekt... 3 NORA hovedprojekt... 3 EDERFUGLE KONFERENCE - VEGA, NORGE... 5 Baggrund... 5 Erfaringer fra Norge i forbindelse med konferencen... 5 IMPLEMENTERING & ARBEJDSGRUNDLAG FREMOVER... 8 Indsamlings logistik... 8 Indsamlings tidspunkt... 8 Indsamlingshold... 10 Huse, E- baner, læhegn mv.... 11 Rensning... 12 Markedet... 14 Priser, økonomi og udgifter... 16 Et case eksempel fra Nuuk... 17 Lovgivning... 21 Uddannelse/information/tilladelse... 22 Afrunding... 24 Bidragsydere til indholdet af denne rapport... 26 Bilag... 26 Udvalgte referencer... 27 Udvalgte hjemmesider... 27 1
Forord Nærværende rapport er udarbejdet i Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsafde- ling med henblik på at give baggrundsinformation om Ederfugleprojektet i Grønland. Rap- porten er desuden tiltænkt som et støttedokument der, sammenholdt med den biologiske rådgivning, kan se brug i forvaltningsmæssig sammenhæng. Ligeledes er sigtet med rapporten at Ederfugleprojektets erfaringer lægges frem til branchebrug, med konkrete guidelines i for- bindelse indsamling samt akkumuleret viden som kan give inspiration og bidrage til en positiv udvikling af erhvervet. Rapporten vil altså give et bud på hvad der kræves, såfremt projektet skal realiseres til kom- merciel og bæredygtigt (biologisk og økonomisk) virkelighed. I den forbindelse får læseren forhåbentligt en dybere og mere nuanceret forståelse af potentialet, inden ord som eksport- eventyr og væksterhverv bliver for flittigt brugt. Ederdun er et værdifuldt og bemærkelses- værdigt materiale, men der vil nærmere være tale om en givtig biindtægt for et mindre antal personer, end et større økonomisk løft til Grønland. Det bør bemærkes, at denne rapport er skrevet ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv, men med biologiske perspektiver i mente. Der bør ikke herske tvivl om at disse sidstnævnte aspekter anses som centrale i forhold til en hen- sigtsmæssig erhvervsmæssig udnyttelse. Værnes der ikke om fugl og miljø, så værnes der hel- ler ikke om det økonomiske grundlag eller produktets brand. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsudvalgsformand Esmar Bergstrøm, Nuuk, januar 2012 2
BAGGRUND FOR EDERFUGLE PROJEKTET NORA forprojekt Det norske forskningsinstitut Bioforsk 1 banede i 2007/2008 vejen for et NORA- finansieret forprojekt angående kortlægning af ederdun udnyttelse i de nordatlantiske områder, samt netværksbygning mellem ressourcepersoner. Forprojektet konkluderer at der er stor forskel på hvorledes ederdun ressourcen udnyttes i de nordatlantiske lande. Grønland har et stort fangsttryk på ederfugle, men også et stort vækstpotentiale i forhold til ederduns produktion. NORA hovedprojekt På baggrund af forprojektets konklusioner opstartede selve hovedprojektet i sommeren 2009, hvor NORA bevilgede 250.000,- DKK. Hovedprojektet løb i første omgang til december 2010, men er blevet forlænget til december 2012, som følge af ekstra bevilling fra NORA. Følgende lande er aktivt involveret: Norge, Færøerne, Island og Grønland. Mål med hovedprojektet: 1. At tage vare på ederfuglen som art gennem beskyttelse og sikring af populationsvækst 2. At styrke ederdunserhvervet og skabe ny indtægtsmuligheder i en bæredygtig kontekst, gennem netværksbygning, formidling, kompetenceudvikling og produkt innovation. Projektet var i første omgang forankret hos følgende parter i Grønland: Kallallit Nunaanni Aa- lisartut Piniartullu Kattuffiat (Grønlands Fisker og fanger forening: KNAPK), Grønlands Natur- institut (GN) og Departementet for Fiskeri, fangst og Landbrug (APNN). Det første konkrete tiltag i Grønland var opstillingen af redehuse til ederfugle omkring Ilulissat og Upernavik, sommeren 2009. Udsætningen af redehuse har endnu ikke givet et entydigt resultat og fokus i projektet er flyttet mod at tilvejebringe de lovmæssige rammer for erhvervet, samt at tilveje- bringelsen af data og viden som kan bruges i et fremtidigt erhverv. Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsafdeling (KS EUA) har været engageret i pro- jektet siden midten af 2010. I den forbindelse er Kommuneqarfik Sermersooq blevet inddra- get som fokusområde, men tilvejebringelsen af resultater vil dog være til generelt brug i Grøn- land. I sommeren 2011 blev der gennemført indsamling af ederdun fra kolonier tæt på Nuuk. Du- nene fra denne indsamling, er renset på Island, ligesom 2 test dyner er produceret herfra. Et væsentligt forhold i denne forbindelse er at erhvervet i dagens Grønland ikke eksisterer på kommercielt niveau. Det skal med andre ord bygges op fra indsamling til marked. 1 http://www.bioforsk.no 3
Grundlæggende hersker der ingen tvivl om hverken ederduns unikke kvaliteter eller at der er et marked for dun. Der kan heller ikke være tvivl om at markedet for dette produkt er luksus og nichepræget. I forhold til projektets fremtid i Grønland, så mangler der dog stadig besva- relser af nogle helt fundamentale Hv- spørgsmål i samtlige led af værdikæden fra rede til dyne. Disse spørgsmål kan ikke alle besvares i projektfasen og visse overlades derfor til et fremtidigt erhverv: v Hvad er Grønlands ederdunspotentiale (tons/økonomi)? v Hvad er succeskriteriet for projektet?/ for erhvervet /for ederfuglebestanden? v Hvornår skal dunene indsamles? v Hvornår skal projektet blive kommercielt? v Hvor skal dunene indsamles? v Hvor skal dunene renses? v Hvem skal købe dunene/dunprodukterne? v Hvilken metode skal bruges til rensning? v Hvilket niveau i værdi- kæden skal Grønland opnå? v Hvordan involveres/motiveres/vejledes indsamlere? v Hvilke rettigheder og krav skal gøre sig gældende for indsamlere? v Hvordan sikres kvalitet, varemærke og brand? v Hvem skal foretage indsamlingen/hvem skal koordinere denne? Denne liste af spørgsmål er ikke udtømmende - Det er for eksempel også væsentligt at se på hvorledes dette erhverv påvirkes af jagt og bifangst. Et andet spørgsmål er om redehuse giver en positiv effekt, set i forhold til udgiften ved disse. Rapporten vil afslutningsvis vende tilbage til disse Hv- spørgsmål. 4
EDERFUGLE KONFERENCE - VEGA, NORGE Baggrund I dagen 3. til 5. september 2010 arrangerede norske Bioforsk en ederfuglekonference på øen Vega, Norge. Konferencen markerede en kulmination af ederfugleprojektets forløb for de in- volverede lande. Således var tidspunktet velegnet til opsummering, evaluering og fastsættel- sen af den fremadrettede strategi. På konferencen deltog repræsentanter fra samtlige lande i projektgruppen. Yderligere deltog en række lokale aktører (ederfuglevogtere, biologer, re- præsentanter fra offentlig forvaltning mv.). Samlet omkring 50 personer. Erfaringer fra Norge i forbindelse med konferencen Indsamlingen af ederdun er en gammel tradition i Norge, særligt omkring øen Vega. Øen/øriget har i 2004 opnået status af Verdensarvsområde ved UNESCO. Dette er ikke ensbe- tydende med en fredning eller lignende, men at områdets beboer, kommune mv. forpligter sig til at værne om øens særlige natur og traditioner. Særligt vigtigt for UNESCO statussen, er for- holdet mellem ederfugle og beboere på de mange småøer omkring Vega (området består af omkring 6500 øer). Ederfuglens dun har lige siden 1700tallet været høstet i området. Sær- ligt interessant er det tætte forhold mellem fugl og menneske, hvor fuglen har udviklet sig til et husdyr i de 2-3 måneder den årligt befinder sig i området 2. Der er bygget særlige huse (E- baner) til redeaktivitet og der gøres et stor arbejde med at for- berede disse før redeperioden (Buletang tørres og lægges i de enkelte reder som underlag). Ligeledes foregår der et intensivt arbejde for at holde rovdyrbestanden nede. Særligt mink kan være et stort problem for ederfuglene. Traditionen med at passe ederfuglene er gået i arv og de nuværende ederfuglevogtere er således typisk fra lokale familier og mange ejer det land hvorfra de indsamler. I løbet af april, ca. en måned før fuglene kommer til området, flyt- ter vogteren ud til deres respektive småøer for at opstarte det forberedende arbejde. Det tun- ge arbejde i denne periode består af vedligeholdelse af redehus og tangindsamling/tørring. Ligeledes gennemgås øerne i denne periode af en mink- fanger. Herefter ventes der på at fuglen flytter ind og påbegynder æglægningen. Denne periode er præget af ventetid og at fug- lene får ro under hus- vælgelse. I løbet redeperioden efterses huse og fugle, men der indsam- les først dun, når unger er udruget. Dette sker i løbet af juni/juli. Efter indsamling påbegyndes det tålmodighedskrævende arbejde med rensning alt foregår i hånden! Dun grovrenses ved indsamling (store fremmedlegemer fjernes). Herefter er der tale om at pille mindre dele ud og rense ved hjælp af den særlige harpe. Harpen er en konstruktion hvor dun ligges på strenge som sættes i vibration, denne vibration hjælper til med at frigøre fremmedlegemer. 2 http://www.lanan.no/english/down-and-eiderducks/the-eider-guardians/ 5
Dunharpe fra Lånan. Harpen stryges med træklods og ved strengenes vibration bevæger dunene sig gennem harpen. Harpens vendes før dun er helt igennem og fremmedlegemer frasorteres. Metoden er også tidligere blevet brugt på Island, hvor dette billede stammer fra. Her er man dog siden hen kommet på andre tanker. Dunene i fra Vega opvarmes ikke, der forekommer ingen vask og ingen maskiner bruges un- der processen. Det færdigtrensede produkt bruges primært til dyne og pudefyld. En dyne, med 1 kg ederdunsfyld, sælges for omkring 50.000 NOK. Et par ederdunsluffer kan også er- hverves for ca. 2000 NOK. Dyne, med 1kg ederdunsfylde, fra Lånan. Navn på dynemager samt produktionsår er noteret. Certifi- kat og dun prøve medfølger Ederduns luffer/vanter fra Lånan. Indholdet svare til dun fra én rede 6
En række af ederfuglevogterne har dannet et aktieselskab (Lånan AS) og sælger dunproduk- ter igennem dette 3. Enkelte indsamlere sælger også dyner direkte fra egen høst. Meldinger- ne herfra var at salget af ederdun ikke var lønsomt eller økonomisk bæredygtigt i sig selv (Hildegunn Nordum) og antallet af dyner produceret årligt ligger under 10 stk. Dette skal sæt- tes i forhold til det massive arbejde som går forud før man her står med de rensede dun. De enkelte ederfuglevogtere kan få adgang til UNESCO- midler (ca. 50.000 NKR/person), der- som de forpligter sig til at flytte til deres respektive øer og værne om ederfuglene, i forbindel- se med redesæsonen. I praksis betyder det at de fleste vogtere bor på de små øer i ca. tre måneder. De tre arbejdsfaser kan i hovedtræk beskrives som; forberedelse (skadedyrs be- kæmpelse, tang indsamling + tørring, vedligeholdelse af huse), opsyn (fuglene moniteres, der samles enkelte æg), indsamling/rensning (indsamling foregår efter udrugning og dune- ne renses ved håndkraft). Det er således tydeligt at dette arbejde harmonerer dårligt med an- den fuldtidsbeskæftigelse, således er det også primært ildsjæle og entusiaster som enten er permanent bosat ved deres fuglekoloni (et fåtal) eller har mulighed for at bruge en stor del af deres sommer på deres respektive ø. Øen Vega har set en voksende turismetilgang og der arrangeres ture til de mindre ederfugle- øer, dog gøres dette under total hensyn til fuglene. Det er således restriktioner på hvornår og hvor mange der kan besøge de mindre øer hvor ederfuglene yngler. På selve Vega er der etab- leret både ederfuglemuseum og fysisk butik for Lånan Utværet. Generelt er ederfugleværnet omkring Vega fokuseret på vedligeholdelsen og bevarelse af tradition, mere end udviklingen af erhvervsmuligheder. Dette var også mærkbart i mange af deltagernes tilgang til ederfugle- projektet. Enkelte ønskede at erhvervsdelen blev udviklet, men traditionsdelen syntes at væg- te tungt i området. Den lokale opfattelse var at håndrensningen producerer en overlegen dun kvalitet, i forhold til det maskinelt bearbejdede dun og at disse to produkter ikke kan sam- menlignes. Dette udsagn syntes dog nærmere baseret på formodninger lokalt end egentlige tests. Som eksempel på maskinbearbejdet dun kan Canada og særligt Island fremhæves. Pri- serne for dyner med islandske eller canadiske dun er væsentlig billigere end de håndbearbej- dede produkter fra Lånan. Men igen mangler der egentlige test af ederduns kvalitet efter hen- holdsvis maskin- og håndrensning. Et problem med modellen fra Lånan er at dun ikke under- går nogen form for steriliseringsproces. Ønsker man for eksempelvis at sælge til EU, er det nødvendigt at indføre et steriliseringsled i processen opvarmning ved mindst 120 C i mindst 30 minutter 4. 3 http://www.lanan.no/nettbutikk/ 4 http://www.duvetnor.com/en/eid/eiderdown_1.htm Rapport side 39 7
IMPLEMENTERING & ARBEJDSGRUNDLAG FREMOVER Indsamlings logistik Det forekommer ikke naturligt at sammenligne den norske metode, med de grønlandske forhold eller at forsøge at implementere den her. Grundlæggende er der en række væsentlige forskelle; først og fremmest opererer vi her i landet med en anden infrastruktur, samt langt større afstande imellem og til kolonierne 5. Ederfuglene er, trods skærpede jagtregler i 2001, stadig jagtbar i Grønland. Således ligger der ingen eller få kolonier i direkte kontakt med be- byggelse og det er næppe sandsynligt at vi ser ynglende ederfugle tæt på bebyggelser hvor de også jages. Der vil typisk skulle sejles (mellem 30 min.- 2 timer) til øer med kolonier. Denne sejlads er en ekstra udgift i forbindelse med evt. indsamling og bevirker at det ikke er reali- stisk at bosætte sig på koloniøerne i sommerperioden, som ved den norske metode. Ej heller vil det være tilrådeligt med længere ophold i kolonierne. Såfremt Grønland skal genetablere sig på ederdunsmarkedet, skal sammenligningsgrundlaget nærmere være Island og Canada (Quebec) 6. Indsamlingen her foregår gennem organiserede ø/koloni - sweeps, hvor man via aftalt rute hurtigst muligt for afdækket området. Delkonklusion: I forhold til Grønland er det mest realistiske scenario, at kolonier besøges at et indsamlings- hold én gang og der skal indsamles fra så mange kolonier som muligt. Dette mindsker både forstyrrelsen i de respektive kolonier og giver mening i forhold til udgiften ved sejlads. Ind- samlingen skal organiseres effektivt således at mest muligt land afdækkes, de fleste reder lo- kaliseres og kolonien forstyrres så kortvarigt som muligt. Indsamlings tidspunkt Ederfuglene ankommer til ynglepladserne, typisk den samme plads år efter år, dette sker i løbet af maj måned, afhængig af lokalitet og vejrforhold. Hunnen ruger i 24-26 dage hvor re- den ikke forlades, medmindre fuglen forstyrres. Dette er ganske væsentligt i forhold til dun- indsamling. Der er en række fordele ved at indsamle dun mens hunnen stadig ligger på sine æg, men der er dog også en række uhensigtsmæssigheder. Den canadiske anbefaling i Eider- down Characteristics and Harvesting Procedures, er klar: There really is no other way: ei- derdown must be harvested during the nesting season while the female is actively incubating her eggs 7. Dette er i modsætning til den norske og islandske metode, hvor dun indsamles umid- delbart efter ungerne er udruget 8. Det skal dog igen holdes for øje at nordmændene og islæn- dingene har mulighed for at være fysisk tilstede løbende igennem perioden. Ved indsamling under rugefasen sikres der mindre organisk materiale i dun og en større kvantitet af dun (dun er ikke efterladt blottet for elementerne mv.). Yderligere udklækkes alle æggene ikke samti- 5 http://www.natur.gl/index.php?id=482 samt Ynglefugle ved Akia, Vestgrønland, juni 2009 ved Lars Maltha Rasmussen 6 For en grundig gennemgang af de canadiske forhold: http://www.duvetnor.com/en/eid/eiderdown_1.htm 7 Ibid. Rapport side 10 8 http://eiderdown.com/ & http://www.lanan.no/english/down-and-eiderducks/ 8
digt, så hvis man skal vente på de sidste fugle forlader rederne, så har de først forladte reders dun ligget ubeskyttet længe. Det problematiske i at indsamle dun, mens hunnerne ruger, er at de grønlandske ederfugle ikke er mennesketilvendte og typisk forlader reden ved mindre for- styrrelser. Dette kan medføre en yderst uhensigtsmæssig forstyrrelse af kolonierne hvor ube- vogtede reders æg bliver offer for eks. måger. Delkonklusion: Det giver ikke mening at fastlægge en specifik dato for indsamling i denne rapport, da dette afhænger af lokale forhold og sæsonens forløb. Ved St. Lawrence flodmundingen (Quebec), opereres der med et indsamlings vindue fra omkring 20. maj til 3. juni 9 Lokale erfaringer må ligge til grund for tidspunkt, ved de respektive indsamlingssteder. Det ville være at foretræk- ke hvis indsamling kun foretages én gang i løbet af sæsonen og at denne indsamling foretages ca. en uge før forventet æg- klækning. Fyldte reder på Tasilik, Ilulissat 9 http://www.duvetnor.com/en/eid/eiderdown_1.htm Rapport side 29 9
Indsamlingshold Såfremt en indsamling af dun skal forløbe hensigtsmæssigt, med størst muligt udbytte og mindst mulig forstyrrelse i kolonien, så er det nødvendigt med trænede organiserede indsam- lingshold. Udover indsamling skal et hold også nedfælde relevante data. Data som kan være væsentlige både for indsamlere og biologisk forvaltning. Her er der igen fundet inspiration i den canadiske Eiderdown - Characteristics and Harvesting Procedures, for en grundig gen- nemgang af indsamlings procedure, vigtige data som bør noteres og fremgangsmetode 10. Lige- ledes henvises der til den biologiske rådgivning vedrørende indsamling af ederfugledun fra GN. Delkonklusion: Indsamlere repræsentere et essentielt led i processen fra rede til produkt og det er kritisk at disse har en god forståelse af de tekniske/praktiske aspekter af opgaven. Dun kan nemt blive ubrugeligt/ødelagt hvis ikke indsamleren udfører sin opgave korrekt, ligeledes kan længere- varende ophold og forstyrrende adfærd i kolonierne, påvirke ederfuglebestanden negativt. Fra indsamling ved Kitsissut hvis alle ederfugle lavede reder i buletang ville rensning være en del nemmere i tørret buletang, ville rensningsprocessen være væsentligt 10 Ibid. Rapport side 26-36 10
Huse, E- baner, læhegn mv. Hvorvidt huse er nødvendige for et optimeret dunudbytte under grønlandske forhold, er sta- dig diskutabelt. De præfabrikerede plastikhuse som igennem Bioforsk- projektet er blevet ud- sat i områder omkring Ilulissat og Upernavik, har ikke givet et ensidigt resultat. Ingen huse er endnu blevet benyttet i Ilulissat området (2009 og 2010), hvorimod Upernavik gav udmærke- de resultater efter første sæsonen (ca. 50% benyttelse grad i 2009, dog færre fugle generelt i 2010). Udbyttet af opstilling af huse på grønlandske lokaliteter er således ikke entydigt. Grun- den til at huse ikke benyttes kan være flere, inklusiv; placering, tilvænning mv. Hvorvidt over- dækkede huse giver et bedre dunudbytte i forhold til frie reder er heller ikke klart. Husene kan være med til at beskytte dun mod elementerne, men i forhold til dunkvalitet er der for- skellige redegørelser: Moreover, for some intriguing reason, eiderdown from nest shelters has less cohesion than down collected in open nest. Perhaps eiderdown requires some exposure to the elements to fully develop its characteristics 11 sat i forhold til: For å bevare kvaliteten af ær- fugldun på best mulig måte er det en fordel å få ærfuglen til å hekke under tak eller ly for regn og vind 12. Der er mange forskellige eksempler på ederfuglehuse; mindre trækonstruktioner, store konstruktioner med plads til flere fugle, gamle bildæk, stensætninger, læhegn mv. De plastikhuse der på nuværende tidspunkt er sat ud i Grønland er en prototype produceret af en dansk virksomhed. Konstruktionen har vist sig for svag og er ikke brugbar, såfremt der skal opstilles præfabrikerede huse i Grønland skal der udvikles en ny og stærkere konstruktion. Eksempler på kreative E- baner fra Lånan 11 Ibid. Rapport side 16 12 Ederdun Tradisjon, næring og bærekraftig forvaltning av en eksklusiv ressurs. Projektrapport Bioforsk Nord 2009-2010, side 2 11
Delkonklusion: Plastikhuse udmærker sig ved at være lette at håndtere og relativt billige, men huse (generelt) er ikke en mulighed for alle kolonier, dels pga. det enorme antal huse der skal produceres, dels pga. visse koloniers yngletæthed og dels pga. visse øers topografi. Fordele ved huse kan bl.a. være at dun bliver holdt tørre og beskyttet flere dage efter rederne er forladt, de synlig- gør rederne og de gør opmærksom på at der foregår organiseret indsamling på øen. I kombi- nation med opsætning af huse kan det være tilrådeligt at gøre opmærksom på koloniernes status som varp, eksempelvis via NunaGIS. Disse overvejelser påhviler dog fremtidige dun- samlere og bør være nævnt i forbindelse med indsamlers muligheder og forpligtelser. Plastikederfuglehus på øen Tasilik, nord for Ilulissat. Svagheden i plastikmaterialet er synlig i tagkonstruktion. Forankring forsøgt med sten, men husets fod er for lille Rensning Dunrensning foregår ganske forskelligt fra Norge, over Island til Canada. I Canada og Island renses der primært maskinelt, dun vaskes i Canada og dette gennemføres også hos nogle af de islandske renserier enten via maskine eller hånd. Begge har et steriliseringsled i processen. Dette står i kontrast til den komplette håndrensning på Vega. Maskinel rensning eliminerer ikke håndrensning totalt, og den først rensning foregår i hånden ved indsamling. Ligeledes er en løbende håndtering af dun nødvendig for at sikre fjernelsen af alle uønskede dele. Som det tidligere er nævnt er holdningen fra mange ederfugle vogtere ved Lånan, at komplet hånd- rensning giver en bedre dun kvalitet. Dette udsagn bør dog vurderes i forhold til at der ikke umiddelbart foreligger nogle tests som understøtter dette og at maskinel rensning er væsent- ligt mere udbredt. 12
Grønlandsk ederdun, håndrenset på Lånan. ca. 10 gram To af de mange skridt i den maskinelle rensning i Island. En konkret udfordring, såfremt der ønskes en maskinel rensning i Grønland, er at de nødven- dige maskiner ikke masseproduceres eller umiddelbart kan importeres. Den oprindelige ren- semaskine er udviklet på Island, processen her er opvarmning (sterilisation) og efterfølgende en maskine som tumbler dunene for at frigøre uønskede rester: We clean the eiderdown by sterilize, heating it up to 120 C in 6 hours, to kill all bacteria in it. Next, we clean the eiderdown in a machine who takes out all the grass and dirt in it. The next step is to put the down in another machine who takes out most of the feathers. The last step is to clean the down in our hands. We try to find dirt which the machines have not found, and throw it out. Then the cleaning process is finished, and the down is totally clean, and ready to be sold 13. I modsætning til Island, er der et ekstra led i den canadiske rensning De- dusting, washing, rinsing 14 dette kræver således yderligere investeringer i avancerede rensningsmaskiner, hvilket må ligge til grund for dette udsagn fra den canadiske rapport: The equipment required to produce marketable eiderdown from raw down will cost $100,000 or more 15 (2008/CAD). Delkonklusion: Rensning er et fundamentalt led i ederdunsproduktion, urensede ederdun repræsenter i sig selv ingen værdi på markedet. Rensning koster både tid og penge, kræver erfaring og forståel- se for kvalitet. Håndrensning er meget tidskrævende og uegnet til store mængder dun. Maski- nel rensning i Grønland kræver naturligvis investering i de nødvendige faciliteter og maski- ner. En yderligere udfordring her er den kendsgerning at rensemaskinerne ikke umiddelbart kan købes. Således kan det, i første omgang, vise sig mest hensigtsmæssigt at få dun renset hos etablerede rensningsvirksomheder. 13 http://leifseiderdown.no/index.html 14 http://www.duvetnor.com/en/eid/eiderdown_1.htm Rapport side 41 15 Ibid. Rapport side 38 13
Markedet Det internationale marked for ederdun er på nuværende tidspunkt, primært Europa og Japan. Det amerikanske marked er også i vækst 16. Der er tale om et luksu produkt og markedets størrelse afspejler dette. Hovedsageligt produceres der dyner af ederdun, men enkelte fabri- kanter eksperimenterer også med ederdun i eksempelvis outdoor beklædning og soveposer 17. Der kan aldrig blive tale om en decideret masseproduktion, dyner eller andet, dertil er forsy- ningen af dun for lille, men indenfor high- end produkter, er der uden tvivl et marked. Når en kunde betaler høje summer for et high- end produkt forventer kunden den ypperste kvalitet og en garanti for varens ægthed. Det er kritisk at kunne sikre kunden høj produktgennemsig- tighed og at produktet indeholder ægte ederdun. Dette gøres eksempelvis gennem en certifi- ceringsordning 18 som følger produktet. Særligt islændingene har oplevet store problemer med falsk markedsføring i Japan 19. Fra 2008 oplyses det således at under 3 tons dun blev ek- sporteret fra Island, men det samme år blev der solgt ederdunsdyner svarende til næsten 20 tons i Japan. Denne problematik illustrerer det åbenlyse behov for kvalitetssikring og der ar- bejdes aktivt i Island på at sikre produktets integritet. Delkonklusion: Hvad enten det endelige produkt er en dyne, et par luffer eller en jakke til at bestige Mount Everest med, så er det tvingende nødvendigt at kunne sikre leverance, kvalitet og brand. Etableringen af Grønlandsk lavede produkter syntes umiddelbart muligt, men der er langt fra det nuværende stadie til en Grønlandsk ederdunsversion af eksempelvis Canada Goose jak- ken eller tilsvarende produkter. Ved lånan produceres egne dyner og visse islandske produ- center sælger ligeledes dyner, sovepose, jakker med ederdun og mindre varer som halstør- klæde, dog eksporteres langt de fleste islandske dun som engrosvare. At sikre et brand eller et kvalitetsniveau sker ikke af sig selv og kræver en formaliseret instans som har kompeten- cen til at sætte og vurdere denne standard. Det er et åbent spørgsmål hvor i Grønland (hos hvem) dette kan forankres. Islandsk dyne-label. Kilde: Farmers Association of Iceland 16 Ibid. Rapport side 39 17 http://www.bask.info/info/papers/eiderdown.html 18 http://leifseiderdown.no/index.html se Quality control seal 19 http://www.icenews.is/index.php/2009/07/06/the-icelandic-export-that-gets-six-times-heavier-in-transit/ 14
Eksempel på islandsk Quality Certificate. Kilde: Farmers Association of Iceland 15
Priser, økonomi og udgifter Prisen på renset ederdun er, som mange andre naturlige ressourcer, ikke en konstant størrel- se. I den canadiske rapport Eiderdown Characteristics and Harvesting Procedures, refere- res der til 2008 engrospriser op til $1000/kilo 20 (ca. 5.320 DKK / 715 EUR). Dette stemmer nogenlunde overens med priserne fra Island 2008; ca. 4.750 DKK / 637 EUR, da førstenævnte beløb er fremstillet som top pris. I 2008 valgte enkelte islandske producenter at nedsætte kiloprisen markant til ca. 2.380DKK / 319 EUR 21. Skylden for dette placeres, ifølge islandske udsagn, den nævnte problematik med forfalskede ederdunsprodukter. Selv om dette prisnedslag virker voldsomt, meddeler The Famers Accociation of Iceland, at det ikke tegner et generelt billede af prisen på rensede eder- dun en mere retvisende værdisætning svare til ca. 600 EUR/kg. I 2010 eksporterede Island omkring 2.500kg renset ederdun, til en værdi af 263.4 mio ISK. I 2011 blev der eksporteret 2.400 kg til en værdi af 292.9 mio ISK. Der er på Island i løbet af 2010/11 etableret et kvali- tetssikrings system, som bl.a. skal modvirke salg af forfalskede ederdunsprodukter. Denne reelle værdiskabelse sker når råproduktet bliver til forbruger- produkt, oftest i form af dyner. Priserne på en håndlavet dyne, med 1 kg fyld, fra Lånan er som nævnt omkring 50.000NOK/6220EUR. Søger man derimod på internetbutikker 22 ligger priserne for en 1 kg dyne (regular single size) på omkring 3.250USD/2.360EUR. Men en søgning på internettet giver også priser der overgår selv de norske; 11.500USD/ 8.360EUR 23, prisen varierer natur- ligvis også på baggrund af det materiale selve dynen er lavet af, de dyreste dyner er typiske en kombination af den bedste kvalitets ederdun og silkemateriale. Skal der være et økonomisk incitament for de enkelte grønlandske indsamlere/producenter, så må deres udgifter i forbindelse dunindsamling holdes på et minimum. Primære direkte ud- gifter i forbindelse med indsamling bliver brændstof (det forudsættes at indsamlingshold har adgang til båd), samt nødvendigt materiale til indsamlings og grovrensnings. Den største in- vestering hos indsamlere bliver i form af tid. Forsendelse/transport og rensning repræsenterer de tungeste poster i forhold til udgifter, efter indsamling. Forsendelsesomkostningerne bør søges minimeret, for eksempel giver det ikke mening at sende fuldstændigt urenset dun fra kysten og som minimum skal en grovrens- ning (hånd og evt. harpe) foretages lokalt. En fordel ved transport af dette produktet, er at det ikke vejer eller fylder meget i forhold til dets værdi. Delkonklusion: I forhold til forbruger- produktpriser er det således svært at sige andet end at prisen i vid ud- strækning afhænger af det endelige produkt. Det kan dog igen slås fast at ægte ederdunspro- dukter ligger i high- end forbrugersegmentet. Man kommer heller ikke uden om at der skal holdes et vågnet øje med de islandske priser, da dun herfra klart dominere markedet. 20 Rapport side 13 21 http://icelandreview.com/icelandreview/daily_news/?cat_id=16567&ew_0_a_id=363780 22 Canadiske dun: http://www.plumeriabay.com/products/queen-eiderdown-comforters-ecq.aspx el. Islandske dun: http://www.nordicstore.net/eiderdown_duvets_from_iceland_1429_ctg.htm 23 http://www.allergybuyersclubshopping.com/eider.html 16
Et case eksempel fra Nuuk Dette eksempel baserer sig på indsamling fra et område i nærheden af Nuuk. Sejlafstand t/r ca. 60 sømil. Brændstofforbrug sættes til ca. 50 liter for hele turen. Udgiften til brændstof re- præsenterer således til ca. 300 DKK. Båden betragtes i dette tilfælde som en, ikke alt for bog- stavelig, sunk cost. Indsamlingsposer, notesblokke og den slags småting holdes ligeledes ude af regnskabet. Indsamling + sejltid sættes til 12 timer x 3 personer (36t). Grovrensning og tørring af dun før afsendelse: ca. 3 timer/8 kg indsamlet dun x 1 person (3t). Administrativt arbejde (koordine- ring med renseri, shipping, eksport/import papirarbejde mv.) 5 timer x 1 person (5t). Udgift flytransport 5,5 kg groft renset dun Nuuk Reykjavik ca. 2300 DKK t/r (inklusiv forsikring samt toldafgift Island). I dette tilfælde var afsendte 5,5 kg dun af god kvalitet og med mindre mængde urenheder. Renset mængde = 1,8 kg. Udgiften til rensning blev ved dette renseri, fastsat på baggrund af den rensede mængde. Prisen for rensning af var ca.790 DKK/kg. Dunene blev herefter vasket (valgfrit) hvilket kostede ca. 560 DKK/800 gram. Der blev efterfølgende lavet 2 stk. 800 grams dyner (200x140 med 6x4 kamre) og den resterende dun mængde blev reserveret til fremvis- ning af rådun. Prisen på dyne produktionen var ca. 1130 DKK pr. stk. En samlet udgift for 2 stk. 800 grams standarddyner (ikke silke eller andet kostbart betræk), fra rede tæt på Nuuk via rens i Island og tilbage klar til salg i Nuuk: Ca. 2500 DKK pr. stk. + forsendelse og indsamlings relaterede udgifter (ca. 2600 DKK). Fordeles sidstnævnte udgifter på begge dyner, så er 1 stk. Grønlandsk ederdunsdyne produ- ceret for omkring 3800 DKK - på baggrund af ca. 45 mandetimer 24. En mængde af de indsamlede dun, ca. 1,5 kg urenset, blev reserveret til forsøg på håndrensning i Nuuk. Formanden for Nuuk lokale fisker og fangerforening påtog sig opgaven, med henblik på at få erfaringer med dette. Håndrensningen blev dog opgivet som værende for besværligt eller ikke muligt vha. den valgte metode. Delkonklusion: Ovenstående eksempel er som nævnt baseret på Nuuk. Fordelene her var re- lativ billig fragt direkte til Reykjavik og afstanden til kolonien var relativt begrænset. Andre kolonier i Grønland vil byde på et betydeligt højere dunafkast, men vil sandsynligvis også væ- re mere omkostningstunge på transport. Til sammenligning går man som islænding ud til sin koloni (eller kører/sejler kortere strækninger) og har væsentligt færre omkostninger ved transport t/r renseriet. Ovenstående eksempel viser også at der ikke kommer nogen økonomi i ederdunsprodukter, med mindre man formår at skabe et salgbart produkt som kan retfærdiggøre en fornuftig avance og garantere et købestærkt kundesegment et topkvalitets produkt med et unikt grøn- landsk brand. 24 En gros eksempel: Udgiften for indsamling sættes til 300 DKK + forsendelse til Island 300 DKK. Rensning af 1 kg dun (uden vask) ca. 800 DKK. Hvis dette kg sælges en gros i Island til 600 EUR (ca. 4460 DKK), uden beregning af mellemforhandler, er avancen ca. 3000DKK/kg. 17
Lidt om forsendelse af indsamlede dun Fjer og dun sendt fra Grønland skal ledsages af et Health Certificate. Dette rekvireres ved kontakt til Dyrlægeembedet og ved udfyldelse af Skema til anmodning om udstedelse af vete- rinærcertifikat for trofæer. Skemaet dækker, trods navnet, også ansøgning til udførelse af dun. For at kunne udfylde skemaet hvor der anmodes om veterinærcertifikat/health Certi- ficate, er det nødvendigt at foretage en pre- booking ved et shipping firma. Dette gøres for at få de konkrete oplysninger omkring fly/skibs identifikation og en bill of lading /fragtbrev, så dette kan udfyldes i ansøgningsskemaet. Modtager skal i sit land oplyse de relevante myndig- heder om forsendelsen og der kan være særlige importregulerende regler afhængigt af mod- tager landet. Ved forsendelse til Island er det Icelandic Food and Veterinary Authority (MAST), som skal kontaktes. I forhold til retur forsendelse til Grønland er det vigtigt at vide hvilken behandling vil der ske af dunene og på hvilken virksomhed. Disse oplysninger sendes til Fødevarestyrelsen i Dan- mark, som vil behandle sagen og udarbejde et certifikat. Det vil være en forudsætning for at få partiet retur, at de islandske myndigheder vil attestere for, at det er det samme parti dun, der returneres til Grønland, samt at det ikke har været i kontakt med materiale fra andre dyr, der kan udgøre en risiko for smitte. Fødevarestyrelsen vil tage kontakt til MAST omkring dette. Delkonklusion: Det lyder måske mere kompliceret end det er, men processen kan være gan- ske hurtig. For man opbygget lidt erfaring med dette og med etablerede faste gode samar- bejdspartnere, burde formaliteterne kunne klares smertefrit. Indsamlede dun fra Nuuk, klar til grovrensning. Dette gøres med fordel over et net, i dette tilfælde var en gammel krabbetejne et udmærket alternativ. Efter grovrens lægges dun til tørring/ opbevaring. I denne periode rømmer resterende levende utøj dunene. Dun bør opbevares ventileret og tørt, aldrig i plastiksække eller tilsvarende. 18
Hvor meget ederdun kan der blive tale om i Grønland? Igen er der her stor forskel på erfaringer fra forskellige indsamlingssteder. I Canada regnes der med blot 6 gram renset dun fra en rede, i Island mellem 12 og 15 gram og mellem 10 og 15 gram i Norge. Dette er renset- dun- udbytte af en rede. Typisk indeholder en rede 40 60 gram urenset dun. Det er altså tale om en større mængde indsamlet dun materiale mv., som bliver til en relativ lille mængde renset dun. 2011 indsamlingen ved Nuuk gav 8570 gram urenset dun, denne mængde blev i første omgang reduceret ved en grov rensning (rystet voldsomt) herefter blev 5500 gram sendt til rensning i Island. Af disse 5500 gram blev der frembragt 1800 gram ren- set dun. 33 % udbytte må siges at være højt og skyldes en dedikeret indsats for at fjerne skidt allerede ved indsamling og efterfølgende grov rensning. Kort over udbredelse af almindelig ederfugl i Grøn- land, med angivelse af maksimale kolonistørrelser. Kilde: GN Ederfugls udbredelse og trækruter i Grønland og Canada. Ederfuglen yngler langs kyststrækningerne indenfor den stiplede linje. Kilde: GN 19
Delkonklusion: Grønland huser pt. i omegnen af 60.000 70.000 ynglende ederfugle par. For et hurtigt regne- stykke kan vi sige det er lig et meget optimistisk redeindsamlingspotentiale på 50.000 (ikke alle reder giver dun, ikke alle reder vil blive høstet mv.). Forudsætter vi et indsamlingsvolu- men på 10 gram renset dun/rede, så har Grønland i runde tal 500.000 gram renset dun at gå på markedet med årligt. Markedsværdien af disse 500 kilo er rundt regnet 320.000 EUR. Selv med en stor del uvished omkring dette tal, så giver det en indikation af hvor det økonomiske potentiale pt. ligger for en gros salg af dun. Ca. 3 kg islandske ederdun. Kilde: Farmers Association of Iceland 20
Lovgivning Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. 8, stk. 2: Det er ikke tilladt i perioden 15. april 15. september, at skyde eller på unødig vis at frembringe forstyrrelser, herunder sejlads inden for en afstand af en fuglekoloni på 200 meter hvis kolonien er en ø eller halvø, der er beboet af ederfugl, tejst lunde, havterne eller andre må- gefugle end ride. 10.: Ud over de særlige fredningsbestemmelser for fuglekolonier og fuglebeskyttelses- områder i 8-9, er det overalt i Grønland ikke tilladt at beskadige eller på anden måde forstyrre nyligt anlagte eller beboede reder, samt æg og unger af vilde fugle. Der dispenseres udelukkende fra bestemmelserne i fuglebekendtgørelsen til veterinære, vi- denskabelige og undervisningsmæssige formål, samt sikring af kommunikationsmæssige for- hold og flytrafik sikkerhed. Ederduns indsamling, med henblik på erhverv, kan næppe place- res under nogle af disse dispensationsregler. Delkonklusion: En ændring i lovgrundlaget er nødvendig. Det reelle arbejde ligger i en opdatering af den så- kaldte Ederfuglevarp af 21. juni 1954 eller tilvejebringelsen af anden lovmæssig ramme som kan fastsætte regler for adgang til indsamling af dun i kolonierne. Arbejdet med ændringer i det aktuelle lovgrundlag pågår ved Selvstyrets Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN). Hjemmelavet skiltning på ederfugle ø, ved Vega. Skiltning på Island, med samme formål. Kilde: Farmers Association of Iceland 21
Uddannelse/information/tilladelse Såfremt der skal indsamles dun i et større kontrolleret omfang i Grønland, foreligger der et nødvendigt arbejde i forbindelse med træning af indsamlere. Der har ikke været tradition for en indsamling på denne skala i mange år og det skønnes at aktiviteten igennem 1800- tallet og dele af 1900- tallet foregik på en uhensigtsmæssig måde 25. Enhver forvaltning af naturlige res- sourcer, skal tilstræbe en bæredygtig tilgang og på dette grundlag er det vigtigt at indsamlere har modtaget træning/uddannelse. Dette skal gøre dem i stand til at varetage deres varp så det giver størst muligt udbytte og forstyrre ederfugle bestanden mindst muligt. Delkonklusion: Det er ikke kompliceret at indsamle ederdun, men det er vigtigt at være opmærksom på nogle enkelte forholdsregler, dette vil gavne både økonomi og biologi. Givet Grønlands geografiske udstrækning vil det være omkostningstungt at tilbyde fysisk undervisning. En løsning bør i stedet være internet, dvd og brochure baseret. En model hvor der kun kan opnås tilladelse til at ansøge APNN om indsamlingsret efter deltagelse på kursus, kunne foreslås i denne sam- menhæng. Enhver der for tildelt x antal kolonier, må have eksklusiv ret til indsamling her, men også ansvar for at forvalte området hensigtsmæssigt. Man kan ikke benægte at ressour- cen er begrænset. Befries dunindsamling helt for de nuværende lovmæssige restrektioner, herunder jagttider og begrænset adgang til kolonierne, vil der næppe være grundlag for et voksende kommercielt erhverv. Udover evt. negativ biologisk påvirkning, ville erhvervets rammer være væk. 25 Ederdun Tradisjon, næring og bærekraftig forvaltning av en eksklusiv ressurs. Projektrapport Bioforsk Nord 2009-2010, side 4 22
SWOT analyse SW- OT Helpful Harmful Internal Origin External Origin Strengths Stort potentiale/mange kolonier Grønland har tidligere været stor på markedet Mange har udtrykt interesse for projektet Ederfuglebestand synes at være i fremgang Opportunities Lokal udvikling Biindtægt Ederfugle bestand beskyttelse Alternativt erhverv Branding af Grønlandsk produkt Bæredygtigt produkt potentiale Weaknesses Kolonierne er spredte og ikke nær bebyg- gelse Traditionen har ikke været udbredt længe Harmonerer ikke med højt jagttryk/stor bi- fangst Ingen rettigheder/koncessions lovgivning pt. Ingen effektive rensningsmuligheder i Grønland pt. Grønland er ikke etableret på markedet Threats Markedet mangler gennemsigtighed Falsk markedsføring af ederdunsprodukter Island dikterer prisen qua markedsandel og prisen er her pt. presset i bund 23
Afrunding Det svære ved at opbygge et ederdunserhverv i Grønland er ikke selv indsamlingen, den over- stås hurtigt og uden de store problemer. Udfordringen ligger i at skabe et solidt fundament og nogle fornuftige rammer, hvor indenfor erhvervet kan udvikle sig. Fundamentet i denne sammenhæng må være en sund ederfuglebestand i vækst og en viden om hvordan man griber indsamling, rensning og produktion an. Rammerne består dels af de lov- og forvaltningsmæs- sige rammer, samt evnen, fra erhvervets side, til at kunne opbygge, sikre og beskytte et kvali- tetsprodukt. Foreliggende rapport har som erklæret sigte at være med til at danne dette fun- dament. Det er håbet at læseren mener at målet er ramt. Rapportens start gav også løfte om besvarelse af en række Hv- spørgsmål, i nedenstående voves et par bud på dette. v Hvad er Grønlands ederduns potentiale, tons/økonomi: Pt. i omegnen af 500 kg/renset dun/år. Men sandsynligvis mindre. Ca. 320.000 EUR af- hængig af svingende markedspriser. v Hvad er succes kriteriet for projektet?/ for erhvervet /for ederfuglebestanden? Projektet succes kriterier er opstarten af et nyt økonomisk og biologisk bæredygtigt erhverv. Erhvervet succes afhænger af de private aktørers målsætninger. For bestan- den er det en sund udvikling som sikre at ressourcen kan benyttes fremover. v Hvornår skal dunene indsamles? Dun bør forsøges indsamlet under rede perioden, omkring en uge før ægklækning. Det præcise tidspunkt fastsættes afhængigt at geografi og sæsonens udvikling. Typisk om- kring juni/juli. v Hvornår skal projektet blive kommercielt? Gerne allerede i sommeren 2012. Det anbefales dog at man starter forsigtigt op, even- tuelt med en fastsat forsøgsperiode. v Hvor skal dunene indsamles? Hvor de kan findes baseret på lokal viden. Denne lokale viden skal sammen med GN s data danne udgangspunkt for fastsættelsen af definerede indsamlingskolonier. v Hvor skal dunene renses? De kan håndrenses i Grønland. Dog anbefales det at sende dun til maskinrensning i Is- land, hvor man har stor ekspertise på området. Den Islandske Farmers Association er en kontakt formidler til Islandske renserier. Det kræver veterinærgodkendelse at udfø- re dunene fra Grønland, ligesom myndighederne i modtager landet skal godkende im- porten. v Hvem skal købe dunene/dunprodukterne? Rå dun kan sælges via islandske renserier eller andre kontakter. Markedet er særligt EU og Asien. Den største værdiskabelse ligger dog i salg af færdige produkter og fra projektgruppens side er dette også et klart ønske. 24
v Hvilken metode skal bruges til rensning? Der er ikke analyser der demonstrere at håndrensning giver et overlegent produkt i forhold til maskinel rensning. Maskinel rensning er hurtigst og nemmere at overskue. Dog kan peak belastninger i Island betyde at islandske renserier prioriterer egne producenter og grønlandske dun kommer bagest i køen. v Hvilket niveau i værdi- kæden skal Grønland opnå? Det er i sidste ende op til ambitioner, ønsker, erfaringer og kreativitet i erhvervet. Men det er klart at den store økonomiske gevinst ligger i slutproduktet. Det er både her hvor udfordringer og muligheder er størst. v Hvordan involveres/motiveres/vejledes indsamlere? Undervisningsmateriale er nødvendigt i denne sammenhæng. Det er ikke kompliceret at indsamle dun, men med ønsket om at sikre høj dun kvalitet og mindske forstyrrelse i kolonien er der en best- practice tilgang som skal følges. v Hvordan sikres kvalitet, varemærke og brand? Produktet står med en fantastisk brand mulighed, men et negativt rygte eller forsøg på falsknerier kan hurtigt ødelægge et godt brand. Erhvervet må således være indstillet på fra begyndelsen at tage skridt mod at sikre produktet integritet eventuelt gennem en formåls dedikeret brancheforening. v Hvilke rettigheder og krav skal gøre sig gældende for indsamlere? Hvis lovgrundlaget tilvejebringes for en tildeling af tilladelse bør denne tilladelse sikre at indehaver har eksklusive rettigheder til at færdes i kolonien, med henblik på at ind- samle dun i redeperioden, sammen med personer som er udpeget af denne og gjort Departementet bekendt. Der foreslås også en moniteringspligt tilknyttet således at der indsamles lokale erfaringer og biologiske data. Yderligere bør der påhvile et ansvar for at holde kolonien/øen ryddet for efterladenskaber, og evt. kan man overveje om der skal indføres skadedyrsbekæmpelse. v Hvem skal foretage indsamlingen/hvem skal koordinere denne? Indsamlingen bør, for så vidt muligt, foretages af nogle af de samme personer hvert år. En koordinerende forvaltningsenhed ville ligge naturligt under Departementet for Fi- skeri, Fangst og Landbrug. Lokal brugerinddragelse ved tildeling af indsamlingstilla- delser, bør være en selvfølgelighed. Hvilke restriktioner der skal være i forbindelse med adgang til indsamlingen, hvorvidt muligheden skal reserveres for en bestemt gruppe, eksempelvis erhvervsfangere, eller lignende overvejelser, er op til landspoli- tisk beslutning. Koordinering kan finde sted igennem eksisterende foreninger eller en ny dedikeret forening kan opstartes. Herigennem bør der også arbejdes med kvalitets- sikring og certificering af ægte grønlandske ederdun. 25
Bidragsydere til indholdet af denne rapport BioForsk Nord, Tjøtta Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) Farmers Association of Iceland (Bændasamtök Íslands) Grønlands Naturinstitut (GN) Sammen Slutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK) Bilag 1. Biologisk rådgivning vedrørende indsamling af ederfugledun, af 28. oktober 2011, Grønlands Naturinstitut (J.nr. 40.00.01.43.01) 2. Skema til anmodning om udstedelse af veterinærcertifikat for trofæer der skal sendes fra Grønland til EU. (Rekvireret fra dyrlæge embedet i Ilulissat, under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) 3. Veterinærcertifikat/Health Certificate (Rekvireret fra dyrlæge embedet i Ilulissat, under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) 4. Landsrådsvedtægt om ederfuglvarp (anno 1954/ J.nr. I. 11688/47) 26
Udvalgte referencer Bédard J, Nadeau A, Giroux J- F, Savard J- P (2008). Eiderdown: Characteristics and harvesting procedures. Société Duvetnor Ltée and Canadian Wildlife Service, Environment Canada, Québec Region. Québec. 48 pp. Carlsen T.H. (2010). Ærfugldun - tradisjon, næring og bærekraftig forvaltning av en eksklusiv ressurs. Bioforsk Nord Tjøtta. Årsrapport for NORA- prosjekt, 2009. 16 pp. Carlsen T.H. (2011). Ærfugldun - historie, biologi, verdiskaping og sirkumpolart samarbeid. Bioforsk Nord Tjøtta. Konferanserapport, 16 pp. Rasmussen, L.M., 2010. Ynglefugle ved Akia, Vestgrønland, juni 2009. Teknisk rapport nr. 82, Pinngortaleriffik, Grønlands Naturinstitut. The Joint Working Group on the Management of the Common Eider 2004. Québec Manage- ment Plan for the Common Eider Somateria mollissima dresseri. A special publication of the Joint Working Group on the Management of the Common Eider, Québed, 44 pp. Udvalgte hjemmesider www.bioforsk.no www.bondi.is www.duvetnor.com www.eiderdown.com www.foedevarestyrelsen.dk www.knapk.gl www.lanan.no www.mast.is www.nanoq.gl www.natur.gl Illustrationer: Alle billeder i rapporten er fra Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsaf- deling, med mindre andet er nævnt. Udskrift af rapporten kan rekvireres ved Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsafde- ling, Nuukullak 35, 3900 Nuuk. E- mail: Erhverv@sermersooq.gl / Tlf. 36 71 60 Jr. Nr. 72.01.01.08 27
28