Undervisningsministerens forord

of 9 IT pædagogisk dimension i læreruddannelsen - en vejledning IT-pædagogiske dimension i læreruddannelsen er blevet udarbejdet for Undervisningsministeriet af forskningsleder, ph.d. Bent B. Andresen, Forskningscenter for pædagogisk IT-forskning, Danmarks Lærerhøjskole. Vejledningen har været drøftet i Undervisningsministeriets IT-politiske kontaktorgan for læreruddannelsen og lærernes videre- og efteruddannelse. Indhold Forord Indledning Formål Læreres IT-kvalifikationer og rolle Genredidaktik Undervisningens organisering Elevernes IT-kvalifikationsudvikling Grundlæggende IT-færdigheder Afslutning Undervisningsministerens forord Øget integration af informationsog kommunikationsteknologi i læreruddannelsen er helt centralt, når IT, som det er anført i folkeskoleloven skal integreres i alle grundskolens fag. Derfor har informationsog kommunikationsteknologi fået en vigtig plads i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse. Dette betyder, at kommende lærere ikke alene skal besidde de grundlæggende informationsog kommunikationsteknologiske færdigheder, men at de under uddannelsen skal erhverve viden om den IT-pædagogiske dimension, og hvordan man tilrettelægger, gennemfører og evaluerer

of 9 forløb med informationsog kommunikationsteknologi. Denne vejledning er et bud på, hvad den IT-pædagogiske dimension består af. Tanken er, at vejledningen kan danne udgangspunkt for formuleringen af studieordningerne på lærerseminarierne og sammensætningen af efteruddannelsesprogrammer. Det er mit håb, at vejledningen vil blive vel modtaget. Vejledningen kan ses som et bidrag til, at regeringens målsætning om integration af informationsog kommunikationsteknologi i uddannelse og undervisning også nås i forhold til den nye læreruddannelse. Margrethe Vestager Indledning Det er pædagogikken og ikke teknikken, der er det centrale ved inddragelsen af informationsog kommunikationsteknologi i skolens undervisning. Det er imidlertid en udfordring for mange lærere at tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvor de pædagogiske muligheder ved IT-anvendelsen bliver udnyttet bedst muligt. Det bedste beredskab for at møde denne udfordring er naturligvis at være velforberedt på ITområdet. Alle lærere har derfor behov for at udvikle tidssvarende IT-kvalifikationer. Som personlig bruger må den enkelte lærer kunne anvende gængse former for informationsog kommunikationsteknologi, men det er ikke nok. En forudsætning for at kunne leve op til kravet om fuld IT-integration er viden om pædagogisk IT-anvendelse samt færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb med IT. Det følgende omfatter et formål og en kortfattet beskrivelse af indholdet i en IT-pædagogisk dimension i læreres undervisningskompetence. Beskrivelsen af formål og indhold er ikke ment som en læseplan, men som et udgangspunkt ved formulering af studieordninger og efteruddannelsesprogrammer med integreret ITpædagogisk dimension. Formål Formålet er, at alle lærere: opbygger en helhedsforståelse for funktionaliteten af gængse former for informationsog kommunikationsteknologi i pædagogisk praksis og færdigheder i at anvende disse på brugerniveau tilegner sig tidssvarende kundskaber om undervisningsvirksomhed, der omfatter viden om, hvornår det generelt er hensigtsmæssigt at bruge IT i undervisningen, og hvornår det er mindre hensigtsmæssigt - eller helt bør udelades udvikler en didaktisk kompetence, som omfatter kendskab til, hvorledes man kan

of 9 anvende IT i pædagogisk praksis, så det understøtter og forbedrer den enkelte elevs læringsmuligheder og sikrer opfyldelse af undervisningsmålene, herunder elevernes ITkvalifikationsudvikling udvikler metodiske forudsætninger, som er nødvendige for at inddrage IT i egen undervisningsvirksomhed, når det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Læreres IT-kvalifikationer og rolle Det er en forudsætning for at kunne undervise i dagens skole, at den enkelte lærer har mere end personlige brugerfærdigheder. For at opfylde de fire formål må læreres IT-kvalifikationer omfatte viden om betydningen af IT-anvendelsen for fagenes didaktik og pædagogiske principper. De nødvendige IT-kvalifikationer omfatter viden og færdigheder på tre hovedområder: 1. IT som selvstændigt emne i undervisningen 2. Undervisning med IT-baserede redskaber, udtryks- og kommunikationsmidler 3. Undervisning med IT-baserede materialer og læremidler. IT er for det første et selvstændigt emne i undervisningen på en række områder i læreruddannelsen og i skolen. I samfundsfag i grundskolen undervises der f.eks. i emnet massemedier og IT. I undervisningen i billedkunst indgår analyser af digitale billeder, og i danskundervisningen kan man vælge at analysere computerfiktioner på linie med skønlitteraturen på tryk. I fremmedsprog indgår ofte kontakt med børn og voksne uden for skolen, hvor elever - udover deres sproglige kvalifikationer - udvikler færdigheder i brug af elektronisk post og kendskab til de skrevne og uskrevne regler, der gælder for denne form for kommunikation. I dansk og mange andre fag indgår endvidere tekstproduktion på computer. I forbindelse hermed lærer eleverne også om IT-emner og _begreber, herunder om kommunikation og arbejde med layout og grafisk tilrettelæggelse. Desuden udvikler de færdigheder i betjening af IT. De lærer f.eks., hvordan og hvor man kan gemme sine skriftlige udtryk, så man kan finde dem igen. For det andet kan arbejdsprocesser og metoder udvikles og forbedres i læringsmiljøer, hvor ITbaserede redskaber og kommunikationsmidler anvendes til indsamling, behandling og formidling af tekster, tal, billeder og lyd. Dette kan understøtte proces- og projektorienterede arbejdsformer. Folkeskoleloven lægger op til, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev. IT er et godt middel i forhold til dette og i forhold til lovens centrale pædagogiske principper om undervisningsdifferentiering og projektorienteret undervisning. I skolen kan IT-integrationen f.eks. understøtte måden, hvorpå eleverne arbejder med emner og problemstillinger og finder og fortolker løsninger. Med IT kan eleverne behandle tekster, billedmaterialer og lyd i procesorienterede forløb, og de kan lokalisere og indsamle ajourført stof til emne-, tema- og projektarbejder via IT. Desuden betyder IT-integrationen en forbedring af elevers muligheder for at arbejde med layout og grafisk tilrettelæggelse ved formidling af resultaterne af deres projektarbejder og for reel kommunikation, nationalt og globalt, med andre elever og voksne via netbaseret kommunikation. For det tredje omfatter IT-genrerne undervisningsmaterialer og læremidler af mange slags,

of 9 eksempelvis undervisningsprogrammer, multimediebaserede opslagsværker og netbaserede kildematerialer. Der er en tendens til, at de nye materialer supplerer, forbedrer eller erstatter lærebøger og andre traditionelle materialetyper. Genredidaktik Man kan sammenfatte en væsentlig side af læreres overvejelser om forløb med forskellige ITgenrer under begrebet genredidaktik. Genredidaktikken omfatter læreres overvejelser om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, der udnytter de pædagogiske muligheder ved informationsog kommunikationsteknologien. Genredidaktikken supplerer fagdidaktikken. I Læreruddannelsesbekendtgørelsen og i strategipublikationen "IT og lærerne" understreges det, at IT skal integreres i undervisningen. Ved IT-integrationen rummer didaktikken i princippet både et fagdidaktisk perspektiv og et genredidaktisk perspektiv, hvor sidstnævnte er koncentreret om den pædagogiske anvendelsen af gængse IT-genrer. Det dobbelte perspektiv er illustreret i fig. 1. Fig. 1. To perspektiver på anvendelsen af IT i pædagogisk praksis For alle fag og tværgående emner, hvor der er en skriftlig dimension, gælder eksempelvis, at eleverne bruger tekstbehandlingsgenren. Læreres traditionelle fagdidaktiske overvejelser må her suppleres med genredidaktiske overvejelser, der inkluderer non-stop skrivning, procesorienteret skriveundervisning, responsarbejde, brug af stavekontrol, synonymordbøger, grammatikhjælp mv. Det er illustreret i fig. 2. Fig. 2. Elementer til en genredidaktik for tekstbehandling Generelt omfatter genredidaktikken forhold, som er fælles for undervisning og læring med IT, det vil sige forhold som gælder brugen af de fleste eller alle former for informationsog kommunikationsteknologi i undervisningen. Det er f.eks. karakteristisk for de fleste IT-genrer, at de kan bruges til at automatisere rutineprægede dele af elevernes arbejdsprocesser og udføre de automatiserede processer hurtigt og effektivt. Desuden har IT-genrerne stor kapacitet, og det er let at rette og redigere. Ydermere er IT velegnet, når elever og lærere vil eksperimentere med stoffet ved f.eks. at ændre på beskrivelser, talstørrelser, billedelementer og former. Endelig er IT-genrerne interaktive. Elever og lærere kan stille spørgsmål med forskellige forudsætninger og interesser og få differentierede svar via interaktive opslagsværker og håndbøger, informationsbaser og verdensomspændende hypertekstsystemer. For at opfylde de fire formål for den IT-pædagogiske dimension må lærere tilegne sig kundskaber og færdigheder vedrørende de nævnte generelle egenskaber ved IT-genrerne, der gør dem velegnet ved realisering af pædagogiske principper som: undervisningsdifferentiering, hvor der differentieres på bl.a. bredde og dybde, tempo, lærer- og kammerathjælp erfaringsbaseret undervisning, hvor elevers egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen

of 9 problemorientering og projektarbejde, hvor elever arbejder med virkelighedsnære problemstillinger procesorienterede arbejdsformer, f.eks. procesorienteret matematik og procesorienteret skrivepædagogik tværfaglighed og helhedsorientering, hvor undervisningen tilrettelægges på tværs af fag, alderstrin og klasser. Tidssvarende lærerkvalifikationer på IT-området omfatter i særdeleshed kendskab til anvendelsen af de enkelte IT-genrer i undervisningen, det vil sige forhold vedrørende undervisningsplanlægning og gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, som gælder specielt for de enkelte genrer. Anvendelsen af en IT-genre er ideelt set resultat af et bevidst valg, hvor lærere tilrettelægger rammer for undervisningen og herunder for aktiviteter med IT, så de fremmer udviklingen af faglige, almene og/eller personlige kvalifikationer. Dette forudsætter viden om, hvad ITanvendelsen kan tilføre undervisningen, i særdeleshed viden om, hvilken effekt anvendelsen af den valgte IT-genre kan have på udviklingen af elevkvalifikationer og undervisningens pædagogiske grundlag. IT-anvendelsen rummer nogle særlige fordele for gruppen af svage elever. De pædagogiske muligheder ved IT-anvendelsen i specialundervisningen er også et væsentligt område ved udviklingen af læreres IT-kvalifikationer. Desuden bevirker IT-anvendelsen en udbygning af de grundlæggende kulturteknikker som læsning, skrivning og regning/matematik: I dag og fremover omfatter læsning både læsning i trykte medier og skærmlæsning, hvor elever og lærere søger oplevelser og finder informationer til deres projekter via ITbaserede informationskilder, eksempelvis databaser, håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. På skærmen supplerer computerfiktioner den trykte skønlitteratur, og de elektroniske kildematerialer supplerer eller erstatter den trykte faglitteratur. I lighed med, at alle skal lære at læse i trykte medier, har lærere og elevere derfor brug for at lære at søge oplysninger på skærmen. IT er vel nok det mest alsidige udtryks- og kommunikationsmiddel, mennesket har haft. IT-anvendelsen kan støtte elevers kreative udvikling gennem brug af programtyper, hvormed de f.eks. kan udforske, eksperimentere med og formidle tekster, tal, mønstre, former, tegninger, grafik, bemalede fotografier, musik, tale og effektlyde. I dagens skole omfatter skrivning både skrivning i hånden og produktion af tekster og andre udtryk på computer, f.eks. illustrerede elevpublikationer, multimedieproduktioner og hjemmesider. Regning/matematik omfatter dels regning og problemløsning i hovedet og med papir og blyant, dels regning/matematik med lommeregner, regneark og programmer til f.eks. geometri, statistik og graftegning. Der er derfor behov for - som led i udvikling af læreres IT-kvalifikationer - at arbejde med disse ændrede kulturteknikker. Der er ikke kun én pædagogisk relevant anvendelse af en IT-genre. Tværtimod varierer det fra forløb til forløb, ja fra time til time, hvad der er den mest hensigtsmæssige anvendelse af en bestemt genre. På et tidspunkt kan anvendelsen af en genre f.eks. tjene opfyldelsen af bestemte fagmål - eksempelvis indsigt i udvikling og ændring i økosystemer - og på et andet tidspunkt tjene til udvikling af elevernes kreativitet og gå-på-mod i æstetiske læreprocesser. Tekstproduktion på computer kan f.eks. foregå med større eller mindre vægt på

of 9 kladdeskrivning, fremstilling af disposition og arbejde med illustrationer, layout og grafisk tilrettelæggelse. Hvad der er mest hensigtsmæssigt må afhænge af en lang række forhold som: Formål, indhold, elevernes forudsætninger og alder. Det vil desuden afhænge af, hvilke oplevelser og materialer, der er grundlaget for elevernes meddelelsestrang i den skriftlige fremstilling. Hensigtsmæssig IT-anvendelse er også et spørgsmål om fokusering og strukturering af elevernes IT-anvendelse. Informationssøgning på computer kan f.eks. foregå i et større eller mindre søgerum. I nogle tilfælde har elevernes søgning mere karakter af opslag. I andre tilfælde har den karakter af emnesøgning. I andre tilfælde igen foretager eleverne fritekstsøgning i det globale web-baserede læringsmiljø. Undervisningens organisering Et andet aspekt ved genredidaktikken angår undervisningens organisering. Erfaringsmæssigt har praktisk-organisatoriske forhold stor betydning for, om et forløb med IT går som planlagt. Der er mange forhold at tage stilling til, når læreren vil beskrive pædagogiske scenarier: Hvor og hvordan skal elevernes arbejde foregå? I klassen, I medieværkstedet eller på det pædagogiske servicecenter? Hvor og hvornår skal læreren introducere faglige begreber og metoder, sparre med eleverne og evaluere forløbet? Hvilke digitale og trykte materialer skal være klargjort inden forløbet, hvad skal gøres efter hver time? Er der særlige krav til IT-udstyr som digitalt kamera, skanner mv.? Er der behov for support fra en pædagogisk IT-vejleder? Det er alt sammen praktisk-organisatoriske spørgsmål. For at kunne besvare disse og lignende spørgsmål på kvalificeret vis, må læreren besidde almenpædagogisk, fagdidaktisk og ITgenredidaktisk kompetence. Der findes eksempler på metoder til at lette lærerens arbejde med at organisere undervisningen med IT, som f.eks. kan introduceres og afprøves i forbindelse med lærerstuderendes praktik og som led i efteruddannelsen af lærere i erhverv. Eksempelvis kan pædagogiske scenarier for ITforløb være til inspiration, når læreren skal tilrettelægge rammerne for elevernes læring. Scenarierne kan indeholde aktivitetsoversigter med beskrivelser af, hvem der gør hvad, herunder hvad lærerens rolle er, hvad eleverne arbejder med i de forskellige faser af forløbene, og hvor og hvorledes det foregår. Elevernes IT-kvalifikationsudvikling Kendskab til genredidaktikken vil også kvalificere læreres overvejelser med hensyn til elevernes kvalifikationsudvikling på IT-området. Man taler om, at eleverne skal udvikle handlekompetence i anvendelsessituationer på IT-området i løbet af deres skoletid. Selv om hovedparten af elever i skolen efterhånden har adgang til en computer i fritiden, har de sjældent mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsvaner ved tastaturet og få kendskab til IT-begreber og emner andre steder end i skolen. Der er derfor løbende behov for at gøre de forskellige genrer til genstand for særskilt behandling som led i undervisningen i faglige og tværgående emner. Dette gælder i særdeleshed, når lærere introducerer nye genrer, nye faciliteter eller tjenester ved IT-genrer, som eleverne ikke tidligere har mødt. Ved sådanne lejligheder kan der være

of 9 behov for IT-minikurser, hvor man vælger at suspendere arbejdet med de øvrige fag og emner for i en kortere periode at koncentrere indsatsen om elevernes tilegnelse af IT-kvalifikationer. Dette er nødvendigt, for at eleverne kan udvikle en helhedsorienteret viden om IT-genrernes funktionalitet. På minikurser tilrettelagt af klassens lærere evt. med supervision fra skolens pædagogiske ITvejledere vil eleverne normalt arbejde med både betjenings- og begrebsaspekter. Som følge heraf er der behov for, at læreres IT-kvalifikationer omfatter kendskab til metoder til intern evaluering af elevernes IT-forudsætninger samt viden om, hvordan man kan tilrettelægge elevernes samlede IT-uddannelse. I Folkeskoleloven er IT-integrationen en mærkesag, og der lægges stor vægt på, at elever gennem deres skoletid får mulighed for at udvikle et beredskab, som gør dem i stand til på kvalificeret vis at tage stilling til, hvornår det er relevant at anvende IT som led i deres arbejdsprocesser, problemløsning og kommunikation. Læreres IT-kvalifikationer må derfor også omfatte kendskab til sammenligning af "med-og-uden situationer" og viden om, hvordan man kan tilrettelægge elevernes samlede IT-uddannelse. I skolen i dag arbejdes der nogle steder med at beskrive elevernes tilegnelse af viden og færdigheder på IT-området opdelt på de enkelte IT-genrer og fordelt på de enkelte trin i skoleforløbet. Eleverne lærer f.eks. tekstbehandling på trin 1, 2, 3 og 4 fordelt over forløbet. Lærere må have kendskab til, hvordan man på denne måde kan beskrive evaluerbare mål for IT-integrationen på alle niveauer og herved opnå dels en hensigtsmæssig progression i elevernes IT-kvalifikationsudvikling, dels at alle elever får mulighed for at udvikle grundlæggende IT-kvalifikationer, inden de forlader skolen. Dette må ske i forhold til de almindeligt anvendte IT-genrer i skolen. Grundlæggende IT-færdigheder En udnyttelse af de pædagogiske muligheder ved IT forudsætter, at lærere har IT-færdigheder på brugerniveau. Lærere må kunne betjene forskellige former for IT, der kan bruges enkeltvis og i fællesskab til at fremme elevers læring og medvirke til at forbedre undervisningen. De grundlæggende IT-færdigheder omfatter derfor også færdigheder i at betjene og anvende gængse IT-genrer på egen hånd, f.eks. brug af tekstbehandling, elektronisk post, præsentationsprogrammer og IT-baserede informationskilder. En liste over, hvilke IT-genrer lærere har brug for at kunne betjene og anvende i deres undervisning, må udarbejdes på de enkelte uddannelsessteder, og listen over gængse genrer må løbende justeres i takt med, at nye genrer tages i brug. Eksempelvis kan en sådan liste over genrer, der kan bruges i undervisningen, og som lærere derfor har behov for at kunne betjene og anvende som led i deres uddannelse og undervisningsvirksomhed, omfatte: tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse billedbehandling (tegne- og maleprogrammer) talbehandling (regneark) IT-baserede informationskilder (databaser, hypertekster, multimedier) netkommunikation (elektronisk post og konferencer, `chat') netpublicering (World Wide Web)

of 9 digital lyd, digital video IT-baserede læremidler til bestemte fag `edutainment' (leg-og-lær-programmer). Læreres IT-kunnen omfatter i særdeleshed færdigheder i at bruge IT til at indsamle, behandle og formidle tekster, talmaterialer, billedstof og lyd. Lærere må bl.a. være i stand til at udføre rutineopgaver og bruge automatiske funktioner, således at de kan koncentrere sig om højere ordens tænkning og gøremål. Med hensyn til IT-baseret formidling og kommunikation omfatter den grundlæggende ITkunnen færdigheder i at bruge IT til at udveksle informationer samt præsentere og formidle budskaber under hensyntagen til: kommunikationsprocessens formål og målgruppe budskabets indhold hvilken IT-genre, det er mest hensigtsmæssigt at bruge i processen. Det indebærer f.eks. præsentation af illustrationer og forklaringer ved brug af tekst, lyd, fotos og levende billeder, tal og tabeller, grafik og grafiske afbildninger, enkeltvis eller i kombination. Med hensyn til lokalisering og indsamling af stof må lærere have færdigheder i informationssøgning, så de kan skelne mellem forskellige digitale informationskilder, netbaserede og på cd, og vurdere deres anvendelighed i forhold til forskellige former for undren, opgaver og problemstillinger. Lærere må i særdeleshed kende den gængse terminologi og de begreber, som anvendes ved ITbaseret informationssøgning, og kunne: planlægge og tilrettelægge søgninger, herunder formulere søgeudtryk og udvide og indsnævre søgeprofiler udføre søgninger med brug af nøgleord, tekststrenge, logiske operatorer, indeks og kataloger. samle og strukturere søgedata og gemme disse for senere brug fortolke og anvende søgedata vurdere kvaliteten af søgedata, f.eks. søgedatas nøjagtighed, gyldighed, pålidelighed, sandsynlighed, ensidighed og partiskhed. Lærere må ydermere kunne anvende IT, hvor det er hensigtsmæssigt som led i deres egen forberedelse og teamsamarbejde. Desuden bør de have teknisk indsigt på et niveau, som sætter dem i stand til at stille krav til de tekniske løsninger, således at disse kan understøtte de pædagogiske målsætninger. IT-anvendelsen på uddannelsessteder rejser spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og sundhed. Lærere må derfor kende gældende arbejdsmiljøregler og være i stand til at bedømme, om der forekommer sundhedsskadelige anvendelser af IT, f.eks. på grund af uhensigtsmæssigt indrettede IT-arbejdspladser eller dårlige ITarbejdsvaner. IT-anvendelsen på uddannelsessteder rejser også juridiske spørgsmål. Lærere må herunder være i stand til at bedømme, om man som led i undervisningen: lagrer personoplysninger på måder, som overholder gældende lovgivning om registrering og opbevaring af data genbruger tekster, billeder og lyd på måder, som overholder gældende ophavsrettigheder

of 9 arbejder med budskaber, som overholder gældende lovgivning, og som f.eks. ikke indeholder racistiske udsagn. Lærere må endvidere være i stand til at vurdere etiske spørgsmål, herunder om der i undervisningen anvendes: illegalt materiale fortroligt materiale socialt eller moralsk uacceptabelt materiale. Afslutning Underviseren kan opfattes som en "konstruktivist", der hele tiden opbygger, udvikler og afprøver sin personlig opfattelse af undervisning og læring. Under hensyntagen til målet med undervisningen, de givne fysiske rammer og elevernes forudsætninger må lærere tage stilling til, om der skal anvendes IT. Hvis det er tilfældet, må de træffe valg med hensyn til indhold, undervisningsmidler og elevaktiviteter. Læreres IT-kvalifikationer må derfor omfatte færdigheder i at træffe sådanne valg. For at udvikle tidssvarende IT-kvalifikationer er der behov for, at alle lærere får mulighed for at tilegne sig pædagogisk og didaktisk kompetence, som omfatter deres rolle som tilrettelægger, vejleder og evaluator i undervisningsforløb med og om IT. IT-kvalifikationerne må omfatte kendskab til pædagogiske scenarier, hvor elever bruger gængse former for IT. Læreres arbejde med pædagogiske scenarier og efterfølgende realisering af disse i en pædagogisk praksis er en stor udfordring. Det er håbet, at det foregående viser nogle af de mål, man kan sætte sig for læreruddannelsen for at sikre, at alle lærere får optimale muligheder for at udvikle de IT-kvalifikationer, der gør dem i stand til at tage denne udfordring op. Forsiden Kolofon