Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Citat fra Skive Avis nr. 133, lørdag 19. oktober 1872:»I Grønnerup Sø i Salling som for tiden er under udtørring, er der ifølge»morsø Avis«i tirsdags ved at stange ål fundet et vel vedligeholdt tveægget sværd til at føre med begge hænder, og som, efter hvad man antager, er fra middelalderens tid, rimeligvis fra det 15de århundrede. Våbnet, hvorpå der ingen prydelse findes, er 2 alen langt og måler 33 tommer fra spidsen til pareerpladen, der er dannet af snoet eller sammenslynget jern. Fæstet ender i en temmelig stor jernkugle.som for tiden er under udtørring«, stod der i avisen i 1872. Det er det mest præcise udsagn, vi har, når det gælder om at tidsfæste de første forsøg på afvanding af den store, lavvandede Grynderup Sø. Derimod ved vi ganske detaljeret besked om besværet med at få søen genskabt 140 senere. Og prisen? Den bliver skyhøj. Flyt udløbet til Salling Sund Som det fremgår af sognekortet fra 1816, havde den opstemmede sø sit udløb mod nord til Fur Sund. Udløbet lå umiddelbart øst for Sæbygård, der drev møllerivirksomhed på Nørremølle og med søens vand som energikilde. På et tidspunkt i perioden 1838 1871 er møllen blevet nedlagt. Målebordsbladet fra 1882 viser, at der på dette tidspunkt var fuld gang i udtørringen. Ifølge mundtlige overleveringer havde en kreds af lodsejere kontaktet møller Morten Christensen på Nørremølle, også kendt som Sæbygårds mølle, for at købe hans ret til at opstemme Grynderup Sø. Bønderne var nået til enighed med mølleren om en passende erstatning, men da de gik i gang med jordarbejdet, fortrød han og forsøgte at forpurre projektet ved at forbyde dem at lede vandet ud over møllens jord. De svarede igen med at flytte udløbet helt, så det fik sin nutidige placering ud til Salling Sund mod nordvest. Den daværende ejer af Kærgård, Lars Jensen, tilbød at lægge jord til det ændrede åløb. Det sagde de andre bønder ja til, og så blev der gravet en kanal fra fjorden og ind til søen. Ved hjælp af åbne grøfter kunne vandstanden nu sænkes så meget, at søen stort set forsvandt. Søbunden blev forvandlet til fugtige enge, som blev brugt til høslæt og græsning. Hist og her blev der også gravet tørv. Alt dette kan læses ud af 1882-kortet. Møller Christensen mistede sit vand, men investerede erstatningssummen i en vindmølle, som han drev frem til 1920. Tomten kan stadig ses ved kysten ud til Fur Sund, hvor det gamle udløb lå. Ploven i søbunden Gode fortjenester på landbrugets produkter under Første Verdenskrig gav bønderne mod på at gå videre med afvandingen, så søbunden kunne blive rigtig udtørret. De ville gerne have ploven i de 135 hektar for at dyrke korn og roer. Analyser fra 1922 viste et organisk stofindhold på 40 69 pct. i den overvejende tørvejord eller»hundekød«, som man populært kaldte denne jordtype, så udsigterne var ikke så ringe endda. Pumpelaget Grynderup Sø stiftedes 27. september 1924 af 40 landmænd med 147 hektar jord i de lave områder Kristian Kristensens køer er samlet til malkning nede i engene i den udtørrede Grynderup sø i 1925. Foto: udlånt af Niels Frederik Kristensen. Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1
Grynderup Sø Lavvandet sø med 135 hektar vandflade, fire kilometer nordøst for Glyngøre. Blev forsøgt udtørret midt i 1800-tallet ved uddybning af udløbet til Fur Sund, men først tørlagt i 1870 erne efter flytning af udløbet til Salling Sund. Afvandingen blev forbedret af Hedeselskabet 1923 1929, men med utilfredsstillende resultat. Nydrænet i 1940 42 med statstøtte, men nyt afvandingsanlæg med statsstøtte i 1950 52. Endnu et afvandingsprojekt med statsstøtte i 1966 67. Siden 1986 er der forhandlet om genopretning af den gamle sø. Amtskommunalt projekt opgivet i 2002 på grund af prisen. Beslutning om projekt i 2007, som vil være realiseret i 2011. Samlet pris for den nye sø på 140 hektar med 280 omgivende enge budgetteret til 71 mio. kr. i 2010-priser. Det forventes, at den nye sø vil begrænse udledningen af kvælstof til Limfjorden med 86 tons om året. Kortene er fra 1816, 1882 og 1988. Skive kommune. Koordinater: 6291930, 496429. omkring søen. Det nyoprettede pumpelag sendte to mand til Nykøbing ovre på Mors for at låne penge til afvandingsprojektet. De kom hjem med 24.000 kr. (601.147 kr. i 2009-værdi), der skulle tilbagebetales over 10 år. Med hjælp fra Hedeselskabet fik man opsat en vandsnegl, der blev trukket af en vindrose, som Hedeselskabet skaffede fra Hurup Jernstøberi. Vandsneglen havde en løftehøjde på to meter, og den blev suppleret med en højvandssluse, så Limfjordens salte vande ikke kunne trænge op i kanalsystemet ved højvande. Landkanalerne blev udbedret og delvis inddiget ind mod søen. I samme periode blev der nygravet en kanal i midten af søen. Den fungerede som pumpekanal og fik navnet»midtstrømmen«. Sideløbende fik de fleste lodsejere detaildrænet deres enge med brændte lerrør. Det var en større opgave, da der skulle nedgraves omkring 1500 rør på hver eneste hektar. Kultiveringen af den våde mosejord voldte imidlertid store problemer. Det var før traktorens tid, og hestene trådte gennem overfladen, selvom de var forsynet med»dyndsko«, det vil sige træplader med beslag, som kunne spændes på hestenes hove for at fordele vægten på et større areal. Mange af bønderne valgte at gøre deres stude kørevante, da de var langt bedre til at holde sig oppe. Så sent som i 1920 erne blev der atter kørt med stude i Salling. Pengene var små Projektet gav en bedre afvanding, men stadig ikke tilstrækkeligt. I vindstille perioder gik det helt galt, så i 1929 blev der opstillet en centrifugalpumpe med en 10 HK motor som trækkraft. Valget stod mellem en elmotor eller en petroleumsmotor, men den moderne elkraft vandt. Atter måtte man have en mand i banken, men denne gang kunne man nøjes med at låne 3000 kr. (95.257 kr. i 2009-værdi). I de første årtier var der mange problemer med vedligeholdelse af vindmølle, elmotor og pumpeværk. Kanaler og grøfter skulle uddybes, 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø
Tørlægningen i 1870 erne havde som formål at skaffe engjord til høslæt og græsning. Frem til afvandingen i midten af 1900-tallet blev der kørt utallige hølæs hjem til gårdene i Grynderup. Billedet er fra 1912. Foto: udlånt af Niels Frederik Kristensen. Efter den første større afvanding i slutningen af 1920 erne var jorden stadig så blød i den udtørrede sø, at heste kun kunne færdes på de såkaldte dyndsko. Det var træplader, der blev spændt på hovene for at øge hestens bærende trædeflade. Foto: Niels Frederik Kristensen. men siderne truede hele tiden med at styrte sammen, så bønderne måtte fremstille faskiner ved at banke pæle ned med fletværk af grene til at holde på kanalsiderne. Vindrosen havererede i 1939 og blev året efter erstattet af en seksvinget klapsejler. Den blev først nedtaget i 1962. Penge var der ikke mange af i de år, og selv småting måtte op på højeste plan. Her er et referat fra bestyrelsens protokol, 10. februar 1939, der illustrerer de mange genvordigheder:»anledningen til mødet var, at remmen på centrifugalpumpen ikke kunne holde trods det, at den lige var vulkaniseret sammen. Det overlodes til formanden at træffe en ordning med firmaet om at få en rem, der kan holde. Mødet hævet.«to år forinden var der investeret 100 kroner i en ny rem, hvilket modsvarer 3067 kr. i 2009-værdi. Staten betaler I løbet af nogle få årtier skete der imidlertid en omfattende mineralisering af den organiske tørvejord i takt med kultiveringen. Det medførte sætninger eller sammensynkninger af den tørlagte søbund på op til 1,2 meter. Behovet for nydræning voksede derfor hastigt, og til bøndernes store fordel kom Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark. Denne krisesituation skabte straks stor frygt for massearbejdsløshed og mangel på fødevarer, så allerede i efteråret 1940 vedtog Rigsdagen en række meget generøse tilskudsordninger for at imødegå denne frygt. Med 50 pct. tilskud fra grundforbedringsloven gennemførtes en storstilet nydræning af søbunden i årene 1940 42. Det gav forbedrede dyrkningsmuligheder, men helt godt blev det ikke. Højvande i Limfjorden, kraftige regnskyl og forårets snesmeltning kunne stadigvæk resultere i oversvømmelser af den gamle søbund med»bagvand«fra pumpekanalen, når slusen måtte holdes lukket, eller kanalerne var lukket af sne og is. Så kunne de lave diger langs kanalen ikke holde vandet tilbage. Bestyrelsen i pumpelaget Grynderup Sø inviterede en ingeniør fra Hedeselskabet til at komme op for at fortælle om selskabets muligheder for en forbedret afvanding af søen, og på en generalforsamling 4. oktober 1943 vedtog man et projekt, der skulle udbedre forholdene. Men det strandede i første omgang på lodsejernes påholdenhed. De ville ikke selv betale for et projektforslag. Formanden for bestyrelsen, gårdejer Kristian Kristensen, havde i november samme år sendt en ansøgning til Statens Landvindingsudvalg om et tilskud på 50 pct. af udgifterne til projekteringen. Hedeselskabets kulturtekniske afdeling havde anslået en pris på 2 3000 kr. (39.500 59.300 kr. i 2009-værdi), og pumpelaget ville gerne have staten til at garantere for halvdelen. Den gik ikke. Pumpelagets kasse kunne passende selv lægge ud, mente formanden for landvindingsudvalgets jyske afdeling, Niels Basse, der også var direktør i Hedeselskabet, og i januar 1944 fik gårdejer Kristensen meddelelse om, at»statens Landvindingsudvalg ikke finder tilstrækkelig anledning til at imødekomme det ansøgte«. I begyndelsen af det 20. århundrede malkede man stadig køerne ude i engen, hvorefter mælken blev transporteret hjem til gården. Foto: udlånt af Niels Frederik Kristensen. Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3
Vindrosen fra Hurup Jernstøberi repræsenterede et stort fremskridt, men den magtede alligevel ikke at tørlægge søen helt. I vindstille perioder steg vandstanden op over markerne. Foto: Hedeselskabet, 1930. Nyt afvandingsanlæg Imidlertid gik problemerne med de ødelæggende oversvømmelser ikke væk, så bestyrelsen besluttede igen i oktober 1948 at prøve lykken. Denne gang var både landvindingsudvalget og Hedeselskabets direktør til at snakke med, ikke mindst da det var Hedeselskabet, der skulle udføre opgaven. Projektet forelå i maj 1949. Det omfattede en gennemgribende renovering af pumpeanlægget, der skulle elektrificeres, en uddybning og udvidelse af afvandingskanalen samt mindre terrænarbejder ved både vestre og østre landkanaler samt en forlægning af tilløbet fra Durup. Arealet omfattede 145 hektar, og arbejdets varighed skønnedes at være et år. Overslagsprisen var på 120.000 kr. (1,96 mio. kr. i 2009-værdi), hvoraf staten kunne tilbyde at betale 55 pct. i direkte støtte. Resten blev tilbudt som statsgaranteret lån. Det var en skuffelse. Man havde forventet at få det maksimale tilskud på 66 pct., så sagen måtte lige vendes nok en gang, før lodsejerne i sommeren 1950 meddelte, at man accepterede tilbuddet. Foreløbig blev projektet parkeret på den såkaldte»beredskabsliste«, som afventede grønt lys fra arbejds- og boligministeriet. Tilladelsen kom dog allerede i november 1950, fordi arbejdsløsheden var begyndt at stige. De statsstøttede projekter fungerede primært som beskæftigelsesarbejder i henhold til lovens formål. I sommeren 1951 måtte prisoverslaget forhøjes til 140.000 kr. (2,05 mio. kr. i 2009-værdi), fordi Hedeselskabet havde foreslået forskellige ændringer. Da regnskabet kunne afsluttes i 1955 lød den endelig pris på 169.515 kr. (2,25 mio. kr. i 2009-værdi). Men så kunne der også både pumpes og dyrkes korn til den store guldmedalje. Men heller ikke dette projekt viste sig at være langtidsholdbart. Den sidste statsstøtte I 12. time som en af de allersidste landvindingssager blev der bevilget statsstøtte til endnu et projekt ved Grynderup Sø i 1966. De drænede arealer skulle udvides, samtidig med at pumpekanalen blev reguleret. Allerede i 1957 havde en gruppe lodsejere indsendt et andragende om støtte til at inddige og afvande 32 hektar lavtliggende enge langs den vestre landkanal. Kanalen skulle forsynes med sit eget pumpeanlæg samtidig med, at den blev udvidet og afløbskanalen reguleret. Først i 1963 var projektet klar med en overslagspris for landvinding af de 32 hektar på 180.000 kr. (1,8 mio. kr. i 2009-værdi), men på det tidspunkt var der hverken arbejdsløshed eller mangel på fødevarer. Tværtimod baksede landbrugets organisationer og landbrugsministeriet med stadig stigende overskud af usælgelige eksportvarer fra de danske landmænd. I den situation var der ingen penge til yderligere produktionsjord. Samtidig var landbokommissionen af 1960 ved at være klar med sin delbetænkning om statsstøtte til landvinding, og den var ikke positiv overfor rentabiliteten i statens investeringer i ny jord. Alle kunne se, hvor det bar hen tilskuddene ville blive nedtrappet. Blot en måned før tilskudsprocenten blev nedsat fra maksimalt 66 til 25, hvorefter landvindingsloven mistede al sin kraft, blev en stribe gamle ansøgninger hastebehandlet i både landvindingsudvalg og ministerium. De 220.000 kr. til Grynderup Sø, som prisen var steget til, var blandt dem. Projektet blev godkendt 30. april 1966, blot en god måned før betænkningen udkom. Den nye landvindingslov blev underskrevet af kongen 8. juni og trådte i kraft 1. august samme år. Fremover kunne der højst blive tale om 25 pct. i statsstøtte. Det betød, at al interesse for landvinding i Danmark forsvandt som ved et trylleslag. Bønderne ved Grynderup Sø nåede imidlertid lige præcis at komme med på den høje rate 60 pct. af overslagssummen på 220.000 kr. (1,9 mio. kr. i 2009-værdi) fik de tilsagn om til landvinding af 32 hektar. Da regnskabet kunne gøres op i 1969, var der overraskende nok overskud på kontoen. Den samlede udgift blev kun på 205.544 kr. (1,5 mio. kr. i 2009-værdi). Tre gange dyrere Blot tyve år senere blev Grynderup Sø fremhævet som nr. 16 på den liste over i alt 36 mere eller mindre mislykkede landvindingsprojekter, som Miljøministeriet foreslog retableret som natur i 1987 med den såkaldte marginaljordsredegørelse. Landbrugets overskudsproduktion skulle bekæmpes ved at tage den dårligste jord ud af drift, og så kunne man passende genskabe den natur, der tidligere havde været. Nogen lille sø var det ikke, man havde i tankerne. Af forslaget fremgik det, at man ville stræbe efter en lavvandet sø på 110 hektar. Projektet kom dog ikke videre end til selve ideen, før Viborg amt for alvor gik ind i sagen 10 år senere. Siden den første egentlig udtørring i 1870 erne og frem til 1999 var der sket sætninger af søbunden i Grynderup Sø med typisk 80 til 110 centimeter, mens sætningerne i og ved 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø
Grynderup Enge havde været mindre med typisk 60 til 80 centimeter. Den effektive udtørring efter moderniseringen i 1967 havde forårsaget sætninger på 20 til 50 centimeter i lidt mere end halvdelen af området. Tilsvarende tal fandt man også for den udtørrede søbund, men over en noget længere periode fra 1925 til 1999. Man havde også konstateret, at der var tale om et okkerpotentielt område, men en retablering ville betyde en stærk begrænsning af risikoen for jernudvaskning. Grundvandstanden skulle hæves betydeligt i store dele af projektområdet, og det ville»forsegle«eventuelle forekomster af pyrit, så vandkvaliteten kunne forbedres. Amtet lod gennemføre en biologisk-teknisk analyse samt en ejendomsmæssig forundersøgelse, hvorefter resultaterne blev præsenteret for lodsejerne ved et møde i midten af september 1999. Ved en naturgenopretning kunne hektarprisen maksimalt blive 25.000 kr., hed det sig officielt, men amtet stillede i udsigt, at man var åben for en forhandling. Da det kom til stykket, kunne man imidlertid ikke betale vurderingsprisen, og i 2002 måtte myndighederne henlægge projektet. Skov- og Naturstyrelsen, der skulle betale broderparten, opererede med en øvre grænse på 25.000 kr. pr. hektar (30.800 kr. i 2009-værdi) til kompensation m.v. for landmændene. Det ville betyde en udgift på 10,5 mio. kr. (12,9 mio. kr. i 2009-værdi) for det 420 hektar store område. Det var prisen for den samlede kompensation til landmændene, der fældede projektet. Udgiften til anlægsarbejderne var skønnet i 1999 til i alt 1,2 mio. kr. (1,5 mio. kr. i 2009-værdi), mens den årlige driftsudgift ville være 15.000 kr. (18.477 kr. i 2009-værdi). I forhold til kompensationen til landmændene var disse beløb kun småpenge. Imidlertid krævede landmændene væsentligt højere satser, hvis ikke de skulle lide direkte økonomiske tab. De ville have 43.000 kr. pr. hektar (52.966 kr. i 2009-værdi) eller i alt 18,1 mio. kr. (22,3 mio. kr. i 2009-værdi), Udløbet fra Grynderup Sø blev flyttet til Salling Sund i forbindelse med tørlægningen i 1870 erne. Indtil da havde udløbet ligget ved Nørremølle ud til Fur Sund. altså næsten dobbelt så meget. Myndighederne vendte derfor tommelfingeren nedad. Finansieringen skulle komme fra staten, dvs. Miljøministeriet, og man var dengang ikke parat til at betale hvad som helst for projektjord. Skov- og Naturstyrelsen, der allerede havde opkøbt flere ejendomme med henblik på en større jordfordeling i området, måtte atter afhænde sine nyerhvervelser. Bare ti år senere holdt man ikke længere så stramt på pengene. Da var man parat til at betale en pris næsten tre gange højere. Blankocheck til lodsejerne I februar 2007 lancerede den daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) den såkaldte»miljømilliard«, der skulle finansiere en særlig indsats for naturen og vandmiljøet i 11 udvalgte geografiske områder. Reelt var der ta Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5
I det tidlige forår 2006 skete der omfattende oversvømmelser på de lavtliggende marker i den udtørrede sø, fordi sneen blokerede de åbne afvandingskanaler. Dette foto fra toppen af gårdejer Svend Fredholms 30 meter høje silo på Grynderupvej 44 giver et indtryk af, hvordan den genskabte sø vil tage sig ud fra sommeren 2011. Billedet er taget mod øst. Foto: Svend Fredholm. le om 557,5 mio. kr., som ministeren øremærkede til naturgenopretning. Den centrale Limfjord var et af de 11 indsatsområder, og her pegede ministeren direkte på Grynderup Sø. Hun kunne ligeså godt have udstedt en blankocheck til områdets lodsejere. Da ministeren ovenikøbet bekendtgjorde, at projektet skulle gennemføres ved frivillige aftaler samt en gratis jordfordeling, havde lodsejerne fået alle kort på hånden. De kunne bare blive ved med at sige nej, indtil pristilbuddet passede dem. I løbet af sommeren 2007 fik Skovog Naturstyrelsen godkendt projektet hos Miljøcenter Århus, og samtidig indhentede man en særlig vurdering af lodsejernes stemning og prisniveauet på jord i området. Den blev udarbejdet af en agronom i Direktoratet for FødevareErhverv. Generelt var holdningen positiv, skrev agronomen, men dog med nogle få direkte modstandere blandt lodsejerne. Angiveligt ville der blive behov for 225 hektar erstatningsjord til de aktive landmænd, og det ville ikke blive billigt. De lokale jordpriser lå mellem 150.000 og 180.000 kr., men ikke langt derfra blev der handlet jord til 200.000 kr. pr. hektar. Ovre på Mors forekom der handler til 300.000 kr. pr. hektar. Direktoratets samlede vurdering var, at»det ikke er let at realisere projektet«, med mindre man kan skaffe ca. 225 hektar erstatningsjord. Og så ville det være vigtigt med en»rimelig«erstatning til alle. Mindre end 40 mio. kr. til det formål ville næppe kunne gøre det. Selv det beløb rakte ikke. I november 2010 tegnede prisen til at blive næsten halvanden gang så høj. I gennemsnit har lodsejerne krævet 138.536 kr. pr. hektar i alt knap 60 mio. kr. i erstatninger, og det har Skov- og Naturstyrelsen accepteret. Samlet lyder budgettet på 72 mio. kr., hvoraf de 16,5 hentes fra Vandmiljøplan II-midlerne, mens de resterende 55,4 mio. kr. skulle foreligge i form af en aftalt bevilling fra»miljømilliarden«. Af samtlige projekter er Grynderup Sø den absolut dyreste investering, da projektet lægger beslag på 10 procent af bevillingen. Midt på sommeren 2010 har sparekrav til Skov- og Naturstyrelsen dog skabt usikkerhed om hele projektet. Skæringsdatoerne for både jordfordeling, ikrafttrædelsestidspunkt og udbetaling af millionerstatningerne var fastsat og offentliggjort til sidst på året 2010, men af sparehensyn er de foreløbig udskudt til 2011. Alle forventer dog, at projektet vil blive gjort færdigt, så det kan indvies i 2012. Det har vakt nogen opmærksomhed, bl.a. på et velbesøgt offentligt møde om projektet i Durup i marts 2009, at der udbetales millioner af kroner i erstatninger, mens lodsejerne fortsat beholder både ejendomsret, jagtret, fiskeret og færdselsret til arealerne i og omkring søen. Reelt betaler samfundet en ganske betydelig millionpris for at få lov til at dæmpe forureningen med kvælstof og fosfor fra en stor del af egnens landbrug. Ganske vist skal lodsejerne fremover pleje områdets natur, bl.a. ved at afgræsse arealerne, men nogen egentlig bindende aftale eller kontrakt er der ikke indgået. Det var den konservative miljøminister Connie Hedegaard ( fra 2004 til 2007), der skaffede den meget omtalte»miljømilliard«, der bl.a. finansierer genskabelsen af Grynderup Sø. Reelt var der dog kun tale om 557,5 mio. kr. til en særlig vand- og naturindsats i 11 geografiske indsatsområder. Foto: Jacob Dall. Udsigt til rigt fugleliv og sjældne planter Naturhistorisk er der meget at vinde ved at genskabe den gamle sø. Det skyldes, at den tørlagte søbund nær 6 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø
mest er blottet for liv, som det efterhånden er karakteristisk for alle effektivt drevne landbrugsarealer. Allerede i 1987 beskrev Miljøministeriet området som»uden betydning«for fuglelivet og vurderede, at ynglefuglene allerhøjst omfattede»enkelte par viber og dobbelt bekkasiner samt det åbne lands småfugle«. Den udtørrede sø står i dag opført som en fuglelokalitet i den ornitologiske database, DOF-basen, men der er indrapporteret færre end 10 forskellige arter fra lokaliteten. Områdets værdi for insekter og pattedyr blev også beskrevet i 1987 som»ret ringe«. For floraen gjaldt det, at»de sydligste resterende eng- og kærarealer er muligvis af en vis botanisk interesse«. Landkanalen blev betegnet som»ret stærkt forurenet«i 1987, til trods for at pumpekanalen ikke modtog spildevand. Ved udløbet i Salling Sund var der en kraftig grønalgevækst som tegn på stærk belastning med næringssalte. Forudsat et hensigtsmæssigt»design«med bl.a. fugleøer, bugtet bredzone og varierende vanddybder vil den nye sø komme til at udgøre et varieret levested, som vil kunne danne grundlag for et rigt dyre- og planteliv. Det er velkendt, at fuglelivet hurtigt vender tilbage, når udtørrede søer genskabes. Erfaringerne fra Legind Sø på Mors og Spøttrup Sø i Vestsalling, der blev genskabt i 1991 og 1994, har vist, at der også kan indvandre en ganske artsrig flora på kort tid. Ved de to genskabte søer har de tidligere landbrugsarealer udviklet sig til rigkær med bl.a. bidende-, tigger- og kærranunkel, glanskapslet og lysesiv, fliget og nikkende brøndsel, kærdueurt, sumpforglemmigej, sumpkællingetand, engkabbeleje, kragefod, knæbøjet rævehale, kær- og næbstar. Også de sjældnere arter, vedbendvandranunkel og tæppegræs, har bredt sig ved Spøttrup Sø. For karakteristiske kærplanter som orkidéer og star-arter vurderes det også, at der er potentiale for indvandring, hvis arealerne afgræsses. Langs de dele af søbredderne ved både Legind Sø og Spøttrup Sø, som ikke er i omdrift, har der udviklet sig tætte rørskove med tagrør, dunhammer, rørgræs og høj sødgræs. Sandsynligvis vil Grynderup Sø udvikle sig nogenlunde på samme måde i løbet af de næste årtier. kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 7. oktober 2005 og 8. august 2010 (fotos). Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 11, 10. juni 1930, s. 158 159. Kristensen, Niels Frederik: Grynderup Sø. Upubliceret manuskript fra august 2010. Kopi i forfatterens arkiv. Nielsen, Peder Vagn: Vådområdeprojekt ved Grynderup Sø. Salling Sund og Sundsøre Kommuner, Viborg Amt, august 1999. Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986. Samlerapport nr. VII. Appendix. Skov- og Naturstyrelsen 1987. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 690. Rigsarkivet. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 2160. Rigsarkivet. Her kommer den nye sø til at ligge fra engang i 2011, hvis alt går som planlagt. Med et samlet budget på 71 mio. kr. er Grynderup Sø-projektet det absolut dyreste af de enkeltprojekter, der finansieres med den såkaldte miljømilliard, som VKO-regeringen bevilgede i 2007. Skyhøje jordpriser bremsede den nye Grynderup Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 7
Plantelivet ved Grynderup Sø TBU 10/46 3: Grynnerup Beskrivelser af botaniske lokaliteter ved Grynnerup foreligger ikke. Vegetationstyper: Hede(o) Højere planter: 1900 1979: Cypres-Ulvefod Lokalitetskode: 0-+ (H) IV 0 Kilder: se Wind 1992. 8 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Plantelivet ved Grynderup Sø