- 122. ÅRGANG - NR. 6 - AUGUST

Organet for Dansk Afholdsbevægelse - 122. ÅRGANG - NR. 6 - AUGUST 2015 Mere ædrueligheds venlige signaler må forventes fra Aarhus bispestol Keld Hom Afgående biskop i Aarhus, Kjeld Holm, har med sine alkoholforherligende udtalelser og ditto praksis kostet Folkekirken medlemmer, og han bliver ved til det sidste. Således da han på TV gav bispevalgets taber, forstander på diakonhøjskolen i Aarhus Jens Maibom-Pedersen, dette råd: Drik en snaps og syng en salme! - Mit råd er: Syng to salmer og hæld alkoholen i kloakken! Jens Maibom Pedersen Den nyvalgte biskop, Henrik Wigh-Poulsen, er begyndt med at præsentere sin bispeværdighed væsentlig mere seriøs end sin forgænger: Den dag, han blev valgt, blev han flere gange fotograferet med en danskvand i hånden. Henrik Wigh-Poulsen har forsket i og skrevet bøger om salmedigter, valgmenighedspræst og forfatter, Jakob Knudsen (1858-1917). Jeg vil foreslå den nyvalgte biskop også at forske i en anden betydelig grundtvigsk mand: Salmedigter og biskop i Aalborg Stift, Christian Ludwigs (1877-1930). Han var hele sit voksenliv medlem af Danmarks Afholdsforening. Hvis Henrik Wigh- Poulsen også kan se en opgave i at videreføre Christian Ludwigs afholdsholdning, vil han tilføre bispekollegiet og dermed Folkekirken øget troværdighed. Henrik Wigh-Poulsen af Henning Sørensen Den afhængige personlighed En af de mest udbredte sygdomme i det danske samfund er afhængighed (addictiv) ligesom det er en af de dyreste. Det er ikke kun alkohol og andre kemiske stoffer som folk er afhængige af, nej, der findes hundrede tusinder af mennesker som aldrig indtager stemningsændrende midler for at føle sig påvirket. Disse mennesker er forfaldne til mad, arbejde, sex, spil, shopping osv. Det som kendetegner den afhængige er at de mister kontrollen, da det at være afhængig er en mental besættelse og en tvangsmæssig adfærd. Alkoholikeren oplever sin rus når han indtager alkohol, gambleren når han satser et beløb på spillebordet, ligesom de mennesker som oplever en stemningsændring ved at shoppe. Det som kendetegner en afhængig personlighed er at de bliver ved med at bruge disse stemningsæn- -drende midler, til trods for gentagne negative konsekvenser. Det bliver midlet som kontrollere personen, og ikke omvendt. For den afhængige bliver livet meget ensomt og isoleret, hvilket øger den afhængiges behov for at bruge sit middel. Når smerte skaber et følelsesmæssigt behov, vil den afhængige opsøge sit middel for at få en form for lindring. Et sygeligt forhold til et middel indebærer at afvige fra det, som regnes for sundt og normalt. En anden måde at udtrykke dette på er at sige, at den afhængige har et abnormt forhold til sit middel. Alle disse midler har en normal, socialt accepteret funktion. Fortsætter side 3 Inde i bladet Seks typer spritbilister...2 Den afhængige personlighed...3 Ægteparret Bajers samfundsengagement...4 Blå Kors 120 år i Danmark...5 Du er ikke alene ( boganmendelse)...6 Program for Efterårskursus 2015...7 Årsmødet 2015...8--9 Om tre krus...11 Debat og læserbreve...12 Årsmøde referater...13 lkoholreklamer skal stoppes...14 Oplysninger, og arrangementer...15 DAF hovedbestyrelse...16

SIDE 2 AGITATOREN AUGUST 2015 AGITATOREN ISSN 0906-5695 Seks typer spritbilister UDGIVER: Foreningen Agitatoren med tilslutning fra Danmarks Afholdsforening FORMAND: Margit Brandi Herredsvej 44, 9600 Års Tlf. og fax: 9865 8168 agitatorenmargit@gmail.com REDAKTION: Benny Finderup Ansvarshavende redaktør Toldbodgade 10, 1.th. 8800 Viborg Tlf.: 5134 4711 agitatoren@gmail.com Bjarne Buhl Tlf. 2467 0215 bjarne@bbuhl.com Henning Sørensen Irisvej 17 8500 Grenaa Tlf. og fax: 8632 1679 Mobil: 2162 8470 EKSPEDITION: Leif Jensen Blokhusvej 30 9490 Pandrup Tlf. 6018 2864 agitatorenkontor@gmail.com Nørresundby Bank: Reg. nr: 7449 kontonr: 1086372 UDKOMMER: Ultimo februar, april, juni, august, oktober, december Stof skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden før udgivelsen. ABONNEMENT: 6 nummre årligt: 100 kr. Medlemsskab af Foreningen Agitatoren: 140 kr. ANNONCER: kontakt Benny Finderup. 2 kr. pr. spalte mm + moms Web side: www.agitatoren.com Tryk: Grefta Tryk Grenaa Chancebilisterne: De er som navnet indikerer, de spritbilister, som en sjælden gang imellem forsøger at snige en brandert hjem, fordi de oplever, at der ikke er andre alternativer, og fordi de ikke finder risikoen for at blive taget af politiet (eller at køre galt) stor nok til at lade være. De ved godt, at det er forkert, men de tager alligevel chancen. Når de kører spritkørsel, er det oftest efter en mere spontan social sammenkomst, hvor det ikke på forhånd var planlagt, at de skulle drikke alkohol eller de fik drukket mere end planlagt. Vanekørerne: De er de spritbilister, der gentagne gange kører spritkørsel, fordi de oplever at slippe godt fra det gang på gang. Erfaringen siger dem, at de har kontrol over situationen, fordi de aldrig eller sjældent kommer galt af sted. Og da de heller aldrig møder politiet, ligger det lige for at køre hjem, selvom man måske har haft en lidt våd aften. De oplever selv, at de har kontrol over situationen og stoler fuldt og fast på deres egen dømmekraft af deres tilstand og evner som bilist. De undervurderer ofte deres promille. De overraskede: De bilister, der selv er overbevist om, at de ikke har drukket for meget til at køre. De føler sig ikke fulde og bliver meget overraskede, når de bliver taget af politiet. De tror fuldt og fast på, at de er på den sikre side. De ved ikke, hvor lidt der skal til, før promillen kommer over 0,5 og de ved ikke, hvor lang tid det tager at forbrænde alkohol. Dagen-derpå-bilisterne: De er de bilister, der i princippet gør alt det rigtige. De kører ikke berusede hjem efter festen, men planlægger et alternativ som fx at overnatte på stedet eller tage en taxa hjem. Alligevel kommer de til at køre spritkørsel, når de fx skal hjem næste morgen eller har andre gøremål dagen efter, hvor de kører bil og tror, at de er blevet ædru. Deres problem er, at de er længere tid om at forbrænde alkoholen, end de havde regnet med. Affekt-kørerne spritbilister: De der kører i affekt. De ved godt, de har fået for meget, men de bliver så påvirkede af en situation, at de kører alligevel. De kan fx være, at de bliver uvenner med kæresten/ vennerne/familien til en fest. Det kan også være, at der opstår en akut situation, der gør, at de føler de bliver nødt til at køre, selvom de har drukket. Samtidig gør alkoholen, at de synes, de har mere styr på dét med at køre, end de reelt har. Alkoholmisbrugerne: De er de bilister, der har et decideret alkoholproblem. Deres høje, daglige forbrug af alkohol gør, at spritkørsel er et ud af mange, andre og store problemer i deres liv. Nogle bliver taget gentagne gange med høje promiller og er blevet ligeglade med det og kører alligevel også selv om nogle af dem har mistet kørekortet for længst. Deres hovedproblem er oftest selve alkoholmisbruget. Behandling af misbruget er den mest effektive middel til at stoppe deres spritkørsel. Planlæg din hjemtransport og grib ind og forhindre, at folk sætter sig bag rattet, hvis de har drukket Der er alkohol involveret i ca. 20% af dødsulykkerne, og derfor er det vigtigt, at man lader bilen stå der hjemme, hvis man skal til julefrokost og drikke alkohol. På den måde bliver man ikke fristet af at tage bilen, når man sidst på aftenen er træt og vil hjem. Desuden opfordrer Rådet for Sikker Trafik og Tryg- Fonden flere til at blande sig, hvis en person fisker bilnøglerne frem efter at have drukket alkohol. I en repræsentativ undersøgelse som vi har lavet (3000 personer er blevet spurgt), siger 97% af danskerne, at det er helt uacceptabelt eller uacceptabelt at køre spritkørsel. De resterende få procent svarer, at det kan smutte af og til eller svært at undgå, hvis der ikke er andre måder at komme hjem på. (se mere på www.sikkertrafik.dk)

SIDE 3 AGITATOREN AUGUST 2015 Den afhængige personlighed Fortsat fra forsiden følelser. Mad giver os næring, spil giver os fornøjelse og spænding, stoffer kan være lægemidler, og alkohol kan være et socialt smøremiddel. Alle disse eksempler kan betegnes som normale forhold til et middel og er socialt accepteret. Den afhængige derimod fjerner sig fra det, man regner for at være en normal, socialt accepteret anvendelse og etablerer et abnormt forhold til sit middel. Det er alt andet end sundt at søge tilfredsstillelse af følelsesog intimitetsbehov gennem at bruge et stemningsændrede middel. Normalt får man disse behov tilfredsstillet gennem tætte forbindelser med andre mennesker. På denne måde får de fleste mennesker en sund følelsesmæssig næring. Disse mennesker har ingen illusioner om, at lykken ligger i at anvende et stemningsændrende middel. Gennem at anvende sit middel oplever den afhængige således illusionen af at have kontrol. Dette hjælper med til at modvirke den følelse af magtesløshed og uhåndterlighed, som den afhængige bærer rundt på. Der er mange forføriske aspekter i afhængighedsprocessen. Afhængighed er en proces, hvor den afhængige køber sig ind på falske forventninger som eksempelvis: Lindring, følelsesmæssig tryghed og en fornemmelse af virkeliggørelse og intimitet med omverdenen Den afhængige person vil benægte hvordan det i virkeligheden er for ham eller hende. At benægte er en forsvarsmekanisme og ikke en bevidst løgn. Den beskytter den afhængige mod den smerte, det ville være at se virkeligheden i øjnene. afhængige. sig selv, når vedkommende bilder sig ind, at brugen af et middel kan give noget andet end en midlertidig stemningsændring. Afhængighedens vanvid ligger i, at den afhængige i processen oftest taber evnen til at lære af egne erfaringer. Vedkommende bliver ude af stand til at kunne se sin egen virkelighed og behøver hjælp for at kunne overgive sig til de faktiske omstændigheder. Kim Wiese Sdr. Strandvej 34 3730 Nexø Uddannet Alkolog Grafisk Produktion af enhver art... Du er ikke én i flokken Grefta Tryk A/S Markedsgade 41 8500 Grenaa Tlf. 8632 2922 grefta@grefta.dk Det, som gør brugen af et middel så attraktivt, er den stemningsændring, det forårsager. Man lærer sig hurtigt, at det med garanti virker hver gang! Ingen menneskelig relation kan give samme garanti. Dette gør den afhængiges tillid til hans/hendes middel mere forståelig. En afhængig kan stole på, at oplevelsen af en stemningsændring vil finde sted, hver gang midlet anvendes. Ved at bruge sit stemningsændrende middel oplever brugeren, at han/ hun kan kontrollere sine Dette selvbedrag bliver til sidst den afhængiges virkelighed. Således er det første skridt i den egentlige behandling af afhængighedssygdommen at hjælpe ham/ hende til at se sin egen virkelighed. Det er ikke bare forholdet til et middel, som er farligt for den Det er også farligt at jagte efter denne form for uærlighed mod sig selv. At virkeliggøre sig selv ved hjælp af et stemningsændrende middel er en illusion. En person lyver overfor

SIDE 4 AGITATOREN AUGUST 2015 Om ægteparret Bajers samfundsengagement Grundlovsdag viste TV2 et indslag, hvor to ældre damer lagde en krans ved en mindeplade for deres oldeforældre, Matilde Bajer (1840-1934) og Frederik Bajer (18371922). Begge ægtefæller udførte et banebrydende arbejde for kvindernes valgret, der Grundlovsdag fejrede sit 100 års jubilæum. Som godsejerdatter havde Matilde rødder i overklassen, men viede sit liv for samfundets småfolk og for kvindernes ligeberettigelse. I 1871 tog hun initiativ til at stifte Dansk Kvindesamfund, hvor hun en kort periode var formand, indtil socialistforskrækkede kvinder gennemtvang en national linje. Det medførte, at Matilde Bajer. i 1885 stiftede den venstreorienterede og internationalt orienterede Kvindelig Fremskridtsforening. Fredrik Bajer var præstesøn. Han fik en militær uddannelse og var som officer med i krigen i 1864, hvor han blev hædret for tapperhed. Efter nederlaget blev han afskediget og ernærede sig siden som oversætter, journalist og lærer. I 1880 nåede den internationale afholdsorganisation, IOGT, til Danmark, hvor ægteparret Bajer straks blev medlemmer og resten af livet var aktive afholdsfolk. Frederik Bajer var i 18721895 valgt til folketinget Tegning af Jens Nex af partiet Venstre, hvis venstrefløj han tilsluttede sig. I 1905 var han medstifter af Det Radikale Venstre. I folketinget virkede han for kvindernes ligeberettigelse. Samt på det udenrigspolitiske område, hvor han især virkede for dansk neutralitet og afviste alle tanker om dansk deltagelse i en revanchekrig mod Tyskland. rigsdagen den 13. december 1917. Ved Fredrik Bajers. død i 1922 skrev red. LarsenLedet i Afholdsdagbladet bl.a.: Frederik Bajers dybt alvorlige engagement i såvel fredssag som afholdssag udsprang nok først og fremmest af hans og hans hustrus virke for kvindesagen, da såvel krig som alkoholisme især går ud over kvinder og børn. I 1882 tog Frederik Bajer initiativ til at stifte Foreningen til Danmarks Neutralisering, der i 1885 tog navnforandring til Dansk Fredsforening, hvor Frederik Bajer i en årrække var formand. I 1908 fik Frederik Bajer som den første dansker Nobels Fredspris, som han dog måtte dele med den svenske politiker, Klas Arnoldson. Efterhånden udviklede Fredrik Bajer sig til pacifist og var blandt dem, der under 1. Verdenskrig agiterede for, at Danmark burde have en militærnægterlov. Den blev vedtaget af - Henning Sørensen Få din historie med i næste AGITATOREN Send dit materiale til agitatoren@gmail.com F

Blå Kors er stiftet i Schweiz af den reformerte præst, Louis Rochat, i 1877. I de følgende år bredte Blå Kors sig i den kristne kulturkreds. D. 1. februar 1895 blev der i sognepræst H. P. Mollerups dagligstue i København stiftet en dansk afdeling af Blå Kors. Initiativtageren var overbibliotekar H. O. Lange. Mollerup tog i 1912 i initiativ til at stifte Kirkens Korshær. Han forblev til sin død medlem af Blå Kors. Det samme gjorde H. O. Lange. Tilknyttet Indre Mission Den dag i dag står i Indre Missions årsberetning, at Blå Kors er tilknyttet Indre Mission. Allerede sidst i 1920rne frasagde Kirkens Korshær sig tilknytningen til Indre Mission. Et fint jubilæumshæfte 3-4 mdr. efter 120 års jubilæet udkom et fint jubilæumshæfte på 12 rigt illustrerede sider. Samme menneskesyn i de 120 år Indledningsvis får læserne at vide, at menneskesynet har været det samme i alle årene: Ethvert menneske er værdifuldt og skabt af Gud. Sprog og behandlingsmetoder har ændret sig. Men grundlaget angives at være uændret. Behandlingsarbejdet D. 25. oktober 1906 indviede Blå Kors det første redningshjem, som det hed den gang. Det var på Kærshovedgaard ved SIDE 5 AGITATOREN AUGUST 2015 Blå Kors 120 år i Danmark Bording i Midtjylland. Behandlingen bestod i mange år af landbrugsarbejde og kristelig påvirkning. - I slutningen af 1930rne kritiserede en statslig kommission denne form for behandling. Og siden er der sket en meget stor ændring på dette område. I nutiden har en ekspert på området, Birgit Trembacs, udtalt: For mig at se har Blå Kors været rummelig for både nytænkning og udvikling i behandlingen. Og man har også selv været med til at drive noget i udviklingen. Arbejdet blandt børn og unge Arbejdet blandt børn og unge I 1904 oprettedes Blå Kors børneforening, Håbet, der angives at have lignet søndagsskoler, men også advarede mod brug af alkohol. Jeg husker malermester Emil Christensen i Grenaa (1898-1972), der i mange år ledede Håbet i Grenaa. Udover at forkynde Kristendom for børnene sagde han altid: Og husk så, børn, når I bliver voksne altid at afholde jer fra alkohol! Emil Christensen Allerede i 1947 afholdtes særlige ungdomsmøder i Blå Kors regi i Aarhus. I 1943stiftedes Blå Kors Ungdom, der i mange årvar særdeles aktiv. I 1975 talte jeg ved et Blå Kors pinsestævne i Blå Kors daværende lejrbygning i Vorbasse. Mit emne var: En ungdomsoprører fra 50erne ser på 70ernes ungdom. Der var over 50 deltagere. Og publikum var lydhørt og vågent - Størstedelen af de af deltagerne, jeg har kunnet følge, har desværre tillagt sig et moderat alkoholforbrug. I nutiden driver Blå Kors TUBA, der blev oprettet i 1997 og har afdelinger i 19 danske byer. TUBA s opgave er at rådgive unge, der er vokset op i hjem, hvor forældrene eller den ene af dem har haft alkoholproblemer. TUBA søger bl.a. at forebygge, at de unge videre fører barndomshjemmets alkoholforbrug. I Aalborg og København driver Blå Kors et Barnets Hus, hvor der ydes hjælp til børn, som vokser op i hjem med misbrugsproblemer. Begge disse institutioner udfører et dygtigt, professionelt arbejde. - Men om Håbet og Blå Kors Ungdom endnu findes, fremgår ikke. Tilbagegang i medlemstallet I 1917 toppede Blå Kors med 32.866 medlemmer i 525 lokalforeninger. i 1989 var medlemstallet faldet til ca. 2000 medlemmer i 100 lokalforeninger, hvoraf mange ikke længere havde mødeaktiviteter. Den samme udvikling, som de øvrige afholdsorganisationer gennemlevede i samme tidsrum. Blå Kors formænd Kun én af Blå Kors 7 formænd i de 106 år, hvor Blå Kors var en afholdsforening, har sit billede med i jubilæumshæftet. Men hans navn nævnes ikke. Det er forstander Jens Boje, Hobro, der var formand 1970.1982. Han er den eneste af de 7 formænd (den ene en kvinde), der har haft et alkoholproblem. De øvrige var fødte afholdsfolk - De, der ønsker at vide mere om de 7 formænd m/k, kan finde beskrivelser af dem i min bog, Afholdsbevægelsen i Norden (Forlaget Hovedland 2012) s. 243-250. Jeg er sandsynligvis den eneste eller én af de få nulevende, der har truffet dem alle. Da Blå Kors forlod afholdsbevægelsen I 2001 forlod Blå Kors afholdslinien og åbnede for medlemmer med et ikke problemgivende alkoholforbrug De første år skulle ledende poster dog besættes med personer, der var afholdende fr alkohol. Men i 2009 blev kravet til alle i Blå Kors kun at være, at man ikke havde et problemgivende forbrug af alkohol. - De allerfleste alkoholikere hævder, at de ikke har problemer med alkohol. Skæbnesvanger beslutning Det, at Blå Kors ophørte med at være en afholdsforening, førte til, at Afholdsselskabernes Landsforbund i 2003 mod bl.a. min stemme blev til det alkoholliberale Alkoholpolitisk Landsråd, der Fortsat fra side side 11

SIDE 6 AGITATOREN AUGUST 2015 DU ER IKKE ALENE Boganmeldelse ved Kristian Kristiansen Vi må lige ha et ord sammen, du. Lige nu vender et barn sig angst og søvnløst i sengen. Fordi det ved, at om lidt skal det unævnelige endnu en gang finde sted. Manden, der kommer op på hendes værelse under foregivelse af at ville sige godnat til hende. De har en hemmelighed sammen, siger han. Han kalder sig ved forskellige navne; navnene er undertiden fremmede. Hendes angst er derimod kun alt for velkendt. Og om lidt, når det hele er overstået, og han er gået, og hun falder i søvn, er der alligevel ingen hvile i den, for hun savner den hovedpude, der kan tage af for faldet. Hun er en lille pige, der aldrig har kendt til sådan noget som helt almindelige børne-bekymringer. Når natten er væk, er der altid en ny dag, som truer. Hun skal være taknemlig. Det sker, at han først bliver fuld op ad dagen. Det er hårdt at skulle leve op til at være voksen, når man slet ikke er det. Det er hårdt at skulle skjule så store partier af éns liv. Hun kan godt føle sig lidt alene henne i skolen. En stille pige, kalder de hende. Hvis de kendte hende bedre, ville de vide, at der var en grund til det. Det er også hårdt at være den, der står alene tilbage, når tingene bare sker. Det er hårdt ikke bare at være nøglebarn, men også at have mistet nøglen til sit liv og sin tryghed. Det er alligevel hårdt at skulle give afkald på dét liv. At skulle give slip. Kender du dét barn? Var det dig, hun sendte sit stille nødråb, måske spurgte om vej, og var du der mon for hende? Vedkendte du dig hendes mørke ordløshed? Har du forstået, at i det øjeblik hun kigger ned i afgrunden, stirrer den hende bundløst tilbage i øjnene? Er du dén, der svigtede dét barn? Er jeg selv så meget bedre? Er vi ikke begge skyldige, en del af problemet? Hvilke spørgsmål skal vi stille, hvis vi gerne vil være en del af løsningen i stedet? Eller er det altsammen noget, vi bare ikke taler om? generelt: vennerne og kollegerne. Og de helt nære: konerne og børnene. Børnene frem for alt. Her er ingen stræbsomhed, ingen hast med bramfriheden. Her vil ties. Her vil bies. Voksne børn af alkoholikere er en upåagtet udsattegruppe. Rockmusikeren og -poeten Michael Falch skriver i sit forord til en ny bog, at selvom deres baggrunde aldrig er helt identiske, kan man alligevel pege på en række fællestræk i de problemer, som /de/ senere... kommer til at opleve som invaliderende.... Du er ikke alene, hedder bogen, og den er skrevet af Kristina Hermann, der er psykolog og tidl. leder af familiebehandlingen på Behandlingscenter Tjele. Hun har i dag egen praksis, hvor hun siden 2000 har hjulpet pårørende til alkoholikere. Der er tale om en - rimelig - letlæst selvhjælpsbog, som kun skal have de bedste anbefalinger med på vejen herfra. Og selvom bogens primær-publikum som allerede nævnt er voksne børn af alkoholikere, er der også stof, substans og viden at hente for alkoholbehandlere, sundhedspersonaler og socialrådgivere. Bogens psykologiske øvelser vil kunne hjælpe mange til fx at være/blive sin egen omsorgsfulde forælder, og der er også par-øvelser at finde i bogen. Kristina Hermann: Du er ikke alene - En opvækst med alkoholproblemer. Muusmann forlag, 2015. 320 sider. 300 kr. Den altfor oversete danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) bemærker noget så rammende: Dansk beskedenhed er intetsteds mere påfaldende, end når talen er om, hvad vi drikker. Vore alkoholister reklamerer ikke med deres druk; de drikker sig ihjel stræbsomt, men bramfrit. Anderledes er det med ofrene, de nære relationer -

SIDE 7 AGITATOREN AUGUST 2015 Danmarks Afholdsforenings - Efterårskursus 2015 Danmarks Afholdsforenings Efterårskursus 2015 St. Binderup Kro, Møllegårdsvej 7, 9600 Aars Tlf. 98658350 - www.binderupkro.dk - binderupkro@mail.dk PROGRAM Lørdag d. 24. oktober Kl. 11,30 Ankomst og indkvartering Kl. 12,00 Frokostbuffet Kl. 15,00 Eftermiddagskaffe Kl. 16,00 Foredrag ved Jens Jacob Øster: Erindringer fra min afholds familie Kl. 18,00 3 retters Festmiddag Kl. 20,00 Foredrag ved Ulla Rothe: Min far skuespilleren Bendt Rothe Kl. 20,00 Hyggeligt samvær / Aftenkaffe m. hjemmebagt kringle Søndag d. 25. oktober Kl. 08,00 Kl. 09,00 Kl. 10,00 Kl. 10,30 Kl. 12,00 Kl. 13,00 Kl. 15,00 Morgenmad Mulighed for gudstjeneste i en nærliggende kirke Formiddagskaffe m. frisk frugt Foredrag ved Ulf Harbo: Mine erfaringer med alkohol, som socialpolitisk problem Frokostbuffet Udflugt til Sundhedsmesse i Aars Messecenter Eftermiddagskaffe og hjemrejse Der kan ske justeringer af programmet I håb om mange deltagere, er det besluttet, at prisen for deltagelse i år kun skal være 300 kr. Dette dækker hele programmet inkl. overnatning fra frokost lørdag d. 24. oktober kl.: 12.00 til eftermiddagskaffe søndag d. 25. oktober kl.: 15.00. Efterårs kursusset er åben for alle medlemmer såvel som støttemedlemmer, og vi håber, at så mange som muligt deltager for at være med til at lægge planer for foreningens fremtid. Tilmelding til kontoret senest onsdag d. 1. oktober. Adresse som sædvanlig: Danmarks Afholdsforenings kontor, Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup. Tlf. 65 95 55 72. E- mail: KONTOR@danmarks-afholdsforening.dk Jens Jacob Øster: Erindringer fra min afholds familie Ulla Rothe: Min far skuespilleren Bendt Rothe Ulf Harbo Alkohol, som socialpolitisk problem

SIDE 8 AGITATOREN AUGUST 2015 Årsmødet 2015 på Feriecenter Slettestrand Landsformand T. Nørgaard oplæste bl.a. en længere og velskreven beretning om, hvad der var sket siden årsmødet i Hvalpsund i 2014. Den obligatoriske rækkefølge af DAGSORDNEN blev selvfølgelig fulgt, bl.a. regnskab/status for 2014, indkomne forslag, arbejdsprogram frem til årsmødet 2016. Tid og sted for kommende årsmøde 18.-19./6. 2016 evt. Bogense. Så kom dagen den 20. juni 2015, dagen vi alle havde set frem til. Biler fra nær og fjern ankom i rette tid til Feriecenteret. Feriecenter Slettestrand ligger nær ved det dejlige Vesterhav. Vejret var godt, humøret ligeledes, og vi fik hilst hjerteligt på hinanden. Klokken var næsten 12.00 og sulten stod for døren ind til frokostbuffeten. Meget veldækkede borde, med et væld af lækre anretninger, som man umuligt kunne komme helt igennem for de fleste af os. Efter frokosten var der HB- møde samt indkvartering. Dejlige værelser, hvor de fleste var indrettet handicapvenlige, alt var i skønneste orden, både med hensyn til inventaret og den vigtige rengøring. Efter en dejlig eftermiddagskaffe kl. 15.00 igen med mængder af lækre indtagelser, fortsatte forhandlingerne med flere mindre, men gode indlæg. Ægteparret JORUNN og HÅKON HOLSEN fra Norsk Afholdsforening fortalte en rigtig god beretning om deres forhold til alkoholen og reglerne/lovene, i Norge, hvor man som medlem ikke må byde sine medmennesker alkohol modsat her i Danmarks Afholdsforening. Kl. 13.30 blev der budt velkommen af landsformand Torsten Nørgaard. Ved åbningsmødet fremsatte landsformanden Torsten Nørgaard følgende alkoholpolitiske betragtninger: I årene fremover vil behovet for arbejdskraft i Danmark stige, da afgangen til pension vil værre større, end nytilgangen af unge. Blandt andet på baggrund af dette må mængden af arbejdstid, der spildes pga. alkoholbetinget fravær, fysisk eller praktisk, reduceres. Næsten alle arbejdspladser forbyder i dag alkoholindtagelse, men også udenfor arbejdspladserne er det nødvendigt at trænge brugen af alkohol tilbage. Især finder vi det problematisk, at nogle kommuner tillader alkoholsalg og udskænkning på sociale cafeer. Sådanne cafeer har bla. som formål at få mennesker, der er i udkanten af arbejdsmarkedet gjort parate til at tage et arbejde. KFUMs Sociale Arbejde driver en lang række sociale cafeer landet over. De er alkoholfrie. Disse bør være et forbillede for kommunerne. Danmarks Afholdsforening finder det forkasteligt, at kommuner, der alle har udgifter til alkoholrelaterede problemer, lader sig spænde foran drikkeskikkenes vogne. Kl. 14.00 begyndte årsmødeforhandlingerne, hvor DAGSORDEN blev oplæst. Jorunn Holzen Klokken nærmede sig 18.00. Festmiddagen glimtede som stjerner i vore øjne. Forret: Laks. Hovedret: Oksekød. Dessert: Isbar ad libitum. Igen var alt virkelig godt tilberedt. Fortsætter næste side

Fortsat fra side 8 SIDE 9 AUGUST 2015 og opvokset på denne egn. En del kørte sammen med Allan og så denne skønne egn og dens seværdigheder. Der var frit valg, og en anden lille gruppe kørte til gudstjeneste i Tranum kirke, hvor sognepræst John Kristensen holdt en glimrende prædiken og salmerne sunget af en meget dygtig kirkesanger Per Iversen, uddannet på musikkonservatorium. AGITATOREN Klokken nærmede sig 18.00. Festmiddagen glimtede som stjerner i vore øjne. Forret: Laks. Hovedret: Oksekød. Dessert: Isbar ad libitum. Igen var alt virkelig godt tilberedt. Omkring kl. 20.00 var der hyggeaften. Fru Kronborg, medejer af Feriecenter Slettestrand og tidligere lærer fortalte levende om historien bag feriecentret og frem til i dag. Vandring over Svinklovene Inger Marie Kronborg Før i tiden, under tidligere ledere, var skæbnen flere gange ved at lukke dørene for centret. Efter nogle år lykkedes det familien Kronborg, børn svigerbørn, at få sat ny struktur og nye aktiviteter, bl.a Mountain Bike konkurrencer, hvor deltagerne kommer fra flere lande. En stor del af succesen skylden også at hovedparten af værelserne er handicapvenlige. I dag er der omkring 75 ansatte. Efter denne gode beretning om Feriecenter Slettestrand og lidt om egnen, var der dækket op med kaffe, småkager, snacks og æblekage. Igen manglede der intet. Udsigten fra Svinklovene Søndag den 21. juni. Godmorgen kl. er 08.00 og nu ind til den veldækkede buffet - indtil 08.45. AGITATORENS Generalforsamling. Den sædvanlige dagsorden, med formand Henning Christensen, Brønderslev Afholdsforening som ordstyrer. Formand: Margit Brandi. Bestyrelsessuppleant: Jan S. Jensen. Revisor: Leo Hansen. Revisorsuppleant: Heine B. Nielsen. Nu nærmede kl. sig 10.00 og nu er der en tur ud i det blå tilrettelagt af Allan Guldhammer, som er født og Lyngmøllen Efter frokostbufetten gik vi til stranden for at besøge Han Herred Havbåde, Slettestrand. Vi skulle her høre et foredrag i det lille, men flotte skibsværft. Han Herred Havbåde blev dannet i Lild Strand, Thorupstrand og Slettestrand i 2007. Formålet er at anvende og videre udvikle bygning og brug af havbåde på den åbne strands landingspladser samt de kulturmiljøer, der hører kystkulturen til. Foreningen restaurerer og vedligeholder havbåde af forskellig alder, størrelse og art med henblik på at bruge dem aktivt på havet og viderebringe den kundskab og erfaring i praksis, der er en forudsætning for vor kystkulturs fremtid. Fortsætter næste side

SIDE 10 AGITATOREN Foredrag om skibsbyggeri Skibsværftet på Slettestrand Tid til racerløb Efter en meget dejlig og spændende weekend, var vort sidste samvær denne gang afslutningen med kaffe/te og selvfølgelig dejlige kager. Tak for denne gang og på gensyn. Referent: Finn Albertsen, Brønderslev Afholdsforening.. AUGUST 2015

SIDE 11 AGITATOREN AUGUST 2015 Blå Kors 120 år i Danmark - fortsat fra side 5 har opløst sig selv. - Dette har jeg tidligere redegjort for i Agitatoren. Men Blå Kors i Danmark har også revet International Blå Kors med sig i faldet, idet der ikke længere kræves afholdenhed i medlemsorganisationerne. Danmarks Afholdsforenings svenske samarbejdsorganisation, Blå Bandet, er også med i Det internationale Blå Kors. Blå Bandet er stadig en afholdsorganisation. Men også der har Blå Kors i Danmark været med til at gie Fanden en lillefinger. På et tidspunkt tager han nok erfaringsmæssigt hele hånden. Er Gud med i det? Førnævnte malermester Emil Christensen i Grenaa, der 1946-1956 var formand for Grenaa Blå Kors, hævdede, at når Blå Kors gik mindre tilbage end de øvrige afholdsforeninger, så var det, fordi Gud var med det. - Når jeg besøger Emil Christensens grav på Grenaa Kirkegård, stiller jeg undertiden det spørgsmål: Hvad vil du sige til den udvikling, der er sket i Blå Kors siden 2001? Ifølge sagens natur får jeg intet svar. Blå Kors har altid haft en svag afholdsprofil Blå Kors har ikke på noget tidspunkt været en fundamentalistisk afholdsorganisation. Afholdsløftet har altid kun omfattet personlig afholdenhed. - Blå Kors første landsformand (1900-1833), sognepræst Niels Juhl, mente, at når man selv var afholdsmand, skænkede man heller ikke alkohol for sine gæster. Og det - tror jeg - holdt stik. I årenes løb har jeg været med til fester hos flere Blå Kors folk. Og de har alle holdt festen alkoholfri. Blå Kors har ikke på noget tidspunkt haft spiritusforbud på programmet. Men da hele den vestlige kulturkreds i årene omkring 1. Verdenskrig stod i spiritusforbuddets tegn, var der en del af de præster, som var Blå Kors medlemmer, der i deres kirke bøn om søndagen bad flor spiritusforbudets indførelse. Blå Kors hvide elefant udtaler sig En række navngivne personer udtaler sig kort i jubilæumshætet. Én af disse er fhv. værkfører Kaj Flemming Petersen Valby, der oplyses at være frivillig i Blå Kors Genbrug i Borgergade i København. Han udtaler: Jeg ønsker for Blå Kors og for de mennesker md alkoholproblemer, vi ønsker at hjælpe, at kommunerne lader være med at skære ned på bevillingerne til de svageste i samfundet. Vi har tidligere haft væresteder, som nu er lukkede. Jeg spurgte så de mennesker, som kom der, hvad der ville ske. De svarede: Så havner vi på bænken igen. Kaj Flemming Petersen Jeg har kendt Kaj Flemming Petersen, fra vi var unge. Når han er blevet bedt om at udtale sig, er det sandsynligvis, fordi han er den af Blå Kors nuværende medlemmer, der har længst medlemskab, idet læserne får oplyst, at han er 86 år gammel og har været medlem i 72 år. Hvilket i gammel dansk sprogbrugkaldes organisationens hvide elefant. - Kaj Flemming Petersen er 2. generation i en Blå Kors familie. Han er selv afholdsmand, men han har til et af Danmarks Afholdsforenings medlemmer fortalt, at han går ind for den nye alkoholliberale linie, da det er næsten umuligt at bevæge nutidens mennesker til at underskrive et afholdsløfte, Jeg vil dog mene, at hvis Blå Kors havde brugt lige så megen energi på at markedsføre afholdsstandpunktet, som de brugte i de første år efter 2001 til at fortælle, at Blå Kors ikke er en afholdsorganisation, så havde der været mulighed for at overbevise nogle om afholdsstandpunktets værdi. Jubilæumshæftet kan rekvireres fra Blå Kors kontor. Henning Sørensen Mindeord Fhv. konsulent i Danmarks Afholdsforening, Jørgen Byrgesen, er død 68 år gammel. Jeg har kendt familien Byrgesen hele livet. Da jeg i 1950 på foranledning af Jørgen Byrgesens mor, Lise Byrgesen, blev medlem af Danmarks Af holdsforening, fik jeg min om end ikke daglige gang så dog regelmæssige gang hos familien Byrgesen på Klostervej. I 1979 tog Jørgen Byrgesen, der var uddannet blikkenslager, sin slægts afholds traditioner op, og der var noget at leve op til. På sin mors side var han fjerde generation af afholdsfolk. Hans far var også afholdsmand, og ligeledes på fædrene side - havde hans oldefar været afholdsmand. Jørgen havde masser af ideer. Og der skete virkelig noget i Danmarks Afholdsforening i de år. - Da jeg i 1992 blev valgt til landsformand lod Jørgen mig forstå, at han kunne tænke sig at komme til at arbejde med afholdssagen og alkoholproblemer på fuld tid. Via dem jeg kendte på Christiansborg, lykkedes det at skaffe midler til at ansætte Jørgen på fuld tid som konsulent. I de følgende år kom Danmarks Afholdsforening ind i en dynamisk udvikling. I 2001 ønskede Jørgen at prøve nye udfordringer. Han blev ansat i afholdsorganisationen, IOGT, hvor Jørgen lod sig vælge som næstformand, da han gik på efterløn. Jeg har mistet en god ven i Jørgen Byrgesen, og jeg ville gerne have fulgt ham det sidste stykke vej Men et trafikuheld bevirker, at jeg en tid endnu er bundet til seng og stol. Når jeg igen er så rask, som en 83 årig nu kan blive, vil jeg besøge Jørgens grav. Og så længe, jeg lever, vil jeg ære hans minde. Henning Sørensen

SIDE 12 AGITATOREN AUGUST 2015 AGITATOREN s debatsider og læserbreve Var Hans Larsen-Ledet blevet genvalgt i 1990, hvis han var forblevet afholdsmand? Hans Larsen-Ledet (1921-2006) var søn af gårdejer Christian Larsen-Ledet og fru Magda, Overgaard ved Løkken. Begge ægtefæller var ivrige medlemmer af Danmarks Afholdsforening. Og da Hans i 1935 blev konfirmeret, indmeldte han sig også i Danmarks Afholdsforening, hvor han efterhånden blev betroet flere tillidsposter. Bl.a. i den daværende ungdomsafdeling. Han fik en grundig landbrugsuddannelse og flere ledende poster i De Danske Husmandsforeninger, hvor han i flere år var formand. - Midt i 1970erne udmeldte han sig af Danmarks Afholdsforening. Hvilket især var en skuffelse for Danmarks Afholdsforenings landsformand (1970-1980), typograf Kaj Rasmussen, Aarhus. - I 1981 blev Hans Larsen-Ledet valgt i folketinget for Det Radikale Venstre, der havde opstillet ham i Aars kredsen i det daværende Aalborg Amt. Lørdag d. 20. juni i år kørte Ulla Helweg Rothe samt Ellen og jeg med Danmarks Afholdsforenings formandspar, Britta og Torsten Nørgaard, gennem Himmerland til Danmarks Afholdsforenings årsmøde på Slettestrand. To dage før havde der været folketingsvalg. Der hang endnu mange valgplakater langs landevejen. Bl.a. for Det Radikale Venstres leder, Marianne Jelved, der havde opnået genvalg. Dette fik mig til at erindre en begivenhed, der optog sindene meget omkring folketingsvalget i 1990. Marianne Jelved var opstillet for sit parti i Aalborg Amt. Hvilket efter de flestes opfattelse ville medføre Hans Larsen- Ledets fald. Noget, mange i og udenfor DRV fandt tarveligt. I god tid før valget skrev jeg en artikel, som jeg havde i bl.a. dagbladene i Nordjylland, (dem var der flere af dengang.) hvori jeg gjorde det synspunkt gældende, at hvis Hans Larsen-Ledet havde fortsat som afholdsmand, kunne radikale afholdsfolk (dem var der også flere af dengang.) muligvis have sikret Hans Larsen-Ledets genvalg. Jeg henviste bl.a. til det historiske radikale afholdsmandat i Ribe Amt. Min artikel var skrevet i så god tid, at Hans Larsen-Ledet kunne have nået at skifte spor endnu en gang. Det gjorde han ikke. Han faldt ved valget. - Et par uger efter valget modtog jeg et meget venligt brev fra Hans Larsen- Ledet, hvori han takkede for min interesse for hans liv og virke. Men hans liv havde udviklet sig sådan, at han af personlige grunde ikke mere så sig i stand til at være afholdsmand. Men han havde dyb respekt for Danmarks Afholdsforening. Få uger før red. Lars Larsen-Ledets død i 1958 meddelte rådmand - senere borgmester i Aarhus, Bernhard Jensen (S), at han havde meldt sig ud af afholdsorganisationen, IOGT, hvor han havde været medlem siden barndommen, da han som politiker nødvendigvis - måtte udskænke alkohol for byens gæster. Bernhard Jensen var uddannet som journalist på Afholdsdagbladet hos Lars Larsen-Ledet. Bernhard Jensens udmeldelse fik hans læremester til at skrive sin sidste artikel, der under overskriften i de finere kredse sarkastisk tog rådmandens udmeldelse underbehandling. Indlægget blev bragt blandt andet i Jyllands Posten og i Afholdsdagbladets efterfølger, månedsbladets Afholdsbladet, som indtil det gik ind i 1964 - blev redigeret af Lars Larsen-Ledets svigersøn, provst Steen Christiansen, Gram, der hele sit liv var medlem af IOGT. - Hvis Lars Larsen-Ledet havde oplevet, at hans nevø forlod afholdsbevægelsen og afholdsstandpunktet, havde han sikkert også i den anledning fremsat særdeles ironiske betragtninger. Henning Sørensen Om tre krus I mange år drak jeg hver dag the af et krus med en tegning af Missionshotellet Vildsund Strand. Da dette I fik spiritusbevilling, smagte teen pludselig modbydelig., så forærede jeg kruset bort. Kort tid efter havde Danmarks Afholdsforening som så ofte før og senere hovedbestyrelsesmøde på Fredericia Sømandshjem. Jeg købte der et krus med et billede af det udmærkede og selvsagt alkoholfrie sømandshjem. Da sømandshjemmet blev solgt og fik spiritusbevilling, tabte jeg kruset med dets motiv på gulvet, hvor det gik itu. Jorun Skistad Holzen Ved Danmarks Afholdsforenings årsmøde på Slettestrand i år overrakte formanden for Det Norske Totalafholdsselskab, Jorunn Skistad Holsen, til Danmarks Afholdsforenings formand, Torsten Nørgaard, en æske med krus med en tegning af vores norske søsterorganisations smukke bomærke. - Til min store glæde forærede min kære efterfølger som Danmarks Afholdsforenings landsformand mig et af disse krus. Jeg er overbevist om, at den ideologi, som dette krus udtrykker, bliver fastholdt, i hvert fald til jeg har drukket den sidste kop the. Henning Sørensen Grafisk Produktion af enhver art... Du er ikke én i flokken Grefta Tryk A/S Markedsgade 41 8500 Grenaa Tlf. 8632 2922 grefta@grefta.dk

SIDE 13 AGITATOREN AUGUST 2015 Referater fra Årsmødet på Slettestrand 2015 Generalforsamling og Årsmøde på Feriecenter Slettestrand. 20. juni 2015. Mødet åbnedes med fællessang: Jylland mellem tvende have. Hvor efter Formand Torsten Nørgård bød alle velkommen. 1. Oplæsning af repræsentantskabsliste. 2. Valg af dirigent, valgt Henning Christensen og referent, valgt Leif Jensen. 3. Forretningsorden godkendes. 4. Hovedbestyrelsens beretning ved formand Torsten Nørgård Henning Sørensen takker for beretningen og beder deltagerne skrive på en hilsen til Kristian Kristiansen og en til Jens Peter Lauge som begge ikke kunne være til stede i dag. Henning Sørensen havde også en lille historie om et afholdsmøde i Lemvig i 1930. Det var kommet frem at kaffe, the og sodavand var til skade for mave, tarm og nerver baner, hvorefter der kun blev serveret mælk til dette møde. 5. Regnskabet blev gennemgået ved Henning Christensen og godkendt. 6. Der vat ikke indkomne forslag. 7. Ulla Rothe havde et forslag om besøg på en cafe for nydanskere i Grenå, for derved at gøre opmærksom på DAF arbejde, Henning Sørensen og Ulla Rothe vil tage sig af dette. Torsten Nørgård mente også at man kunne invitere nydanskere til møde og foredrag. Ulla Rothe vil forsøge sig med besøg på Røde Kors centre. Efterårskursus vil foregå i omegnen af Års. Der er på nuværende 2 foredragsholdere, men programmet er ikke færdig udarbejdet i nu. 24 okt. Vil der være sundheds messe i Års hvor DAF vil være til stede med en stand. Benny søger frivillige. 8.Kontingent 180 kr. pr. år vedtaget. 9.Budget 2016 fremlagt ved Henning Christensen. Det gav ikke anledning til bemærkninger. 10.Valg til hovedbestyrelse. Hovedkasserer Henning Christensen. genvalgt for 2 år Bestyrelsesmedlem Benny Finderup. genvalgt for 2 år. Til suppleant blev foreslået Kurt Madsen, Jan S Jensen og Ulla Rothe, da der kun var 2 på valg skulle der stemmes. Der kunne afgives 12 stemmer. Til 1. suppleant var stemme optællingen således: Kurt Madsen 5 stemmer Jan S Jensen 3 stemmer Ulla Rothe 4 stemmer Kurt Madsen valgt Til 2. suppleant var stemmeoptællingen således: Jan S. Jensen 7 stemmer Ulla Rothe 4 stemmer Ugyldig 1 stemmer. Jan S Jensen valgt 11. Næste Årsmøde i 2016 vil blive nær Bogense på Fyn Mødet vil blive afholdt 18-19 juni 2016. 12. Ang. 10 i vedtægterne som omhandler foreningens ophør. Hvad skal der blive af evt. midler, hvis foreningen bliver nedlagt. Der var bred enighed om at pengene bør blive i Danmark og ikke gå til søster organisationer i Norge eller Sverige Sonja Hald kom med forslag om at oprette en fond til støtte for udsatte børn. Henning Sørensen mente at pengene burde gå til Frelsens Hær, da de stadig har afholdsløfte. Bodil Nielsen mente at man kunne udbygge det sociale arbejde i Blå Kors, som hun havde oplevet i Kristiansund. Finn Albertsen spurgte hvor mange medlemmer der er i Total Afholds Foreningen i Norge. Hvis midlerne skulle gå til en forening med total afholds løfte Jorunn Holsen kunne meddele at der på nuværende ca. er 2000 medlemmer, men de er også i tilbagegang. Blå Bandet i Sverige var også nævnt, men man var ikke klar over hvordan det var med afholdsløftet. Leif Jensen nævnte Tempel Ridder Ordenen som en mulig modtager af midler fra DAF Brøderne afgiver afholds løfte ved optagelsen i logen. Der står også i lovene at man vil støtte ædrulighedsarbejdet i Danmark. Henning Sørensen havde inden afslutningen en lille historie, som knyttede sig til Slettestrand. Han havde fundet et gammelt notat i et manuskript til en bog. Det kom frem at der var begået et mord i Slettestrand og Larsen Ledet, der var journalist ved Vendsyssels Tidende fra 1897 til 1901, skulle tage sig af sagen i redaktørens fravær. Mordet blev omtalt i flere landsdækkende aviser. Da redaktøren vendte tilbage opdagede han at der ikke var skrevet om mordet i Vendsyssel Tidende hvorefter han straks kontaktede Larsen Ledet for at få en forklaring. Larsen Ledet kunne meddele redaktøren - Fortsætter næste side

Fortsat fra side 13 SIDE 14 AGITATOREN AUGUST 2015 at der ikke var noget mord i Slettestrand, redaktøren beordrede Larsen Ledet om straks at gå i gang med en artikel om mordet. En time senere kunne Larsen Ledet meddele redaktøren at den myrdede fra Slettestrand var i telefonen og gerne vil afkræfte at han var myrdet. Larsen Ledet fik ved den lejlighed en lønstigning på 3,30 kr. om måneden, for at vise at Vendsyssels Tidende var til at stole på, modsat landets andre aviser. Afslutning ved Formand Torsten Nørgård. AGITATOREN s Genralforsomling Foreningen Agitatoren 1. Ordstyrer Henning Christensen, referent Leif Jensen 2. Generalforsamlingen og dagsorden blev godkendt 3. Da de fleste af punkterne i beretningen var fremlagt i DAF s møde dagen forinden, nøjedes formanden Margit Brandi med at oplyse at der sidste år blev valgt ny forretningsfører, Leif Jensen og at Benny Finderup er redaktør. Ridder Templet SKT. Budolfus har tegnet kollektiv abonnement. 4. Forretningsfører Leif Jensen fremlagde et delvis færdigt regnskab. Det havde ikke været muligt at færdiggøre regnskabet pga. nogle manglende dokumenter fra Nykredit, det er ikke helt på plads med fuldmagter til den nye forretningsfører. Margit undersøger i samarbejde med Leif, hvordan det kan løses. Leif ville undersøge om der kunne spares noget ved at ændre bladstørrelsen fra A4 til A5. 5. Der var ingen indkomne forslag. 6. Der er ingen ændring i kontingent og abonnement. 7. Der blev ikke fremlagt budget. 8. Valg: Formand Margit Brandi Genvalg Bestyrelses suppleant Jan S Jensen Genvalg Revisor Allan g Nielsen Nyvalg Revisorsuppleant Sigrid Christensen Nyvalg 9. Der var en del indlæg ang. bladets fremtid. Benny mente at man kunne sende bladet som nyhedsbrev eller som mail i PDF format, dette ville være i farver. Henning Sørensen mente at bladet ikke skulle laves i farver, da det ville virke for poppet, Agitatoren er et seriøst blad og kan sagtens komme frem med budskabet, i en sort hvid udgave. Det blev foreslået at sætte antallet af blade ned til 4 stk. om året mod 6 stk. som det er nu, Henning Sørensen kunne tilføje at der i 1959 udkom et blad hver anden uge. Før i tiden abonnerede IOGT også på bladet og forkvinden i IOGT er blevet spurgt om det kunne tænkes at de ville det igen, der er ikke blevet svaret. Finn Albertsen syntes bladet skulle udgives i farver for bedre at kunne fange unges opmærksomhed, blikfanget mangler konkluderede han. Man blev enige om at Benny vil lave et forsøgs nummer i farver. Det er lagt over til bestyrelsen at beslutte om bladet evt. skal udkomme i farver. Allan G Nielsen havde denne kommentar til debatten, mit barnebarn spurgte mig om farverne ikke var opfundet, da han var dreng, barnebarnet havde set ham på et sort hvidt billede. Hvordan får vi flere til at interessere sig for blade? Det må være igennem digitale medier, da mange unge mennesker ikke læser aviser og blade, men kun hvad der er på nettet, mente Sonja Hald. Det er blandt andet ikke længere muligt at sælge annoncer til Sømandshjem, de vil ikke have en annonce i bladet selv om den er gratis, det må give stof til eftertanke. 10. Herefter var den en livlig debat, som nok burde have været holdt under DAF møde dagen forinden, ang. hvordan man bedre i DAF kan gøre opmærksom på sig selv. Alle var enige om at det bør ske gennem internettet, da der de senere år kun er kommet henvendelser denne vej, dog vil Henning Christensen undersøge hvad en annonce koster i lokal blade på landsplan. Herefter takkede formanden for deltagelsen i mødet og hævede der med mødet. Afholds- og Højskolehotellet i København ApS Nybrogade 22. 1203 København K Tlf. 43 63 26 54 Nu er det gået for langt! Alkoholreklamer skal stoppes ved døren Markedsdomstolen åbnede i maj for, at alkoholreklamer nu kan havne direkte hjemme i postkassen. Dommen viser, hvor nødvendigt det er, at alkoholreklamer og markedsføring af alkohol stoppes. Som privatperson kan du på din brevsprække og postkasse kan sætte mærkater, som stopper alkoholreklamer. I Sverige har de desuden en Folknykterhetsdag. En årlig ædruelighedsdag. Min kommentar: a. vedrørende. en årlig ædruelighedsdag har Henning Sørensen for nylig foreslået Alternativet at indføre en alkoholfri dag. Som afholdsfolk kunne vi måske tage det første skridt og vise vejen i stedet for at vente på ubestemt tid? b. En mærkat på postkassen er en glimrende ide. Den kan dog ikke stoppe de reklamer, der fremsendes i adresserede omslag. - Derudover har jeg længe brugt et slogan, som jeg har lånt af d. red. Lars Larsen-Ledet: Alkohol i blodet er hul i hovedet. Jeg har for nylig fået lavet et lille stempel, hvor der står: Alkohol i blodet = hul i ho det. Fakta er jo, at alkohol er årsag til både skrumpelever og Alzheimers (skrumpehjerne). Ved skrumpelever skrumper immunforsvaret, indtil patienten ikke længere er i stand til at leve. Ved Alzheimers skrumper hjernen, så patienten trinvis invalideres. Jens Peter Lauge Giversen

SIDE 15 AGITATOREN AUGUST 2015 Oplysninger / arrangementer m.m. Brønderslev Afholdsforening September 2015 uge 40 Fælles arrangement afholdes i Aalborg Nærmere info sendes til Lokalsfdelingerne Oktober 2015 Lørdag den 24 og Søndag den 25 oktober Danmarks Afholdsforenings Årskursus Se programmet side 7, her i bladet Nærmere info sendes til lokalforeningerne Viborg Afholdsforening September 2015 uge 40 Fælles arrangement afholdes i Aalborg Nærmere info sendes til Lokalsfdelingerne Oktober 2015 Lørdag den 24 og Søndag den 25 oktober Danmarks Afholdsforenings Årskursus Se programmet side 7, her i bladet Nærmere info sendes til lokalforeningerne ALKOHOL RÅDGIVNING Gratis PC- og IT- undervisning for absolutte begyndere Danmarks Afholdsforening tilbyder gratis, anonym alkoholrådgivning. Kunne det være noget for dig eller din familie? Så, kontakt èn af vore alkoholrådgivere. Vi er startet igen den 1. oktober 2015 Nye kursister er velkomne Alle kan deltage, vi starter fra bunden Vi sørger også for at få det sociale med, så vi får nogle gode timer. Har du selv en PC (bærbar), er du meget velkommen til at anvende denne ved undervisningen. Ulla Rothe Grenå 41 28 12 03 u.h.rothe@gmail.com Jan S. Jensen Hjørring 29 86 09 31 jan-s-jensen@mail.dk Jens P. Lauge Giversen Sønderborg 23 29 36 87 jpgiversen@gmail.com Benny Finderup Viborg 51 34 47 11 bennyfinderup@gmail.com Der serveres gratis kaffe/the ved undervisningen. Materialeudgift på ca. 100 kr. må påregnes. Sted: Viborg Afholdsforening Toldbodgade 10, st. tv. 8800 Viborg Hver anden torsdag fra kl. 19.00 til 22.00 Underviser/tilmelding/kontakt: Uge 40-2015 (Alkoholfri uge) I lighed med tidligere år vil Danmarks Afholdsforening i forbindelse med sundhedsstyrelsens kampagne Alkoholfri uge i uge 40 afholde et arrangement/foredrag. Kampagnen vil i år være rettet mod voksne mænd 45+. Arrangementet vil i år blive afholdt i Aalborg. Foreningerne i Brønderslev og Viborg vil i fælleskab stå for afviklingen af arrangementet. Nærmere information og program vil senere blive udsendt til afdelingerne eller kan rekvireres hos Jan S. Jensen eller Benny Finderup. Benny Finderup. Tlf. 5134 4711 bennyfinderup@gmail.com Tilmeldning er nødvendigt

SIDE 16 AGITATOREN AUGUST 2015 Returneres ved varig adresseændring Afsender: Foreningen Agitatoren Blokhusvej 30, 9400 Pandrup Danmarks Afholdsforenings Hovedbestyrelse ÆRESMEDLEM Henning Sørensen Villa Pax Irisvej 17, 8500 Grenaa Tlf. og fax: 86 32 16 79. Mobil: 21 62 84 70 LANDSFORMAND Torsten Nørgaard Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 74 17 41 E-mail: tn@danmarks-afholdsforening.dk HOVEDKASSERER Henning Christensen Aalborgvej 442, st. th., 9352 Dybvad Tlf: 98 86 40 18. - Mobil: 20 73 40 18 E-mail: hc@danmarks-afholdsforening.dk Nordjyske Bank: Reg. nr. 7423 kontonr. 1 022 307 NÆSTFORMAND Benny Finderup Toldbodgade 10, 1.th. 8800 Viborg Mobil: 51 34 47 11 E-mail: bj@danmarks-afholdsforening.dk BESTYRELSESMEDLEM Margit Brandi Herredsvej 44, Nyrup 9600 Års Tlf. og fax: 98 65 81 68. Mobil: 26 24 82 68 E-mail: mb@danmarks-afholdsforening.dk BESTYRELSESMEDLEM Kristian Kristiansen 5250 Odense V E-mail: kk@danmarks-afholdsforening.dk HOVEDKONTOR Britta A. Nørgaard Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 25 52 79 E-mail: kontor@danmarks-afholdsforening.dk www.danmarks-afholdsforening.dk IOGT Viborg og Viborg Afholdsforening tilbyder anonym og gratis rådgivning til familier og enkeltpersoner, hvor alkohol er blevet et problem Vi er her for at hjælpe og guide dig og dine nærmeste til bedre livskvalitet og en sundere livsstil. Tilbuddet gælder alle som ønsker en bedre livsstil, uanset om du er pårørende eller aktiv. Vi ser dine muligheder i stedet for begrænsninger. Åbningstider: Mandag: kl. 14.00-17.00 Onsdag: kl. 13.00-16.00 Toldbodgade 10, st. tv. 8800 Viborg email: viborg@iogt.dk Benny: telefon 51 34 47 11 Kære læsere, medlemmer og alle andre intresserede I opfordres jer hermed til at sende mig jeres mail adresse. Det vil give mig mulighed for at sende jer nyhedsbreve og AGITATOREN Benny Finderup agitatoren@gmail.com F o r b e h o l d t P o s t v æ s e n e t