Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Relaterede dokumenter
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

STRATEGI FOR MUDP

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Klimakonference. -

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Bæredygtige byer -Hvordan?

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

Næste skridt DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

LIVEABLE CITIES ENERGY ACADEMY

Stiftende generalforsamling for NBE NordDanmark Ålborg 3 december 2014 Indlæg v/niels Due Jensen, Fondsbestyrelsesformand

UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Velkommen til Gå-hjem-møde

Erhvervspotentialer i energibranchen

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Nye løsninger for fremtidens byer

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

GG strategi 17. august Forord

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Doing good by doing well Lise Kingo Koncerndirektør Novo Nordisk

LÆRERMATERIALER GRØNNE LØSNINGER

Introduktion til de nye EU programmer

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Danmarks grønne fremtid

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Redskaber til den bæredygtige by

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

Orientering om forslag til Mobilitet 2040

Klimastrategi Politiske målsætninger

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Henrik Schramm Rasmussen. Fra Filantropi Til Forretning

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Grønt Flag inspirationsdag Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Energiscenarier for 2030

11. møde i Trængselskommissionen. 17. april 2013

VELKOMST VED FRI'S FORMAND CARSTEN TOFT BOESEN

Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Henriette Berggreen Københavns Kommune

2015-målene og beyond 2015

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

FN s Verdensmål - Hvad betyder de for virksomhederne?

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn

UNIK PROFIL Overordnet set funderer min profil på tre elementer: design, formidling og designpolitik.

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Transkript:

Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE

Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Bæredygtighed på den nationale og internationale nationale politiske dagsorden siden 1980 erne Regeringsgrundlaget (2011): Danmark skal være et godt og effektivt samfund. Et samfund som bruger både de menneskelige og naturens ressourcer på en bæredygtig og konkurrencedygtig måde. Derfor vil regeringens vækstinitiativer og økonomiske politik gå hånd i hånd med en langsigtet og omfattende grøn omstilling af Danmark Den tidligere regering (2009): Vækst med omtanke - Regeringens strategi for bæredygtig udvikling : Nøglen til bæredygtig vækst og udvikling ligger i omtanken for de kommende generationer og indsatsen for at sikre vækst Brundtlandkommissionen /FN (1987): Bæredygtighed defineres som en udvikling, hvor opfyldelsen af nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov og suppleres med krav om, at alle skal have deres basale behov opfyldt.

Bæredygtighedens tre erkendte sfærer Bæredygtig: -bymiljø og byggeri -Mobilitet -produktion -økonomisk udvikling -handel-import-eksport -social udvikling -? Miljø Naturlig ressourcebrug, miljøledelse, forureningskontrol (Luft, vand, land, affald) Social Levestandard, Uddannelse Civilsamfund Lige muligheder Bæredygtighed Økonomisk Vækst og profit Besparelser Forskning/udvikling

De store udfordringer bæredygtighed skal håndtere fra Brundtlandkommissionen til i dag Klimaforandringer Ekstremt vejr, landbrugog fødevarekriser... Ressourcemangel Vand, olie, mineraler, arealer, finansiering energiforsyning Økonomiske skift Vækst i BRIK, Stagnation i Vesten Erhvervsskift Konflikter Nationale, lokale og etniske, pgra. sociale forandringer og ressourcemangel Livsstilsforandringer Bæredygtige produkter Bæredygtige byer Etik Befolkningsvækst Aldrende og statisk i Vesten forsat vækst i u-lande Urbanisering og affolkning Yderområder

FRA GLOBAL TIL LOKAL FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHEDENS UDFORDRINGER 5 MINUTTERS BUD PÅ SAMMENHÆNGE OG LOKALE VARIATIONER V/TORBEN FRØLICH

De seks udfordringer i dansk sammenhæng Klimaforandringer Ressourcemangel Befolknings - vækst Livsstilsforandringer Økonomiskeskift Konflikter

De seks udfordringer i dansk sammenhæng Klimaforandringer Regnvandshåndtering Kystsikring Hudkræftbekæmpelse Befolknings - vækst Fattigdomsflygtninge Uddannelsesbehov Urbanisering Økonomiske skift Tab af konkurrenceevne Ny arbejdsfordeling Relativ, dansk fattigdom

De seks udfordringer i dansk sammenhæng Ressourcemangel Nye energiformer Nye materialer Kildesortering/genanvendelse Livsstilsforandringer Konflikter Livsstilssygdomme Økologi Etisk krav Flygtninge fra verdens konfliktzoner Fortsættelse af globale konflikter i DK

DEL 2 TILGANGE TIL BÆREDYGTIGHED OG FONDENES KONKRETE ROLLER - EKSEMPLER PÅ STRATEGIER OG VÆRKTØJER

Bæredygtighed i byudvikling mange elementer Kilde: Realdania By: Bæredygtighedsværktøjet

Bæredygtighed i et livscyklusperspektiv

Bæredygtighed - minimumskrav til projekter Kilde: Lokale og Anlægsfonden, 2012

Det brede bæredygtighedsbegreb integreret

Prioriterede krav og anbefalinger

Andre tilgange til bæredygtighed

Certificering og mærkningsordninger som tilgang

Realitet - bæredygtighed Bæredygtighedsmatricen: Opfattelsen af de 100 største virksomheder og deres bæredygtighedsresultater Indikatorer: Miljø Social Ledelse Udfordrere Fx. Deutche Bank, BP, L oreal, UPS, BT, o.a. Ledere Novo Nordisk, Nokia, IBM, BMW, Walt Disney, ABB, o.a. Amazon, McDonalds, Heineken, Walmart, Adidas, Michelin, o.a. Google, Visa, Honda, Apple, Toyta, Boing,, Starbucks, o.a. Efternølere Promotorer Opfattet - bæredygtighed Kilde: Sustainability leadership report - Measuring perception vs. reality 2011 INAUGURAL STUDYCOVERING 100 GLOBAL CORPORATIONS

Bæredygtighed som international tilgang eksempel : The Bill & Melinda Gates Foundation

HVAD GØR FONDENE KONKRET? 10 MINUTTER OM KONKRETE STRATEGIER OG TILGANGE PÅ FONDS- OG PROJEKTNIVEAU V/TORBEN FRØLICH

Hvad støtter fondene? Forskning Udvikling Projekter Evaluering Formidling

Fondsstøtten Forskning Grundforskning Fokusområder Udvikling Processer Materialer Metoder Projekter Forsøg Drift Byggerier

Hvilke fondsovervejelser Hvilken rolle ønsker vi selv? Er vi begrænset af geografi eller fundats? Profilering: Fondene selv og/eller projekterne? Hvor langt trækker vores ansvar?

Hvilke redskaber er der i værktøjskasser Proaktiv eller reaktiv? Krav eller incitamenter? Forskning og udvikling? Eksperimenter? Formidling? Samarbejder?

DEL 3: TRE SPØRGSMÅL TIL DEBAT 1) ALLE HAR FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED HVORDAN SKAL FONDENE GØRE DET? 2) HVOR ER HULLERNE I FONDENES PRIORITERINGER I FORHOLD TIL AT UDVIKLE BÆREDYGTIGHED? 3) SAMARBEJDE MED ANDRE OM BÆREDYGTIGHED?

Torben Bundgaard Vad tva@damvad.com T + 45 2444 7554 DAMVAD Badstuestræde 20 1209 København K Denmark

En laaaaaaang og forsat referenceramme 1983: FN nedsætter Verdens Kommission for Miljø og Udvikling, med den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand. 1987: Brundtlandrapporten Our Common Future leveres til FN s generalforsamling 1993: Verdenstopmøde i Rio de Janeiro og målsætning i EUtraktaten (Maastricht) 1995: Dansk åbningskonference for FN s 10 årsprogram for uddannelse for bæredygtig udvikling. 1997: Agenda 21 og opfordring til alle lande om senest i 2002 at udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling. 1998: NMR vedtager en deklaration om bæredygtig udvikling i Norden

En laaaaaaang og forsat referenceramme 2000: EU vedtager Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, som udgør den social og økonomiske dimension af bæredygtig udvikling 2001: Regering (SR) offentliggør den første danske strategi for bæredygtig udvikling med titlen Udvikling med omtanke fælles ansvar. Heri indgår et sæt indikatorer for bæredygtig udvikling 2002: Regeringen (VK) udgiver en ny national strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid udvikling i balance 2007: Miljøminister Connie Hedegaard udsender debatoplægget Grønt ansvar 2012: Rio+20: United Nations Conference on Sustainable Development 2013: EFC: Sustainable Cities Foundations and Urban Future