The End of Suburbia: Oil Depletion and the Collapse af the American Dream Indledning Denamerikanske dokumentarfilm "The End of Suburbia" (78 min.) har et ganske klart formål: at overbevise seerne om det fuldstændigt uholdbare i den ekstremt energi- og ressourceforbrugende livsstil i US~ ikke mindst som den udfolder sig i de amerikanske forstadskvarterer hvor i dag over halvdelen af den amerikanske befolkning bor. Den gør det først og fremmest ved at rette opmærksomheden imod det enorme olieforbrug der knytter sig til den amerikanske livsstil (bl.a. pågrund af privatbilismen) sammenholdt med det forhold at den globale olieproduktion måforventes at toppe om ganske få år for derefter at falde med et par procent omåret med deraf følgende vidtrækkende konsekvenser. Selvom de oplysninger der gives i filmen i og for sig er korrekte er filmen ikke en helt neutral fremstilling for så vidt som den undlader at komme ind påde alternative oplysninger/påstande om størrelsen af de globale olieressourcer/oliereserver som trods alt også foreligger og som jeg skal vende tilbage til senere. FiImenhar tre hovedtemaer: 1. En redegørelse for de amerikanske forstadskvarterers historiske udvikling fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag belyst med filmklip af forskellig art. 2. Enredegørelse for hvorfor den globale produktion af konventionel olie må antages at toppe om få år og hvilke alvorlige konsevenser dette vil få belyst ved interviews med en række eksperter og med klip fra to konferencer om ojliensudtømning fra 2003. 3. En diskussion af handlemuligheder for den enkelte og samfundet. Industrisamfundets uhyre kompleksitet udelukker den enkelte fra at have mere end et ret overfladisk kendskab til de fleste af industrisamfundets specialfunktioner. Der skal derfor i det følgende søges givet nogle grundlæggende oplysninger om olie med specielt henblik på oliens udtømning og vurderingen af de globale olieressourcers og -reservers størrelse. Den nødvendige forenkling medfører dog at det ikke kan undgåes at ikke alle oplysninger er helt præcise og/eller fuldstændige. Lidt om oliens dannelse De fossile brændsler: kul olie og naturgas stammer som bekendt fra organisk materiale som er blevet begravet under sedimenter som sand eller ler og p.g.a. manglende ilttilførsel ikke er blevet nedbrudt på normal vis men i løbet af årmillioner som følge af yderligere aflejringer (fx i et floddelta) er blevet ført dybere og dybere ned i undergrunden og omdannet til kul olie eller
naturgas. Medens kul forbliver på dannelsesstedet i mere eller mindre tykke lag som kan brydes med traditionel minedrift og som er forholdsvis lette at lokalisere stiller situationen sig ganske anderledes for olie og naturgas.! For det første kan olie og naturgas ikke udvindes på dannelsesstedet som befinder sig i 2-55 kilometers dybde hvor det organiske materiale p.g.a.tryk- og især varmepåvirkning er blevet omdannet til olie og naturgas. Grundet det voldsommetryk er bjergarten2 nemlig så sammentrykt at olien ikke er i stand til at flyde hen til et evt. borehul. For at olien og naturgassen kan udvindes er det derfor nødvendigt at den Uvnf. figuren) først finder vej ud i et tilgrænsende bjergartslag som har stor porøsitet og permeabilitet (en såkaldt reservoirbjergart) som tillader olien at vandre og dernæst under sin vandring støder på en uigennemtrængelig barriere en såkaldt oliefælde (eng. "trap") under eller bag hvilken den kan samlesig med gassenøverst olien i midten og vand nederst (fordelt efter vægtfylde). Fælden kan undertiden ligge flere hundrede km fra dannelsesstedet. Støder olien eller naturgassen under sin vanding(migration) ikke på en sådan barriere vil den nå op til overfladen hvor naturgassen! Påengelsk/amerikansk "(crude) oil" og "(natural) gas". "Petroleum" er en fællesbetegnelse for olie og naturgas. Benzin hedder "petrol" på engelsk henholdsvis "gasoline" eller "gas" på amerikansk. Dansk "petroleum" hedder "paraffin" eller "paraffin oil" på engelsk og "kerosene" på amerikansk. 2 Som i denne sammenhæng kaldes for en kildebjergart engelsk "source rock" jvnf. figuren hvor det er skifer. 2 forsvinder op i den blå luft medens olien dels fordamper dels omdannes til tung olie tjære eiler asfalt. For det andet var det tidligere yderst vanskeligt at lokalisere udnyttelige olie- oggasforekomster og dette gælder til dels stadigvæk trods mangefremskridt i geofysiske og geokemiskemålemetoder hvorfor det fortsat kun er gennemen afsluttende efterforskningsboring at det kanafgøres endeligt om man har gjort et (evt. givtigt) fund. Det er derfor fortsat heller ikke så ligetil at vurdere de globale olieressourcers fulde omfang. Lidt historik Før den industrielle revolution tog sin begyndelse i England i anden halvdel af 1700-tallet var menneskets brug af energikilder ret beskedent: dyrs trækkraft lidt vind- og vandkraft træ lejlighedsvis også fossile brændsler fx kul til rumopvarmning. Heri indtrådte en særdeles markant ændring med James Watt's opfindelse af dampmaskinen og allerede i år 1800 produceredes der ca. 6 millioner tons kul i Englandog 50 år senere ca. 60 millioner tons. Og i dag er det globale forbrug af fossil energi (kul olie ognaturgas tilsammen) oppe på 8 milliarder tons årligt. Dette forbrug udgjorde i år 2000 ca. 88'}'oaf det totale kommercielle energiforbrug og fordelte sig på 40'}'oolie 26'}'okul og 22'}'onaturgas. 4 z ~ I..J..J id O 1850 1675 I 200 X lo' BBLS ULTlMATE I 150X lo' BBLS ULTlMATE "" 2000 2025 2050 Ultimate United States Crude-oil Production Based on Assumed Initial Reserves ot m C!}1~ Billiona.auels-.
30 25. >- <II 15 ~ m c: ~ 10 id 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 ID US-48 D Europe D Russia D Other D M.East Heavy etc. f1jdeepwater D Polar ~ NGL I (Kilde: Association for the 5tudy of Peak OH and Gas. Newsletter No.45:2 (sept. 2004)) Og ifølge Det Internationale Energiagentur vil forbruget af fossil energi stige med 691'0 fra år 2000 til 2030 (og kuldioxidudslippet med 701'0!) For at sætte disse tal lidt i perspektiv skal det nævnes at det har taget 500 millioner år at spare den fossile energi"kapital" Op3og at vores nuværende forbrug på 8 milliarder tons svarer til af størrelsesordenen en million års opsparing et forhold så grotesk at man i den samlede officielle litteratur omkring såkaldt "bæredygtighed" lige fra Brundtland-rcipporten og Rio konferencen til samtlige rapporter lige siden fra officielt hold (EU OECD nationale myndigheder. osv.) fuldstændigt undlader at omtale det.4 Og hvis forbruget af fossil energi stiger med 701'0 frem til 3"Opsparingen" er sket med yderst forskellig hastighed i de forskellige geologiske perioder/ jvnf. betegnelsen "Kultiden" for en periode på den nordlige halvkugle hvor store områder var dækket af skovsumpe med bl.a. kæmpepadderokker der blev begravet som tørveaflejringer og senere omdannet til kul 4 Men heller ikke uden for den mere officielle litteratur støder man på ovennævnte oplysning; jeg er kun to gange i dansk litteratur været ude for en omtale af dette forhold nemlig i en "Hvem hvad hvor" for 1975 hvor det omtales at det daglige forbrug af fossil energi overstiger hvad man teoretisk set kan foresti I le sig dannet på 1.000 år og i Thorki Id Kjærgaard's disputats "Den danske revolution 1500 1800: en økohistorisk tolkning" (1991) 2030/ som Det Internationale Energiagentur regner med vil vi til den tid forbruge hvad der svarer til 1/7 millioner års opsparing hvert år! Et overforbrug der sandelig vil noget! Den højt industrialiserede verdens dybe afhængighed af fossil energi kan også illustreres med følgende tankeeksperiment nemlig hvad der ville ske hvis Vorherre med et knips af sin finger pludselig unddrog os adgangen til den- fossile energi fuldstændigt. I så fald ville vi i den "rige" verden nemlig uddø medens de fattigste lande stort set ville forblive uberørt! Om verdens olieressourcer og disses udtømning Næsten lige siden den første olieboring blev foretaget i 1859 har der været udtrykt bekymring for oliens udtømning. "United Stat es Geologicai Survey" (det amerikanske sidestykke til GEUS = Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) udtalte således i 1885 at der var yderst ringe chancer for at finde olie i Californien og United States Bureau of Mines erklærede i 1914/ at der højst var olie i USA's undergrund til 10års forbrug!5 sådanne udsagn har jævnligt været brugt til at forsøge at diskreditere nyere udsagnomoliens udtømning (fx af Bjørn Lomborg i "Verdens sande 5 Som modstykke hertil skal nævnes at der ved den 13. internationale geologiske kongres i Toronto i 1913 allerede forelå en ret nøjagtig opgørelse over de globale kuressourcer. 3
tilstand" (1998) side 112). En sådan argumentation er af rent retorisk karakter6 og fuldstændig værdiløs idet ethvert udsagn såvel om oliens fremtid somomfremtiden vedrørende andre forhold naturligvis må bygge på de til enhver tid foreliggende kendsgerninger og naturlove samt på rimelige antagelser om menneskers adfærd og deraf afledte udviklingstendenser i bl.a. samspillet mellem menneskeog natur. Medens oliens anvendelsesområde i det 19. århundrede hovedsageligt drejede sig ompetroleum til petroleumslamper (hvor den fortrængte anvendelsen af hvalolie som var blevet knap og dyr p.g.a. rovdriften på de store hvaler) medførte den fremstormende privatbilisme i USA efter Ford's lancering af den billige samlebåndsproducerede Fort T en stærk stigning i produktionen af olie og benzin (som indtil da havde været et affaldsprodukt) og som allerede nævnt også til bekymringer for hvor længe der var olie nok. Oliens egentlige sejrstogt begyndte dog først for alvor efter den anden verdenskrig hvor den ikke alene forsynede den hastigt stigende privatbilisme i USA og Europa med drivmidler menogså blev grundlaget for det industrialiserede landbrugs anvendelse af traktorer og andre landbrugsmaskiner kunstgødning pesticider ogtransporten til og fra landbruget ligesom olien delvis 6 Begrebet "Retorik" her taget i sin almindelige nedsættende betydning ikke at forveksle med sin klassiske egentlige betydning som kunsten at overbevise (ikke forføre) andre! fortrængte kullene (oliefyr i stedet for kulfyr diesellokomotiver i stedet for damplokomotiver mv.) således at den daglige olieproduktion nu ligger på godt 80 millioner tønder olie og - som allerede nævnt - i dag dækker 40':10 af det totale energiforbrug (mod kullenes 26 ':lo). Det stigende behov for olie henholdsvis olieprodukter har naturligvis medført stærkt stigende efterforskningsaktiviteter og motiveret udviklingen af mere og mere raffinerede geofysiske og geokemiske målemetoder til opsporing af oliefelter samt en rivende teknologisk udvikling med henblik påat maksimere udvindingen af den fundne olie fx gennemvandrette boringer. Denneudvikling har især accelereret i de sidste 30 år efter den første oliekrise. Parallelt hermed har opmærksomheden naturligt nok også i stigende grad rettet sig mod spørgsmålet om hvor længe olieproduktionen ville kunne fortsættes og på hvilket niveau - det være sig i et enkelt land eller på verdensplan - under hensyntagen ti I de samlede geologiske ressourcer af olie i det pågældende land eller på Jorden som helhed. De to mest markante personer og personligheder vedr. vurderingen af olieressourcer og disses udtømning er nok den amerikanske oliegeolog M. King Hubbert (1903-89) og den britiske oliegeolog Colin J. Campbell (f.1931). Førstnævnte beskæftigede sig allerede i 1940' erne og 1950' erne intensivt med produktionsforløbet ved udvindingen af olie det være sig fra et enkelt (større) oliefelt eller fra et helt områdes eller lands oliefelter. Ud fra disse studi- g at eapaeity 690 270 2500 1850 195-675 2000 2014 2030 Peak 210 Russia 0.3 0.4 0.9 11 2027 5.5 1974 1997 1987 1971 2O501 US-48 65 43 645 80 2006 23 958 2005 5O557 3.6 2.8 17 1.8 1.7 Date 1850 930 39 World 81 Annual 64 Future 2500 1510 Total 06-08-04 1-2 4.7 0.9 9.1 2010 2.6 5.0 3.6 8.2 27 19 ESTIMATED 150 ME Rate Gb 2020 Gulf Other ALL - Regular 2050 Total Mb/d PRODUCTION Europe Gas Deepwater Heavy Polar Oil Gb Annual Liquid ete. Roundingl Rate TO -2100 Other End 2003 (Kilde: Association for the 5tudy af Peak Oil and Gas. Newsletter No.45:2 (sept. 2004) 4
er kom King Hubbert i 1956 til den konklusion at USA's olieproduktion som på det tidspunkt steg med 6-7% om året allerede ville toppe efter yderligere kun 13 år og bekendtgjorde dette op Sigtsvækkende resultat på en konference for olieindustrien sammeår. Trods King Hubbert's ry - bl.a. som reservoirgeolog - ville stort set ingen tro ham og man rystede i stedet på hovedet eller trak på skuldrene. Faktum er imidlertid at USA's egenproduktion af olie toppede i 1970-71 dvs. 14-15 år efter 1956 Uvnf. figuren nederst påside 2) og har været for nedadgående lige siden (bortset fra en ganske forbigående øgningaf produktionen p.g.a.oliefundene i Alaska hvor King Hubbert iøvrigt udtrykkeligt havde taget forbehold i sin prognose). Grundlæggende for KingHubbert's forudsigelse var at hans studier bl.a. havde vist ham at olieproduktionen fra et større områdes eller et helt landsoliefelter altid ville tendere til at følge en klokkeformet kurve og at kurven vi Ile toppe på pådet tidspunkt hvor ha/vde/enaf den maksimalt opnåelige olie var produceret. (Sådanne kurver har siden været kaldt Hubbert-kurver).. Hvorfor tenderer olieproduktionskurver til at blive klokkeformede? En tilnærmet forklaring er som følger. Produktionen fra en enkelt oliebrønd Uvnf. figuren øyerst til højre) vil af geologiske grunde altid være størst i begyndelsen (hvor trykket er størst i undergrunden) for derefter at falde hurtigt eller langsommere. For at opretholde engiven produktion af en vis størrelse er det derfor hele tiden nødvendigt at bore nye produktionsbrønde eller finde nye oliefelter. Når ca. halvdelen af de ialt udvindelige olieressourcer i et område eller land er produceret må produktionen derfor nødvendigvisfalde. Dennefremstilling mådog modificeres af bl.a. følgende grunde: 1) politiske indgreb som OPEC-Iandenesembargo mod USA og Holland i 1973 vil naturligvis indvirke på produktionsforløbet; 2) ved ibrugtagningen af sekundære og tertiære indvindingsmetoder som vand- eller kuldioxidinjektion vil produktionsforløbet ligeledes påvirkes uden at dette dog ændrer det principielle i sagen. Det er derfor ret uinteressant set fra forbrugernes side hvornår den sidste olie hentes op: det afgørende er hvornår produktionen begynder at falde. 1 8ARRElS OF Oll/DAY ~oooo %\ -...... ~ o o o o o o o o o o WATER o o odrive o o o o '\ Y ~ '- "DRIVE free GAS CAP \~ \ DISSOlVED" \ GAS DRIVE ~ ~~ \ O 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Reservoir drive decline curves YEARS (Norman.J. Hyne: Nantechnical guide to petroleum geology exploration drilling and produetion. 2.ed. PennWell Tulsa. 2001 side 419) Og det er derfor også ret misvisende - i hvert fald uden nærmere forklaring - når olieindustrien i fx "BP Statisticai Review of World Energy" oplyser at forholdet mellem påviste reserver og løbende årsproduktion er fx 40 og dermed antyder at der i hvert fald ikke de første 40 år vil kunne tænkes at opstå nogen olieforsyningskrise betinget. af fysisk mangel på olieressourcer. Colin Campbell begyndte i slutningen af 1980' erne ogsåat beskæftige sig med spørgs!'t'åletom de globale olieressourcers størrelse en opgave han havde fået i opdrag af det norske Oljedirektorat og senere udgav han på basis heraf sin første bog om emnet: "The Golden Century of Oil 1950-2050: the depletion of a resource" (1991). Som understreget i bogen var datagrundlaget imidlertid svagt idet olieselskaber og OPEC-Iande holder kortene tæt ind til kroppen blandt andet når det gælder oliereserverne. I midten af 1990' erne blev Campbell imidlertid ti Iknyttet Petroconsultants en uafhængig olierådgivningsvirksomhed (senere opkøbt af IHS Energy) som er indehaver af den pålideligste database over størsteparten af verdens oliefelte. Her udgavhan sammen med den franske oliegeolog Jean H. Laherrere en diger og dyr rapport til olieindustrien (pris: $32.000!): "The world's supply of oil 1930-2050" (1995) og i 1997 udgav han bogen "The coming oil crisis". Denne bog bekymrede Det Internationale Energiagentur så meget at de sendte en medarbejder til hans bopæl i 3 dage for at gennemgåhansregneark og inviterede ham til et internt møde i Paris samt citerede hans og Laherrere's resultater udførligt i "World Energy Outlook 1998". Tidligere samme år havde han og 5
Laherrere publiceret artiklen "The end of cheap oil" i Scientific American og dermed for første gang nået ud til en bredere offentlighed. I 2000 tog Selskabet for Grøn Teknologi (et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark) initiativ til afholdelsen af den første konference om oliens udtømning i Danmark som fandt sted på Christiansborg den 5. december 2000 med Colin Campbell som hovedtaleren. Umiddelbart efter påbegyndte Campbell dels udgivelsen af et månedligt nyhedsbrev dels grundlæggelsen af et internationalt videnskabeligt selskab ASPO = "Associatict1 for the Study of Peak Oil and Gas" som siden har holdt års konferencer i Uppsala (2002)Paris (2003) og Berlin (2004). ASPO's formål er 1)at vurdere omfanget af J ordens olie- og naturgasressourcer; 2) at studere disse ressourcers udtomning; 3) at øge bevidstheden om konsekvenserne for menneskeheden. Hvad er hovedbudskabet i dag? Ja endnu sidste år regnede Campbell/ ASPO med at den globale olieproduktion "først" ville toppe i 2010 men. i år er prognosen ændret to gange og har siden juli 2004 været at den globale olieproduktion allerede vil toppe i 2006. 60 50 40 :å " 30 20 10 o 1930 1950 THE GROWING GAP 1970 1990 CJ Past Discovery DFuture Discovery --- Produetion Past discovery based on ExxonMobil (2002). Revisions backdated 2010 2030 Et eksempel på de metodikker der benyttes til at vurdere olieressourcernes størrelse og hvornår olieproduktionen topper kan illustreres med ovenstående diagram. Det siger sig selv at olien må findes inden den kan produceres og at der derfor kunne tænkes at være en sammenhæng mellem hvornår fundene af nye oliekilder topper og hvornår produktionen senere topper. Fx toppede fundene af nye oliekilder i USA i begyndelsen af 1930' erne medens produktionen toppede. ca. 40 år senere. Som det fremgår af søjledelen af diagrammet foroven toppede fundene af ny olie globalt allerede i ca. 1964 og trods intensiv olieefterforskning efter den første oliekrise og avancerede eftersøgningsmetoder er der fundet mindre og mindre. 2050 Annual Produetion Scenarios with 2 Percent Growth Rates and Different Decline Methods 60... -_-". '---_. ~ -".._...USGS Estimates of Ultimate Recovery 50. I Probabllrty ro Q) ILow (95 %) >- 40.'Mean (expected value) ~ ':Hlgh (5 %) en Ultimate RecolJery 881s 2248 3.003 3896 a; t 30 'I. o-o ~ j <II. ro I: o 20 ro 2016 ' 2037 2% Growth & 2% Decline o." -- History -- Mean wl 2% Growth and 2% Decline Mean wl 2% Growth and 10 R1P Ratio Decline 2% Growth & 10 R/P Ratio Decline 10 o 1900 1925 1950 1975 2000 2025 2050 2075 2100 2125 Note: U.S. volumes were added to the USGS foreign volumes to obtain world lolais. (Kilde: United States Department af Energy. Energy Information Administration. 2000) 6
Som nævnt indledningsvist (side l) foreligger der andre vurderinger af de globale olieressourcers størrelse end dem der refereres til i "The End of Suburbia". Klart vigtigst er her United Stat es Geological Service's år 2000-vurdering som brød radikalt med de fleste seriøse vurderinger fra de forgående 40 år. Mens de fleste af disse nemlig svingede omkring 2.000 milliarder tønder olie (Campbell's tal i 1997 var 1.800 milliarder) fremkom USGS med et tal der var 50"l'o større (godt 3.000 milliarder). Som lægmand er det naturligvis umuligt at afgøre hvem der har ret "en det "interessante" er at der Uvnf. figuren nederst på forrige side) kan argumenteres.for" at det viile være en katastrofe hvis USGS har ret. I så fald ville den af Det Internationale Energiagentur forudsagte årlige stigning på knap 2"l'oi olieforbruget nemlig kunne fortsætte en rum tid endnu og vores afhængighed af olie og oliebaseret teknologi dermed blive endnu dybere for så at blive afløst af en endnu brattere opvågning i forbindelse med et endnu stejlere fald i olieproduktionen til sin tid. Jens Junghans Forskningsbibliotekar Keilstruplund 69 3460 Birkerød Tlf: 45 82 42 48 E: jens@junghans.com cand.med. Vigtig litteratur Colin J. Campbell: The coming oil crisis. Multi-Science Brentwood Essex. 1997. 210 sider Colin J. Campbell & Jean H. Laherrere: The end of cheap oil Scientific American 278:3:No.60-65 (1998). (Også med Pagineringen 78-83) Colin J. Campbell: The truth about oil and the looming energy crisis. Eagle Skibbereen. 2004. 54 sider + CD med omfattende PowerPoint præsentation Klaus IlIum: Når oliekrisen kommer Information 26 april 2001 Martin Lidegaard: Den sidste olie Berlingske Tidende 18. august 2003 Jørgen Steen Nielsen: Markedet kommer for sent til fremtiden Information 11.-12.september 2004. Interview med Klaus IlIum. Oil-based technology and economy - prospects for the future: a short introducion to basic issues and a review of oil depletion projections derived from different theories and methods. Danish Board of Technology & Society of Danish Engineers Copenhagen.2004. 103 sider Bob Williams: Debate over peak-oil issue boiling over with major implications for industry society Oil and gas journal July 14 2003:18-202224-29 STEEN Se STOFFER MOR HVAD e:r< HANSIWM Der -:J 6 G HeRf-f? OM (JR." liusf;fff.l<f&n? WHfOP-UR6NI NG8N VI L HOW6 FASf ~ 5ot.&NS VARME. OG pa PO~AR IseN 1'1~ Af SMf.l-f&! :-." r.. " )... ;_:. ~ ~: ~ ~ AF BILL WATIERSON - OG Der f<dmm6r F«A in fxr VI~ KeR~5H'VIS HAN SKAt. M6Re end 1'0 HUSe. Yff.K. NA ~AINGf-N HAR FOR f A (f M 16 OM fblap. IseN V6L-f 7