Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse



Relaterede dokumenter
Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration 2017

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning Engineering Business Administration (EBA) Forårssemester 2016

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse. Efterår 2016

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Eksamensvejledning Engineering Business Administration (EBA) Efterårssemester 2014

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Eksamensvejledning IT diplomuddannelsen

Eksamensvejledning. Den teknologiske diplomuddannelse i vedligehold Efterår 2017

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse. Forår 2017

Vejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik

Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning. Den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø Efterår 2017

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Forår 2019

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Efterår 2014

Eksamensvejledning. Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø Efterår 2018

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse Efterår VIA University College Efter- og videreuddannelse

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det

Revideret januar Rammer og kriterier for modulprøver på DIL

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Inspirationskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Forår 2017

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i Design og Business Forår 2018

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Efterår VIA University College Efter- og videreuddannelse

Rammer og kriterier for modulprøver gældende fra efteråret 2018.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Eksamensprojekt

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Store skriftlige opgaver

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i Engineering Business Administration Forår 2019

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018

Eksamensvejledning. Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse Forår 2019

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Vejledning for modulet

Fra 13-skalaen til. 7-trinsskalaen

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d

Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Administrationsbacheloruddannelsen

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen

Rammer og kriterier for modulprøver gældende fra efteråret 2016.

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Modul 14 Bachelorprojekt

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser

Temadag torsdag den 30 november 2017

Eksamensprojekt

Børne- og ungdomslitteratur

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Forår 2017

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning Efterår 2017

Transkript:

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3

Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende: Samtlige moduler afsluttes med en eksamen. Alle moduler bedømmes efter 7-trinsskalaen. Mindst 30 ECTS, herunder afgangsprojektet, skal for den enkelte studerende bedømmes med ekstern censur. Mundtlige prøver er individuelle og kan ved visse moduler finde sted på grundlag af gruppeprodukter. Hvis det skriftlige gruppeprodukt indgår i bedømmelsen, skal det tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit. Uddannelsens studieordning angiver følgende om prøver og prøveformer: De studerende skal stifte bekendtskab med flere forskellige former for bedømmelse i løbet af uddannelsen. Alle former skal kunne bringe den anvendte teori i spil med den virkelighed, som den studerende er en del af for at fastholde uddannelsens fokus på udvikling af personlig handlekompetence. Eksamensform og bedømmelse skal afspejle den kompetenceudvikling, som de enkelte moduler sigter imod. Eksamensbedømmelsen vurderer eksaminandens grad af målopfyldelse i forhold til kompetencemålene på de enkelte moduler. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i kompetencemålene for det enkelte modul, som de fremgår af studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse. 4

Overblik over eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse ved AU Herning I forlængelse af ovenstående fastlægges eksamensformerne på Diplomuddannelse i Ledelse ved AU Herning som følger: De obligatoriske moduler Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter 6 moduler à 5 ECTS point, i alt 30 ECTS-point. De obligatoriske moduler er konstituerende for uddannelsen. Med henblik på at afspejle de mål for kompetenceudvikling, som de enkelte moduler sigter imod, bedømmes de obligatoriske moduler 1 med en skriftlig eksamen, hvor den studerende fordyber sig i fagets litteratur og relaterer dette til egen praksis og personlig handlekompetence, mens de obligatoriske moduler 2 bedømmes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig synopsis, der demonstrerer fagligt overblik ift. at identificere, analysere og diskutere en relevant problemstilling i egen praksis under inddragelse af relevant litteratur. De obligatoriske moduler 1 bedømmes med intern censur, mens de obligatoriske moduler 2 bedømmes med ekstern censur. Modulnavn Skriftligt produkt Mundtlig prøve Censur (I=individuel, G=gruppe) Det personlige lederskab 1 Skriftlig refleksionsrapport, max. 8 sider Det personlige lederskab 2 Ekstern Ledelse og medarbejdere 1 Skriftlig casebaseret opgave, max. 8 sider (I eller G) Ledelse og medarbejdere 2 Skriftligt eksamensoplæg, max. 2 sider Ekstern (I eller G) Ledelse og organisation 1 Skriftlig problembaseret opgave max. 8 sider (I eller G) Ledelse og organisation 2 (I eller G) Ekstern 5

De valgfrie moduler Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende uden uddannelsesretning skal udgøre i alt 15 ECTS-point fordelt på 3 valgmoduler à 5 ECTS point. De valgfrie moduler er understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Med henblik på at afspejle de mål for kompetenceudvikling, som de enkelte moduler sigter imod, bedømmes de valgfrie moduler med en mundtlig eksamen på baggrund af et skriftligt oplæg, der tager udgangspunkt i en relevant problemstilling i egen praksis under inddragelse af relevant teori. Oplægget drøftes og uddybes ved den mundtlige eksamen. De valgfrie moduler bedømmes med intern censur. Modulnavn Skriftligt produkt Mundtlig prøve Censur (I=individuel G=gruppe) Ledelse og coaching Forandringsledelse Ledelse, kommunikation og organisation Projektledelse Strategisk ledelse Viden- og innovationsledelse Økonomisk ledelse 6

Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Samtlige obligatoriske moduler og det nødvendige antal valgfrie eller retningsspecifikke moduler skal være bestået, før den studerende kan afslutte afgangsprojektet. Alle de valgfag, den studerende har taget i løbet af uddannelsen, skal anføres på forsiden. Modulnavn Skriftligt produkt (I=individuel G=gruppe) Afgangsprojekt Afhandling, max. 60 sider (I eller G) Mundtlig prøve 60 min. mundtlig eksamen Censur Ekstern Ved gruppe-projekter udvides rammen med 20 sider pr. studerende. Antal studerende * Sidetal og typografiske enheder i opgavetekst 1 studerende Max. 60 normalsider 2 studerende Max. 80 normalsider 3 studerende Max. 100 normalsider I sideopgørelsen indgår titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt eventuelle bilag ikke. Afgangsprojektet skal være skrevet i et læsevenligt og overskueligt layout. 7

Praktiske forhold i forbindelse med de skriftlige produkter Skriftlige opgaver (refleksionsrapport, case-baseret hhv. problembaseret opgave) En skriftlig opgave formuleres som et afrundet, konkluderet, selvstændigt produkt. Den skriftlige opgave skal generelt indeholde følgende punkter: Forside Den obligatoriske forside udfyldes, underskrives og indsættes forrest i opgaven. Indholdsfortegnelse Kapiteloverskrifter og sidenumre. Indledning I indledningen tematiseres en praktisk problemstilling fra den/de studerendes konkrete erfaringsbaggrund. Problemstillingen indsnævres og afgrænses og spidsformuleres i en problemformulering. Indledningen begrunder og argumenterer for, hvorfor de valgte dele er særligt interessante, og hvorfor nogle aspekter eller delområder er valgt fra. Metode I dette afsnit beskrives og begrundes valg af undersøgelsesmetoder, litteratur, teoretiske vinkler og eventuelle empiriske tilgange i forhold til opgavens problemformulering. Endvidere præsenteres opgavens disponering. Metodeovervejelserne relaterer sig til det specifikke fagmoduls krav til undersøgelsesformer og - metoder. Afsnittet kan indeholde en afklaring af begreber, der er særligt centrale for opgaven. Analyse og diskussion I denne del af opgaven analyseres og diskuteres de teoretiske og eventuelle empiriske vinkler på opgavens problemformulering med henblik på at vurdere deres rækkevidde og forklaringskraft. Dette vurderes tillige i forhold til opgavens metodiske fremgangsmåde. Af hensyn til opgavens læsevenlighed anvendes beskrivende overskrifter i dette afsnit. Analyse og diskussion er opgavens absolut mest omfangsrige del. 8

Konklusion og perspektivering Opgavens konklusion samler op på opgavens resultater. Den udgør i sin form et svar på problemformuleringens spørgsmål. I afsnittet vurderes det, hvilke konklusioner det er muligt at uddrage af opgavens analyse og diskussion. Der skal tillige konkluderes vedrørende den metodiske fremgangsmåde. En perspektivering kan dels indeholde overvejelser over, hvilke perspektiver konklusionen kan have for praksis og dels beskrive hvilke nye problemstillinger og undersøgelsesområder, konklusionen peger hen imod. Referencer og noter Referencer i form af litteraturhenvisninger anbringes i teksten som eksempelvis (Klausen, 2009). Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten. Oplysninger hentet fra internettet dokumenteres med hjemmesidens adresse, som anføres i litteraturlisten. Noter, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten, anbringes som fodnoter eller slutnoter. Litteraturliste Litteraturlisten indeholder den litteratur, der danner grundlag for opgaven og den mundtlige fremlæggelse. Litteraturen anføres med forfatter, udgivelsesår, titel og udgivelsessted/forlag. Forfatterne opføres i alfabetisk rækkefølge. Bilag Bilag er supplerende oplysninger eller dokumentation, som er relevante for opgaven og emnebehandlingen. De medtages i begrænset omfang efter aftale med vejlederen. Omfang af skriftlige opgaver Omfanget af den skriftlige opgave er 8 sider a 2400 anslag pr. normalside, svarende til 19.200 anslag. Hvor det er muligt at aflevere gruppeopgaver, udvides rammen med 2 sider pr. studerende. Antal studerende Sidetal og typografiske enheder i opgavetekst 1 studerende Max. 19.200 typografiske enheder (8 normalsider) 2 studerende Max. 24.000 typografiske enheder (10 normalsider) I sideopgørelsen indgår titelblad/forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt eventuelle bilag ikke. Opgaven skal være skrevet i et læsevenligt og overskueligt layout. 9

Synopsis En synopsis formuleres som et oplæg til mundtlig præsentation og uddybning. En synopsis skal generelt indeholde følgende punkter: Forside Den obligatoriske forside udfyldes, underskrives og indsættes forrest i opgaven. Indholdsfortegnelse Kapiteloverskrifter og sidenummer Indhold Kravene til synopsens indhold følger det enkelte modul og kan f.eks. være: Problemstilling. Identificering af relevant problemstilling i egen praksis Metode. Disponering af behandling af den valgte problemstilling ved hjælp af fagets teorier, teknikker og metoder Analyse. Identificering af de analytiske pointer, som de anførte teorier, teknikker og metoder bidrager med Diskussion. Refleksioner over diskussionspunkter (styrker og svagheder) ved de foreslåede analytiske vinkler Referencer og noter Referencer i form af litteraturhenvisninger anbringes i teksten som eksempelvis (Klausen, 2009). Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten. Oplysninger hentet fra internettet dokumenteres med hjemmesidens adresse, som anføres i litteraturlisten. Noter, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten, anbringes som fodnoter eller slutnoter. Litteraturliste Litteraturlisten indeholder den litteratur, der danner grundlag for opgaven og den mundtlige fremlæggelse. Litteraturen anføres med forfatter, udgivelsesår, titel og udgivelsessted/forlag. Forfatterne opføres i alfabetisk rækkefølge. 10

Omfang Synopsens omfang er max. 6 sider a 2400 anslag pr. normalside medregnet mellemrum og eventuelle fodnoter. I sideopgørelsen indgår titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt eventuelle bilag ikke. Hvor det er muligt at aflevere gruppeopgaver, udvides rammen med 2 sider pr. studerende. Skriftligt eksamensoplæg Et skriftligt eksamensoplæg formuleres som et kort oplæg til mundtlig præsentation og uddybning. Et eksamensoplæg skal generelt indeholde følgende punkter: Forside Den obligatoriske forside udfyldes, underskrives og indsættes forrest i opgaven. Indhold Kravene til eksamensoplæggets indhold følger det enkelte modul og kan f.eks. være: Problemstilling. Identificering af relevant problemstilling i egen praksis Metode. Disponering af behandling af den valgte problemstilling ved hjælp af fagets teorier, teknikker og metoder Analyse. Identificering af de analytiske pointer, som de anførte teorier, teknikker og metoder bidrager med Diskussion. Refleksioner over diskussionspunkter (styrker og svagheder) ved de foreslåede analytiske vinkler Referencer og noter Referencer i form af litteraturhenvisninger anbringes i teksten som eksempelvis (Klausen, 2009). Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten. Oplysninger hentet fra internettet dokumenteres med hjemmesidens adresse, som anføres i litteraturlisten. Noter, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten, anbringes som fodnoter eller slutnoter. Litteraturliste Litteraturlisten indeholder den litteratur, der danner grundlag for opgaven og den mundtlige fremlæggelse. Litteraturen anføres med forfatter, udgivelsesår, titel og udgivelsessted/forlag. Forfatterne opføres i alfabetisk rækkefølge. 11

Omfang Synopsens omfang er max. 2 sider a 2400 anslag pr. normalside medregnet mellemrum og eventuelle fodnoter. I sideopgørelsen indgår titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt eventuelle bilag ikke. Juni 2013 12

Bilag - kort om 7-trins-skalaen ECTSskalaen 12 For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler A 10 For den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 For den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 For den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 02 For den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål 00 For den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål -3 For den helt uacceptable præstation F B C D E Fx Formålet med at indføre en ny karakterskala er international anvendelighed skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse samme skala i hele uddannelsessystemet klar trindifferentiering mulighed for gennemsnitsberegning Principperne i 7-trins-skalaen er, at de enkelte karakterer udtrykker graden af målopfyldelse. Udgangspunktet er fuld målopfyldelse, og omfanget og arten af mangler kan så placere præstationen lavere end 12. Karakterskalaen udtrykker, hvad man kalder en absolut bedømmelse. Kompetencemålene i studieordningen angiver krav og dermed bedømmelseskriterier for hvert modul. 13