Pædagogiske læreplaner l i dagtilbud OMEP 2. Medlemsmøde om pædagogiske læreplaner Tirsdag den 8. Juni 2004 Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet
Daginstitutionens funktioner Et sted med egenværdi, modvirke skolificering En kulturel mødeplads Et sted der bidrager til børns trivsel, læring og udvikling En integreret del af uddannelsessystemet
Pædagogiske læreplanerl MÅL OG INDHOLD Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske læreplanerl -børnehavens tradition Børn er unikke Børn har en aktiv rolle i egen læring og udvikling Et enhedssyn på børns udvikling De nære relationer prioriteres Mange aktiviteter på samme tid Børn med særlige behov får stor opmærksomhed
Pædagogiske læreplanerl TO TENDENSER I LÆREPLANSUDVIKLINGEN Udviklingspsykologisk funderet, Howard Gardners 7 intelligenser, fx Billund, Ishøj og Søllerød Didaktisk funderet med vægt på indhold, fx Gladsaxe
Læreplan Et pædagogisk dokument der formidler de essentielle principper og træk ved et pædagogisk udkast i en sådan form, at der er åbnet for en kritisk gransken og har sådanne kvaliteter, at det kan omsættes til praksis (Stenhouse, 1975) En læreplan er et politisk redskab, et kulturelt værktøj, der angiver en vision om fremtiden, samt et sæt procedurer for realisering af målene (Hamilton, 1990)
Didaktikkens problemfelter Spørgsmålet om målet (hvorhen) Spørgsmålet om indhold (hvad) Spørgsmålet om principper, organiseringsformer, metoder (hvordan) Spørgsmålet om medier, fx legepladsen, bøger Spørgsmålet om at vurdere pædagogikken og børnenes læring (evaluering, test )
Rationel-objektiv, objektiv, mål-middel middel model Samfund- og Menneskesyn Værdigrundlag Levekår Deltagerforudsætninger Samfundsanalyser pædagogisk- og psykologisk Teori Institutionens materielle betingelser Overordnet mål Formål Dannelsesideal Mål Pædagogikkens indhold Pædagogiske principper Virksomhedsformer Organiseringsformer Praksis Evaluering
En dynamisk pædagogisk model SITUATIONS- ANALYSE Rekonstruktion af pædagogikken Formulering af mål Valg af indhold Analyse og fortolkning Evaluering Udformning af metoder Gennemførelse Print, M. (1993). Curriculum development and design. Sydney: Allen & Unwin
Læreplanens niveauer Det internationale niveau (FN: protection & participation) Det nationale niveau Det kommunale niveau Det institutionelle niveau Den enkelte pædagog Det enkelte barn
Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning Omsorg, opdragelse og undervisning (indkulturering) Via barnets egen virksomhed skaber det Trivsel, læring, udvikling og dannelse
Omsorg -filosofisk Nogle kendetegn ved omsorg: Føle, drage og tænke omsorg En social relation med fokus på kommunikation og solidaritet Forståelse af den anden En attitude der anerkender den anden på egne præmisser Nel Noddings, 1984; Kari Martinsen, 1989
Undervisning Undervisning er ikke kun instruction men den systematiske støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler (Stenhouse, 1975, s. 24) Undervisning bygger på en social relation, hvor der ydes støtte til elevers læring (V.R. H. i: Birkkjær m.fl., 2001)
Undervisning-opdragelse UNDERVISNING Kundskaber og færdigheder Vise undere (Kjeld Fredens) OPDRAGELSE Normer, holdninger, handlinger Inddragelse, indvielse OPDRAGENDE UNDERVISNING (J.F. Herbart)
Trivsel Man kan antage, at god trivsel opstår, når individet selv og i samarbejde med andre er kulturskabende, skaber mening Følelsen af trivsel opstår i feltet mellem udfordringer og sikkerhed Flow, involvering Zonen for nærmeste udvikling Csikszentmihaly; Laevers; Vygotsky; Broström & Thyssen
Læring - udvikling Læring er at mestre nyt: vedr. identitet, eksistens, vaner, viden Uformel-formel læring, ikke bevidst og bevidst læring (læremotiv) Læring: hvad og hvordan Læring løber forud for udvikling Summen af læring fører til udvikling, kvalitativ ny struktur
Læring MAN HAR LÆRT NOGET, NÅR MAN kan noget nyt, færdigheder (via øvelse og instruktion) ved noget nyt, kundskaber/viden (via information eller erfaring) forstår, begriber noget nyt gør noget nyt, handlemåder, vaner oplever eller opfatter noget nyt har lært noget at kende (erkendelse) Grue-Sørensen, 1979
Læring - hvordan Læring via transformation Læring via praksisfællesskab Læring via vejledt deltagelse Læring via deltagende tilegnelse Vygotsky, Bruner, Rogoff
Valg af indhold KRAV TIL INDHOLDSVALGET Indholdet skal skabe undren Indholdet skal have en subjektiv og objektiv pol FORMER FOR INDHOLD Epoketypisk indhold Kerneindhold, fag Selvvalgt indhold Hverdagslivet inspirerer Pædagogen bringer indhold ind Læreplansbestemt indhold
LEGENS KARAKTERISTIKA Fantasi og fiktion Frihed, spontanitet glæde Kreative forandringer Kommunikation Flow: koncentration, stærk motivation, meningsfuldhed, fordybelse, seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs højdepunktsoplevelse
Vælger legetema Fordeler roller ROLLELEG Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres Udtænker legehandlinger, der realiseres ved hjælp af genstande Formulerer et plot
LÆRING OG UDVIKLING I LEG Overvindelse af egocentricitet Fra billede- til begrebsmæssig tænkning Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling Fantasi Social kompetence Selvstændighed Kommunikationskompetence
LÆRING AF SKRIFTSPROG VIA LEG EKSEMPLER Piger leger i købmandsforretningen (åben-lukket skilt; pakker varer ind) Købmandsforretning (drenge laver egne penge) Drenge spiller «kryds og bolle» (pointliste) Drenge laver skattekort Frie leg med funktionelle skrive- og læsematerialer (togbiletter, bøder) Rammeleg med inddragelse af skriftlighed (menukort, skilte, m.v.)
Zonen for nærmeste n udvikling I ZNU kan barnet klare aktiviteten med støtte fra mere udviklede personer Læring forudsætter at barnet gør noget unikt på grund af information der kommer fra en mere udviklet person (kreativ imitation og fuldførelse) Pædagogen indgår aktivt støttende i barnets virksomhed (stillads, Bruner) En kollektiv aktivitet, fra det interpersonelle til det intrapersonelle
Pædagogiske konsekvenser af legekritikken Rammeleg (Broström) Play-drama (Baumer & Nilsson) Æstetisk leg (Lindqvist) Dansk udkast: Oplæsning, litteratursamtale, leg, fremlæggelse og læringssamtale
Litteratursamtale Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994
LIDE Børnenes udtalelser om Miss Ignora Det var sjovt, da Miss Ignora eksploderede Jeg kunne lide, da deres hjerter var vævede sammen Da Miss Ignora sagde undskyld til læreren Da hun var sød ved kattene IKKE LIDE Da hun stjal fra fiskehandleren Da hun eksploderede Der var ikke noget, som vi ikke kunne lide
Var der noget du undrede dig over? Hvorfor havde hun ingen mor? Hvorfor eksploderede hun? Hvorfor bor hun i det mærkelige hus? Hvorfor beder hun ikke fiskehandleren om hjælp? Hvorfor døde Miss Ignoras far i en trafikulykke, de plejer ikke at dø i bøgerne
Miss Ignora Georg sætter præg på deres verden RESUMÉ AF PLOTTET I BOGEN Georg besøger Miss Ignora De sidder på toppen af vandtårnet De tale om at sætte præg på verdenen De befrir hunden Den sure mand skælder dem ud De tale med fiskehandleren De sover på hand sofa
LEGEN: Miss Ignora og Georg sætter præg på PLOTTET I LEGEN deres verden Georg besøger Miss Ignora, og de sæter præg på deres verden ved at hjælpe hunden Miss Ignora løser også problem vedr. Nina der blev ked af det De reproducerer elementer fra bogen, men de skaber også helt nye dimensioner, -expandingplay
Konklusion Der er vanskeligheder forbundet med at udfordre den fri leg og gøre brug af tesen om kreative imitationer og gennemførelse Børnene havde manglende erfaringer med leg som en del af pædagogikken Der er afgørende forskelle mellem en historie og børns leg Men det må antage, at børnene i projektet fik mulighed for at reflektere over visse eksistentielle temaer
BØRNS EGNE FORTÆLLINGER Nordisk projekt Sagofärden Børnekultur som kultur af børn, børn som subjekter Pædagogisk projekt, børn bliver sprogproducenter, - både det talte og det skriftlige Broström, S. (red.). (1999). Jeg vil li fortælle en historie. DLH.
Sagofärden Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Ro og balance Roen afbrydes, kaos Uroen ophører Harmoni Afslutning Freja 4,5 år
Dilemmaer Der kan opstå afstand mellem læreplanens tekst og den faktiske praksis ( et er teori et andet praksis ) Læreplanen kan blive et udvendigt dokument, der skaber dårlig samvittighed og frustration eller det kan blive pædagogernes tænke- og planlægningsværktøj Eksistensen af en læreplan kan fejlagtigt give indtryk af, at pædagogerne ikke behøver at tænke selv; læreplanen er kun et signal om selv at tænke videre Hvis pædagogerne ikke fortolker og personliggør læreplanens tekst er der risiko for, at den omsættes mekanisk, hvormed praksis stivner Læreplanens tekst rummer kun få pædagogiske mål- og indholdskategorier; pædagogikken bliver fattig, hvis pædagogerne ikke skaber mulighed for mere og andet Risiko for at læreplanens mål operationaliseres og gøres målbare, fx indførelse af trinmål, hvormed pædagogikkens kompleksitet reduceres Forlagene ser et marked og feltet bliver oversvømmet af kedsommeligt materiale
Broström, S. (red) (2004) Pædagogiske læreplaner at arbejde med didaktik i børnehaven. Århus: Systime. Ellegaard, T. & Hvidfeldt Stanek, A. (red.) (2004) Læreplaner i børnehaven. Krogs forlag. Broström, S. (2004) Signalement af den danske daginstitution. Undersøgelser, resultater og refleksioner. DPU. www.dpu.dk/om/stbr Broström, S. (2004) Børnehavepædagogik eller børnehaveddaktik er der fag i børnehaven? I: Schnack. K. (red). Didaktik på kryds og tværs. Danmarks Pædagogiske Universitet. Broström, S. (2002) Målrettet pædagogik i børnehaven. I: Andersson, M., m.fl. (2002). Kvalitet i specialpædagogisk bistand til småbørn. Forlaget skolepsykologi. Broström, S & M. Hansen (2001). Didaktik, læring og dannelse. I: F. Held & F. Olsen (red.). Introduktion til pædagogik. Opdragelse, dannelse, socialisering. Frydenlund. Broström, S., N. Erslev & T. Frøkjær (2001) Daginstitutionen i forandring. Dafolo. Broström, S., Ingrid Pramling-Samuelsson, Dag Tangen, Sven Ove Olsen. (2001) Læreplaner - i et internationalt perspektiv. Dafolo. Broström, S. (1998) Virksomhedsplaner i daginstitutionen, - didaktik og dannelse. Århus: Systime. 2. Udgave.