Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog? R: Færdiguddannet. I: Og i arbejde? R: Nej ikke lige nu. Det er lidt sværere at få job i en vuggestue end jeg havde regnet med. I: Ok. Hvilket projekt er du tilknyttet her i URK? R: Jeg er tilknyttet et projekt der hedder Ung på Linje slash Ung Online. Hvor lang tid har du været frivillig? R: Jeg har været frivillig i ret præcist to år. Kun i URK? R: Jeps. Hvor meget tid bruger du på at være frivillig på uge eller månedsbasis? R: Jeg synes jeg ender ofte med at bruge en aften om ugen og så sådan et kvarter til en halv times mail hver dag. Hver dag? R: Ja. Det bliver i nærheden af de der 20 timer i måneden. I: Yes. Nu kommer vi lidt mere ind i motivation delen, som vi skal bruge til vores opgave. Maslow McClelland: I: Hvorfor har du valgt at blive frivillig? R: Jeg tror det startede med at jeg gik rundt og tænkte at jeg kunne finde noget lidt mere fornuftigt at bruge min tid på end at se frygtelig meget fjernsyn og spille computer. R: Og så overvejede jeg om jeg skulle blive sådan børns voksenven. Det var da jeg sådan gik sidst på studiet jeg gik med de tanker, men da havde jeg tænkt på at jeg måske skulle flytte til en anden by for at få arbejde og så synes jeg ikke at jeg kunne tillade mig at komme rendende ind i et barn liv og så være der et år og så smutte igen. Og så sådan cirka samtidig med at jeg gik og overvejede det, så så jeg en flyer at de søgte frivillige på Ung på Linje. R: Og jeg tænkte at det var sådan noget med at lytte og være rolig og alt muligt og det har jeg lært på pædagogseminariet, så det kunne jeg nok godt. Og så søgte jeg det her og kom igennem den alle tiders besværlige proces der er for at blive optaget i Ung på Linje. R: Og har været meget meget glad for det siden. I: Så der har du været i to år nu? R: Jep. Hvilke personlige behov får du dækket ved at være frivillig? R: Jamen jeg får dækket sådan en eller anden behov om at føle at man gør en forskel, føle man laver noget særdeles meningsfyldt. Og på professionelt niveau, så ved jeg at med Ung på Linje kan nå ud til nogle unge, som jeg ikke kan nå ud til som pædagog. Side 1 af 7
R: Og så kan jeg rigtig godt lide alle dem jeg er frivillig sammen med, så det er også det sociale omgangskreds ved det at være frivillig, som jeg er rigtig glad ved. Påvirker dine omgivelser dine behov som frivillig? Altså din familie, dine venner, dit job, dit studie der var dengang. R: Det gjorde det jo nok på et tidspunkt, fordi at hele det første år da jeg var færdiguddannet, da arbejdede jeg et sted, hvor jeg havde relativt få vagter. R: Og derfor masser af fritid. Så havde jeg 2 frivillige job i URK, som var en del af vores bestyrelse. Og nu hvor jeg regner med jeg skal have en mere fast 8-4 arbejde, så har jeg ikke tid til at have det også. Så på den måde har det påvirket. Hvad så med den måde din familie eller venner eller noget, er det noget de sådan spørger ind til? R: Ikke specielt meget. R: Og det er egentlig heller ikke noget der er tradition for at sådan at gå at fortælle for meget i lige præcis Ung på Linje projektet. R: Fordi jeg ved egentlig ikke hvem der ringer til os, det kunne faktisk være nogle af mine venner. R: Så det ville være rigtig rigtig akavet, hvis de fandt ud af jeg var der og de selv benyttede det. Så det er ikke noget jeg har sagt til så fandens mange. Herzberg: I: Kan du fortælle om nogen positive oplevelser i forbindelse med dit frivillige arbejde? R: Det kan jeg godt. Der er nogen af de gange, hvor man virkelig føler at man gjorde en forskel. Det er helt klart det der er rigtig motiverende for mig. Så havde jeg også en oplevelse i sommeren 08, hvor der var en rigtig rigtig ked-af-det dopped op ung pige, der render rundt nede ved en strand og så ringede hun til os, fordi hun bare gerne ville snakke med nogen. Jeg nåede at blive rigtig bekymret over hvad hun egentlig havde tænkt sig at gøre og måske også forberedt os på, at vi skulle ende med lige at holde øje i nyhederne om man fandt et 13-årigt lig i en eller anden sø et eller andet sted i Danmark. R: Siden ringede hun ind et par uger efter og fortalte, at hvis Ung på Linje ikke havde været der den dag, så var hun bange for hvad hun havde gjort. R: Så jeg er rigtig motiveret for det. Du giver også mig helt vildt mange kuldegysninger. R: Så har jeg set en mening i al frivillige den tid jeg ligger i at være frivillig. Kan du fortælle om nogen negative oplevelser i forbindelse med det frivillige arbejde? R: Ja nogen gange, så tager man nogle ting med hjem. Jeg var rigtig glad for eksempelvis at høre fra den pige de to uger efter. Men da man forlod vagten, så tænkte jeg, at det kunne da godt være man lige skulle tjekke nyhederne. Og det er måske ikke det sjoveste som regel. R: Men det handler om, i hvert fald på længere sigt og jamen jo flere år man har været igennem og jo mere man har prøvet, jo mere lærer man også at lade det ligge i tlf. bogen og tage mindre med hjem. Så man på den måde bliver hærdet. Hvilke faktorer motiverer dig i dit frivillige arbejde? Side 2 af 7
R: Så som? I: Altså det kan være personlige eller det kan være noget du får ud af det eller det kan være hvad du gør eller om der er nogle bestemte faktorer du føler, at det bare er det her der motiverer mig til at yde mit frivillige arbejde. R: Hmm. Fakta er i vores projekt at brugerne lidt hellere vil tale med piger end med drenge. R: Og jeg synes jeg har været med så lang tid i projektet at jeg, der er lavet sådan nogle undersøgelser om hvilke roller man går igennem som frivillig. Og jeg tror for længst jeg er havnet i rollen som mentor, så derfor er jeg rigtig motiveret for at komme og hjælpe de nye piger i projektet til at klare det så godt som muligt. Så det er faktisk også noget med det interne med de frivillige der motivere dig? R: Ja. R: Men det tror jeg også det bliver nødt til at være i et projekt som det her, hvor dem der ringer til os er anonyme og egentlig ikke hvem de er. R: Så dem man har snakket med en hel dag igår er nogen man måske aldrig møder igen, så bliver man nødt til at have den der kontinuitet med folk man kender i virkeligheden. Hvad skaber tilfredshed når du yder frivilligt arbejde? R: Det skaber tilfredshed når nogen ting lykkedes. Vi er så stort et projekt. Vi har alle mulige andre opgaver ind i mellem med at være frivillig og lave plakater og tage ud og holde foredrag og lignende ting. Og når noget af det som bliver lavet færdigt, så er det rigtig dejligt. Og vi kan igen lægge nogle veloverstået opgaver fra os, så vi kan gå videre til det næste. R: Så nu bliver jeg lige nødt til at kigge på tlf. Nå den siger jeg skal til møde med jer. I: Det er godt vi er her så (griner). Vroom og Porter & Lawler: I: Hvad er dine forventninger til dit frivillige arbejde? R: Jamen mine forventninger det er at, og mine erfaringer er også at når jeg hver gang møder op til en telefonvagt, så møder jeg en ven eller veninde, som er glad og motiveret for at være der også. Det er en eller anden glæde, som jeg ikke har oplevet andre steder. Folk der kommer er super motiverede og yder en indsats for at være med til det. Det er dejligt at lige at møde sådan en positivitet, det synes jeg ikke jeg har mødt på så mange andre arbejdspladser, fordi der altid er nogle folk, som burde have stoppet for 10 år siden, men hvor de lidt har valgt at fortsætte. Fordi man får jo sin faste løn. Det er klart styrken ved det frivillige arbejde, at der bliver folk kun så lang tid det giver mening. Fordi man ikke gider lægge 20 timer i måneden, hvis der ikke er nogen der synes det er sjovt. Synes du så de forventninger bliver opfyldt? R: Ja. Ellers havde jeg nok også fundet et andet projekt at være medlem i, hvis ikke de bliver opfyldt. Jobdesign: Hvad er det der gør at frivilligt arbejde er et godt arbejde? Altså selve arbejdet? R: Jeg ved i hvert fald at det frivillige arbejde i Ung på Linje, da rammer alle de sådan tre kriterier, som jeg tror der er for at man skal lave frivilligt arbejde. Nemlig følelsen af at gøre en forskel som jeg fortalte før. Og det med at få et eller andet socialt ud af det og har det rart med de andre frivilli- Side 3 af 7
ge, det betyder rigtig meget. Og sidst med ikke mindst synes jeg man lærer et eller andet nyt. Og det er vi også klar over, at bedst muligt at være så gode som mulige til vores telefonvagt job. Vi har en frygtelig masse efteruddannelse, så vi lærer noget. I: Er det også noget der motivere dig det der med efteruddannelse? R: Det var det i hvert fald i starten. For da er det rigtig spændende at komme og lære noget nyt, men det er sådan de samme ting vi går igennem ved efteruddannelse og det er jo også fordi jeg efterhånden har været med i længere tid end de andre frivillige. Så når der kommen nogen nye ind, vil de gerne høre de samme typer ting, som jeg tilfældigvis har hørt om før. Men derfor er det jo stadig spændende at det bliver genopfrisket igen. Nu siger du at i laver en masse socialt sammen. Laver i noget ud over Ung på Linje? Altså når i har de der månedlige møder, laver i så noget socialt, som går. R: Ja altså vi har hytteture og fester og lignende ting, hvor der er nogen som så er lidt elastiske til at tage projekter sammen. Men også meget, hvor vi hygger os sammen og det er også helt klar rart at mødes med andre folk der forstår hvad det er man snakker om, fordi det er der ikke så super mange andre der gør, hvis man fortæller hvordan det er at være telefonpasser. Hvad siger du til påstanden: Du yder et gratis stykke arbejde ved at være frivillig, dvs. du yder noget, men får intet igen? R: Det er noget pjat. Jeg får ingen løn igen, men til gengæld får jeg så meget andet. Som jeg sagde tidligere får jeg gennemgående ene glade kollegaer og som jeg også sagde, så kan jeg nå nogen unge med det her projekt, som jeg ikke kan nå som lønnet pædagog. Og jeg er motiveret til at lave både det frivillige arbejde og det lønnede arbejde, fordi jeg gerne vil nå nogen af de unge. Lederstile: Hvis du skal karakterisere den måde der ledes på i URK, hvordan er det så? R: Jamen det er en gennemgående flad struktur og der er en forhåbning om at man demokratisk kan nå så alle bliver hørt. Så alle er med til at bestemme det. Men det er bare ikke altid det er muligt og nogen gange kan folk bare ikke blive enige og så synes jeg det er rimeligt fornuftigt at hvert projekt eller hele organisationen i sig selv har et eller andet ledelse, som så må træffe de valg, hvis det ikke kan ske på en helt demokratisk måde. Vil du sige, at hvis du sådan kigger på ledelsen over projekter. Er der så mest fokus på projekterne eller på de frivillige? R: Åhh, det er et godt spørgsmål. Jeg tror der er en rigtig stor fokus på at de frivillige skal være glade for det. R: Jeg tror det er det man er mest interesseret i egentligt, fordi at uden dem er der overhovedet ingen projekter alligevel. Så jeg tror det hen af vejen handler om at holde de frivillige glade, men set både fra dem og projekternes skyld vil gælde om at få de rigtige frivillige ind i projekter. R: For så vinder begge dele. Hvordan føler du forholdet er mellem leder og medarbejder i URK? Hvis du måske tænker på ansvarsdeling. R: Jeg synes egentlig det er fint. I hvert fald så meget som jeg har set ledelsen i organisationen, da jeg var en del af bestyrelsen her i Århus, at da fik de enkelte projekter og de enkelte frivillige lov til at gøre nogen ting, fordi de gerne ville. Så var der godt mange ting der sådan skulle organiseres, som vi måske ikke havde lyst til og som ledelsen så tog sig af. Jeg tror det er meget sjældent at de frivillige føler at de får tvunget et eller andet ned over hovedet, som påvirker kun deres lille projekt. Nogen gange bliver der nok så bestemt noget på et overordnet niveau, som får en betydning for hele Side 4 af 7
organisationen som den der ændring i strukturen vi har haft. Men hvis man er 17 år og frivillig i en lektiecafe så er det ikke sikkert man præcis ved hvorfor det enten er godt som det er, hvorfor det er bedre at det er en ændring, så det skal besluttes af dem som har mest styr på det. Føler du dig kontrolleret eller får du lov til at tage ansvar? R: Jeg får lov til at tage ansvar. Fastholdelse og commitment: Identificere du dig med URK som helhed eller identificere du dig med det projekt du sådan er sat på? R: Jamen Ung på Linje er et meget interessant projekt på den måde, fordi vi er en udspringer af hovedprojektet som er i København. Og derfor har vi aldrig rigtig haft sådan en tilknytning til Århus Lokalgruppe og derfor har vi aldrig rigtig været en del af Århus Lokalgruppe. Og måske heller ikke følt os en del af URK sådan i det store hele, men som en meget selvstændig ting. Men siden jeg har været en del af bestyrelsen her i Århus har jeg følt mig som en større del af alt andet der foregår i URK her i Århus. Så jeg synes både jeg er en Ung på Linjer og en URK Århuser. Er det negativt det der med at dit projekt Ung på Linje har været sådan lidt selvstændigt? R: Det ved jeg ikke helt. Det kan jeg ikke helt bestemme mig for om det er. Jeg tror det kunne være godt og mødes med nogen af de andre i de andre projekter. Men vi er også et så stort projekt og så mange frivillige, at vi godt kan klare nogen af tingene selv. En lektiecafe med 7 frivillige skal måske have lidt mere hjælp til at lave hverveplakater og lignende ting og en hånd til at arrangere en fest og sådan. Men vi er så mange at vi godt kan klare de ting selv, så mange af de tilbud og hjælp man kan få af URK Århus kan vi egentlig selv klare. Den psykologiske kontrakt: I: Ok. Du underskriver ingen ansættelseskontrakt som frivillig, føler du dig stadig forpligtet overfor URK? R: Ja særdeles. I: Hvordan? R: Jeg tror da egentlig der er flere projekter der er begyndt at køre med noget frivillig-kontrakt eller lignende ting. R: I håb om at fastholde folk længst muligt. Og som jeg sagde, så er det sådan en semi-besværlig proces at blive en del af Ung på Linje, med ansøgninger, samtaler og et langt langt kursus. Så føler man også, når man har været igennem det, at nu har de gjort noget for at postet noget energi i at gøre mig klar til det her projekt. Så skal jeg da også blive ved i et noget tid. I underskriver ingen kontrakt eller? R: Nej. Jeg tror kun vi skriver sådan en børneattest. I: Ok. R: Men erfaringen er så også, at vi får rigtig gode frivillige, så det er måske ikke så nødvendigt at skrive en kontrakt. R: Fordi de er dygtige til at vælge de frivillige til de rigtige projekter. I: Synes du det er fair at sætte krav og forpligtelser overfor frivillige medarbejdere? R: Ja. Det synes jeg. Der er nogle ting der skal nås. Og der er et behov for at man kan tage så og så mange vagter i løbet af ugen ud af en måned og hvis folk ikke kan det, og vil være samme fod med de andre, så tror jeg de skal finde noget andet at lave. Jeg ved ikke hvor meget krav og forventninger der er, men det er sådan at det er minimum for deltagelse i det her projekt og hvis man ikke kan Side 5 af 7
leve op til det, så bliver man aldrig rigtig en del af projektet. Jeg tror også man får sådan en dårlig stemning blandt de andre, hvorfor X nu aldrig laver noget. I: Føler du der er nogle uskrevne forpligtelser og forventninger mellem dig og URK? R: Ja det er der vel, når det nu ikke sidder i en ansættelseskontrakt hvor mange timer de gerne ser jer ligge om måneden i det. Så det er vel usagte. Bliver der gjort noget for at motivere og opretholde dit engagement? R: Der bliver, nu kan projektet ikke selv styre om jeg får de opkald, så jeg føler jeg gør en forskel. Men til gengæld så kan projektet så sørge for at jeg får noget ekstra uddannelse så jeg lære noget og de kan gøre noget ekstra for at vi kan få noget socialt sammen. Og det er der fokus på. Lysten driver værket bliver der løbende holdt øje med dig som frivillig, altså dig som enkelt person og din glæde ved at deltage i projektet? R: Der bliver rigtig rigtig meget holdt øje med at vi ikke har trælse oplevelser, så vi bliver sendt jævnligt til supervision og har en masse møder, hvor vi skal snakke svære samtaler igennem. Sådan så folk ikke kommer til at gå med noget, der tynger dem ned. Var det en eller anden form for brugbart svar på det spørgsmål? Er det med eksterne eller interne i har haft samtaler her i URK? R: Jamen vi har både samtaler med internt i gruppen, hvor vi sådan sparrer med hinanden og det er rigtig brugbart. Men ellers så går vi også til en professionel psykolog, som er lidt bedre til at styre det. I: Så der bliver taget godt hånd om det? R: Ja. I: Nu hvor du siger sådan noget med møder og psykologer og så videre, synes du så at du bruger for meget tid, altså sådan at man godt kunne tænke at det er meget tid man bruger på det ud over selve det frivillige arbejde. Er det et problem at der er meget tid der skal bruges på det? Selvfølgelig er det vigtigt at få det bearbejdet, men. R: Hmm nej jeg er glad for den tid jeg bruger på de ting. Jeg kan godt lide når vi har supervision med en psykolog. Også selvom jeg nødvendigvis ikke har noget at tale om, så kan jeg godt lide at være deroppe og hjælpe de andre med deres ting. Og jeg ved også at det er nødvendigt at vi bruger tiden på det. Så det er meningsfyldt og møde op til. Udskiftning af de frivillige, er det et problem? R: Nej. R: Ikke specielt. Vi har fint med ansøgere hver gang vi har nyt optag. Vi er altid så mange, så det kan lade sig gøre. Nogen gange er det selvfølgelig sværere lige op til jul hvor alle er taget hjem eller midt i eksamensperioden. Men det er der ikke rigtig nogen brugbar løsning på. Har du noget at tilføje I2? I2: Ja jeg har lige nogle ting. Nu skal jeg lige se hvad jeg markeret med rødt her. Jo, du snakkede om var der var godt ved at arbejde som frivillig. Hvad er så mindre godt? R: Noget mindre godt. I: Sådan selve arbejdet? R: Jamen nogen gange er der nogen der ringer til os, som man ikke kan hjælpe på den måde man rigtig gerne ville. Specielt når der er nogen der tydeligvis har behov for hjælp til at komme videre med det her problem og fortælle til nogle folk i den rigtige verden. Men som ikke er klar til det. Det er noget af det sværeste, det er at sådan få mine forventninger til og mine planer for hvad der skal ske i samtalen, til at passe med deres. I2: Ja. Side 6 af 7
R: Fordi de har al kontrol over hvad der sker efterfølgende. I: Kan i henvise dem videre til noget andet eller er det ikke noget i R: Jo vi kan henvise til alle mulige ting. R: Vi har en stor flot mappe med samtlige numre på alt i hele Danmark tror jeg næsten. R: Derfra er der også en rigtig stor forskel på hvordan det er at fortælle os noget for allerførste gang. Det er det mange der benytter os til, for at være anonyme, så det er ikke farligt at sige det til os allerførste gang. Det er noget mere besværligt at sige det til folk i den virkelige verden, hvor man jo ikke bare kan tage det igen og lade som om det ikke er sket. Vi har sådan accepteret, eller det har jeg i hvert fald, den måde det foregår på er, at det benyttes som det første og på et eller andet tidspunkt når de har sagt det til os, 2, 4, 7 gange. Så er de klar til at gå ud. Så er det bare at håbe på at det er en problematik der ikke er så græl, at den ikke kan dække de der 2, 4, 7 gange. I2: Er det frivillige arbejde noget du gør for dit CV eller er det udelukkende på grund af lyst? R: Nej, jeg gør det mere på grund af lyst. Jeg tror da også godt jeg ved jeg har lært nogle ting af det her. Jeg har da lært noget om at snakke med sårbare teenagere, som del af det her projekt. Og det vil da komme mig til gode, når jeg senere hen skal ud og arbejde. Men mest af alt så er det motivationen til at vide at jeg kan nå dem her, men ikke som hvis jeg var ansat på Holmstrupgård eller hvor det nu er. I2: Nu snakkede du noget om at i havde samtaler med psykologer og sådan noget. Har i andre samtaler? Jeg ved ikke om du har hørt om de der fussamtaler? R: Jo. I2: Ja. R: Det prøver vi også at have. I2: Ja. R: Det er sådan nystartet op, at vi fået en til at lave sådan nogle samtaler. I2: Hvor tit gør i det så? R: Jeg mener der opfordres til at man kan få en, når man har været med i et år. Og efterfølgende så vil man skulle bede om en, hvis man sådan har mere lyst til det. I2: Og det synes du er ok? R: Ja. På projektet, så holder vores frivillige i gennemsnit et år til halvandet. Så det er der omkring, hvor folk er på vej ud, at der så kan skrides til, for at se om der kan laves nogle ændringer, som gerne gjorde at de ville fortsætte længere. Det er svært at ændre på, hvis de skal flytte til København, det kan vi ikke gøre så meget ved. I: Altså når folk flytter væk? Så tror jeg vi siger rigtig mange gange tak. Side 7 af 7