'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW
,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø en hindring for lønmodtagernes trivsel og velfærd. Det er baggrunden for, at LO og FTF også i 2009 engagerer sig aktivt i Den internationale Arbejdsmiljødag i samarbejde med Ulandssekretariatet. Vi sætter løbende fokus på at skabe et sikkert og sundt arbejde for alle. Og der er rigeligt at tage fat på. De seneste statistikker viser, at farligt, hårdt, støjende og stressende arbejde er skyld i et voksende antal dødsfald, skader og sygdomme herhjemme. I 2007 anmeldtes f. eks. 48.882 arbejdsulykker en stigning i forhold til året før og 6.700 flere end i 2003. 8GYLNOLQJHQI OJHUSROLWLNNHQ Den nuværende regering har på flere områder udhulet den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet: BST-rådgivningsordningen blev nedlagt Loven om sikkerhedsorganisationen for små arbejdspladser blev fjernet Generelt har virksomhederne fået lempet deres særlige ansvar ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Andre forringelser som skrotningen af de skriftlige arbejdspladsvurderinger for små arbejdspladser blev alene hindret af EU-lovgivning kombineret med markant modstand fra de faglige organisationers side. En tilsvarende modstand begrænsede i 2008 regeringens forsøg på med henvisning til EU s anerkendelsesdirektiv at fritage midlertidigt arbejdende udlændinge for 16 obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser. Det lykkes desværre kun at få genindført uddannelseskravet i 9 af de 16 risikoområder. 0DVVLYWSUHVJDYUHVXOWDWHUPHQ De seneste år har regeringen ændret holdning på flere områder, men kun efter massivt pres fra de faglige organisationer og oppositionen i Folketinget. De ændrede signaler kommer bl.a. til udtryk i Velfærdsforliget. Forebyggelsesfonden blev oprettet. Her kan virksomheder og institutioner søge tilskud til indsatser om godt arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Arbejdstilsynet fik et tiltrængt tilskud på 70 mio. kr. årligt til en særlig indsats i brancher med hårdt, ensidigt og nedslidende arbejde. Initiativet ligger i forlængelse af arbejdsmiljøovervågningen, der viser et stort behov for indsats. Finansloven for 2010 vil afsløre, om regeringen tager problemerne seriøst og forlænger bevillingen på 70 mio. kr. Desuden har et serviceeftersyn af arbejdsmiljøloven ført til en forbedring af myndighedernes handlingsmuligheder på arbejdspladserne. Trepartsforhandlinger om kvalitetsreformen på det offentlige område har ført til: Obligatoriske trivselsundersøgelser En stor bevilling til Videncenter for Arbejdsmiljø, der skal udbrede best practice til arbejdspladserne. 2
På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. I 2009 forventes trepartsdrøftelser om bedre forebyggelse på området. Senest har de alt for mange dødsulykker og alvorlige skader ikke mindst i byggeog anlægssektoren - ført til en lovændring, som fordobler bødestørrelsen ved alvorlig legemsbeskadigelse. Alle initiativer på arbejdsmiljøområdet er velkomne, men LO og FTF mener dog fortsat, at regeringen satser alt for ensidigt på brandslukning i stedet for at styrke den forebyggende indsats og gøre det attraktiv for virksomhederne at være på forkant med et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det kan være i form af mere rådgivning til arbejdspladserne om forebyggelse eller økonomiske incitamenter, hvor dårligt arbejdsmiljø koster på virksomhedens bundlinje. 3
+YRUHUGHUEUXJIRUDWV WWHIRNXV" Nogle af de mest presserende arbejdsmiljøspørgsmål er lige nu: 6WUHVVRJGnUOLJWDUEHMGVPLOM er et voksende problem på arbejdspladsen. Det anslås, at hver tiende lider af alvorlig stress, som primært skyldes de stadigt stigende individuelle krav til omstillingsevne, fleksibilitet og ansvar samt manglende opbakning fra ledelsen. Det kræver en resolut indsats fra myndighedernes side at ændre udviklingen, men også nye løsninger og nytænkning hos alle involverede parter. *RGOHGHOVH er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet skal for alvor være en del af ledelsens beslutninger. I samarbejde med resten af arbejdspladsen skal ledelsen tage initiativ til at opstille fælles målsætninger, der skaber rene linjer om trivsel. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor de ansatte trives, skal anerkendes på linje med gode bundlinjeresultater. Der findes gode ledelsesværktøjer, som styrker denne udvikling og øger værdien af virksomhedernes sociale kapital gennem samarbejde og tillid. 'HXQJHRJGHQ\DQVDWWH udgør særlige risikogrupper. LO s jobpatrulje afslører igen og igen, at mange unge under 18 år arbejder under ulovlige forhold. De 18-24-årige topper ulykkesstatistikkerne med dobbelt så stor og desværre stigende risiko for at blive ramt af arbejdsulykker. Her er der brug for en vedholdende og forebyggende indsats, hvor arbejdspladser, myndigheder og uddannelsessystem tager initiativer, som sikrer ordentlig uddannelse, instruktion og tilsyn. 9ROGRJWUXVOHUer rykket ind på arbejdspladserne. Lønmodtagere i sundhedssektoren, undervisning, dag- og døgninstitutioner og i service- og tjenesteydelser oplever i stigende grad vold på jobbet. Her er der for alvor brug for en helhedsorienteret samfundsindsats for at skabe et værn om de ansatte og i bogstaveligste forstand sikre en tryg arbejdsplads. (WVDPVSLOPHOOHPDUEHMGVPLOM RJVXQGKHGVIUHPPHQGHDNWLYLWHWHUåbner nye muligheder for at forebygge sygdom og uligheder i sundheden. 8O\NNHUSV\NLVNDUEHMGVPLOM PXVNHORJVNHOHWEHVY UVDPWVW MHUHWVWRUW SUREOHP Arbejdsmarkedets parter og Folketinget blev derfor enige om en plan med forbedringsmål, som skal indfris senest 2010. Alle aktører skal levere en stærk indsats for at nå i mål. 1HGVOnHQGHJOREDOHIRUKROG Arbejdsmiljøproblemerne bliver endnu mere påtrængende internationalt set, hvis tilkæmpede forbedringer forringes under den aktuelle globale økonomiske krise. På verdensplan dør ca. 2,4 millioner arbejdstagere hvert år som følge af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede sygdomme. Alene asbest kræver hvert år 100.000 liv. Derfor skal FN-arbejdet bl.a. styrkes, så det nye klassificeringssystem Global Harmonised System for farlige stoffer indføres. En række andre initiativer om gode arbejdsforhold 4
bl.a. Decent Work-program under FN s internationale arbejdsorganisation (ILO) skal også støttes og udbredes. 9LJWLJHLQLWLDWLYHUIRU(8 EU s kemikalielov gælder fra 2007. Fremover er det producenter og importører, der skal bevise, at deres produkter er ufarlige for mennesker og natur. Et grundprincip i kemikalieloven er: Ingen data intet marked. Derudover indføres et krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer. EU har også vedtaget en ambitiøs ny arbejdsmiljøstrategi for alle medlemslande. De arbejdsrelaterede ulykker skal være reduceret med 25 pct. i alle medlemslande i 2012. I 2008 og 2009 sætter EU særligt fokus på arbejdspladsvurderinger som del af den forebyggende indsats Samtidig er fagbevægelsen i EU i gang med en vurdering af eventuelle risici ved de meget små nano-bestanddele, som stadig oftere indgår i materialer, stoffer mv. Risiko ved nano-bestanddele afsløres ikke ved reglerne i EU s nye kemikalielov. Det er bl.a. usikkert, om eksisterende grænseværdier giver mening, og det vides ikke om eksisterende personlige beskyttelsesmidler yder tilstrækkelig sikkerhed, når der er tale om små nano-bestanddele. 5
)DNWDRPDUEHMGVPLOM HWL'DQPDUNRJLXGODQGHW I 2007 steg de anmeldte arbejdsulykker til 48.882 6.700 flere end i 2003. I 2007 omkom 65 personer ved arbejdsulykker 7 flere end året før og det højeste antal siden 2000. Hver 3. arbejdsulykke sker blandt nyansatte. I 2003 var det kun cirka hver 4. De 18-24-årige er hårdest ramt af stigningen. I 2007 blev der anmeldt 6.030 ulykker blandt 13-24-årige børn og unge. De fleste skader sker blandt 18-24-årige. Tal fra landets skadestuer viser, at risikoen for arbejdsulykker er dobbelt så høj for unge 18-24-årige som for andre aldersgrupper. Mange ulykker anmeldes ikke, og derfor ligger det reelle tal på godt 20.000 arbejdsulykker årligt blandt børn og unge. LO s jobpatrulje afslører hvert år, at mange unge under 18 år arbejder under ulovlige forhold. Sygdomme i muskel og skelet førte i 2007 til 7.445 anmeldelser og udgør cirka halvdelen af alle anmeldte arbejdsrelaterede sygdomstilfælde. Muskel- og skeletsygdomme er den gruppe, der oftest anmeldes. I 2007 blev der anmeldt 3.300 tilfælde af arbejdsrelateret psykisk sygdom en tredobling siden 2001. I 2002 blev der anmeldt 2.300 tilfælde af vold i forbindelse med arbejdet. Anmeldesystemet er ændret. Derfor er det ikke længere muligt at få en samlet oversigt over voldsbaserede arbejdsulykker. I EU-landene dør der årligt ca. 160.000 mennesker som følge af deres arbejde. Mere end 7.000 af dødsfaldene skyldes arbejdsulykker. Der bliver hvert år anmeldt over 7 millioner arbejdsulykker. I hele verden dør ca. 2,4 millioner arbejdstagere årligt som følge af arbejdsrelaterede ulykker eller lidelser. Der sker omkring 330 millioner arbejdsulykker. 111 millioner børn under 15 år arbejder verden over i risikable erhverv. 12.000 børn dør hvert år som følge af arbejdsulykker. Kilder: Arbejdstilsynet, Statens Institut for Folkesundhed, Danmarks Statistik, LO, FTF, Eurostat og ILO. 9LOGXKDYH\GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQRPXGYLNOLQJHQSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW NRQWDNWNRQVXOHQW3RXO6FK QLQJ/2SnHOOHUNRQVXOHQW+DQV 'DQNHUW)7)Sn 6