Biologi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:



Relaterede dokumenter
Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan årgang Biologi. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan Skoleåret 2012/13 Biologi

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Biologi Fælles Mål 2019

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Årsplan for Biologi i 7. klasse

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Læreplan for faget biologi


Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Læseplan for faget biologi

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Årsplan i biologi klasse

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Kompetencemål for Biologi

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

NaturBornholms skoletjeneste

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Avnø udeskole og science

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020

Undervisningsplan for natur/teknik

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på klassetrin

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Årsplan, biologi

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Årsplan for 6.klasse i natek

Fælles Mål Biologi. Faghæfte 15

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Naturvidenskab, niveau G

Fysik/kemi Fælles Mål

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsplan Biologi (Peter Skjoldborg)

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Undervisningsbeskrivelse

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Naturvidenskab, niveau G

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Måloversigt

Undervisningsbeskrivelse

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Undervisningsplan for faget biologi:

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Transkript:

Biologi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på f orståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Herudover tillægges følgende stor værdi - eleverne lærer at tage noter - eleverne bliver fortrolige med at udføre eksperimenter på egen hånd Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Det er tanken med undervisningen at eleverne selv er med til at opdage og skabe den viden, der er målet for undervisningen. Dette skal ses i lyset af, at viden ikke er noget der kan overføres fra et individ til et andet. Det skal hele tiden arrangeres i forhold til den i forvejen eksisterende viden. Undervisningen vil derfor hele tiden trække tråde tilbage til den viden eleverne har med fra deres natur/teknik undervisning. Der vil i løbet af året blive arbejdet med følgende faglige områder: Kulturlandskaber, økologi, naturforvaltning, bjerge, dyrevelfærd, muskler og doping, forurening, affald og evolution Undervisningen tager udgangspunkt i følgende bøger:, Tjek på biologien Socialisering: Følgende sociale mål for klassen - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, læreren og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (specielt i klassediskussioner)

Status og evalueringsformer: Evalueringen af biologi undervisningen vil først og fremmest finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af øvelser og forsøg. Under udførelsen af øvelserne fungerer læreren først og fremmest som konsulent, men øvelserne giver også gode muligheder for at evaluere den enkelte elevs udbytte. Det er oftest i forbindelse med øvelser, at det viser sig, om eleven har forstået teorien. Udover arbejdet med øvelser og forsøg vil der alt efter hvilket emne der arbejdes med, også benyttes andre former for evalueringsredskaber, som multiple choice test, mindmap, fremlæggelser og prøver. IT i undervisningen: Arbejdet med IT i undervisningen vil først og fremmest være karakteriseret ved brugen af biologisalens interaktive whiteboard. Der vil i løbet af året blive arbejdet med digital dataopsamling, heriblandt måling af spændingsforskelle, temperaturer og ph-værdier. I dette arbejde vil skolens PASPORT sensorer blive benyttet. Dataserierne vises direkte på biologisalens interaktive whiteboard. Der i den forbindelse mulighed for at elever med smartphones og/eller tablets frit kan downloade de producerede dataserier. Det kræver kun at de på forhånd har installeret den gratis app SPARKVUE. Herudover vil eleverne løbende gennem skoleåret blive testet på www.biologi.onlineproever.dk Tværfaglige forløb Op til jul arbejdes der tværfagligt med fysik/kemi med emnet Forurening Faglig læsning: Dette skoleår indfører Egelundskolen et fast læsebånd. Det betyder at hele skolen hver dag i tidsrummet 9.50-10.20 arbejder med faglig læsning. Naturfagene har sine særlige faglige registre, som bl.a. er kendetegnende for teksternes opbygning, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagspecifikt ordforråd. En naturfaglig tekst er oftest multimodalt opbygget frem for en klassisk skønlitterær danskfaglig tekst. For 9. klasse er der følgende mål i henhold til faglig læsning i naturfagene: - Eleverne skal udvikle deres viden om førfaglig ord såvel som faglige begreber. Dette gøres gennem forskellige lege og spil med ordkort. - Eleverne skal danne naturfaglige begreber ved hjælp af repræsentationsformer. Dette gøres ved at der løbende benyttes begrebskort suppleret med tegninger. - Elevernes begrebsdannelse og perspektivering skal udvikles. Dette sker gennem samtale og aktivering af elevernes forforståels e hvad ved vi, og hvad skal vi med teksten? I arbejdet med faglig læsning er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at også de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne.

Bevægelse i undervisningen: Med Skolereformen 2014 vil der være et øget fokus på bevægelse i undervisningen. I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kogniti ve kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. I biologiundervisningen vil det tilstræbes at eleverne så godt som hver time er aktive i udarbejdelsen af praktiske forsøg. Herudover vil der eksperimenteres med forskellige lege og fysiske opgaver inspireret af forløbene Bevægelse i undervisningen og Move @ School.

Kulturlandskaber s. 6-22 33-37 - forstår forskellen på naturlandskaber og kulturlandskaber - bliver bevidste om at vi i Danmark stort set kun har kulturlandskaber - forstår betydningen af variationen i naturen - bliver bevidste om småbiotopernes betydning - får et tættere forhold til mere ukendte landskabstyper som overdrev og heder - opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser - læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster - anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger Skadedyr, økologi, spalteåbning, agerland, hede, overdrev, kulturlandskab, monokultur, byttedyr, stængler, hårlag, faunapassage, frugtbar, fyg, gærde, lægeurt, løvtræ, mage, muse, mårdyr, nektarsamlere, spredningsvej, stabil, stok, urt, dominerende, lav, naturpleje, næringsfattig, vegetation Landskab, bebo, præge, eksistere, regelmæssig, dyrke, græsse, ensformig, yngle, forringe, vilkår, fuldendt, ustabile, pløje, æde, fristed, hindre, mangfoldighed, krat, læ, mejetærsker, tilskud, grøftekant, vejrabat, virksom, reserve, eftertragtet, tunnel, eftertragtet, udskiftning, speciel, betydningsfuld, opdyrke

Økologi s. 22-38 38-41 - kender til energiens veje gennem økosystemerne fra Solens lysenergi til den varmeenergi, der forlader Jorden via atmosfæren - kender til vigtige stoffers kredsløb i naturen. Det gælder stoffer som kulstof, nitrogen, oxygen og vand - kender til samspil mellem arter af planter og dyr i naturen. De skal vide at planterne er primærproducenter og de skal kende til byttedyr og rovdyrs indbyrdes påvirkning - kender til forskellige økosystemer og til udviklingen af plante- og dyrearter gennem tilpasning til forskellige nicher - anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder -forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer - gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder - beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer - beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer - forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed - kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider Brakmark, inficiret, individ, livscycklus, nervesystemet, overgødskning, plantenæringsstoffer, videnskab, værter, borreliose, skovflåt, artsfæller, energikilder, evolution, gener, niche, organisk materiale, økosystem, energiindhold, fødekæde, levende væv, livsprocesser, nedbryderfødekæde, organiske forbindelser, primærproducenter, respiration, fotosyntese, algevækst, global opvarmning, grundvand, grundstof, klorofyl, nitrogen, overhud, symbiose, tørstof, ånding, artsdiversitet, opfostre, vækstbetingelser Organismer, individ, føde, infektion, lammelse, suge, bakterier, forurening, brakmarker, producere, camouflage, nuancer, sod, industri, lysmængde, forhold, kommunikere, faktorer, omgivelser, frigjort, slutresultat, formindske, omdanne, fordøje, led, afføring, fordampe, fortætte, uundværlig, udnytte, byggemateriale, global, rødder, population, formere, eksponentielt, smitsom, forandring Naturforvaltning s. 38-50 43-45 - får en viden om, at det er nødvendigt at forvalte naturen, fordi mennesket påvirker den så meget - får et indtryk af, hvor forskelligartet naturforvaltning kan være - får kendskab til de overordnede adgangsregler til naturen - får et indtryk af, at man som almindelig borger kan være med til at forvalte naturen på mange forskellige måder - vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil - forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt - vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger Eksrementer, energi, forædling, frugt, shelter, Staten, stente, biologisk mangfoldighed, græsningstryk, habitatområde, kødkvæg, vegetation, urt, afvande, brak, delta, dige, indvundet landbrugsområde, kompakt, okker, raste, rekreativt område, tilløb Påvirke, trækrute, international, genoprette, træfældning, princip, beskytte, kysten, frede, reservat, uoverskueligt, forening, nationalpark, såkaldt, direktiv, syn, pleje, afhængig, naturpleje, kvæg, nyspire, knopper, åndehul, advarselsskilt, årrække, enge, oversvømme, udflugtsmål

Bjerge s. 50-60 Forurening s. 84-98 46-48 49-51 - lærer om bjergenes opståen, herunder de geologiske processer der var medvirkende ved dannelsen - lærer og dyr og planters tilpasning til livet i bjergene - gennem arbejde med klimaforholdene i bjergene samt bjergenes geografiske placering opnår kendskab til forskellige kredsløb i naturen - får indsigt i samspillet mellem de abiotiske og biotiske forhold i bjergene - får viden om væsentlige faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, her fx partikelforurening af luften, høreskader forårsaget af høje lyde og forurening af vand med nitrat og hormonforstyrrende stoffer - kender til nogle af de skadelige konsekvenser for naturen som følger af fx brug af nye kemiske stoffer, af et stort energiforbrug og af landbrugets store gødningsforbrug - forholder sig til de problemer for menneskets sundhed og for miljøet, som forårsages af fx luftforurening, lydforurening og vandforurening - anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge - formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder - forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed - give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold - kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling - give eksempler på resultater af nyere biologisk forskning, som har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår Artsrigdom, kontinentalplade, terræn, epifytter, pudeplanter, tempererede, jordlevende, knolde, løvtræer, revir, roset, sociale dyr, stængel, urter, konvergente arter, murmeldyr, tahr, murløber Rager, udbrud, størkner, klima, trægrænse, frysepunktet, blomstre, gennemsnitlig, opvarme, frodig, bjergskråning, livsbetingelser, jordlag, tilpasse, snemængder, visne, nedbryde, farvestrålende, bestøve, tilpasning, højland, krævende, tørrer, isolere, optage, iltindhold, klove, lavereliggende, udkigspost, dvale, karakteristisk, oversiden Gips, kraftværker, drivhusgasser, drivhuseffekt, klima, atmosfæren. Tropiske sygdomme, vedvarende energi, syreregn, kvælstofoxider, NOx er, ph-værdi, lydforurening, fiskeyngel, brændselscelle, luftvejssygdomme, navigation, reduktion, hørenerve, lydmåling, partikelforurening, høreskade, decibel, grundvand, biotop, gødning, iltmangel, modermælkserstatning, mundhulen, nitrat, nitrit, nitrosaminer, pesticider, ukrudtsmidler, ressource, kønshormoner, hormonforstyrrende stoffer, hormonvirkende stoffer, rensningsanlæg, WHO Undvære, sammensat, gasser, restprodukt, indhold, industrialisering, smelte, usikkerhed, anstrengelse, producerer, løsning, atomkraft, vandstand, nyde, energiforbrug, udslip, forsynet, filtre, generator, fremstille, hæmme, færre, neutralisere, høreværn, ørepropper, ejendom, støj, forvirre, navigation, kur, trykluftbor, myldretid, rense, reduktion, hospitalsindlæggelser, bekæmpe, udstødningsrør, pumpe, mineralvand, sive, effektiv, mistænke

Muskler og doping s. 70-84 1-4 - tilegner sig viden om muskelceller og musklernes funktion - arbejder praktisk og teoretisk med muskler og processer i muskelcellerne - arbejder med doping, dopingbrugerens konsekvenser og muligheder - opnår viden om aktuelle temaer og sætter dem ind i samfunds- og værdiperspektiver - kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller - forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning - forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer - forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af blodsukker og væskebalance - forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår Blodlegemer, cellemembran, DNA, evolution, grønkorn, genetisk bestemt, mitokondrier, nerve, pattedyr, ribosomer, sene, plantecelle, dyrecelle, muskelfibre, arterier, forbrænding, organeller, pulsåre, cellekerne, celleslim, protein, doping, gen, grænseværdi, hormon, hæmatokrit-værdi, kønshormoner, muskelfremmende stoffer, mutation, EPO, gendoping Enhed, foruden. Impulser, ballerne, pupiller, vægge, regulere, viljen, kontrol. Konkurrence, bundter, fedthinde, fibersprængning, tykkelse, hinde, binder, maraton, gennemsnit, behandling, blodprop, motion, optage, forsyne, forbrænding, udånde, frigive, streng, funktioner, genopbygge, idrætsudøver, effektivt, revidere, sprøjte, spå, injektion, alderdom, leversvigt, balance Dyrevelfærd s. 60-70 5-7 - opnår viden om forskellige typer adfærd - forholder sig til, hvordan vi behandler vores kæle- og husdyr - forholder sig til, hvordan forskellige kulturer ser på kæleog husdyr - forholder sig til problemstillinger omkring forsøgsdyr - give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser - vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske Artsfælle, evolution, gen, nedstamme, parasit, rangorden, territorium, brunst, diskusprolaps, dominant, fremavlet, frilandsgrise, hingst, yngel, yngelpleje, forsøgsdyr, adfærd Tillært, stress, begrænse, betragte, udtryk, fangenskab, social, flokadfærd, rangorden, praksis, parasit, stereotyp, bevægelsesmønster, so, metalskure, acceptere, føreskabet, aggressivitet, forskning, bivirkninger, husdyr, overudnyttes, fysisk, trives, velfærd, race, stimulere, mistrives, forsvarligt, livstruende, ophobe, datamodel, elendig, anledning

Affald s. 98-106 9-12 - opnår viden om forskellige affaldstyper og deres indvirkning på miljøet - opnår viden om behandlingen af forskellige affaldstyper - lærer om biologiske processer i rensningsanlæg - lærer om fødekæder og tungmetallers påvirkning af disse - gennem arbejdet med emnet affald bliver i stand til at forholde sig kritisk og agere fornuftigt - give eksempler på anvendelse af mikroorganismer - give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed - designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil - formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater - formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger Bakterier, tungmetaller, deponere, drivhuseffekt, husstand, kompostering, kraftvarmeværk, sur nedbør, aktivt slam, bundfælde, metalliske grundstoffer, organisk affald, rådne, skumme væk, rensningsanlæg, batterier, fjernvarme, legering Madrester, kloakker, skraldebil, skadelig, forøge, forbrænde, forbrugere, genbrug, deponering, spildevand, moderne, bundfælde, mekanisk, materiale, forrådnelse, kemisk, iltindhold, rense, ledes, genopladelig, afspille Evolution s. 106-119 13-18 - opnår kendskab til teorier om livets opståen og udvikling - opnår kendskab til centrale overgange i livets udvikling - forstår sig selv som en del af livets dynamiske udvikling og lærer om deres egen afstamning - kan anvende evolutionsteorien i debatmæssige sammenhænge som en del af deres almene og naturfaglige dannelse - klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter - redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling - redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse Encellede, flercellede, prokaryot, krybdyr, celledeling, DNA, gen, mutation, padder, pattedyr, selektion, stamform Tiktaalik, art, fossil, græssteppe, hjernekasse, Homo, Lucy Amøbe, organisme, klump, fordøje, primitive, beskytte, forsyne, næring, udtørring, udvikle, specialisering, sprede, sensation, undermunden, kranie, redskaber, termitter, hjernerumfang, arvemateriale Ret til ændringer forbeholdes