1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig inklusion i foreningslivet giver mening 4 Gode grunde til at arbejde med mangfoldig inklusion VÆRKTØJER 7 Lineal-øvelsen 9 Refleksionspapir find jeres grunde til mangfoldig inklusion Produceret af Danske Handicaporganisationer i samarbejde med Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp og Marhaba. Produktionsår: 2015 Fotos: Projekt Dobbeltminoriteter (DH) Redaktion: Sara Kudsk-Iversen, Dorthe Stief Christensen Layout: Glad Design Inspirationsmaterialet er blevet til på baggrund af Danske Handicaporganisationers 3-årige satspuljeprojekt (2012-2015), projekt Dobbeltminoriteter. Projektets omdrejningspunkt var inklusion i foreningslivet af personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Pjecen er én ud af fire pjecer, som I kan anvende i foreningen til jeres arbejde med mangfoldig inklusion. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.
3 MANGFOLDIG INKLUSION 3 I FORENINGSLIVET GIVER MENING Denne pjece er én ud af fire, som skal inspirere til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningslivet. Mangfoldig inklusion handler om at foreningen: bliver kendt blandt flere samfundsgrupper, rekrutterer medlemmer, frivillige og brugere med forskellige baggrunde, skaber gode forhold for deltagelse for alle i foreningen. I denne pjece finder I gode grunde til at arbejde med mangfoldig inklusion i jeres forening, og værktøjer der kan hjælpe til at skabe et fælles afsæt i foreningen for dette arbejde. Måske har I undret jer over, hvorfor der er store målgrupper, som ikke er repræsenteret blandt jeres medlemmer eller frivillige. Undret jer over, hvorfor størstedelen er kvinder, 60+ af alder, ikke har handicap eller kun har dansk etnisk oprindelse. Samtidig har jeres forening måske et aktuelt behov for rekruttering af frivillige eller for at tiltrække flere brugere eller medlemmer til foreningens aktiviteter og tilbud. Mangfoldig inklusion handler om at gøre op med de potentielle barrierer, der kan være for deltagelse på baggrund af fx handicap, etnisk oprindelse, alder og køn. DE ANDRE PJECER ER: Alle kan være med i vores forening! Mere mangfoldighed gennem samarbejde med andre foreninger. Mangfoldighed i vores interessepolitiske arbejde. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.
4 GODE GRUNDE TIL AT ARBEJDE MED MANGFOLDIG INKLUSION Når frivillige fra frivillige sociale foreninger, handicapforeninger og etniske minoritetsforeninger er blevet spurgt om, hvorfor mangfoldig inklusion i deres foreninger giver mening, har nogle af de begrundelser, der er gået igen været: At være en del af foreningslivet skaber værdi, glæde og muligheder Derfor skal vi skabe mulighederne for, at alle som vil deltage, kan deltage. Flere medlemmer/brugere vil opleve foreningen som vedkommende og givende En mangfoldighed af frivillige er nødvendig for at kunne møde alle behov blandt medlemmer/brugere. Både sociale og individuelle behov. Som socialt netværk bliver foreningen endnu stærkere, da omgangskredsen udvides og muligheden for nye venskaber opstår. Flere potentielle medlemmer og aktive frivillige Vi udvider antallet af potentielle medlemmer og aktive frivillige ved at tænke i nye baner og nye målgrupper, i stedet for at gøre som vi plejer. 2+2 = 5 En mangfoldighed af ressourcer og perspektiver skaber udvikling i vores forening, og det gør den stærkere. Det tilfører foreningen ny viden og oplevelser. Mangfoldighed i foreningslivet har samfundsmæssig gevinst Når vi er mange forskellige slags personer i foreningen, afliver vi myter og fordomme om hinanden. Det er med til at udvide vores horisont. Mangfoldighed i foreningen er med til at skabe rummelighed, øge lighed og fremme sameksistens i samfundet.
5 5 ALLE KAN BIDRAGE MED NOGET I DANMARK AMARA KAMARA er fra Liberia og har været i Danmark siden den vinterdag sidst i 00 erne, hvor han landede i Aalborg, iført alt for lidt tøj. Med sig havde han til gengæld flugt fra to borgerkrige, en opvækst uden en mor, polio og en amputeret arm, som konsekvens af en oprørsgruppes brutale overfald. Amara klør på med sprogundervisning og drømmer om en pædagoguddannelse, så han kan arbejde med socialt udsatte. I Afrika var han frivillig i Røde Kors i et samarbejde med Læger uden Grænser og Red Barnet, så næstekærlighed er en integreret del af Amara. Det frivillige arbejde har han taget med sig til Danmark, hvor han er aktiv i både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Blandt andet er han besøgsven for ældre mennesker. Amara engagerer sig, fordi han ikke kan lade være og for at skabe sig det sociale netværk, han savner i hverdagen. Hans bedste råd til andre mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og et handicap er at være åben og selv være aktivt opsøgende i mod nye bekendtskaber. Det gode liv er, når man kan være en del af et fællesskab, og når andre har brug for dig og man har mulighed for at bidrage, siger Amara.
6 MAN KAN FAKTISK BIDRAGE MED NOGET OSMAN SARI er i 20 erne, kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet i 2008, havde han ingen lyst til livet og var afhængig af sin familie. Det ændrede sig på Blindeinstituttet, hvor han lærte at acceptere sit handicap, og fandt ud af, at man kan have et aktivt liv på trods af en funktionsnedsættelse. Den erkendelse førte til, at Osman blev frivillig, da bekendte tog ham med til møder i forskellige foreninger. Jeg meldte mig ind i en række foreninger for at fylde tiden ud. Da jeg kunne se, at man faktisk kunne bidrage med noget, blev jeg ved, siger han. I dag er Osman medlem af flere kurdiske foreninger, SF, SFU og adskillige handicaporganisationer. Og han nøjes ikke med at være menigt medlem, for han synes, at noget af det bedste ved at bo i Danmark er, at han kan være med til at forbedre forholdene for andre mennesker med og uden handicap.
7 7 VÆRKTØJER Det kan være godt givet ud, at I sætter jer sammen og finder ud af, hvorfor det giver mening for netop jer at arbejde for at blive en mere mangfoldig forening. På den måde kan I i fællesskab sætte målsætninger, som kan være ledestjernen for jeres arbejde. Særligt når det igen bliver dagligdag, eller hvis der opstår udfordringer undervejs er dette et vigtigt fundament. Her er to værktøjer som kan hjælpe til, at I får skabt en fælles klar ide om, hvorfor det giver mening for netop jeres forening at have fokus på mangfoldighed og nye målgrupper. Den første øvelse lineal-øvelsen - handler om at synliggøre, om I overhovedet mener, der er behov for at sætte fokus på mangfoldig inklusion i jeres forening. Den er god i opstartsfasen, hvis man har et ønske om at gå i gang, men ikke helt ved hvad status er og om der er fælles fodslag i foreningen. Til den anden øvelse får I refleksionspapiret, som kan hjælpe jer videre i processen. Her fokuserer I systematisk på, hvad jeres motivation er for at arbejde med mangfoldig inklusion. Motivationen og det at blive konkret på jeres tanker er med til at sætte retningen for det videre arbejde. LINEAL-ØVELSEN MÅLGRUPPE Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse eller en arbejdsgruppe, som er nedsat til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningen. Den kan også anvendes på en frivillig-dag, hvor foreningens frivillige er samlet. Fordelen her er at få et bredere billede af, hvad opfattelsen er af jeres forening i forhold til inklusion. UDBYTTE Et kendskab til, hvor inkluderende I synes jeres forening er i forhold til enten bestemte målgrupper eller generelt. En fælles ide om, hvad I mener, når I taler om mangfoldig inklusion. På baggrund af denne øvelse får I et billede af, hvordan situationen er nu, og hvor I ønsker at bevæge jer hen. Reelt set kan I med øvelsen finde ud af, om I synes der er noget at arbejde videre med og skabe fælles afsæt for det.
8 SÅDAN GØR I 1) Start med at vælge en ordstyrer, som kan være ordstyrer undervejs i øvelsen. 2) Lav en lang linje på gulvet i rummet, fx med gaffa-tape eller afgræns start og slut med stole. Linjen symboliserer en lineal, som går fra I høj grad inkluderende til Slet ikke inkluderende. 3) I skal nu placere jer på skalaen ud fra, hvor inkluderende I mener, at jeres forening er lige nu ift. til en bestemt målgruppe eller generelt. Det gør I individuelt, uden at drøfte det med hinanden. 4) Nu skal I drøfte, hvorfor I står, som I gør. Ordstyreren styrer denne dialog og stiller opklarende spørgsmål. Der er måske forskellige opfattelser af, hvor inkluderende jeres forening er hvad bunder det i? Hvad er det I hver især fokuserer på? Hvad gør I godt lige nu, siden nogle har stillet sig i den positive ende af skalaen? Hvad kunne I gøre bedre, siden nogle har stillet sig i den negative ende af skalaen? Måske er der nogle af jer, der får lyst til at flytte op eller ned på linealen i forbindelse med jeres drøftelser. 5) Afslut øvelsen med at drøfte, hvor på linealen I gerne vil placere foreningen i forhold til graden af inklusion, og hvad der skal til for, at I når dertil. Opmærksomhedspunkter i forhold til gennemførelse af lineal-øvelsen Vær opmærksom på, hvis der er personer som er blinde eller svagsynet iblandt jer. I så fald kan det være en god ide at vise linealen på gulvet, ved at gå den og højt sige, hvor den går fra og til. Er der kørestolsbrugere iblandt jer, skal I huske at give plads nok til at bevæge sig rundt på. Er der deltagere med begrænsede danskkundskaber er det vigtigt at skabe rum for muligheden for sidemandstolkning, opklarende spørgsmål og gentagelser. Evt. kan I starte med at tale sammen i mindre grupper, så der er større chance for, at alle føler sig trygge ved at sige noget.
9 REFLEKSIONSPAPIR FIND JERES GRUNDE TIL MANGFOLDIG INKLUSION MÅLGRUPPE UDBYTTE 9 Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse eller en arbejdsgruppe, som er nedsat til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningen. Overblik over, hvad I hver især mener motivationen er for at fokusere på mangfoldig inklusion. Grobund for en fælles videre snak om strategi og tiltag. Kendskab til, hvem der har motivationen til at være direkte involverede i arbejdet og på hvilken måde. SÅDAN GØR I 1) Start med at vælge én person til at være ordstyrer, og som skal styre den fælles drøftelse. 2) Sid enkeltvis i 3 5 min. og skriv på refleksionspapiret, hvad I mener, der er af gode grunde til at fokusere på mangfoldig inklusion i foreningen. Kategorierne i refleksionspapiret er vejledende. 3) Ordstyreren beder nu en deltager om at starte med at nævne en af sine begrundelser og motivation, for at arbejde med mangfoldig inklusion. 4) Spørg herefter om der er andre, som har skrevet det samme/noget der ligner, og få dem til at uddybe. 5) Fortsæt indtil alle har fået nævnt deres motivation og begrundelser. 6) Lav en opsamling, hvor I konkluderer på, hvad det er, der kan drive foreningen fremad i forhold til at arbejde med mangfoldig inklusion. Sæt eventuelt navne på, hvem der kan være tovholdere i forhold til hvad, efter at have hørt, hvem der synes det er mest interessant. På næste side har vi illustreret refleksionspapiret med eksempler på gode grunde, som måske er aktuelle for jer.
10 REFLEKSIONSPAPIR GODE GRUNDE TIL MANGFOLDIG INKLUSION I MIN FORENING Politiske grunde Fx kamp imod ulighed, kamp for lighed i deltagelse, sagen, et retfærdigt samfund. Organisatoriske grunde Fx større rekrutteringsbase ift. frivillige, flere hænder, flere ressourcer, udvikling af foreningens tilbud. Økonomiske grunde Fx flere medlemmer, kontingentindtægt. Personlige grunde Fx Det giver mig mening, indignation, personlige erfaringer med, hvor vigtigt det er at være en del af et fællesskab.
11 EGNE NOTER