Virker det? og i givet fald hvorfor?

Virker det? og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour

Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2009

Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt, Københavns Universitet 2009 Forsidefotos: Lone Simonsen. Børn fra Viborg idrætsråds projekt natur lig sport. Omslag og layout: Vicki Dam Tryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

Indholdsfortegnelse Forord...7 Resumé...9 1 Indledning... 14 1.1 Definitioner...14 1.2 Mål...16 1.2.1 Mål for staten...16 1.2.2 Mål med projekterne...17 1.2.3 Mål for evalueringen...18 1.2.4 Mål for ph.d.-studiet...18 2. Evalueringsdesign... 19 2.1 Programteori... 20 2.2 Evalueringens fokuspunkter...21 2.3 Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori...21 2.4 Evalueringens genstandsfelt... 24 2.4.1 Puljen...24 2.4.2 Projekterne i studiet...25 2.4.3 Projektejerne... 27 2.4.4 De vanskeligt stillede børnefamilier... 27 2.4.5 Ph.d.-studiets genstandsfelt... 28 3. Metode...29 3.1 Dataindsamling generelt...29 3.2 Analyse af projektdokumenter...29 3.3 Seminarer... 30 3.3.1 Første seminar... 30 3.3.2 Andet seminar... 30 3.3.3 Tredje seminar...31 3.4 Logbøger...31 3.5 Semistrukturerede interviews...31 3.6 Observation og deltagerobservation...31 3.7 Kostaftener...32 3.8 Metode pilotstudiet...32 3.8.1 Datadesign pilotstudiet...32 3.8.2 Oversigt over projekter i pilotstudiet...33 3.8.3 Dataindsamling pilotstudiet... 34 3

Indhold 3.9 Metode hovedstudiet... 34 3.9.1 Datadesign hovedstudiet... 34 3.9.2 Oversigt over projekter i hovedstudiet...35 3.9.3 Dataindsamling hovedstudiet... 36 3.9.4 Observation... 36 3.9.5 Deltagerobservation...37 3.9.6 Projektbesøg...37 3.9.7 Kostaftener... 38 3.10 Tolv projekter udenfor pilot- og hovedstudiet... 38 3.11 Efteruddannelsesprojekter 2 i alt...39 3.12 Projektstyring...39 4. Analyse og resultater... 41 4.1 Puljens mål, retningslinjer og dagsordner...41 4.2 Præsentation af nøgleparametre for evalueringen...41 4.2.1 Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre i pilotstudiet... 43 4.2.2 Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre fra hovedstudiet... 44 4.3 Rekruttering af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv...45 4.3.1 Fokuspunkter...45 4.3.2 Samarbejde...45 4.3.3 Modeller for samarbejde...47 4.3.4 Betydningen af cross over...49 4.3.5 Netværker...52 4.3.6 Betydningen af organisationsstøtte...55 4.3.7 Etiske dilemmaer... 56 4.3.8 Opsummering... 56 4.4 Fastholdelse af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv...57 4.4.1 Fokuspunkter for fastholdelse...57 4.4.2 Aktiviteter: projektviften...57 4.4.3 Kostaftener...59 4.4.4 Pædagogik cross over...59 4.4.5 Særlig pædagogik... 60 4.4.6 Andre pædagogiske udfordringer...62 4.4.7 Sundhed...62 4.5 Andre faktorer... 64 4.5.1 Ejerskab... 64 4.5.2 Projekternes varighed... 64 4.5.3 Økonomi... 64 4.6 Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv...65 4.6.1 Tryghed...65 4.6.2 Aktiviteter... 66 4.6.3 Kammeratskab...67 4.6.4 Forskelle mellem aldersgrupperne...67 4.6.4.1 5-9 år...67 4

Indhold 4.6.4.2 10-13 år og 14-17 år... 68 4.6.4.3 14-17 år...69 4.7 Fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv...69 4.7.1 Fokuspunkter...69 4.7.2 Kammeratskab...70 4.7.3 Tryghed...70 4.7.4 Anderledes aktiviteter...71 4.7.5 Køn...71 4.8 Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et forældreperspektiv...72 4.8.1 Fokuspunkter...72 4.8.2 Særlige aktiviteter...72 4.8.3 Forbedret trivsel...73 4.8.4 Forbedret sundhed...73 4.8.5 At ens barn går til noget...74 5. Konklusion... 75 5.1 Indledning...75 5.2 Rekruttering og fastholdelse...76 5.2.1 Aktiviteter... 77 5.2.2 Overvægtige og svært overvægtige børn... 77 5.2.3 Fortsat arbejde med særlige målgrupper... 77 5.2.4 Fremtidigt samarbejde...78 5.2.5 Faglig cross over...78 5.2.6 Organisatorisk cross over...78 5.2.7 Børnenes dagsorden...79 5.2.8 Forældrenes dagsorden...79 5.2.9 Foreningernes dagsorden...79 5.2.10 Kommunernes dagsorden... 80 5.3 Konklusion på evaluering af mål for foreninger... 80 5.4 Særligt om netværker...81 6. Perspektiver og anbefalinger...83 6.1 Dagsordener...83 6.2 Forebyggelse... 84 6.3 Rekruttering... 84 6.4 Særligt om projekter med tilknytning til daginstitutioner...85 6.5 Forandring... 86 6.6 Midler... 86 6.7 Aktiviteter... 87 6.8 Viften... 87 6.9 Leg... 87 6.10 Ejerskab... 87 6.11 Projektkoordinator... 87 6.12 Pas på foreningerne... 88 5

Indhold 7. Evalueringsmodel...89 7.1 Forslag til evalueringsmodel...89 7.2 Elektronisk dataindsamling... 90 7.2.1 Elektronisk logbog...91 7.3 Evalueringsfasernes nedslagspunkter...91 7.4 Netværker... 94 7.5 Seminarer... 94 7.6 Dataadgang sikring af projektstyring... 94 Bilag Bilag 1 Kort beskrivelse af projekter og forløb i pilotstudiet...95 Bilag 2 Kort beskrivelse af projekter og forløb i hovedstudiet...100 Bilag 3 Interviewpersoner...107 Bilag 4 Træningstider og aftaler i hovedstudiet...108 Bilag 5 Ministeriets opslag for foreningers ansøgning til puljen... 111 Bilag 6 Litteratur... 115 6

Forord I maj 2006 så jeg et Ph.d.-opslag om evaluering af idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, som jeg søgte. Det virkede så oplagt at give overvægtige børn en mulighed for på lidt anderledes vilkår at blive aktive i en idrætsforening, hvor rigtig mange børn i Danmark tilbringer en stor del af deres fritid. I en tid med stigende fokus på vægttab har det været en glæde igennem alle 3 år at evaluere projekter for overvægtige børn, hvor ikke vægt men venskaber og deltagelse i det frivillige idrætsforeningsliv har stået i forgrunden. Her bliver kroppen en ressource, ikke en fjende. Jeg vil gerne benytte forordet til at takke alle jer, der har taget så pænt imod mig under mine besøg på jeres projekter. Instruktører, projektansvarlige, børn og forældre, alle har I hjulpet mig med at blive klogere på de forhold, jeg kom for at undersøge. Jeg har følt mig som privilegeret gæst i små og fjerne danske lokalsamfund, som jeg ikke kendte til i forvejen, og det har været en fornøjelse. I har tålmodigt besvaret mine spørgsmål, I har ladet mig deltage i træningen, når det var muligt, og jeg har med glæde taget del i kostaftenerne og den undervisning i sund og superlækker madlavning, projekterne har tilbudt. Jeg synes, jeg har haft et rigtig godt samarbejde med jer alle og håber, at I har mod på at fortsætte jeres uegennyttige arbejde. I gør en forskel for børnene med jeres indsats, og i Danmark skal vi være stolte over at have et idrætsforeningsliv, hvor mange frivillige kan og vil involvere sig i forhold til mennesker, der ikke har lige så mange ressourcer, som de frivillige selv har. En særlig ros til Kulturministeriet og Socialministeriet for at udforme en indsats der har som mål at inddrage overvægtige børn i det frivillige foreningsliv, specielt fordi de her får idrætskompetencer og venskaber og ikke bare skal tabe sig. Ministerierne skal også roses for at afsætte penge til at fastholde den viden, der blev genereret gennem puljen. Den viden er nu sikret for fremtiden, og det er mit håb, at rigtig mange vil læse rapporten og anvende dens viden. Stor tak til Laila Ottesen, min vejleder, der altid står til rådighed og har tid, når jeg har behov for en snak, stor tak til min mand Daniel la Cour for utrætteligt at lytte, at læse udkast og sparre, og sidst men ikke mindst tak til grafikerelev Vicki Dam der har en stor andel i at have gjort de mange sider til en indbydende og læsevenlig evalueringsrapport, og det er hver gang foregået med et smil og en smiley. Annette Michelsen la Cour Oktober 2009 7

8

Resumé 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006. Under puljen er der 4 indsatsområder: 1) idræt og indskoling for de 5-9-årige 2) idræt, natur og uderum for de 10-13-årige 3) XL-idræt for de 14-17-årige 4) efteruddannelse af instruktører 21 af disse projekter er blevet fulgt og er grundlaget for nærværende evaluering. 8 projekter er kun perifert berørt i evalueringen, mens 4 ikke er gennemført. Det fj erde indsatsområde er efteruddannelse af instruktører, her er 2 projekter blevet støttet, men de har ikke været inddraget i min undersøgelse. Indholdet i tilbuddet til børnene har skullet følge bestemte, differentierede retningslinjer. For de 5-9årige skulle der være fokus på metoder til inddragelse af forældrene til de yngste og yngre børn, på kost og psykosociale aspekter, og på at udvikle nye idrætsaktiviteter. For de 10-13årige skulle der fokuseres på udendørs aktiviteter, på cykling til og fra skole og på udvikling af nye aktiviteter. For de 14-17årige var indsatsen rettet mod aktiviteter, der bl.a. udnyttede vægten som en fordel. I opslaget til ansøgerne opfordredes foreningerne til at samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske miljøer. I retningslinjerne fra Kulturministeriet blev det dog fremhævet, at projekterne havde fællesskab som mål og ikke vægttab, et mål, der er blevet udfordret af enkelte foreninger, men som hævder status på det store flertal af projekterne. Ved at bruge virkningsevaluering, har jeg både kunnet fokusere på eff ekten ( virker det? ), og processen, fordi der heri ligger dokumentation om hvornår styrker og svagheder i samarbejdet mellem kommunale sundhedsprofessionelle, idrætsforeninger og vanskeligt stillede børnefamilier optræder. Ved at afholde seminarer, besøge en stor del af projekterne og løbende være i tæt kontakt med projektejerne har jeg kunnet følge processen og dermed indsamle viden dels om indsatsens samarbejde mellem kommuner og foreninger og om arbejdet med puljens målgruppe, de vanskeligt stillede børnefamilier. Ved at følge udvalgte foreninger og projekter fokuserer jeg på, om puljen virker : kan overvægtige og svært overvægtige børn rekrutteres og fastholdes i de særlige idrætstilbud puljen tilbyder? Øges deres selvværd og sundhed? 1 Og hvilke forudsætninger skal være til stede? Under dette overordnede evalueringsperspektiv ligger flere delperspektiver i et felt, hvor socialt arbejde flyttes ind i civilsamfundets institutioner, og hvor forudsætningerne for at lykkes er anderledes end ved idrætsverdenens rekruttering og fastholdelse af almindelige børn. Det kræver et samarbejde med kommunale sundhedsmedarbejdere, med pædagogisk personale i skoler, SFO er og klubber og evt. andre. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17. 9

Resumé Evalueringen viser, at det generelt er lykkedes for foreningerne at nå puljens mål om at rekruttere og fastholde de overvægtige børn. Svaret på hvad der virker (bedst), er derimod ikke entydigt, og jeg præsenterer nedenfor evalueringens hovedkonklusioner. Samarbejde Foreningerne har i udstrakt grad samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere, og det har generelt været en forudsætning for at rekruttere børnene. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringsmålet er for langt de fleste projekter blevet nået. Rekruttering er oftest foregået ved hjælp af sundhedsplejersken, men også et godt lokalkendskab, organisatorisk samarbejde med DGI, skoler eller SFO er har medvirket til succesfuld rekruttering. Delmålet om at initiere et samarbejde mellem foreningerne og sundhedsfaglige og/eller pædagogiske miljøer er også nået. Foreningerne vil gerne samarbejde med sundhedsplejerskerne, og det er lykkedes i langt de fleste tilfælde, selvom arbejdet med at implementere Strukturreformen i enkelte kommuner har besværliggjort samarbejdet. De rekrutterede børn er også i langt de fleste tilfælde blevet fastholdt, hvilket primært kan tilskrives projekternes særlige aktiviteter og det faktum, at foreningerne har lavet særlige hold for overvægtige børn. Aktiviteter Foreningerne har gennem et bredt udvalg af aktiviteter formået at bevæge sig langt ud over foreningslivets traditionelle tilbud og måde at organisere idræt på. Projekternes aktiviteter fortjener betegnelsen det brede idrætsbegreb, der dækker alt fra skydning, fantasilege i skov, kanosejlads og rafting over klatring på væg, ridning, sjipning, besøg i fitnesscentre til målrettet motorik- og styrketræning, sjov motion, boldlege, dans, svømning, vandaktiviteter og klatring i træer. Kort sagt bevægelse. Projektejere Et af de væsentlige fund er, at projektejerne i 60% af studiets projekter har en børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. De er enten lærere eller pædagoger eller har en specialuddannelse for vanskeligt stillede børn. Ligeså vigtigt er det, at de ofte kender børnene fra deres professionelle sammenhæng. Fælles for projektejerne er nemlig, at det er mennesker med store lokale netværker, hvis professionelle forankring i lokalområdet har betydet, at mange familier og børn uden foreningstilknytning er blevet rekrutteret. 10

Resumé Ildsjæle Ildsjælen går igen i næsten alle projekter. Projektejernes engagement er drevet af en følelse af ansvarlighed overfor børnene og ønske om at gøre en forskel for dem indenfor rammerne af idrætsforeningen. Lokalsamfundet Et andet vigtigt fund, er betydningen af netværk. I landsbyforeningerne har ansigt-til-ansigtkendskabet til hinanden i de små lokalsamfund (landsby) i vid udstrækning bidraget til, at puljens mål her er nået. Ikke alle projekter er forankrede i landsbyforeninger, men også byforeninger og forstadsforeninger rekrutterer på et vist netværkskendskab. Her sker det dog sideløbende med, at annoncering i lokalaviser og med sundhedsplejerskernes visitation af de overvægtige børn til foreningsaktiviteterne. Forældre Forældrene er generelt rigtig glade for tilbuddet om målrettede aktiviteter i foreningsregi for deres overvægtige børn, da der på landsplan kun er ganske få idrætstilbud for disse børn. Foreningernes almindelige idrætstilbud kan generelt ikke rumme børn, der ikke har almindelige fysiske kompetencer, og de interviewede børn i undersøgelsen har ofte uden succes prøvet den lokale forenings tilbud. Forældrene har en yderligere dagsorden udover børnenes trivsel. Deres dagsorden er i ligeså høj grad ønsket om øget sundhed som ønsket om tilknytning til en idrætsforening. Det forklarer den store interesse, kostundervisningen har haft blandt forældrene og bekræfter, at når aktiviteter for overvægtige børn og undervisning i sund mad kobles sammen i en indsats, påvirker det rekruttering af børnene i positiv retning. Kost Tilbuddet om inddragelse af kostperspektiver har været meget velkomment og har haft høj prioritet. Forældrene siger, at de udmærket ved, hvad børnene ikke må spise, men at de ikke ved, hvad de skal sætte i stedet for: Hvordan den sunde madpakke ser ud, hvordan det sunde måltid laves, og hvilke typer mad man kan sætte i stedet for den 3.portion aftensmad. Det problem hjælper diætisterne dem med at løse. Evalueringen viser således, at forældrene er glade for tilbuddet, og at diætisterne har en meget professionel og pædagogisk måde at formidle begrebet sund mad til familierne på. Kammerater Ligestillede kammerater er meget vigtige for børnene og de knytter sig til hinanden og får nye netværker gennem projekterne. 11

Resumé Tryghed Idræt blandt ligestillede skaber tryghed, og det er meget vigtigt for børnene, der har en række dårlige erfaringer med idræt. Holdene for overvægtige børn med særligt tilrettelagte aktiviteter er helt afgørende rekrutterings- og fastholdelsesforudsætninger. De yngste børn (5-9 år) For børnene er det afgørende, at de er sammen med andre overvægtige. De har så dårlige erfaringer med at bevæge sig sammen med normalvægtige, at det at kunne dyrke idræt med ligesindede er helt afgørende i forhold til at nå de fastsatte mål om rekruttering og fastholdelse. Mens forældrene til overvægtige børn typisk ønsker information om forbedret sundhed, ønsker børnene kammerater og sjove/anderledes/seje fysiske aktiviteter. For de to yngste målgrupper er brugen af forskelligartede aktiviteter med leg som det gennemgående tema ( viften ) en succes. Børnene får forbedret både deres fysiske og sociale kompetencer gennem de lege, foreningerne bruger, og mange børn er fortsat i andre foreninger efter endt projektperiode. Der er også en del børn, der er forblevet i den forening, hvor projektet har været. Begge resultater bidrager til opfyldelsen af puljens mål. Mellemgruppen, natur og uderum (10-13 år) Denne gruppe har haft stor glæde af temaet idræt, natur og uderum. Data viser, at der i denne aldersgruppe er mange dårlige erfaringer forbundet med gymnastiksale og haller og de traditionelle boldspil og gymnastikaktiviteter, som mange har prøvet, og at de utraditionelle rammer for fysisk udfoldelse virker inspirerende. Både drenge og piger er tydeligt bevidste om deres overvægt som problem og kender de fordomme, de mødes med i forbindelse med idræt. Pigerne skal motiveres mere end drengene, der lettere glemmer deres overvægt i optagetheden af de nye udfordringer (klatring, kajakroning, orienteringsløb, landevejscykling og skydning for bare at nævne nogle af de aktiviteter de har prøvet). Men der er fokus på pigerne netop på disse særligt tilrettelagte projekter, hvor projektejerne med deres børneprofessionelle faglighed ved, hvilke virkemidler de skal tage i brug. De unge (14-17 år) Ganske få projekter har været rettet mod den ældste gruppe, og kun to projekter har nået målet og gennemført aktiviteter for denne målgruppe. Det ene projekt har samarbejdet med et julemærkehjem, DGI og sundhedsplejen og haft professionelle pædagoger blandt projektejerne. Det har dog været meget udfordrende at håndtere denne aldersgruppe, og data viser, at særlige pædagogiske tiltag har været nødvendige. Bl.a. har en del af indsatsen været rettet mod de unges hårde adfærd overfor hinanden. Det andet projekt har trods organisatoriske problemer gennemført med et højt antal børn, så trods den lille repræsentation er det to projekter, der har nået målet for puljen. 12

Resumé Køn Forskelle mellem drenge og piger træder frem i materialet, når børnene når 10-års-alderen. Her er pigerne tydeligt bevidste om de sociale normer omkring deres overvægt samt deres manglende fysiske kompetencer, og de trækker sig helst fra idræt. De skal motiveres mere end drengene for at deltage i idræt. Svær overvægt Her er der ingen positive data. Det har ikke været muligt for foreningerne at rekruttere de svært overvægtige børn til projekterne. Konklusion Målene er i høj grad nået når samlet set 29 ud af 33 projekter har gennemført både rekruttering og fastholdelse af en så stor andel af børn, som talmaterialet viser. Samarbejdet mellem foreningerne og professionelle indenfor sundhed og det pædagogiske område er også i vid udstrækning lykkedes. Der er også tilfælde, hvor rekruttering og fastholdelse er lykkedes uden at et sådant samarbejde har været gennemført. Samtidig har puljen været med til at afprøve, i hvilken udstrækning civilsamfundsinstitutioner kan løfte velfærdsstatslige opgaver. Det er min konklusion, at det kan lade sig gøre, og at der er fremtidige perspektiver i dette samarbejde, der blandt andet medfører, at børn bliver til medlemmer af idrætsforeninger i stedet for at blive klientliggjort i en social indsats eller patientliggjort i en sundhedsindsats. 13

1 Indledning I maj 2006 udbød Kulturministeriet og Socialministeriet en pulje på 40 millioner til idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen skulle fordeles mellem 5 grupper nemlig overvægtige børn, anbragte børn, handicappede børn, mindrebemidlede børn og etniske børn. I forbindelse med puljen blev der udbudt et ph.d.-stipendium, der var knyttet til evalueringen af puljen. Den ph.d.-studerende skulle evaluere 2 eller 3 af puljens grupper efter eget valg, dog var evalueringen af projekterne for de overvægtige børn primær. 35 idrætsprojekter for overvægtige børn blev udvalgt blandt ansøgningerne. Heraf er 33 projekter idrætstilbud, mens 2 projekter er rettet mod efteruddannelse af instruktører til hold med børn med særlige behov. Disse 2 projekter er ikke omfattet af evalueringen. Ud af de 33 foreninger, der er støttet af penge fra puljen, har jeg besøgt 22 foreninger, der repræsenterer 21 projekter. Antallet af foreninger modsvarer ikke antallet af støttede ansøgninger, fordi der i flere tilfælde er tale om, at foreninger i samme lokalområde har samarbejdet om en ansøgning. På Bornholm er der fx tale om 1 projektansøgning der omfatter 4 foreninger, og projektet blev gennemført som 4 forskellige foreningstilbud. 14 idrætsprojekter for etniske børn i 13 foreninger, der er udvalgt af Danmarks Idræts- Forbund, fik ligeledes midler fra puljen. Evalueringen af disse projekter (der udgør den anden gruppe af vanskeligt stillede børn, som ph.d.-studiet omfatter) vil blive præsenteret i en selvstændig rapport. Jeg har fulgt 21 projekter tæt, men hvis jeg har relevant viden om nogle af de projekter jeg ikke har fulgt så optræder de i evalueringen. 1.1 Definitioner Jeg bruger en række udtryk, der for at forebygge misforståelser defineres her: Projektejer: er den person, der er ansvarlig for projektet, som regel den der møder og træner børnene, og derfor den person jeg har interviewet under mine besøg. Det er i de fleste tilfælde også den person, der har søgt penge, men i enkelte projekter har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger på en række foreningers vegne søgt puljen, og i de tilfælde styres projektets liv af den lokale forenings ansvarlige projektejer. I andre tilfælde har en lokal foreningsformand formuleret projektet, søgt pengene og styrer det rent administrativt, men uden at møde børnene. Denne konstruktion optræder kun i 2 tilfælde. Der kan godt være flere projektejere i en forening, mange gange har jeg mødtes med og interviewet flere ansvarlige på én gang. Ofte skyldes det, at de i fællesskab laver aktiviteterne for børnene. Instruktør: er den ansvarlige for den praktiske gennemførelse af projektet, oftest også projektejeren, men ikke altid. 14

1 Indledning Ildsjæl: et eller flere mennesker, der kender de overvægtige børns problemer og adfærd, føler en ansvarlighed overfor disse børns trivsel og ønsker at handle til fordel for børnene på denne viden. De oplever at kunne gøre noget ved forholdene indenfor rammerne af den frivillige idræt. Børnene har en positiv betydning for dem. 2 Cross over er en term, jeg bruger for at kunne beskrive en eller flere af de følgende situationer. Den optræder i to former faglig cross over og organisations-cross over: Faglig cross over: a. at projektejer og/eller instruktør har en børneprofessionel og pædagogisk baggrund, der har haft afgørende indflydelse på projektets gennemførelse. b. at projektejer i sit professionelle liv er ansat i en pædagogisk stilling (lærer, pædagog, udsatte børn), i det lokalsamfund, hvor projektet er forankret, og at vedkommende bringer sin faglige indsigt og sit lokalkendskab ind i projektet og bidrager til projektets gennemførelse. Organisations cross over: a. betyder at projektejeren har tætte forbindelser (en fortid som ansat fx) til et organisatorisk bagland oftest DGI eller DIF men kan også være et medlem af socialudvalget i en kommune (flere eksempler), dobbeltansat i DGI/forening, Lokale- og Anlægsfonden eller andet. Det betyder, at projektejeren har organisatorisk indsigt og opbakning til at søge penge og gennemføre projektet, og at projektejeren har erfaring med at arbejde i en organisation, hvilket slår igennem som parameter for succesfuld gennemførelse af projekter. Samarbejde: Jeg bruger Mette Hjæres definition af et samarbejde: et samarbejde er et struktureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle (nye) sociale aktiviteter, men udelukkende en uformel relation, der har ført til kommunal opbakning i rekrutterings- eller fastholdelsesprocessen. 3 Organisationsoverskud: dette begreb dækker, at der hos projektejeren (-ejerne) og dermed i foreningen er et menneskeligt overskud og bestemte kompetencer, der tilsammen kan forklare, hvorfor der er forskelle i evnen til at samarbejde med kommunale partnere. Begrebet er en af forklaringerne på, at foreningerne magter at løfte en velfærdsstatslig opgave. Overskuddet kan også opstå som et resultat af den opbakning, foreningen har i sit organisatoriske bagland, DGI fx, eller være et resultat af en velfungerende bestyrelse og et godt internt samarbejde i foreningen. Vifte: betyder, at projektet er designet som et samarbejde med en række idrætsforeninger, og at børnene præsenteres for en række forskellige såvel idrætsaktiviteter som idrætsgrene. 2 SFI-publikation nr. 163, 1987 s. 143-144. 3 Hjære 2005, s.12. 15

1 Indledning et idiom for at deltage i idrætsaktiviteter i en forening, sammen med an- At gå til noget: dre. Kostaften: undervisning af diætist i sund madlavning. Sundhed: det i rapporten anvendte sundhedsbegreb er snævert og dækker et fravær af sygdom betinget af overvægt. Det brede sundhedsbegreb beskriver jeg ved hjælp af ordet trivsel. Overvægt/svær overvægt: denne skelnen der optræder i ministeriets opslag har ikke kunnet ses i rekrutteringen af børn og unge på projekterne. Der optræder stort set ingen svært overvægtige på projekterne og jeg har derfor ikke fundet det relevant at skelne mellem disse to grupper. Klientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor mennesker bliver afhængige af indsatsen i stedet for uafhængige og bliver til klienter. Patientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor raske mennesker sygeliggjort gennem indsatsen og ender med at se sig selv som patienter. 1.2 Mål Puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede Børn er en indsats med flere forskellige mål og målgrupper. Jeg opstiller nedenfor mål, målgrupper og den evalueringsmodel, jeg har valgt at bruge og den deraf følgende programteori. 1.2.1 Mål for staten Målet med puljemidlerne er at udvikle redskaber til at løse både et stigende sundhedsproblem, men især et stigende socialt problem blandt børn og unge i den danske befolkning. Ulighed i sundhed forbindes med social ulighed, og puljen forsøger gennem idrætsforeningerne at nå begge mål. De redskaber, der testes som et resultat af puljens rammer, er inddragelse af forældre og samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle. Forældrene søges inddraget i børnenes idrætsaktiviteter, og samarbejdet med kommunalt ansatte børneprofessionelle og sundhedsprofessionelle søges udbygget. Jeg betragter puljen som en øvelse, der skal vise, om det frivillige idrætsforeningsliv kan rekruttere og fastholde vanskeligt stillede grupper, der står udenfor foreningslivet. Grupperne er primært børn, men i kravet til foreningerne indgår, at foreningerne skal samarbejde med forældre omkring fastholdelse af børn, og at foreningerne skal tilbyde kostundervisning til familien som helhed. 16

1 Indledning Et delmål er således, at udvikle samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle eller andre relevante professionelle i kommunerne og foreningerne. Dette delmål har jeg valgt at betragte som det primære mål, der skal bane vejen for et tættere samarbejde mellem institutioner og lokale netværker i civilsamfundet. 1.2.2 Mål med projekterne Målet med projekterne er, at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn som permanente medlemmer af idrætsforeninger. For at opnå dette mål skal foreningerne tilbyde aktiviteter med et anderledes indhold, tilpasset de overvægtige børns fysiske aktivitetsniveau. De udbudte aktiviteter har skullet henvende sig til afgrænsede aldersgrupper: 5-9 år, 10-13 år og 14-17 år. Mange af foreningerne har dog lavet tilbud, der henvender sig til aldersgrupper på tværs af de grupper, ministeriet har angivet. I Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2007 står, at 84% af de 7-15 årige dyrker regelmæssig sport og motion, og 77% af alle børn i Danmark i alderen 7-15 år går til noget i en idrætsforening. 90% af samtlige idrætsaktiviteter i aldersgruppen er inden for det seneste år blevet dyrket indenfor rammerne af en idrætsforening. Men deltagelse i idræt i en forening er ligesom fysisk aktivitet generelt faldende med stigende alder, hos de 13-15 årige falder dette tal til 77%. Der er en tendens til polarisering mellem at være meget aktiv og meget inaktiv jo ældre børnene bliver, en tendens der er blevet mere udbredt de seneste 10 år. 4 Puljens målgruppe er vanskeligt stillede børn, og betegnelsen afspejler, at der er en forestilling om, at disse børns adgang til deltagelse i et foreningsliv muligheder for at gå til noget af en række årsager er vanskeliggjort. Målgruppen er således den del af de 23%, der på grund af fysiske og/eller sociale barrierer, hverken deltager i en idrætsfritidsaktivitet og eller er fysisk aktive i andre sammenhænge. Ifølge retningslinjerne for foreningernes ansøgninger skal foreningerne: 1. Udvikle nye idrætstilbud 2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter specielt for yngre målgrupper 3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger 4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt 5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen 6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet 7. Sandsynliggøre implementering af tilbud. 4 Pilgaard, 2007, s.7 17

1 Indledning 1.2.3 Mål for evalueringen Min opgave som evaluator er ifølge retningslinjerne fra ministeriet dels at følge og evaluere udvalgte projekter, der er blevet igangsat under puljen, dels at bidrage til udvikling af modeller til evaluering af fremtidige indsatser. Jeg skal undersøge, om foreningerne er i stand til at fastholde og rekruttere vanskeligt stillede børn gennem aktiviteter med et særligt indhold. Med udgangspunkt i ovenstående mål for evaluering og i de mål, der er opstillet for foreningerne har jeg opstillet et evalueringsspørgsmål og en programteori, der er forudsætning for besvarelse af evalueringsspørgsmålet. 1.2.4 Mål for ph.d.-studiet Målet for ph.d.-studiet er en belysning af, om foreningslivet kan fungere som partner i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave. Genstandsfeltet er de organisatoriske forudsætninger for at inkorporere velfærdspolitiske opgaver i den danske idrætsforeningsmodel. Denne er unik, idet foreningerne har en stor grad af selvstyre 5. Empirisk har jeg fokuseret på samarbejdet mellem idrætsforeningerne og eventuelle partnere. Foreningernes lokale forankring og organisering samt den enkelte kommune har stor betydning for dette samarbejde, og målet med dette fokus har været at undersøge, om foreningerne kan magte at tilbyde vanskeligt stillede børn aktiviteter med de udfordringer, det indebærer for det frivilligt baserede foreningsarbejde. Dette perspektiv skal belyse ikke bare om foreningerne helt konkret antal fastholdte børn har magtet at indfri målene med projektet, men især belyse præmisserne for at kunne løfte opgaven og vil kunne læses i 4 artikler, der publiceres fortløbende efter aflevering af rapporten. 5 Haberman og Ibsen 1997, s.80 18

2. Evalueringsdesign Målet for evalueringen er at undersøge, om indsatsen virker efter hensigten. Jeg har valgt at bruge virkningsevaluering som model for min evaluering af puljen for de overvægtige. Grundlaget for at bruge den evalueringsmodel er tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. 6 Med virkningsevaluering som model undersøger jeg, om programteorien kan bekræftes, afkræftes eller udvikles. I virkningsevaluering indgår både at virke dvs. processen og virkning i betydningen effekten. Virkningsevaluering går ud på at identificere den eller de virksomme mekanismer ud fra de antagelser eller den filosofi som er grundlag for indsatsen. 7 I denne identifikation indgår altså såvel proces som virkning i forhold til udførelsen af projekterne. Valget af det frivillige idrætsliv som aktører i puljen vidner om, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker, der har ligget til grund. Følgende pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af puljen fra daværende kulturminister Brian Mikkelsen og daværende socialminister Eva Kjer Hansen afspejler, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger der er tale om: 8 Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: Med de nye projekter åbner vi idrætsforeningerne, så de overvægtige børn får en chance for at opleve alle de gode ting, som idrætten har at byde på. Idrætten kan give denne gruppe øget sundhed, øget selvværd kort sagt øget livskvalitet. Det er jo i opvæksten, at de gode idrætsvaner grundlægges for resten af livet. Idræt efter skoletid giver vanskeligt stillede børn mulighed for at opleve glæden ved at dyrke sport og fællesskabet i idrætsforeningerne. Socialminister Eva Kjer Hansen udtaler: Overvægtige børn har typisk lavt selvværd. De er tit flove over deres vægt og vil ikke vise sig frem. Netop gennem idrætten kan vi hjælpe dem med at bygge et selvværd op ved at føle glæde ved bevægelse, mærke fællesskabet og simpelthen ved at have det sjovt. Jeg tror helt klart, at idræt efter skoletid er en vigtig nøgle til en bedre tilværelse for overvægtige børn! 6 Dahler-Larsen, P. (2006) Opskrift på Virkningsevaluering. In: Nye veje i Evaluering kap. 4 s.51. 7 Ibid. s. 53 8 Kulturministeriets hjemmeside, september 2006 19