Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 1. læse faglig viden Afkodning læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert og hurtigt. sammensætning af ord. Forberedelse strukturere sin baggrundsviden. metoder til strukturering af viden. Jeg kan læse tekster sikkert på lixtal 15-20 Jeg kender sammensætning af ord Jeg kan forudsige, hvad en tekst handler om ud fra forside og titel Jeg kan anvende kolonnenotat Eleverne kan læse tekster på lix 15-20 med sikre afkodningsstrategier. udnytte det morfematiske princip i deres læsning. Eleverne kan forudsige, hvad en tekst handler om ud fra forside og titel og benævne genren. Eleverne kan bruge en mindmap til strukturere deres baggrundsviden. Eleverne kan bruge et kolonnenotat til at notere undervejs i læsningen af en tekst, hvad man får at vide og hvad eleven tænker om det. Litteraturlæsning Trivselsforløb Elevens styrker (f.eks. Mr. Peabodys æbler) Trivsels- og styrkeforløb Nye mål for respons følge Krop og drama forstå eget og andres kropssprog. stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog. Jeg kan understøtte en fortælling ved hjælp af kropssprog og stemmeføring. Jeg kan forklare hvordan forskelligt kropssprog virker variere deres stemmeføring i en given situation. Eleverne kan forklare, hvordan et givent kropssprog virker, f.eks. øjenkontakt, hovedrysten, klap på skulderen. Eleverne kan understøtte en fortælling ved hjælp af kropssprog og stemmeføring. Eleverne kan analysere og forklare, hvordan deres eget og andres kropssprog har betydning for andres opfattelse af dem. Respons give respons på tekstens genre og struktur æstetiske og faglige teksters struktur Jeg kan give respons på en bestemt genre Jeg kan give respons på tekstens struktur tidsangivelser i berettende Eleverne kan drøfte virkningen af fantastiske elementer i fantasy, som fx magisk passage. 2. forklare sin tekstforståelse. sammenhæng mellem virkemidler og budskab i Vurdering sammenholde egen tolkning med andres tolkning. Jeg kan gengive handlingen i en Jeg kan udfylde en teksts tomme pladser ud fra de spor, teksten giver. Jeg kan formulere et centralt tema i en tekst Jeg kan drøfte om forskellige bud på tema passer med teksten gengive handlingen i en tekst og forklare, hvilken problematik teksten sætter fokus på. udfylde en teksts tomme pladser ud fra de spor, teksten giver. Eleverne kan formulere et centralt tema i en novelle, præsentere det for en gruppe og indgå i drøftelser af, om gruppens forskellige bud på tema, passer med novellen. Mig selv og andre (f.eks. at være udenfor - at være anderledes - f.eks. Historien om Ib Madsen)
fortolkningsmuligheder. læse følge Sammenhæng samtale om teksters budskaber. teksters påvirkende funktion. Dialog indgå i dialog i mindre grupper. samtaleregler. Jeg kan deltage i en samtale om, hvordan teksten påvirker læseren og hvad det kunne betyde for fremtidige handlinger. Jeg kan deltage i en samtale om en tekst i en mindre gruppe Jeg kan lytte til andre og drøfte deres indlæg Eleverne kan samtale om tekstens emner ud fra egne oplevelser. Eleverne kan reflektere over tekstens problemstilling. Eleverne kan stille spørgsmål til personernes handlemåder i en Eleverne kan samtale om, hvordan teksten påvirker læseren og hvad det kunne betyde for elevens fremtidige handlinger. Eleverne kan i en mindre gruppe i forbindelse med samtale om en oplæst tekst byde ind på skift med en tanke om teksten. Eleverne kan i en mindre gruppe i forbindelse med samtale om en oplæst tekst lytte til de andres indlæg og drøfte dem. 3. 4. følge situationer Forberedelse udarbejde ideer på baggrund af andre metoder til at undersøge sprog og struktur i Korrektur sætte tegn. punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn. Sproglig bevidsthed iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter. kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter Jeg kan på baggrund af en læst tekst skrive en ny tekst i samme genre Jeg kan udarbejde tekster på baggrund af forskellige skabeloner (f.eks. en instruktion) Jeg kan sætte punktum i fortællende og berettende tekster Jeg kan anvende spørgsmålstegn og udråbstegn Eleverne kan redegøre for strukturen i en instruerende Eleverne kan redegøre for sproglige træk i en instruerende E leverne kan, på baggrund af viden om den instruerende teksts struktur og sprog, forberede udarbejdelsen af en instruktion i en skabelon (et stilladseringsark). Eleverne kan sætte punktum i fortællende og berettende Eleverne kan sætte spørgsmålstegn. Eleverne kan sætte udråbstegn. Læringsmål Læringsmål Tema Jeg kan forklare forskelle på talt og skrevet sprog Jeg kan forklare forskelle på skrevet sprog og grafiske modeller eller billeder forskelle der er på talt og skrevet sprog. forskelle der er på skrevet sprog og grafiske modeller som kurver, tabeller, diagrammer osv. forskelle der er på skrevet sprog og billeder. forskelle der er på det visuelle sprog i udtryksformer som film og drama og det auditive sprog i udtryksformer som hørespil eller mundtlige fortællinger. Instruktion Fortællende og berettende tekster Genrepædagogik F.eks. fantasy eller gyser
5. læse Respons give respons på teksters genre og struktur. æstetiske og faglige teksters struktur. Afkoding fase 2 læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert ordklasser og regler for bøjning af ord. Sprogforståelse anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning. funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger. Jeg kender forskel på forskellige genrers struktur Jeg kan give respons på tekster eller film Jeg kan give respons på virkemidler i en tekst eller film tidsangivelser i berettende Eleverne kan drøfte virkningen af gyservirkemidler, f.eks. spændingsoptrapning, i en Eleverne kan drøfte en elevproduceret gyserfilms filmiske virkemidler, f.eks. lys og skygge, farver, musik og lyd. Eleverne kan drøfte virkningen af fantastiske elementer i fantasy, som f.eks. en magisk passage. Jeg kan læse lange ukendte ord hurtigt og sikkert Jeg kender forskellige ordklasser og bøjning. Jeg kan slå ord op i en almindelig og en digital ordbog Jeg kan forklare ords betydning for andre rodmorfemet i længere ord. Eleverne kan danne sammensatte ord med to-tre rodmorfemer. Eleverne kan skrive i et kolonnenotat, hvad de tror, et svært ord betyder, og derefter slå ordet op digitalt. orientere sig i en almindelig ordbog. Eleverne kan forklare ords betydning til andre elever i klassen. Eleverne kan benytte en digital ordbog. Dansk digtning f.eks. Halfdan Rasmussen eller Thorstein Thomsen Ordklasser og stavning 6. læse udtrykke sig kreativt og eksperimenterende. ordforråd og sproglige valgmuligheder. Finde tekst navigere ud fra søgespørgsmål på aldersvarende hjemmesider og på biblioteket. Jeg kan danne nye ord ved at sætte dem sammen på nye måder Jeg kan beskrive en person med brug af billedlige virkemidler Eleverne kan beskrive en person med brug af billedlige virkemidler som sammenligninger, slang eller metaforer. Eleverne kan danne neologismer (nye ord) ved at sætte ord sammen på nye måder. F.eks. raketbil, muskelmaleri, eller gyngesko. Jeg kan forstå og anvende begreberne menulinje, ikon, søgefunktion, hjemmeside og webadresse. Eleverne kan forstå og anvende begreberne menulinje, ikon, søgefunktion, hjemmeside og webadresse. Projektopgave hjemmesiders struktur. Håndskrift og layout skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på Jeg kan skrive sammenbunden skrift, så den er læselig Jeg kan skrive på tastatur Eleverne kan skrive i hånden med sammenbunden skrift. Eleverne kan skrive på tastatur let og ubesværet.
tastatur. 7. følge læse faglig viden effektive skriveteknikker. Præsentation og evaluering udføre en mundtlig fremlæggelse. metoder til mundtlig formidling. It og kommunikation begå sig i virtuelt univers. digitale profiler og digital kommunikation. Tekstforståelse identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng. tekstbånd. Oplevelse og indlevelse udtrykke sig om tekstens univers. tomme pladser og teksters tid og rum. Undersøgelse undersøge virkemidler. enkle metoder til at afdække virkemidler i en Jeg kan fremlægge med varieret stemmeføring, holde pause passende steder Jeg kan fremlægge så publikum har lyst til at lytte Jeg har øjenkontakt med mit publikum. Jeg kan søge oplysninger om forskellige emner på hjemmesider Jeg kan bruge nettet i min fremlæggelse Eleverne kan tale med god diktion ved fremlæggelse af eget arbejde. Eleverne kan tale med varieret stemmeføring, holde pause passende steder og have øjenkontakt med sit publikum. Eleverne kan søge oplysninger om et bestemt emne, f. eks. en forfatter, på hjemmesider. Eleverne kan søge og finde link og sætte i præsentationer og derved bruge internettet i fremlæggelser, f.eks. på interaktiv tavle eller i PowerPoint-præsentationer Jeg kan finde koblinger mellem f.eks. Hans Majestæt, kongen, han, hans osv. i en tekst Jeg kan beskrive tid, sted og personerne ud fra nedslag i en tekst Jeg kan forklare, hvor og hvornår en tekst foregår, og begrunde med eksempler fra teksten Jeg kan vurdere stemninger i tekster og begrunde med eksempler Jeg kan skelne mellem, hvad der står på og mellem linjerne. Jeg kan skelne mellem forskellige virkemidler i en tekst Jeg kan vurdere effekten af forskellige virkemidler i en litterær tekst Eleverne kan i en tekst finde referentkoblinger, som f.eks. Hans Majestæt, kongen, han, hans osv. Eleverne kan forstå tidslig sammenhæng gennem tidskoblinger i en tekst, f.eks. nu, senere, dagen efter. Eleverne kan beskrive tid, sted og personerne ud fra nedslag i en Eleverne kan forstå betydningen af en teksts forskellige konjunktioner (bindeord) f.eks. men, fordi, samt. Eleverne kan forklare, hvor og hvornår en novelle foregår, og begrunde med eksempler fra teksten. en teksts fysiske og psykiske miljø. Eleverne kan vurdere stemninger i tekster ved at begrunde med eksempler., hvad der står på og mellem linjerne. forskellige billedudsnits virkning i gyserfilm. forskellige perspektivers virkning i gyserfilm. forskellige klipperytmers og klippeteknikkers virkning i gyserfilm. forskellige farvers virkning i en billedbog. Eleverne kan vurdere effekten af besjæling som virkemiddel i en litterær Forfatterskab F.eks. Ole Lund Kirkegaard eller Astrid Lindgren
8. følge Sprog og kultur undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund. ligheder og forskelle i sprog på tværs af, geografiske og kulturelle skel. Jeg kan skelne mellem forskellige dialekter i det danske sprog Jeg kan analysere og forklare, hvordan mit eget og andres sprog har betydning for andres opfattelse af os. Jeg kan skelne mellem f.eks. slang og hverdagssprog forskellige stillejer i det danske sprog, f. eks. slang, formelt sprog, hverdagssprog, poetisk sprog og deres brug i en given kon Eleverne kan skelne mellem forskellige dialekter i det danske sprog. Eleverne kan analysere og forklare, hvordan deres eget og andres sprog har betydning for andres opfattelse af dem. Fortællende tekster (f.eks. eventyr - klassisk og nytolket) Perspektivering sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv. måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på. Jeg kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Jeg kan anvende et Venndiagram, når jeg skal sammenligne tekster fra forskellige tider, men med samme tema Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Eleverne kan forklare en intertekstuel forbindelse mellem en ny og en ældre billedbog med samme tema. anvende et Venndiagram, når de skal sammenligne to tekster fra to forskellige tider, men med samme tema.