Fremtidens filial? Både beliggenheden og størrelsen på filialerne vil i mange tilfælde blive mere beskeden, vurderer fremtidsforsker.

Finansforbundets magasin nr. 8, 2012 Fremtidens filial? Både beliggenheden og størrelsen på filialerne vil i mange tilfælde blive mere beskeden, vurderer fremtidsforsker. Læs side 10

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION, DER RÆKKER TIL MERE Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden. Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme videre. Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk

indhold 14 24 år filialdirektør 10 Discountbølge på vej Mange filialer vil fremover ændre størrelse, udseende og geografisk placering, mener fremtidsforsker 14 24 år og filialdirektør Allerede under sin uddannelse som bankrådgiver i Nordea begyndte Frederik Hviid at søge lederjob 18 Den amerikanske model Paradoksalt nok er danske banker efter krisen på vej væk fra klassiske danske bankdyder og i retning af en amerikaniseret model 22 Vi kan mere end folk tror I BRFkredit i Lyngby gør udviklingshæmmede rent, og blinde svarer telefonerne 26 Hvor god er du til at netværke? Ny test på Finansforbundet.dk kan hjælpe dig til at fremme din karriere 28 Han vil guide dig til livslang succes Headhunter Stephen Bruyant Langer har skrevet en bog, der kan forandre resten af dit liv 30 tema: Økonomernes forudsigelser 30 Tema: Økonomernes forudsigelser Økonomiske prognoser bliver ofte behandlet, som om de rammer med stor præcision. I virkeligheden rammer de ofte meget langt forbi 40 Trygheden forsvandt Krisen i Spanien har kostet tusinder af job i banker og sparekasser 44 Dobbeltliv med vilde heste Lisbet og Arne Ugilt kombinerer en hverdag i Nordjyske Bank med en fritid omgivet af vilde heste 48 Med koranen på arbejde Unge muslimer er ved at bryde gennem Wall Streets ellers lukkede døre det faste dobbeltliv med 44 vilde heste 4-8 Nyheder 7 Leder 38-39 Globalt 50-51 Det juridiske hjørne 52 Finanskronik 53 Arrangementer for seniorer 54-55 Finansforbundet FOKUS 56-58 Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 8 2012. Næste nummer fredag 12. oktober Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ) mda@finansforbundet.dk Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans september 2012 3

Nyheder Finanstilsynet skal være meget forsigtigt med ikke at komme over den grænse, hvor det rent faktisk begynder at drive bank. Tilsynet skal stille krav, men hvordan disse krav bliver opfyldt, må være op til bankerne. Tilsynet er ikke i en position, hvor det nødvendigvis forstår de afledte effekter af at gå ind og dreje på den ene eller anden knap i bankvirksomhedens maskinrum. Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business Redegørelse om Cibor på vej Danske Bank vil lukke 100 filialer Fra 2002 og frem til årsskiftet lukkede Danske Bank mere end 300 filialer, og frem mod 2014 vil landets største bank lukke yderligere 100 filialer. Det sker, dels fordi omkostningerne skal mindskes, og dels som en konsekvens af den teknologiske udvikling, hvor netbanker og digitalisering i det hele taget betyder, at kundebehov ændrer sig. Finansforbundets formand, Kent Petersen, advarer dog bankerne mod at tro, at man ved at fjerne filialer reducerer kundernes efterspørgsel efter rådgivning. Det er jo vigtigt, at kunderne stadig kan få den rådgivning, de efterspørger, og som de har krav på. Det kan godt være, at filialmedarbejdere som for eksempel bankrådgivere ikke behøver at sidde på en dyr adresse i enhver provinsby, men det kan ikke nytte at skære ned på antallet af rådgivere, hvis kunderne stadig skal have ordentlig service, siger Kent Petersen. Samlet set er hver femte filial i Danmark lukket inden for de seneste ti år, så der nu er omkring 1.600 mod 2.019 i 2002. Men tendensen med at lukke filialer er ikke entydig. Arbejdernes Landsbank oplyser således, at man vil åbne yderligere fem filialer i løbet af det næste halve år blandt andet i områder, hvor andre banker lukker filialer./cjo Læs også side 10-13 4 Finans september 2012 Flere mediers kritiske dækning af Cibor den rente, otte banker hver dag indgiver for, hvad de mener, renten skal være, hvis en anden bank ønsker at låne penge hos dem i et år har ført til en undersøgelse af, om renten er troværdig nok. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har bedt sine embedsmænd undersøge forholdene omkring Cibor-satsen nærmere. Redegørelsen vil være klar til september og skal danne grundlag for en vurdering af, om der er brug for yderligere indgreb eller undersøgelser. Reallønnen faldt for seks ud af ti Krisen sætter fortsat sit præg på danskernes lønsedler. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at reallønnen for 62 procent er gået tilbage det seneste år. Det svarer til, at seks ud af ti får mindre at købe for. Lønnen steg 1,7 procent i gennemsnit for de ansatte på det private arbejdsmarked fra slutningen af juni sidste år til slutningen af juni i år.

nyheder Ledige i slem knibe 177 af Finansforbundets ledige medlemmer mister retten til dagpenge ved årsskiftet. En forfærdelig situation, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der peger på uddannelse og en kortere optjeningsperiode som mulige løsninger på problemet Foto: Jakob Mark Ud af Finansforbundets 1.410 ledighedsberørte medlemmer står 177 til at miste dagpengeretten, når kalenderåret skifter til 2013. Derudover vil der løbende gennem 2013 være ledige, der hver måned mister dagpengeretten, hvis de ikke kommer i arbejde. På landsplan anslår a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, at mellem 20.000 og 30.000 arbejdsløse mister retten til dagpenge næste år. Årsagen til det massive antal skal findes i dagpengereformen vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2010, som betød, at dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Den nuværende S-SF-R-regering og Enhedslisten aftalte i efteråret 2011 en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år for alle, der falder i 2. halvår 2012 dog maksimalt fire år i alt. Det er den grænse, der nu er nået. Det er en forfærdelig situation, specielt set i lyset af den situation, der er på arbejdsmarkedet p.t. Reglerne for kontanthjælp er så skrappe, at en del af dem ikke vil være berettigede til det, så for mange vil det få store økonomiske konsekvenser, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han mener dog ikke, at en forlængelse af dagpengeperioden nødvendigvis er den rette løsning. Jeg er principielt ikke imod en forlængelse, der jo vil hjælpe den enkeltes økonomiske situation lige nu og her, men det vigtigste er og må altid være, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Er det ikke muligt, må bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering være det væsentligste, siger Kent Petersen, der gerne så, at uddannelse talte som en såkaldt død periode, og at optjeningsperioden forblev på de 26 uger, den er i dag, i stedet for at stige til 52 i januar 2013, som dagpengereformen tilskriver. Jeg tror, at der er rigtig mange, der gerne vil arbejde, men vi skal også give dem værktøjerne, så de er attraktive for arbejdsmarkedet, og her er uddannelse nøgleordet, mener forbundsformanden. Ved redaktionens slutning forhandlede regeringen med arbejdsmarkedets parter i en såkaldt minitrepartsforhandling om en løsning på de mange arbejdsløses situation. /SF Ekstra hjælp til langtidsledige Før sommerferien besluttede Finansforbundet at bruge 750.000 kroner til en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samarbejde med FTF-A. Den indsats bliver nu skudt i gang. Fælles for den særlige indsats er, at den vil blive målrettet den enkeltes behov og ønsker, samtidig med at der skal skabes en dialog med arbejdsgiverne om at åbne op for alternative job, såsom praktikforløb med mere, samt at opkvalificering og/eller omskoling er en naturlig del heraf. Grundlæggende er det mit håb, at vi kan få så mange som muligt i arbejde. Langt de fleste mennesker, der har været i den finansielle sektor, er dygtige og velfungerende mennesker, som der burde være plads til på arbejdsmarkedet, siger Kent Petersen, der dog erkender, at mange ledige mest af alt trænger til at få energien tilbage. Det slider på motivationen, hvis du gang på gang får afslag efter afslag, så en del af indsatsen er også møntet på at give dem en kickstart og forhåbentlig energien og motivationen tilbage ved blandt andet at få nogle aftaler om vikariater eller midlertidige praktikpladser hos virksomhederne. Finans september 2012 5

nyheder Finansforbundet bliver stadig stærkere Selvom finanskrisen har kostet over 5.000 arbejdspladser i sektoren, og selvom tidsånden generelt ikke er med fagforeninger lige nu, kan Finansforbundet bryste sig af at stå stærkere som faglig organisation end i de foregående fire år. Andelen af medarbejdere i den finansielle sektor, som er medlem af Finansforbundet, var i 2011 på 80,5 procent mod 80,3 i 2010 og 80,2 2009 men to procentpoint højere end i 2008, hvor den var 78,5. Det er glædeligt, at vores organisationsprocent er stigende, og det skyldes ikke kun, at flere har behov for at søge i ly i en fagforening under krisen. Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomhedernes ve og vel. Derfor er det attraktivt for finansansatte at være medlem af Finansforbundet, siger forbundsformand Kent Petersen. Organisationsprocenten udregnes ved at dividere antallet af forbundets medlemmer med antallet af potentielle medlemmer i sektoren. Der tages udgangspunkt i antallet af ansatte i virksomheder, som er medlem af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) og betaler uddannelsesbidrag til Finansforbundet. /CJO Hvis du hjælper dine kunder og er i stand til det, fordi du kan skaffe funding, så vinder du markedsandele. Så enkelt er det. Christian Clausen, koncernchef i Nordea, til Jyllands-Posten Krisen forringer psykisk arbejdsmiljø Fra 2007 til 2012 er der sket en fordobling i antallet af ledere, der vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø i deres virksomhed er dårligt fra 9 procent i 2007 til 18 procent nu. Det viser en undersøgelse foretaget af organisationen Lederne blandt i alt næsten 1.900 ledere fra primært den private sektor. Samtidig er antallet, der bedømmer det psykiske arbejdsmiljø som godt, faldet fra 69 til 52 procent. Øget fokus på psykisk arbejdsmiljø Et nyt lovforslag fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) giver Arbejdstilsynet ret til at udstede påbud ved dårligt psykisk arbejdsmiljø på samme betingelser, som det i dag er tilfældet med det fysiske arbejdsmiljø. Lovforslaget modtages positivt af Finansforbundet. Det er en god nyhed for de ansatte i finanssektoren, at beskæftigelsesministeren er klar med et lovforslag, der ligestiller psykisk arbejdsmiljø med det fysiske arbejdsmiljø. Og det er det, fordi dårligt psykisk arbejdsmiljø er et af de helt store problemer i vores sektor. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø har eksisteret og været kendt længe i finanssektoren, men det er nærmest eksploderet i takt med krisen. Bekymrende mange af vores medlemmer beretter om symptomer på stress, og alarmerende mange af dem har stresssymptomer, der er helbredstruende, siger næstformand Solveig Ørteby og udtrykker håb om, at lovforslaget vil skubbe til arbejdsgivernes lyst til at gøre en aktiv indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 6 Finans september 2012

leder Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen vi må løfte i flok Som medarbejder i en finansiel virksomhed mærker man tydeligt, at presset i og mod sektoren er voldsomt i disse år både fra medier, politikere, forbrugere og aktionærer. Det er nemlig et pres, der ryger direkte videre mod medarbejderne. Og det er et pres, som naturligvis også mærkes på og i Finansforbundet. Siden krisens start i 2008 har sektoren været i en udsat position og tit for alvor placeret midt i skudlinjen. Både i den daglige mediedækning, som mål for politiske initiativer nationalt og internationalt og som genstand for kritiske røster i almindelighed fra forbrugerorganisationer, lovgivere eller borgere med mere eller mindre indsigt i de faktiske forhold. Det er en samfundsdagsorden, som man kan mærke som medarbejder i sektoren. Og som har stillet krav til Finansforbundet om at forklare og forsvare vores medlemmer i den brede offentlighed. Hvordan vi skal være fagforening i dag og i fremtiden, så vi fortsat skaber det bedst mulige arbejdsliv for vores medlemmer, bliver derfor også et centralt omdrejningspunkt på Finansforbundets landsmøde i starten af oktober, hvor 239 delegerede udstikker kursen for Finansforbundets arbejde i det kommende år. Af samme grund udkommer næste nummer af Magasinet Finans i øvrigt også lidt senere end vanligt, så du i midten af oktober kan læse mere om debatterne, udfordringerne og initiativerne på disse sider. Men lad det være sagt med det samme: Udgangspunktet er ikke nemt. Hverken samfundet eller sektoren er helt i læ af krisens stormvejr, og presset på sektoren og dens medarbejdere er tungt. Her skal vi som organisation løfte opgaven på vores medlemmers vegne. Vi arbejder på at påvirke de ydre rammer og det ydre pres af én eneste grund: For vores medlemmers skyld. På nogle områder skal vi tilbage til udgangspunktet i sektoren til ansvarligheden for den finansielle infrastruktur og glæden ved at skabe værdi for kunderne. Det er faktisk en helt central samfundsopgave, vi som medarbejdere udfører hver eneste dag. Den skal vi turde stå ved både over for ledelserne og vores omverden. Kravene er store til sektor, virksomhed og medarbejder. Det er under de betingelser, vi som fagforening skal skabe bedst mulige arbejdsvilkår for vores medlemmer, og det er den udfordring, der bliver omdrejningspunktet for Finansforbundets landsmøde. n Finans september 2012 7

nyheder Fremtidens forbund sættes til debat 239 delegerede samles til landsmøde i København den 2.-5. oktober for blandt andet at diskutere, hvordan Finansforbundet skal se ud i fremtiden Finansforbundets 11. ordinære landsmøde, der samtidig er Finansforbundets 20-årsjubilæum, finder sted på et tidspunkt, hvor krisen har varet mere end fire år, har kostet tusindvis af job og mange pengeinstitutter livet. Men frem for at skue tilbage vil hovedtemaet være, hvordan Finansforbundet skal møde fremtiden. Det vurderer forbundsformand Kent Petersen, der glæder sig til at møde tillidsmænd fra hele landet til mere end tre døgns forhåbentlig god debat. Sektoren er lige nu inde i en udvikling, der gør det tvingende nødvendigt at debattere, hvad det er for en finansiel sektor, vi ønsker i fremtiden. Ønsker vi en sektor, der alene er optaget af størst mulige afkast til aktionærerne, eller ønsker vi en ansvarlig sektor, der skaber arbejdspladser, tager ansvar for sin rolle i den økonomiske infrastruktur og selvfølgelig afkast til sine ejere. Den debat er ganske afgørende for måden, vi skal være fagforening på, og det kan betyde, at vi fremadrettet skal ændre den linje, vi hidtil har kørt efter, siger Kent Petersen. Forbundet har de seneste år gennemført et Scenario 2020-projekt, der beskriver forskellige tendenser i sektoren og i samfundet i de kommende otte år, og dette kan også føre til debat om, hvilken type fagforening Finansforbundet skal være i fremtiden, og hvilke ydelser man skal tilbyde medlemmerne. 239 delegerede deltager i landsmødet, der foregår i dagene 2.-5. oktober i Bella Center i København. Jeg tror, det bliver et hektisk landsmøde med mange diskussioner, hvor det gerne må vise sig, at der er højt til loftet i forbundet, siger Kent Petersen. Både han og næstformændene, Michael Budolfsen og Solveig Ørteby, har erklæret sig villige til genvalg, og ved bladets deadline var der ikke opstillet modkandidater. Erhvervsog vækstminister Ole Sohn (SF) samt Nordeas koncernchef,christian Clausen, der er formand for den europæiske bankunion, EBF, er blandt gæstetalerne på landsmødet. /CJO 101 pengeinstitutter tilbage Årets 9. og 10. fusion i den danske bankverden blev en realitet i august, da først repræsentantskabet i Hunstrup-Østerild Sparekasse stemte ja til at smelte sparekassen sammen med Sparekassen Thy, og siden fulgte repræsentantskaberne i Sparekassen Bredebro og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse trop og anbefalede en fusion mellem de to sparekasser i Sønderjylland. I 2011 mistede ni pengeinstitutter deres selvstændighed i forbindelse med krak eller fusioner, og spoles tiden fire år tilbage til begyndelsen af 2008 hvor finanskrisen endnu ikke var brudt ud i Danmark var der 49 flere banker, sparekasser og andelskasser, end der er nu. Det viser en optælling, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Tilbage vil der nu være 101 selvstændige pengeinstitutter (i det tal tælles banker under Finansiel Stabilitet ikke med), og det er 85 færre, end der var i 2001. /CJO Fusioner og overtagelser i 2012 Sparekassen Bredebro og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse fusionerer Sparekassen Thy overtager Hunstrup-Østerild Sparekasse Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland Den Jyske Sparekasse overtager Spar Salling Dragsholms Sparekasse overtager Sparekassen for Arts Herreds Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse Bokredit overtager Basisbank Vestjysk Bank og Århus Lokalbank fusionerer Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde 8 Finans september 2012

mas master i skat master i SkAT Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet? Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau. Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber. Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer. Tilmeldingsfrist 1.12.2012 til foråret 2013 Yderligere oplysninger Findes på www.masteriskat.dk eller ved kontakt til Helle Ibæk, uddannelseskoordinator, tlf. 72 48 93 26, heib@phmetropol.dk 9

Fremtidens banker Discou bølge på vej Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Territorium 10 Finans september 2012

nt Flere filialer vil fremover blive placeret i periferien af byerne, hvor adgangen for kunderne som besøger bankerne sjældnere er nemmere, og huslejen lavere, mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen Det er efterhånden kun gamle damer, der tager i banken for at hæve penge, checkhæftet har det ene ben i graven, og de fleste kunder har efterhånden netbank og mobilbank. Flere banker har taget konsekvensen og indført kasseløse filialer, lukket filialer i mindre byer i provinsen og kommunikerer med kunderne primært over mail og telefon. Hvor efterlader det den lokalt forankrede bank, og har kunderne overhovedet brug for, at bankerne stadig er så synlige i bybilledet og på landet, som det trods alt stadig er tilfældet? I 2011 gjorde Sydbank 37 filialer kasseløse, mens åbningstiden er blevet reduceret i andre 32. Og automatiseringen vil stige yderligere i fremtiden, forudser fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som har mange års erfaring med strategisk planlægning i den finansielle sektor. Det vil sige mere rådgivning over nettet i form af blandt andet videokontakt og dermed endnu færre kunder i filialerne. En af konsekvenserne af en øget automatisering vil ifølge Jesper Bo Jensen være, at flere banker vælger at lægge deres filialer i periferien af byerne, hvor adgangen for kunderne som besøger bankerne sjældnere er nemmere, og huslejen lavere. Mens få luksusbanker vil bi beholde de dyre placeringer på hovedstrøg og centrale pladser i de store byer. Irma-banker Jesper Bo Jensen sammenligner banksektoren med detailhandlen, hvor vi har set en udvikling mod flere discountbutikker efter Nettomodellen, hvor varerne er i orden, men billige, og hvor butikkerne er rodede og uindbydende, og færre luksusbutikker som Irma, hvor der er gjort noget ud af både kvalitet og indretning. Der er en parallel sammenligning i valgmulighederne i den finansielle sektor. Enten er der dyre varer i en dyr iscenesættelse, eller også går man Netto-vejen. En anden tendens, peger fremtidsforskeren på, er færre filialer. Som Magasinet Finans kunne fortælle i februarnummeret i år, har for eksempel Danske Bank i løbet af de sidste ti år lukket mere end 300 filialer og næsten halveret sit samlede filialantal. Sydbanks antal af filialer har været nogenlunde konstant de seneste fem år. Men det er ikke en garanti for, at Sydbank ikke vil lukke filialer i fremtiden. Vi vil altid stille en fysisk mulighed til rådighed for kunden, men filialen er blot én ud af flere måder, du møder din bank på. Netbank og mobilbank har givet nye måder at få adgang til sin bank på, og det har ændret måden at tænke filialer på. Dybest set er netbanken også en filial, siger Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i Sydbank, og fortsætter: Finans september 2012 11

Fremtidens banker Discount bølge på vej Netbank og mobilbank er en kæmpe service, vi har fået. Hvis vi tog netbanken væk, ville vi opleve et kæmpe servicetab. Mogens Kristensen nævner, at for få år siden var der et langt større behov for at møde op fysisk i filialerne for at betale girokort, sætte penge ind og tjekke sin saldo. I dag kan man blandt andet aflevere penge i sin døgnboks, og kunderne sidder derhjemme og flytter penge mellem deres konti. Mogens Kristensen forventer, at det billede forstærkes yderligere over de næste fem-seks år, fordi kunderne generelt er meget parate til at tage teknologien i brug på for eksempel ipads og smartphones. Det mindsker behovet for fysiske filialer, men det fjerner det ikke. Der vil altid være et behov for rådgivning i de store sager, men det er ikke et problem at køre 10 kilometer, de få gange man skal tale om sin pension. Nogle gange foregår rådgivningen også over telefonen. Beliggenhed betyder ikke så meget, mener Mogens Kristensen. Nærhed vigtigere på landet Bankkunderne i provinsen og på landet har dog stadig brug for lokalt forankrede banker. Det mener blandt andre direktør i Danske Andelskasser Jan Pedersen. Ifølge Jan Pedersen er bankens eksistensberettigelse netop, at den er til stede lokalt. Også i de små byer, hvor de andre banker lukker ned. Vi kan være til stede derude, fordi vi nyder stor opbakning, siger Jan Pedersen til Magasinet Finans. Men samtidig har banken dog for nylig lukket otte filialer og er på få år gået fra at have 64 filialer til kun 44 i dag. Ifølge Jan Pedersen skyldes det dels en stadig urbanisering, hvor landområder bliver affolket, der bliver længere mellem gårdene, og butikker lukker og erstattes med storcentre. På samme måde samles bankerne også på færre filialer. Dels er det blevet sværere at drive bank, siden finanskrisen brød ud, anfører han. Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, hvor vigtig nærhed er, havde svaret været et andet. Før finanskrisen var der ikke så stort et pres på de finansielle institutioner. Vi vil gerne være til stede lokalt, men det skal være rentabelt. Og der er sket et skred, fordi der er et større omkostningsniveau end tidligere. Jyder forventer personlighed Jan Pedersen mener i øvrigt, at hans kunder i de mindre byer og landsbyer har et generelt større behov for personlig betjening og for en fysisk filial, de kan besøge, end kunder, der bor i de større byer. Det kan godt være, at man ikke længere kan gå ned i sin lokale filial, man kan måske heller ikke cykle. Måske skal man tage bilen 10-15 kilometer. Men vi er der i hvert fald, slår Jan Pedersen fast og fortæller, at filialerne er gradueret efter størrelse. De større har specialister, som kunderne så må køre lidt længere for at komme til. Men vi har også beholdt de ejendomme, hvor vi har lukket filialer vi har ikke kunnet sælge så der holder vi også møder, ligesom vi også tager hjem til kunderne. Der er en anden øjenhøjdetilgang end i København og generelt en større forventning om nærhed i Jylland end i København, siger Jan Pedersen, som tidligere har arbejdet 15 år i København i blandt andet BG Bank og Danske Bank. Direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup mener også, at der vil være brug for den personlige lokalbank i fremtiden. Det handler ikke nødvendigvis om et valg mellem discount og luksus. Snarere om kunsten at se kunden som et helt men- 12 Finans september 2012

neske med forskellige behov på forskellige tider, siger han og fortsætter: De lokale pengeinstitutter er kendt for at yde personlig rådgivning i øjenhøjde bankrådgiveren kender sine kunder, deres familier og udviklingen i lokalsamfundet. Det bygger på tradition, men det bygger også bro til fremtiden, fordi det får kunderne til at føle sig velkomne og alt andet end blot et nummer i rækken. At forretningsmodellen virker, vidner imageundersøgelser om. Her ligger de lokale pengeinstitutter i top, når det handler om loyalitet og kundetilfredshed. Det skal ikke gøre os døve og blinde i forhold til udviklingen, men der er ingen tvivl om, at vi har et solidt fundament at bygge videre på. Møn Direkte Også den lille Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ønsker at servicere de lokale. Som Magasinet Finans har fortalt om, har sparekassen åbnet tre nye filialer siden 2010 i byer, hvor andre banker har lukket. Og andre endnu tænker anderledes for at komme kunderne i møde. Møns Bank drager således over Dronning Alexandrines Bro for at servicere det stigende antal kunder, som bor på fastlandet. I 2002 åbnede Møns Bank en filial i Præstø, som dermed blev den første filial uden for bankens oprindelige markedsområde. Og på 10 år har banken opnået 35 procent af markedet i Præstø-området, samtidig med at banken har fået flere kunder, som bor endnu længere væk. Enten fordi kunderne er flyttet, eller fordi nye kommer til, fordi de hører om banken. Og for tre år siden startede banken Møn Direkte, hvor tre konsulenter har været ansat til at besøge potentielle kunder. Den fjerde er netop kommet til. Det er en serviceydelse, vi har valgt at tilbyde for at gøre det nemt for kunderne at skifte bank, når de bor i et område, hvor banken ikke har filialdækning. Finansielle ydelser som eksempelvis billån kan man trække i en automat, men ved valg af pengeinstitut er det vores erfaring, at den personlige kontakt er kimen til at opbygge en personlig relation mellem banken og kunden, siger Flemming Jensen, direktør i Møns Bank. For nylig åbnede Nykredit sin nye virtuelle filial Nykredit Direkte, hvor den primære kontakt til 40 procent af Nykredits kunder foregår via telefon og mail. Ifølge Flemming Jensen er det samme overvejelser, der gør sig gældende i Møn Direkte, hvor elektronisk kontakt dog kombineres med personlige besøg i udvalgte situationer. Ifølge Flemming Jensen er det specielt vigtigt at få afdækket kundernes forventninger til det fremtidige samarbejde med banken, mener han. Samtidig muliggør Møn Direkte, at banken kan udvikle sig uden for lokalområdet uden nye fysiske filialer. Man skal vurdere omkostninger og indtjening i forhold til konkurrencedygtighed, når man overvejer at åbne en ny filial. Men hvis kunderne er tilfredse uden for områder, hvor banken har filialer, hvad skal vi så bruge filialer til?. n 2 scenarier for fremtidens bank Bankerne skal finde ud af, hvor lokale de vil være i fremtiden. Men samtidig må bankerne tage den globale udfordring op. Den balancegang kalder fremtidsforsker Jesper Bo Jensen for glokalisering. Han forudser, at udfordringen blandt andet vil blive løst ved, at de back office-funktioner, der kan udføres i udlandet, vil rykke til Indien og andre lande inden eller omkring 2020. Som det er sket i eksempelvis tekstilindustrien og flybranchen og i øvrigt i den amerikanske banksektor, vil også den finansielle sektor blive tvunget til at udlicitere, mener fremtidsforskeren. Ifølge Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i Sydbank, kan det scenarie ikke udelukkes, men han mener, at bankerne lige så vel kan udnytte de teknologiske muligheder endnu bedre i fremtiden, så det mindsker behovet for den tunge administration, som ligger i back office-funktionerne. Hvis vi udvikler de digitale underskrifter kombineret med bedre funktionalitet i netbank og mobilbank, bliver det lettere at bogføre, fordi der vil være et mindre behov for administration, siger Mogens Kristensen og forklarer, at underskrifter, som er så vigtige i bankforretninger, er administrativt tungt, men hvis man kan digitalisere underskrifterne, så sagerne bliver bogført automatisk, vil meget være vundet. Om nogle år har vi måske programmer, som gør, at, når man trykker o.k., er ordren eksekveret uden indblanding. Så it-processer og teknologi kan hjælpe med administration, som fylder meget. Det er en anden vej at gå, siger Mogens Kristensen og tilføjer, at banksektoren ikke er unik på det punkt, men at han og hans sidestykker i andre banker kan finde inspiration i for eksempel det offentlige og i nethandlen for at lette administrationen. Og så er det også en forbedring for kunderne. Hvis administrationen bliver lettere for os, bliver det også lettere for kunden, og vores samspil og samarbejde bliver lettere til gunst for alle parter. n Finans september 2012 13

Portræt 24 år og filialdirektør Allerede under sin uddannelse som bankrådgiver i Nordea begyndte Frederik Hviid at søge lederstillinger, for han vidste, at det var ledelse, han ville Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark Nordeas Møllevang-afdeling i det nordlige Aarhus ligner enhver anden filial af banken, men inde bag murene huserer en af bankens yngste filialdirektører endda en filialdirektør, der blot fem år tidligere var elev i selvsamme afdeling. Titlen er forholdsvis ny halvanden måned gammel, da Magasinet Finans udsendte kommer på besøg lettere forbavset over, at der findes en filial direktør, der stadig brugte sut, sidst finanssektoren havde en krise i starten af 1990 erne. Men 24-årige Frederik Hviid er heller ikke nogen helt normal 24-årig det siger han selv. Han er nok lidt mere voksen end de fleste på hans alder i hvert fald lever han et meget voksent liv: Direktør, gift og indehaver af et sommerhus i Nordjylland, som han og hans mand, som pudsigt nok også hedder Frederik, bruger weekenderne på at renovere. Jeg har altid været meget ambitiøs og har altid vidst, at det var ledelse, som jeg ville arbejde med. Jeg var den der type i både folkeskolen og gymnasiet, der var elevrådsformand, skoleredaktør og i det hele taget frontfigur i skoleprojekter og lignende. Men at det var i en bank, jeg skulle være leder, det vidste jeg ikke, fortæller Frederik i et så hurtigt tempo, at undertegnede må opgive notesblokken og forlade mig på, at diktafonen optager det hele. For Frederik er hurtig ikke kun i tale. En af de typer, jeg forestiller mig når flere ting på en dag, end jeg selv når på en uge. Han har, siden han som 18-årig sagde farvel til barndomshjemmet i fiskerbyen Esbjerg, haft en hæsblæsende tur op ad den lodrette karrierestige. Fuld kundeportefølje fra første dag Først skulle gymnasiet suppleres med en etårig hh, under hvilken han arbejdede fuldtid som supervisor i onlinefirmaet Just- Eat.dk. Det var under hans uddannelse på en såkaldt karrieredag, at han blev klar over, at det var i bankverdenen, han skulle finde sin metier. Egentlig troede han, at det var i speditørverdenen. 14 Finans september 2012

Det handler om at sende et klart signal om, hvad man vil, og lade folk forstå, at de skal give dig en chance for at bevise, at du er moden til opgaven, siger 24-årige Frederik Hviid, der for nylig blev filialdirektør i Nordea. Det var sekretariatschefen fra Nordea i Aarhus, der var ude at fortælle, og jeg kan huske, jeg tænkte, det er da det, jeg skal i stedet for. Man lærer jo hele tiden sig selv bedre at kende, og i dag ved jeg, at jeg ville dø, hvis jeg skulle sidde på et speditionskontor uden kundekontakt foran en computerskærm. En elevplads var intet problem. Året var 2007 lige før krisen satte ind. Der var plads til alle, og det skortede ikke på løfterne om guld og grønne skove. Det var kutyme, at bankerne, inden elevtiden overhovedet begyndte, tilbød de kommende elever et vikariat. Så allerede i foråret, fem måneder før hans egentlige elevtid, sad Frederik bag skrivebordet i en lille afdeling i Aarhus midtby. Han var den eneste kundemedarbejder, havde en fuld kundeportefølje, men ingen viden om kreditvurderinger og kreditkontrakter. Jeg havde fået en hurtig oplæring i en anden afdeling en måneds tid og kunne vel lige oprette en netbankaftale. Men set i bakspejlet gav det mig et forspring det var enormt lærerigt, at jeg på den måde blev kastet ud i det fra dag 1. Elevtiden blev tilbragt i Møllevang-afdelingen, og herefter kom Frederik til en afdeling i Tranbjerg i en intern stilling i Nordea kaldet BRU bankrådgiver under uddannelse. Her søgte Frederik de første lederstillinger, som han selv syntes, han var kompetent til. Jeg har aldrig lagt skjul på, hvad jeg gerne ville. Jeg tror ikke, at jeg var færdig som elev, før jeg sagde til min chef dengang, at jeg gerne ville være kundegruppeleder og gerne i morgen. Fik ledelse ind under huden Frederik kom da også til et par jobsamtaler, men med kun 22 somre bag sig var det nok lige lovligt optimistisk, tænkte han. Selvom jeg egentlig har den grundholdning, at jeg ikke vil lade mig diskriminere på grund af min alder, men der skete jo ikke rigtig noget, så jeg parkerede den lidt og tænkte, at jeg nok måtte vente og i stedet søge en fast stilling som bankrådgiver. Det gjorde han så. Skæbnen skulle så vise sig at spille Frederik Finans september 2012 15

Portræt et puds. Ved den efterfølgende jobsamtale indledte chefen med at sige: Jeg forstår ikke, hvorfor I unge har så travlt med at blive bankrådgivere, bliv dog siddende som BRU er og få noget erfaring. Jeg tænkte, hvad sker der her er det en reprimande eller hvad? Det var meget mærkeligt. Men så sagde han: Jeg har noget andet, jeg vil snakke med dig om. Jeg står og mangler en gruppeleder ude i Viby, og hvis det er noget for dig, så vil jeg gerne tilbyde dig det!. Jeg var helt oppe at køre! Det var jo det, jeg allerhelst ville!. Så Frederik begyndte som gruppeleder for syv kundemedarbejdere i et barselsvikariat i Viby. Der fik jeg virkelig ledelse i Nordea ind under huden, og jeg fik meget ros fra mine medarbejdere for min indsats. Det var en virkelig fed tid, hvor jeg udviklede mig som leder og fandt min stil, fortæller Frederik og fortsætter: Jeg kan godt lide ledelse, hvor man er tæt på medarbejderne og hele tiden kan reagere på, hvad der sker blandt medarbejderne og de kunder, der træder ind ad døren. Sådan lidt ad hoc-ledelse, om man vil. Fik sin helt egen biks Da vikariatet endte, stod Frederik i et vakuum. For krisen havde sat sine tydelige spor i banken, ledige lederstillinger var ikke-eksisterende, og han overvejede, om han skulle gå tilbage som bankrådgiver og få noget mere faglig ballast. I mellemtiden havde Nordea, som et strategisk skridt i forhold til krisen, indledt de første manøvrer mod det, banken kalder New Normal en ny fladere struktur skulle gøre banken mere effektiv og sikre den i forhold til den skærpede konkurrence og nye krav om regulering. Det betød blandt andet, at flere afdelinger skulle splittes op i en servicefilial og en rådgivningsfilial. Aarhus skulle blandt andre være first movers, og områdeledelsen manglede en projektleder for et år til at styre processen. Det blev Frederik. Det var et fedt job, men meget forskelligartet. Om morgenen kunne jeg sidde i byggemøder med håndværkere og entreprenører, til middag kunne jeg lave et marketingudkast, og om eftermiddagen skulle jeg måske vælge farver til vægge og møbler. Men det gav mig en fantastisk stor viden om Nordea, og hvem man skal ringe til for at få noget igennem, og hvilke beslutningsprocesser der ligger bag. Desuden har jeg fået et kæmpe netværk både inden for og uden for banken. Da den etårige projektlederstilling stod ved sin ende, blev det ledige job som filialdirektør for otte kundemedarbejdere i den nyetablerede servicefilial i Frederiks gamle afdeling slået op. Han greb chancen og fik jobbet. Min familie og venner var selvfølgelig helt oppe at køre. Filialdirektør det lyder jo vildt. Nu ved jeg jo, hvad der ligger bag, og så vildt er det heller ikke, men det er et job, der passer perfekt til mig. Jeg er med til at motivere og udvikle mine medarbejdere til gavn for dem og forretningen, det er helt vildt fedt, fortæller Frederik, der rent faktisk er den andenyngste i filialen. Alderspræsidenten er hans gamle elevansvarlige, så det var da med en passende portion spændthed, at han troppede op til sin første arbejdsdag. Det er jo vigtigt lige at afstemme forventningen og lure stemningen, når man lige starter. Men jeg mener omvendt ikke, at man skal være for ydmyg, for så bliver man hurtigt ham den unge chef, der ikke tør udvise gennemslagskraft og handling. Jeg har stor respekt for de ældre medarbejderes erfaring og har også sagt til Aase (Frederiks gamle elevansvarlige, red.), at jeg har stor respekt for hendes erfaring og kommer til at bruge hende til nogle ting. Men ud over Aase, så er jeg rent faktisk den, der har mest erfaring i banken. Den kan de ikke tage fra mig, siger Frederik med et smil. Hvad det hele skal ende med, tør Frederik ikke spå om. Han ved dog, at hvis han skal kravle længere op ad rangstigen, så skal der måske nogle vandrette skridt til i form af mere faglig ballast, eksempelvis en diplomuddannelse i ledelse. Koncerndirektør skal han ikke være. Strategisk ledelse er ikke ham. n Frederiks råd Frederik Hviid har følgende råd til unge, der drømmer om at blive leder: Send et klart signal om, at det er det, du vil, og at du tager det alvorligt, så hvorfor skulle dine omgivelser ikke gøre det? Vær tålmodig, men ikke for tålmodig. Vis initiativ og tag teten. Vær vedholdende. Lad være med at lade dig hæmme af din alder. Find det rette niveau at starte på. 16 Finans september 2012

NYHED Sydinvest Indeksobligationer Når investeringen skal sikre den langsigtede købekraft vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Finanskrisen har ført til store stigninger i statsgælden i mange lande, og centralbankerne har pumpet store summer ud i et forsøg på at stabilisere økonomierne. Denne løsning indebærer en risiko for, at inflationen på længere sigt stiger. Derfor lancerer Sydinvest en ny investeringsmulighed, hvor du kan investere i indeksobligationer fra hele verden. Lav inflation Inflationen er dog endnu ikke noget problem, og det er ikke givet, at inflationen vil stige. Den lave økonomiske vækst gælder især i de vestlige økonomier, og den er medvirkende til at holde inflationen nede. Men lykkes operationen med at skabe fornyet økonomisk vækst, eller presses priserne fra højere fødevare-, råvare- og energipriser, ligger der en latent risiko for inflation. Hvis du tror, at inflationen vil stige, og gerne vil beskytte din investering mod dette, kan investering i indeksobligationer være en god idé for en del af din opsparing på et tidspunkt, hvor inflation endnu ikke er et problem. Indeksobligationer er obligationer, hvor kursen reguleres med udviklingen i inflationen. Derfor følger de ikke nødvendigvis kursen på almindelige fastforrentede obligationer. Sydinvest Indeksobligationer investerer i indeksobligationer fra hele verden både de vestlige økonomier, men også Emerging Markets. På den måde kan du sikre dig mod stigende global inflation. Husk at tale med din rådgiver Sydinvest Indeksobligationer er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen forsøger at minimere risikoen, men i al investering gælder, at der medfølger en risiko for negativt afkast. Stiger realrenten, vil kursen på indeksobligationer falde sammen med almindelige obligationer. Du bør derfor læse Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QR-koden. Stiger inflationen, vil det være en trussel mod købekraften af din opsparing. Her kan vores nye afdeling Sydinvest Indeksobligationer være en hjælp til at inflationssikre dele af din formue og dermed være en solid byggesten i din opsparing.

Finansielt gearskift Den amerikanske model I et paradoksalt efterspil til finanskrisen er danske banker gået i gang med et udviklingsarbejde, der vil bevæge dem væk fra klassiske danske bankdyder og over mod en amerikaniseret model Af Stephan Alsman, freelancejournalist Det øverste lag af danske banker arbejder på et finansielt gearskift, der vil føre dem over i arenaen, hvor Goldman Sachs og de andre internationale finansgiganter opererer. Det, der fører dem over i armene på en amerikaniseret model, er to ufravigelige krav fra politisk hold øget stabilitet og kredit til landets virksomheder. Men bankerne har lige nu svært ved at leve op til forventningerne, og derfor vil de nu prøve kræfter med modellen fra USA, hvor virksomheder finansierer sig gennem kapitalmarkederne. I Danmark er der ellers store traditioner for, at banker finansierer virksomheder. Kilder centralt placeret i danske banker fortæller Magasinet Finans, at de største banker allerede er påbegyndt arbejdet med at organisere sig til at kunne servicere kunder som deciderede investeringsbanker. Modellen, en såkaldt securitationsmodel, hvor forskellige typer gæld inddeles i puljer og videresælges gennem for eksempel obligationer, har dog en blakket fortid. Modellens mest berygtede værktøjer hedder CDO ere, CMO ere og 18 Finans september 2012

forskellige andre bogstavkombinationer, der har det til fælles, at de alle beskyldes for at stå bag finanskrisen. Det er paradoksalt, at det oprindeligt var den amerikanske securitationsmodel, der frembragte finanskrisen. Og nu i forsøg på at rode bod på skaden ender vi med en model, der vil minde mere om USA, siger Jesper Berg, chef for regulatory affairs i Nykredit. Han deltager i et udvalg under Erhvervsministeriet, der til efteråret skal komme med anbefalinger om erhvervsobligationer. Slankere banker Hvilke forhold er det så, der gør, at bankerne er tvunget til at ændre deres forretningsmodeller? Først og fremmest er det krav til øget kapitalophobning, der allerede nu tvinger en udvikling igennem, hvor banker skærer alt overflødigt væk. Bankerne bliver med andre ord slankere og mere fokuserede på kerneydelser. Men når bankerne bliver tvunget på skrump, så har det overalt i Europa den konsekvens, at bankernes kunder, virksomhederne, også bliver tvunget på skrump. Det har særdeles uheldige følger for hele økonomien, når virksomheder har problemer med at sikre finansiering til udvikling og drift. For bankerne har det givet anledning til et omfattende strategiarbejde. Den hellige gral er at skabe finansiering, der ikke går ind og skaber forpligtigelser på bankernes balancer, og den såkaldte off balance sheet-manøvre er amerikanernes hjemmebane. Her sørger store investeringsbanker som Goldman Sachs for at strukturere långivning i praktiske pakker, som investorer i form af pensionsfonde kan investere i. Pointen er, at Goldman Sachs og ligesindede blot foretager manøvren som rådgiver og praktisk gris. Men de sætter aldrig selv penge på spil. I den nuværende situation, hvor stort set samtlige banker i den vestlige verden fattes penge, er det derfor en model, der vækker interesse. For danske banker er det en udvikling, der både skaber udfordringer, men også muligheder. På den ene side er danske banker det, man kan betegne som universalbanker, der har brede ekspertiser. På den anden side er det helt klart, at de fleste danske banker ikke har stor kapitalmarkedsekspertise, siger Jesper Berg fra Nykredit. Pensionskasser står på spring I en periode, hvor bankerne oplever, at investeringsmiljøet behandler deres aktier stedmoderligt, er der derfor også stor interesse for at se, hvordan en ny finansieringsmodel vil blive opfattet blandt investorer. Vil for eksempel landets pensionskasser kaste sig over erhvervsobligationer? Jeg er nærmest lidt frustreret over trægheden ved bankerne. Der er klart en efterspørgsel ved institutionelle investorer for at indgå i en slags nye partnerskaber med bankerne. Det er noget, vi har været i dialog med dem om i over et par år, forklarer Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension. For professionelle investorer, som i Danmarks tilfælde ofte er lig pensionskasser, kommer muligheden for en ny type investering som kaldet fra himlen: Afkastet på statsobligationer bevæger sig tæt på nul, og aktier er en hårrejsende rutsjetur. De nye obligationer skal placere sig midt imellem. Det er en udvikling, der logisk følger af, at bankerne vil skrumpe deres balancer, og der jo stadig er behov for finansiering ude ved landets virksomheder. Spørgsmålet er, hvordan det skal struktureres. Landets allerstørste virksomheder har jo allerede prøvet kræfter med erhvervsobligationer. Men de mindre og mellemstore virksomheder vil skulle indgå i en form for strukturerede produkter, hvor bankerne pakker deres lån sammen i en pakke, som kan sælges til investorer som os, forklarer Henrik Olejasz Larsen, der dog ikke lægger skjul på, at det netop er her, at der venter et slagsmål med bankerne. For vi taler om det investeringsværktøj, der beskyldes for at stå bag finanskrisen. Det er klart, at vi ønsker at undgå nogle af de fælder, som finanskrisen åbenbarede. Vi vil have, at bankerne selv investerer sammen med os og tager nogle af de første tab. Så ved vi, at de foretager en ordentlig kreditanalyse, lyder det fra Henrik Olejasz Larsen, der dog erkender, at der her er en modsætning af interesser. Stor udfordring for små banker Et åbent spørgsmål er, hvordan en ny form for erhvervsudlån vil stille konkurrencen mellem små og store banker. En proces, hvor hundreder af erhvervsudlån skal kreditvurderes og inddeles i puljer, er ressourcekrævende og ville umiddelbart give de store banker en hjemmebanefordel. Finans september 2012 19

Finansielt gearskift Hvis det er sådan, at der kommer realitet i de her planer, så har vi en tradition for blandt mindre pengeinstitutter at finde fælles løsninger. Jan Kondrup, direktør Lokale Pengeinstitutter Vores oplevelse er, at virksomhederne faktisk efterspørger ganske lidt kredit simpelthen fordi konjunk turerne har bremset deres aktivitet og investeringer, siger Anders Jensen, direktør for Nordeas danske bankaktiviteter. Problemet er, at vi har en uhomogen skare af små og mellemstore virksomheder, hvor det vil være en tung administrativ opgave at lave lånepuljer for dem, siger Jan Kondrup, administrerende direktør for brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter. Foreningen følger nu intenst med i udviklingen for at sikre sig, at de små institutter ikke bliver løbet over ende. Jeg må indrømme, at vi mere satser på, at den nuværende model med bankfinansiering kommer i gang igen. Men hvis det er sådan, at der kommer realitet i de her planer, så har vi en tradition for blandt mindre pengeinstitutter at finde fælles løsninger, lyder det fra Jan Kondrup, der peger på Totalkredit som en mulig skabelon for mindre institutter. Dyrere model for virksomheder Banker med indlånsoverskud har intet problem med at fortsætte med traditionel finansiering. Blandt dem er Nordea. Jeg må indrømme, at jeg er en smule skeptisk i forhold til både behov og konkurrencedygtighed. Hvis vi kigger på behov, så er det faktisk min overbevisning, at der er tilstrækkelig kredit tilgængelig for danske virksomheder. Vores oplevelse er, at virksomhederne faktisk efterspørger ganske lidt kredit simpelthen fordi konjunkturerne har bremset deres aktivitet og investeringer, siger Anders Jensen, direktør for Nordeas danske bankaktiviteter. Hvis vi så kigger på konkurrencedygtighed, så er det efter min mening ikke givet, at det vil give bedre og billigere betingelser for danske virksomheder. Den almindelige danske virksomhed er en mindre virksomhed, som ikke alene vil kunne få adgang til at udstede virksomhedsobligationer. Det vil være en udfordring at kreditvurdere og sætte en pulje af virksomheder sammen i en securitationsproces. Samtidig er det helt givet, at investorerne også vil have et temmelig højt afkastkrav. Som verden ser ud i dag, vil sådanne modeller blive dyrere for virksomhederne det er den primære grund til, at de ikke allerede findes i markedet, lyder det fra Anders Jensen. For udenforstående kan det synes paradoksalt, at politikere, opskræmt af finanskrisen, nu ender med at skubbe bankerne i armene på en amerikansk model. Bankerne har haft en nærdødsoplevelse, og det burde ikke komme som en overraskelse for politikere, der har opsat strenge krav om øget kapital, at bankerne nu holder igen med kreditten. At vi så ender ovre i armene på et amerikaniseret system, er jo en konsekvens af, at det er nemmere at regulere det, der er på bankernes balancer. Pengene søger selvsagt over mod modeller, hvor finansieringen så ikke fremstår på balancerne. Det finansielle system er om noget fleksibelt, lyder det fra Nykredits Jesper Berg. n 20 Finans september 2012