Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 16-17 Saml»beviser«og»spor«Hvis du vil vide mere om næringsdeklarationer, så er det en god idé at samle mange forskellige, både af de korte og de lange. Nogle viser også fordelingen af energi mellem protein, kulhydrat og fedt. Vær opmærksom på, at ikke alle varer har en næringsdeklaration. Undersøg for eksempel, hvilken type varer der sjældent har næringsdeklaration. Hvad kan det skyldes? Indkald»vidner«, og søg kilder Hvis varen, du vil vide mere om, ikke har en næringsdeklaration, så kan du være heldig at finde oplysninger om næringsindholdet på tilsvarende madvarer på www.foodcomp.dk. Madopskrifter kan også nogle gange fortælle dig, hvad næringsindholdet er. Sammenlign varedeklarationer En god måde at skabe overblik over oplysningerne fra næringsdeklarationer er ved at ordne dem for eksempel i et skema, lave diagrammer og illustrere forskelle med figurer og billeder. Beskriv de vigtigste forskelle og ligheder mellem madvarer og deres næringsindhold, så andre kan få glæde af dine resultater. Regn ud, om det kan passe Nogle gange kan det være en god idé at analysere en vare lidt nærmere. Her giver matematik dig gode analyseredskaber. Matematik kan du for eksempel bruge, når du skal beregne, i hvilken vare der mest eller mindst af et næringsstof. Du skal bruge procentregning, når du skal regne fedtenergiprocenter ud. Præsenter dine»teorier«for teamet af opdagere Hvis du har samlet oplysninger om en gruppe af varer, for eksempel hvor der er mest eller mindst protein, så kan du have brug for at præsentere dine resultater for klassen. Lav en planche med forskellige varedeklarationer, der forklarer, hvad du har fundet ud af. Lav skemaer, figurer eller diagrammer, der viser forskelle og ligheder mellem varerne. Skriv eventuelt en rapport om din måde at løse gåden på. Opgaver Du skal sammensætte et lille måltid på en sund måde: Pitabrød med skinke i tern, salat med majs og en dressing. Ved at løse opgaverne A til K bliver du klogere på, hvad du kan gøre, for at det bliver sundere. A. Læs på næringsdeklarationer på pitabrød, skinke og dressing, som sidder bagerst i dette opgavesæt Stil oplysningerne op som for iceberg salat med majs Sammenlign indholdet af energi pr. 100 g i pitabrød, skinke og dressing og salat. Hvor er der mest/mindst energi? Hvilken vare indeholder mest vand? Er der en sammenhæng mellem indholdet af vand og indholdet af energi? Sammenlign indholdet af fedt i pitabrød, skinke, dressing og salat. Er der en sammenhæng mellem fedtindholdet og energiindholdet? Hvad skyldes forskellene i energiindhold?
# 2 Du skal læse næringsdeklarationer på pitabrød, skinke og dressing, mens salaten er regnet ud ved hjælp af www.foodcomp.dk. Icebergsalat med majs 50 g af hver Energi 257 kj/61 kcal 99 % Protein 2 g 13 % Kulhydrat 12 g 79 % Fedt 0,5 g 7 % Tegn et lagkagediagram for sammensætningen af energi. Sådan gør du: En cirkel er 360 grader, 1 % svarer derfor til 360 grader = 3,6 grad 100 Energiprocent protein svarer til 13 x 3, 6 grad = 46,8 eller afrundet 47 grader Energiprocent kulhydrat svarer til 83 x 3,6 grad = 298,8 grader eller afrundet 299 grader Energiprocent fedt svarer til 4 x 3,6 = 14,4 grad eller afrundet 14 grader Energiprocenterne er beregnet på denne måde: 100 % af energien svarer til 257 kj Udregning af energiprocent I alt 360 grader Protein giver Kulhydrat giver Fedt giver 2 x 17 kj = 34 kj 12 x 17 kj = 204 kj 0,5 x 38 kj = 19 kj I alt 257 kj Energien fra protein udgør = 34 x 100 % = 13 % 257 Energien fra kulhydrat udgør = 204 x 100 % = 79 % 257 Energien fra fedt udgør = 19 x 100 % = 7 % 257 Det meste af energien kommer fra kulhydrater. Indholdet af vand i grønsager, betyder, at indholdet af energi er lavt. Når energiprocenterne ikke giver præcis 100 % tilsammen skyldes det afrunding af tallene. B. Lav et energidiagram for grove pitabrød Grove Pitabrød Energi 1010 kj/240 kcal 100 % Protein 8 g 13 % Kulhydrat 49 g 83 % Fedt 1 g 4 % Kik på diagrammet og svar på, hvad er den vigtigste kilde til energi i grovpitabrødet? Lav også et energidiagram for icebergsalat med majs C. Beregn energifordelingen i skinke I det følgende skal du selv beregne, hvor meget af energien der kommer fra henholdsvis protein, kulhydrat og fedt i skinken, når du på næringsdeklarationen kan læse hvor meget der er pr. 100 g. Skinke i tern Energi 460 kj/110 kcal 100 % Protein 18 g Kulhydrat 1,5 g Fedt 3,5 g Hvad er den vigtigste kilde til energi i skinke protein, kulhydrat eller fedt? Hvis du ikke vil have skinke, men i stedet tun eller frikadeller i pitabrødet, skal du beregne energifordelingen og tegne et lagkagediagram for dem. Er der forskel på at vælge tun i olie og tun i vand? Hvis ja, hvad er den? Du kan læse i avisen side 16-17 om indholdet af protein, kulhydrat og fedt. Tun finder du i www.foodcomp.dk
# 3 D. Der skal dressing på, undersøg næringsindholdet, og sammenlign de forskellige lagkagediagrammer Cremefraiche dressing Energi 1610 kj/390 kcal 100 % Protein 1 g Kulhydrat 6,5 g Fedt 40 g Beregn igen fordelingen af energi mellem protein, kulhydrat og fedt og lav et lagkagediagram. Hvor får du mest og mindst energi fra? E. Sammenlign lagkagediagrammerne Sammenlign lagkagediagrammerne for grovpitabrød, skinke og cremefraiche dressing og den anbefalede fordeling mellem protein, kulhydrat og fedt. Hvad passer bedst med den anbefalede energifordeling, lagkagediagrammet for pitabrød, skinke eller dressing? Betyder det noget, at lagkagediagrammerne for dressing, pitabrød og skinke afviger fra anbefalingen? Hvorfor/hvorfor ikke? F. Hvor meget skal du bruge af hver ingrediens til grovpitabrød fyldt med skinke, icebergsalat med majs og dressing? Her er en opskrift på pitabrød med fyld: 1 pitabrød (65 g) 45 g skinke i tern 90 g icebergsalat med majs (45 g + 45 g) 30 g cremefraiche dressing Beregn energifordelingen for denne opskrift på pitabrød med fyld og lav et lagkagediagram og sammenlign med den anbefalede fordeling af energien. Hvordan passer den? Hvor afviger den fra anbefalingen? Skema nederst på siden. Pitabrød med skinke Grovpitabrød Skinke i tern Majs + salat Cremefraiche I alt og dressing dressing Portion i g 65 45 45 + 45 30 245 Energi kj/100 g 1010 460 257 1610 Energi kj/portion 657 207 231 483 1578 Protein g/100 g 8 18 2 1 Protein g/portion 5,2 8,1 1,8 0,3 15,4 Kulhydrat g/100 g 49 1,5 12 6,5 Kulhydrat g/portion 31,9 0,7 11 2 45,6 Fedt g/100 g 1 3,5 0,5 40 Fedt g/portion 0,7 1,5 0,5 12 14,7
# 4 G. Hvad kan du gøre for at forbedre energi fordelingen i måltidet? Lav en ny beregning af energifordelingen for hele måltidet med en dressing med lavt fedtindhold eller med den halve mængde dressing (15 g). Her er en fromage frais dressing med 5 % fedt: Energi Protein Kulhydrat Fedt 420 kj/100 kcal 2 g 12 g 5 g Hvordan er måltidet nu, sammenlignet med den anbefalede energifordeling? Hvad tror du der vil ske med fordelingen mellem energi fra protein, kulhydrat og fedt, når man regner flere måltider sammen? H. Hvordan vil du rådgive andre, når de skal vælge dressing i deres pitabrød? Kan du foreslå en regel, så man ikke behøver at lave et stort regnestykke hver gang. I. Protein er kroppens byggesten 13-årige har et dagligt proteinbehov på ca. 90 g. Find tre næringsdeklarationer (for eksempel flæskesvær, frosne ærter og proteinbar), og regn ud, hvor mange gram af de forskellige madvarer du skal spise for at få dækket dit daglige behov for protein. Regn også ud, hvor meget energi du får med den mængde af varen. Hvad er den bedste kilde til protein? I hvilken madvare finder du mest/mindst protein? J. Får jeg kostfibre nok? Kostfibrene medvirker til at holde fordøjelsen i gang, men de har også andre gavnlige effekter. Mad, der er rig på kostfibre, sænker blodets indhold af kolesterol og sukker. Det anbefales, at man indtager ca. 30 g kostfibre om dagen. Eksempler på indhold af kostfibre pr. 100 g Rugbrød 9 g Franskbrød 2 g Et dagligt indtag på ca. 30 g kan fås ved at spise for eksempel Rugbrød 330 g Franskbrød 1500 g Undersøg hvor mange kostfibre der er i forskellige madvarer (ost, havregryn, æbler, mariekiks, rosiner, vingummi, leverpostej). Hvilke produkter indeholder mest/mindst kostfibre pr. 100 g? Er der nogen madvarer helt uden kostfibre? Hvilke er det? Hvor mange gram skal du spise af hver madvare for at få 30 g kostfibre? Hvis du finder varer uden en lang næringsdeklaration, der kan fortælle, hvor mange kostfibre der er i varen, kan du slå dem op på www.foodcomp.dk. Hvor får du dine kostfibre fra, og får du nok? Lav en liste over de madvarer, du spiste i går til frokost, og find fiberindholdet. Hvor mange af de madvarer, du spiste, indeholdt kostfibre? Frokosten skal helst svare til en tredjedel af det, du spiser på en dag. Fik du også en tredjedel (10 g) af dagens kostfibre fra frokosten? K. Natrium og salt Får du for meget salt? Natrium er et grundstof, der findes naturligt i kød og planter. Natrium indgår for eksempel i salt, der er sammensat af natrium og klorid (NaCl). Kroppen har brug for natrium, men får du for meget, kan det blandt andet føre til forhøjet blodtryk. Det anbefales, at det daglige indtag af salt ikke overstiger 6-7 g, svarende til 2,6 g natrium. Derfor er det en god idé at holde øje med deklarationernes angivelser af mængden af natrium. Eksempel på natriumindhold pr. 100 g Rugbrød 0,60 g Saltindholdet i en vare kan beregnes ud fra natriumindholdet ved at gange med 2,5. Beregning af saltindhold pr. 100 g Rugbrød: 0,60 x 2,5 = 1,5 g Salt hører ikke med i næringsdeklarationerne, men i Varefakta er salt altid deklareret, hvis det udgør over 1 g pr. 100 g. Find natriumindholdet i kartoffelchips og i cornflakes, og beregn saltindholdet. Hvor er der mest/mindst? Er du overrasket? Hvorfor/hvorfor ikke?
# 5 Diskussionsoplæg drøft i klassen eller i grupper 1. Hvilken oplysning i næringsdeklarationen synes du er den vigtigste? 2. Hvordan mener du, man skal bruge eventuelle oplysninger om fordelingen af energi fra protein, fedt og kulhydrat? Duer oplysningen i alle tilfælde til at vurdere en enkelt madvare? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Har du forslag til, hvordan man kunne informere om madens ernæringsmæssige egenskaber på en enklere måde?
Opgaver til side 16-17 #6
Opgaver til side 16-17 #7
Opgaver til side 16-17 #8