Medicingennemgang Fælles Medicinkort og hvad det bringer med sig Af Sandra S. Holm Det Fælles Medicinkort (FMK) er på vej, og skal implementeres lige så snart sygehusene melder, at de er klare. I denne artikel gennemgås forventningerne til FMK og nogle af de praktiske udfordringer og etiske problemstillinger, der knytter sig til informationsudvekslingen. Biografi Forfatteren har introduktionsstilling til almen praksis og har siden februar arbejdet med Fælles Medicinkort (FMK) i dagligdagen. Hun er ansat som praksiskonsulent i NordKAP mhp implementering af FMK. Forfatters adresse Lægerne i Skovbrynet, Skovbrynet 1, Blegdamsvej 9, 9990 Skagen. skidtogkanel@ yahoo.com 1076 Fælles Medicinkort (FMK) er et redskab til at få overblik over alle patienters aktuelle medicinlister. FMK kan integreres i nærmest alle praktiserende lægers og sygehusafdelingers elektroniske patientjournal (EPJ). FMK er løsningen, der giver et hurtigt og validt kendskab til patienten og dennes faste præparatindtag. Det gavner de af lægen kendte såvel som ukendte patienter. En ukendt patients medicinkort kan lede enhver læge og sundhedsansat i relevant retning mht. grundmorbus og konkurrende lidelser, og det kan både spare tid og penge og redde liv. En kendt patients medicinkort er en sikkerhed og et kontinuerligt redskab, som hjælper til optimale livsvilkår for patient og optimale arbejdsvilkår for os. Når en patient indlægges, skal FMK fungere som en aktuel medicinliste, en medicinliste, som sygehuslægen opdaterer ved udskrivelse. FMK kan også integreres i vagtlægeprogrammet. Det er næsten overflødigt at remse fordelene op herved i form af bedre kendskab til en ellers ukendt patient. Det giver desuden indblik i eventuel misbrugsproblematik, sidste lægekontakt ud fra ordinationsdato etc. Patientsikkerhed Længe har der været behov for optimering af fælles datagrundlag, når man arbejder med medicinordinationer/justeringer mv. Ca. en tredjedel
Figur 1 /Ved enhver sektorovergang bevæger vi os ind i et højrisikabelt farvand. Fx ankommer patienterne ved akutte indlæggelser via 112- opkald til sygehuset uden aktuelt medicinkort. Her vil det fælles medicinkort være en stor hjælp for at undgå utilsigtede hændelser. Foto: Scanpix. af alle utilsigtede hændelser omhandler i dag medicineringsfejl- og det er blot de indrapporterede hændelser. Det viser sig, at ved hver anden manuel overlevering, findes der fejl i medicinlisterne [1]. Ved enhver sektorovergang bevæger vi os ind i et højrisikofarvand. Fx ankommer patienterne ved akutte indlæggelser via 112-opkald til sygehuset uden aktuelt medicinkort. Og selv ved indlæggelser foranlediget af egen læge, kan et uddateret medicinkort nemt blive sendt med patienten på sygehuset. Patienter har sjældent selv overblik over eget medicinindtag, hvorfor selve indlæggelsen, som egentlig skulle være af sundhedsfremmende art, hurtig kan blive til en farlig medicinsk cocktail. Selv raske og velfungerende mennesker kan ikke altid redegøre for eget medicinforbrug i andet end lidet brugbare vendinger som farven, størrelsen, formen og indtagelsestidspunktet. I forbindelse med udskrivelse af patienter fra sekundær- til primærsektoren mangedobles risikoen for uoverensstemmelser. Ofte går der længe, før epikriserne»tikker ind«i egen læges EPJ. Patienterne kan kun sjældent redegøre for eventuelle foretagne medicinjusteringer i hospitalsregi og da slet ikke for årsagen. Jeg har selv været ved at forny antihypertensiv behandling til nyudskrevne patienter, hvorefter det senere står klart, at pågældendes behandling er seponeret og/eller radikalt omlagt under indlæggelsen. Hvis man anvender begrebet»udvidet sektorovergang«blotlægges flere vulnerable situationer. Heri bør udvidet samarbejde mellem hjemmeplejen, apotekerne, praktiserende speciallæger og øvrigt sundhedspersonale i større lægehuse overvejes og inkluderes i gruppen af potentielt højrisikable manuelle overgange. 1077
Medicingennemgang Et lille overblik FMK inkorporeres i det allerede eksisterende EPJ-system. Man får via få klik adgang til det aktuelle medicinkort. Her ses egne og andres»ordinationer«,»recepter«og»effektueringer«. Rent definitorisk skal man være opmærksom på disse tre ord og deres specifikke betydning i FMK. Man ordinerer et præparat, så det kan ses som en del af patientens aktuelle medicinkort. For at patienten kan hente det ordinerede medicin på apoteket, skal der imidlertid også laves en recept. Således sender man ikke nødvendigvis automatisk en recept på apoteket ved at ordinere et givent præparat. Mere detaljeret kendskab til genvejstaster og arbejdsgange kan først defineres ved at arbejde med FMK i dagligdagen. Som det tredje forefindes effektueringerr også i FMK. Det er sladrehanken, der røber, om recepten er indløst på apoteket. Det er vigtigt, at man gør sig klart, at hvad vi førhen udførte som én handling, nu er blevet delt op i tre trin og med det rationale. Man får et bedre overblik over ordinerede præparater, recepter og effektueringer. Når FMK er afstemt, kan man, hver gang der laves nye recepter fra andre instanser, se disse under kategorien»løse recepter«. Man har så mulighed for enten at tilføje den nye recept som en del af patientens faste medicinkort, som en fast ordination, eller blot lade recept være recept uden at integrere præparatet i medicinkortet. De løse recepter vil dukke op, hvis de er udskrevet efter sidste medicinafstemning (Boks 1). Receptserveren (RS) registrerer alle digitale recepter, der er ordinerede og effektuerede til patienterne. FMK og RS er to sammenspillende enheder. Man skal indtil videre være opmærksom på, at man ved ønsket ophør af specifik ordination både skal seponere ordinationen i FMK og annullere den aktive recept i RS. Hvis man ikke får annulleret den aktive recept i RS, kan patienten nemt få denne udleveret på apoteket, da apoteket endnu ikke kan se eventuel seponering i FMK. Samme problematik gør sig gældende, når hjemmesygeplejerskerne medicindoserer. Det var det lille overblik samt lidt om udfordringerne i FMK. Månedsskrift for almen praksis december 2011 Boks 1 Ordinationer (start ± slutdato) Recepter (udstedt ± udløbsdato) Effektueringer (dateret)»løse«recepter uden tilknyttet ordination tilkommet siden sidste medicinafstemning Boks 2 / Log-in ved opstart af EPJ Der findes to modeller er direkte på sundhed.dk eller via Medicin-IT til FMK-online: Der skal benyttes en erhvervsrelateret digital signatur, denne knyttes til brugeren i EPJ, og derfra oprettes man som bruger i www.medicin-it.dk, i www.epj.dk og på www.sundhed.dk d 1078
Figur 2 / Medicinkortet kan afsløre følsomme, intime problemstillinger, som patienten ikke er tryg ved at dele med andre end egen læge. I denne situation er det muligt at benytte en»privatmarkering«. Foto: ThinkStock. Kommende udfordringer for FMK Da registrering af patienter i FMK er baseret på CPR-nummer, kan man ikke ordinere medicin til personer uden dansk statsborgerskab og CPR-nummer. Man arbejder på at danne et fælles erstatnings-cpr-nummer. Det er kun muligt at lave magistrelle ordinationer, men ikke recepter i FMK. Tilmed fremgår recepters iterationsstatus ikke. Man kommer nemt til at sende en ny omgang recepter til RS, og således vil der kunne ligge en masse overflødige og forvirrende recepter i RS. Der er endnu ikke en fastlagt registreringsprocedure om håndtering af dosisdispensering. I den praksis hvor jeg arbejder, registrerer sekretæren den dosisdispenserede medicin manuelt. Og ikke mindst: Vi mangler en opdatering, der ved seponering af ordination/recept i FMK udløser annullering af evt. tilknyttede recepter i RS. Implementeringsfasen En optimal kommunikation om medicinstatus i patientovergange kræver universel ansvarsfølelse og et godt redskab. Primærsektoren forventes i implementeringsfasen at bruge tid på at afstemme FMK ud 1079
Medicingennemgang Månedsskrift for almen praksis december 2011 1080 fra fælles kendskab til patientens medicin samt eventuelt udbede sig eksterne opdateringer fra samarbejdende parter. Man får god hjælp til dette via de»løse recepter«. I vejledningen fra National Sundheds-IT beskrives, at det er en fordel at begynde med de borgere, der er omfattet af den mest komplekse eller omfattende medicinering, samt at afstemme medicinkort i en indlæggelsessituation. Det anbefales at få afstemt medicinkortene hurtigst muligt hos alle relevante borgere, der er tilknyttet praksis. Den ikke uanseelige tid, der bruges på det arbejde, honoreres i form af større sikkerhed ved patientovergange. For at kunne holde styr på, om vi har afstemt den enkelte patients medicinkort, noterer vi i min praksis:»fmk er afstemt d. 4/4-11 af XX«på patientkortets forside i EPJ. På den måde kan vi holde styr på, hvor langt vi er nået med at afstemme alle vore patienters medicinkort. Dette er ekstra nødvendigt efter en indlæggelse. Egen læge anbefales at opdatere patienters FMK efter indlæggelse og minsandten også ambulant kontrol! Med tiden bliver denne form for tovholderi heldigvis overflødig, da alle aktører på sigt kommer til at bruge FMK. Sygehusets læger kommer selv til at skulle opdatere FMK direkte. Når FMK er ajourført sidder vi med et fremragende kvalitetssikrende stykke værktøj. Det er en fornøjelse at se, at der endelig kvalitetforbedres i en sådan grad og at it-tidsalderen sådan»skyller«ind over sundhedssektoren. Kortsigtet resulterer FMK i merarbejde, men på længere sigt ses en merværdi i form af patientsikkerhed. Vi vil formodentligt se et fornuftigt»afkast«til den enkelte patient og samfundet som helhed. Etiske overvejelser At FMK er et universelt redskab for sundhedssektoren, resulterer i flere etiske overvejelser i forhold til at flere faggrupper vil kunne se patienters medicinkort. Det er naturligvis ganske positivt, når det drejer sig om akutte situationer men når medicinkortet indeholder ordinationer som cialis, antidepressiva, antabus, benzodiazepiner etc., kan det også dreje sig om, at medicinkortet afslører følsomme, intime problemstillinger, som patienten ikke er tryg ved at dele med andre end egen læge. Man kan overveje, om en sådan»frigivelse«af oplysninger er brud på tavshedspligten. Og hvem bør i så fald have adgang til FMK? Man bør i hvert fald sikre sig, at alle i sundhedssektoren er indforståede med, hvad tavshedspligt er for en størrelse. I FMK kan man skjule ordinationer for andre end den ordinerende læge. Dette gøres ved at lave en privatmarkering. Herefter vil det kun være synligt, at der foreligger en privatmarkeret ordination. Denne foranstaltning giver selvfølgelig en vis form for»privatliv«, men jeg kan forestille mig, at det må være svært for patienten at bede om det og for lægen at huske at informere patienterne om, at det rent faktisk er en
mulighed. Desuden vil der formentlig være en tilbøjelighed til, at det sundhedspersonale, som patienten kommer i kontakt med, vil spørge ind til den privatmarkerede ordination ad hensyn til eventuel relevans for givne situation. På den måde risikerer privatmarkering at blive en tabubelagt handling for patienten og dermed blot en teoretisk løsning/ skrivebordsløsning, som patienter i sidste ende ikke kommer til at anvende. Tidsperspektiv Rent teknisk var FMK klar til brug i primærsektoren pr. 1. april. I 2011 skulle der komme en opdatering, hvormed seponering i FMK resulterer i annullering af recepter i RS. Sygehusene skulle komme i gang i første kvartal af 2012. Først når FMK er fuldt udbredt på sygehusene, bliver det lovpligtigt for primærsektoren. I 2012 er det planlagt, at apoteker og hjemmesygeplejersker vil kunne arbejde med FMK. Forberedelsesfasen kræver derfor grundig risikovurdering og proaktiv analyse med fokus på formodede uidentificerede risikomomenter. Vi ligger allerede inde med en formodning om og kendskab til, at fuldbyrdet implementering af FMK kan indebære mange risikofyldte aktiviteter. Flere af dem er nævnt i denne artikel. Vi må minimere fejlene i processen, ikke efterfølgende. Vigtigst af alt er lysten og viljen til at samarbejde og udvikle kvalitet. Vi kan på den måde, minimere medicineringfejl og alt hvad det indebærer, efterkomme ønsket om stigende dokumentationsniveau og øge patientsikkerheden i overgangene. Vi får et fælles datagrundlag de forskellige sektorer og samarbejdspartnere imellem. Det kræver en fælles ansvarsfølelse og fremsynethed. I stedet for at sidde med hver vores medicinkort, så lad os deles om et fælles. Både for patientens, samfundets og vores egen skyld. Med håbet om et endnu bedre samarbejde. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. www.sdsd.dk/det_goer_vi/faelles_medicinkort.aspx 1081