Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst og præsentation v/ formandskabet (10 min) * 1 2 Gennemgang af kommissorium/opgaven v/ formandskabet (10 min) * 1 3 Klinisk revision ud fra national klinisk retningslinje v/ programkoordinator (40 min) * 2 4 Oplæg om projekt vedr. shared care hjerterehabilitering v/ læge og projektleder Jannik Buus Bertelsen, hjertemedicinsk afd B, AUH (30 min) * 3 5 Indledende drøftelse af organisering og opgavefordeling v/ formandskabet (15 min) * 3 6 Input til fællesafsnit v/ programkoordinator (15 min) * 4 7 Struktur v/ formandskabet (15 min) * 5 8 Næste møde v/ formandskabet * 5 9 Evt. * 6
1 1. Velkomst og præsentation v/ formandskabet (10 min) Deltagere: Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande kommune Poul Oluf Olesen, kvalitetsorganisationen Jens Refsgaard (for Christian Møller-Nielsen), Hospitalsenhed Midt Ulla Svendsen, Ringkjøbing-Skjern kommune Ole May, Hospitalsenhed Vest Tove Voss, Skanderborg kommune Kirsten Løth Lysdahl, Regionshospitalet Horsens Bodil Toft, klinisk diætist Tatjana Brendstrup, Aarhus Universitetshospital Helene Rosenbrandt, Nære Sundhedstilbud Afbud fra: Bo Christensen, Hanne Søndergaard, Christian Møller-Nielsen 2. Gennemgang af kommissorium/opgaven v/ formandskabet (10 min) Under dette punkt blev motivationen for revision af forløbsprogrammet drøftet. Der kommer et kort notat med denne motivation, så det kan bruges i kommunikationen med forløbsprogramgruppedeltagernes baglande og understøtte efterfølgende godkendelse af det reviderede program. Forløbsprogrammerne er delaftaler under den kommende Sundhedsaftale. Vi skal kunne svare på, hvordan det reviderede forløbsprogram opfylder Sundhedsaftalens målsætning om sundhedstilbud på borgerens præmisser. Der skal arbejdes videre med, hvordan vi sikrer denne vinkel. Bilag Kommissorium revision fpg hjerte 161014
2 3. Klinisk revision ud fra national klinisk retningslinje v/ programkoordinator (40 min) Sagsfremstilling Bilaget 'Forskelle mellem forløbsprogram og national klinisk retningslinje' gennemgår udvalgte dele af forløbsprogrammet ift. anbefalinger i den nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering (Sundhedsstyrelsen 2013). Gruppen bedes gennemgå bilaget mhp at vurdere, om forløbsprogrammet lever op til anbefalinger i den nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering. Herunder beslutte hvordan forløbsprogrammet kommer til at leve op til retningslinjen, hvor det ikke måtte være tilfældet. Målgruppen udvides så den passer med målgruppen i National Klinisk Retningslinje, med forbehold for at populationsstørrelsen skal vurderes. Data på populationsstørrelse medsendes. Der var eksempler på, at målgruppeudvidelsen i praksis allerede har fundet sted på nogle hospitaler (pba. hjertepakker) og kommuner. Som altid skal der foretages en individuel vurdering af, hvilke rehabiliteringstilbud, den enkelte patient har behov for Målgruppeudvidelsen har bl.a. betydning for kostinterventionen, idet patienter med hjertesvigt har andre problemstillinger (risiko for underernæring) end patienter med iskæmisk hjertesygdom. Hjerteforeningen er på vej med en rapport om evidens af kostintervention for patienter med hjertesvigt. Systematisk henvisning skal sikre, at alle patienter i målgruppen får tilbudt hjerterehabilitering. Det skal foregå senest ifm. udskrivelse fra hjerteafdeling. Hvis patienten takker nej gentages tilbuddet ved en samtale på hospitalet 2-4 uger efter udskrivelse. Takker patienten fortsat nej skal det fremgå af epikrise til praktiserende læge, at patienten har takket nej til fase 2 rehabilitering - samt der gives en tid til kontrol på hospitalet efter X uger???. Hospitalet har endvidere ansvar for ifm præsentation af tilbuddet om hjerterehabilitering at motivere patienten til deltagelse - fx ved at angive, at rehabilitering er en del af behandlingen. Faktorer af betydning for fastholdelse: at alle elementer i rehabiliteringen foregår på én adresse, geografisk afstand, mulighed for deltagelse udenfor arbejdstid (flere aktører anførte dog at de ikke har kunnet fylde sene eftermiddags- og aftenhold op), socialt differentierede tilbud med mulighed for individuel rehabiliteringen for patienter, som har svært ved at indgå i gruppesammenhæng, anvendelse af Lærings- og mestringskonceptet som metode i patientundervisningen.
3 Bilag Herudover har praktiserende læge en rolle i at motivere patienten til at fastholde rehabiliteringsforløbet (í det omfang patienten i denne periode har kontakt til sin praktiserende læge). Afsnittene om de forskellige delelementer i rehabiliteringen genskrives ud fra det gamle forløbsprogram, den nationale kliniske retningslinje, hjertepakker og andet relevant materiale i en kort version, som sendes til Helene senest 5. december. En samlet version sendes ud til gruppen i god tid før gruppens 2. møde i januar. Ansvarlige Bodil: kost, Ulla: rygestop, Tove: patientuddannelse, Ole: seksualitet. De resterende afsnit skriver Helene et udkast til med inddragelse af relevante medlemmer af gruppen. Forskelle mellem forløbsprogram og national klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2013 Forløbsprogram hjertekarsygdom 3. udgave oktober 2012.doc 4. Oplæg om projekt vedr. shared care hjerterehabilitering v/ læge og projektleder Jannik Buus Bertelsen, hjertemedicinsk afd B, AUH (30 min) Jannik præsenterede projektresultaterne. Powerpoints vedlægges - OBS at de behandles fortroligt, da data endnu ikke er publicerede. 5. Indledende drøftelse af organisering og opgavefordeling v/ formandskabet (15 min) Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsens reviderede generiske model for forløbsprogrammer (vedlagt) indeholder et princip om, at hovedparten af indsatserne generelt og samlet set bør varetages gennem borgernære sundhedstilbud af praksissektoren og kommunerne suppleret af andre aktører og hvor hospitalerne inddrages med blandt andet akut behandling samt rådgivning og supervision.
4 Gruppen bedes drøfte, hvorledes dette kan tænkes ind i den forestående revision, herunder: - Hvilke konkrete indsatser kan evt. flyttes fra hospitalerne til praksissektoren og kommunerne? Der beskrives en ramme for indhold i hjerterehabilitering samt forskellige modeller for organisatorisk fordeling af indsatserne i fase 2 rehabilitering. Der beskrives endvidere fordele og evt. ulemper ved de forskellige modeller. Helene laver et udkast, som drøftes på næste møde. Bilag Forløbsprogrammer - den generiske model 2012 6. Input til fællesafsnit v/ programkoordinator (15 min) Sagsfremstilling Forud for den igangværende revision af forløbsprogrammerne for type 2 diabetes, KOL og hjertekarsygdom er det besluttet, at udarbejde en række afsnit fælles på tværs af programmerne. Det drejer sig om multisygdom, stratificering, palliation, monitorering og implementering. Gruppen bedes give sine umiddelbare input til afsnittene, herunder: Hvilke sygdomme forekommer særligt hyppigt sammen med hjertekarsygdom? Hvilke elementer har betydning for stratificering af hjertepatienter? Hvilke data relateret til hjerterehabilitering registreres pt. i kommunerne, hospitals- og praksissektoren? Udkast til afsnittene kommer på dagsordenen på et senere møde i gruppen dels med henblik på kommentarer til de udarbejdede afsnit, og dels mhp sygdomsspecifik supplering af afsnittene.
5 Dette punkt nåede ikke at blive behandlet, hvorfor gruppens medlemmer bedes besvare spørgsmålene pr. mail til helene.rosenbrandt@stab.rm.dk senest 5. december. 7. Struktur v/ formandskabet (15 min) Sagsfremstilling Det er ønskeligt, at det reviderede program bliver væsentligt kortere/lettere end det nuværende. Dette kunne fx ske ved i højere grad at henvise til diverse nationale retningslinjer og lignende samt ved at minimere indholdsdel /baggrund for anbefalinger. Gruppen bedes give input til, hvor programmet med fordel kan forkortes, herunder: Hvordan bruges forløbsprogrammet i dag? Hvilke andre retningslinjer eller lignende bruges? Er der overlap? Punktet blev kort behandlet. Der er enighed om markant afkortning af forløbsprogrammet. Mange baggrundsbeskrivelser kan udelades, og der skal i højere grad anvendes henvisninger til diverse nationale retningslinjer o.l. 8. Næste møde v/ formandskabet Der kommer snarest mødedatoer ud ift. møder i henholdsvis januar, februar og april. Programmet forventes færdigudviklet på mødet i februar, så det kan komme i høring i marts, og høringssvarene kan behandles på mødet i april. Herefter følger en tværsektoriel godkendelsesproces.
6 9. Evt. Der var forslag om at invitere projektleder Vibeke XXX fra projektet om Læring og mestring i hjerterehabilitering i Vest til at fortælle om projektets resultater på næste møde. Formandskabet tager stilling til dette ifm forberedelsen af dagsorden til næste møde.