Hurtig og klar besked via elektronisk

Relaterede dokumenter
MedCom. Sådan bliver kommunen koblet op på sundhedsdatanettet

Udveksling af informationer mellem praktiserende læge og kommune

Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation

EPJ på tværs af sektorer Elektronisk kommunikation på tværs af sektorerne nu sker det

2. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom

Det digitale Nordjylland

1. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom

Elektronisk. mellem sygehusafdelinger

It kommunikation mellem sygehus, kommune og almen praksis. Mette Brøsted Nielsen

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

MedCom. Baggrund. Center for. Sundheds-telematik-

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

DSR 4. og 5. oktober 2011 Workshop

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Center for Sundhedstelematik

1. Aftalens parter Aftalen indgås af Frederikshavn Kommune og Praksisudvalget, Region Nordjylland.

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Health across distance

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Analysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.

Trondheim 22. september Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Vejledning om elektronisk kommunikation. mellem Hjørring Kommune og kommunens praktiserende læger

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet

Årlig redegørelse for tilsyn med ældrecentre 2017

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland

Notat. Oplæg til indhold i strategi for Care

HJEMMESYGEPLEJE. Længst Muligt I Eget Liv

FMK ERFA-møde. Onsdag den 22. april 2015

Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen

Få bedre arbejdstilrettelæggelse i hjemmesygeplejen

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

DIGITAL ALMEN PRAKSIS - SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE: KOMMUNIKATION MED KOMMUNAL PLEJE

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

FMK-evaluerings-/netværksmøde i Region Nordjylland

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Hvad kræver det at komme i gang?

MEDICINHÅNDTERING. INSTRUKS Elektroniske meddelelser i Sundhed og Omsorg (Medcom) INSTRUKS Sundhed og Omsorg

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Elektronisk kommunikation på børne- ungeområdet i kommunerne i Region Syddanmark

Nyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger

Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold

Carecenteret et digitalt bindeled i det nære Sundhedsvæsen. Udarbejdet Marts 2015 Irene Ravn Rossavik Leder af Carecenter

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

Hermed fremsendes tilsynsrapporten for det kommunale tilsyn 2018 på Baldersbo Plejecenter. Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

Sundheds it under sundhedsaftalen

MEDICINHÅNDTERING. Elektroniske meddelelser i INSTRUKS Sundhed og Omsorg (Medcom) INSTRUKS

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

7. Syg eller døende i eget hjem

Kommunikation på Psykiatriområdet

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Care Borgerportal Esbjerg Kommune. Vejledning. 9. februar

6. Social- og sundhedsassistent

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Udbredelse af MedCom beskeder på det psykiatriske og sociale område

Visitation af sygepleje. Version 2.3

CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER

Ansvar og opgaver i Omsorgssystemet vedrørende Sam:Bo og elektronisk korrespondance September 2012 Version 6

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Elektronisk kommunikation på sundhedsområdet set fra kommunerne. Status og udfordringer

Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden

Transkript:

MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201

indledning 2 Hurtig og klar besked Denne brochure giver en introduktion til den digitale korrespondancemeddelelse og receptfornyelse, genbestilling af medicin. Det er to former for direkte, hurtig og klar kommunikation mellem den praktiserende læge og kommunens hjemmepleje. I gang nu Ønsker din kommune, dit lægehus, vejledning i at etablere elektronisk kommunikation, kan MedCom kontaktes: Konsulent Dorthe Skou Lassen, MedCom, Rugårdsvej 15, 5000 Odense C, 6613 3066. dsl@health-telematics.dk Udgivet af MedCom August 2005 Konsulent Dorthe Skou Lassen Tekstarbejde: arkitekst kommunikation Fotos: CD, Aalborg Kommune (Udveksling af informationer i sundhedssektoren) Layout: Christen Tofte Tryk: one2one MedCom det danske sundhedsdatanet har til formål at bidrage til at udvikle, afprøve, udbrede og kvalitetssikre elektronisk kommunikation og information i hele sundhedssektoren. Det sker for at understøtte sammenhængende behandling, pleje og omsorg. Bag MedCom står Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen, H:S, PROGRATOR A/S, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Kommunernes Landsforening, Socialministeriet, Københavns og Frederiksberg kommuner. www.medcom.dk ISBN: 87-90839-93-5 2

Smidig og sikker kommunikation Elektronisk sundhedskommunikation smidiggør samarbejdet i hele sundhedssektoren. Det er der mange eksempler på især i kommunikationen mellem almen praksis og sygehuse, laboratorier samt apoteker. Inden for de senere år er kommunerne også kommet med på sundhedsdatanettet i form af kommunikationen mellem den kommunale hjemmepleje og sygehuset. Den elektroniske kommunikation kan nu omfatte samarbejdet mellem hjemmepleje og almen praksis. Denne pjece giver en kort introduktion til to konkrete former for kommunikation mellem de to parter: Korrespondancemeddelelse og Receptfornyelse. Effektiv og fleksibel Digital kommunikation mellem kommunens hjemmepleje og den praktiserende læge understøtter: Større tværfaglighed og helhed i behandling og pleje af borgerne. Hurtig, korrekt og sikker informationsudveksling mellem kommune og praktiserende læge. Dokumentation for aftaler mellem samarbejdspartnere. Hjemmeplejen og den praktiserende læge udveksler informationer om borgerens daglige pleje og behandling. I flertallet af kommunerne sker denne informationsudveksling i dag via telefon og fax. Både kommuner og praktiserende læger vil kunne opnå bedre udnyttelse af deres ressourcer ved at gå over til digitale meddelelser. Hjemmeplejen kan videregive nødvendige faktuelle informationer til lægen når som helst på døgnet. Lægen kan sende præcise beskeder uafhængigt af hjemmeplejens telefontid. Det giver en fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, der kommer borgeren til gavn. 3

elektronisk kommunikation To gode meddelelser Korrespondancemeddelelsen Mellem patientens egen læge og medarbejdere i hjemmeplejen kan der være behov for at udveksle oplysninger uafhængigt af telefontræffetider. Korrespondancemeddelelsen opfylder dette behov. Meddelelsen er åben for fri formulering af tekst på samme måde som en e-mail og i forhold til teknologien er den åben for et samarbejde med alle kendte edb-systemer i almen praksis og kommuner. Alle lægesystemer har implementeret korrespondancemeddelelsen, da praktiserende læger allerede anvender den i samarbejdet med sygehusene. Nogle elektroniske omsorgssystemer inden for hjemmeplejen giver allerede mulighed for at anvende korrespondancemeddelelsen. Fra maj 2005 vil alle omsorgssystemer indeholde faciliteten som en fast integreret del. I fremtiden har alle kommuner således mulighed for at kommunikere elektronisk med almen praksis og sygehus. Sikker og direkte kommunikation Korrespondancemeddelelsen åbner mulighed for direkte og sikker udveksling af meddelelser. Det kan for eksempel dreje sig om: Oplysninger om prøvetagninger fra hjemmepleje til læge. Resultater af undersøgelser fra læge til hjemmepleje. Observationer fra hjemmepleje til læge. Ændringer i behandling fra læge til hjemmepleje. Den enkelte kommune kan udarbejde guidelines for kommunikationen, så der er klare rammer for, hvilke informationer, der kan og ikke kan udveksles i korrespondancemeddelelser mellem kommunens medarbejdere og den praktiserende læge. 4

Sådan gør de i én kommune Et konkret eksempel på guidelines for udveksling af oplysninger mellem hjemmepleje og almen praksis kan læses på Aalborg Kommunes hjemmeside, www.aalborg.dk Find Vejledning i udveksling af informationer ved at gå ind på menupunktet Service, klik på Ældre og kig i Udveksling af informationer. Receptfornyelse Ved at anvende receptfornyelse ved medicin-genbestilling kan hjemmesygeplejersken genbestille medicin på det tidspunkt af døgnet som passer til sygeplejerskens arbejdsgang, genbestilling kan foretages uafhængigt af lægens telefontræffetid. Receptfornyelsen er udformet som et elektronisk skema. Det fungerer samtidig som guide, der leder fra et punkt til det næste og kontrollerer at alle obligatoriske felter er udfyldt korrekt. Det medfører en høj grad af sikkerhed og præcision ved genbestilling af medicin. Samtidig rummer det mulighed for at overføre disse data til Den Elektroniske OmsorgsJournal, EOJ. 5

pilotprojekt Fremtidssikret kommunikation Erfaringer fra et pilotprojekt I et pilotprojekt i Det Digitale Nordjylland har fire lægehuse og Aalborg Kommune anvendt korrespondancemeddelelsen til udveksling af ad hoc informationer og standardmeddelelsen receptfornyelse til genbestilling af medicin. Erfaringerne herfra er samlet i en evalueringsrapport, som danner grundlag for at beskrive de positive konsekvenser for arbejdets tilrettelæggelse, parternes samarbejde og borgernes behandling. Samtidig har projektet peget på hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at få det fulde udbytte af digital udveksling af sundhedsinformationer. Den bedre udnyttelse af ressourcer er dokumenteret gennem det treårige Fyrtårnsprojekt, hvor alle tre parter sygehus, kommune og almen praksis gjorde erfaringer med brug af elektronisk kommunikation i sundhedssektoren. Svendborg, Esbjerg og Tønder er andre kommuner med erfaring i, hvordan korrespondancemeddelelsen kan forbedre kommunikationen i sundhedsindsatsen. Den digitale kommunikation mellem hjemmepleje og almen praksis har som konsekvens, at begge parter opnår en højere grad af fleksibilitet og effektivitet i tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Forbedret behandling for borgeren Borgeren får en bedre koordineret behandling og pleje og vil opleve, at de personer, der yder ham eller hende pleje har et velfungerende samarbejde. Når relevante informationer udveksles hurtigt og sikkert, kan borgeren skånes for at skulle afgive de samme informationer flere gange i et fortløbende behandlingsforløb. Endvidere involverer samarbejdet også borgeren, idet han eller hun orienteres løbende, når læge og hjemmesygeplejersker indhenter samtykke til at udveksle informationer. En hurtigere og bedre koordineret behandling. 6

Effektivt ressourceforbrug i kommunen Så snart personalet har indarbejdet de nye rutiner, kan de hurtigt, effektivt og med stor korrekthed sende informationer til praktiserende læge uden ventetid ved telefon eller fax. Endnu enklere med en Digital Personal Assistent, DPA I hjemmeplejen vil brugen af digital genbestilling af medicin vinde yderligere frem, når hjemmesygeplejersken udstyres med en Digital Personal Assistent, DPA. Med den i hånden kan hun genbestille medicin direkte fra borgerens hjem, og dermed spare en arbejdsgang. Det er nemlig ikke længere nødvendigt at lave et notat for senere at foretage bestillingen fra plejecentrets kontor. Det kan ske straks og på stedet. Hjemmeplejen kan i flere tilfælde se bort fra lægens telefontid, når arbejdet tilrettelægges og i højere grad medtænke borgerens behov. Indsatsen fra almen praksis og den kommunale pleje kan højnes uden brug af yderligere ressourcer. Sikrere informationer til og fra lægen Den digitale informationsudveksling direkte mellem hjemmesygeplejerske og praktiserende læge bliver sikrere, mere detaljeret og mere konkret. Det udmønter sig i en mere omfattende og kontinuerlig kommunikation mellem læge og kommune om behandlingen af den enkelte borger. Lægen kan følge patienter tættere ved, for eksempel, at bede hjemmeplejen om observationer og målinger af blodtryk, temperatur o.l. Almen praksis kan gennem en tæt dialog med kommunens sundhedspersonale sikre en højere kvalitet i den daglige pleje og behandling. 7

MedCom Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Derfor digitalt Fordele: Direkte kontakt fra praktiserende læge til den enkelte hjemmesygeplejerske. Hjemmesygeplejersken får hurtige svar på prøver, undersøgelser, forespørgsler om ordinationer. Borgeren kommer hurtigere i gang med behandling. Alle hjemmesygeplejersker har direkte adgang til de samme informationer ingen indirekte beskeder. Almen praksis kan højne kvaliteten i behandlingen for eksempel ved løbende at rekvirere observationer og prøver. Forudsætninger: I begge ender af kommunikationslinien skal udstyret være gearet til at sende og modtage både korrespondancemeddelelsen og receptfornyelse. Det kan kræve systemtilpasninger, uddannelse af medarbejdere og omlægning af rutiner. Perspektiver: Brugen af it åbner for oplysninger til et mere nuanceret billede af borgerens livsbetingelser. I en tredje digital meddelelse, hjemmeplejestatus, kan lægen modtage besked om, hvilke af følgende tre ydelser hans eller hendes patient modtager fra kommunen: Hjælp til personlig pleje. Hjemmesygepleje. Medicinadministration. Ved at modtage statusmeddelelsen fra den kommunale hjemmepleje, får lægen et stikord til at søge yderligere oplysninger hos borgeren selv. Og dermed en bedre indsigt i, hvilke vilkår der gælder for netop denne borgers behandling FYNS AMT Rugårdsvej 15, 2.sal 5000 Odense C Telefon 6613 3066, Fax 6613 5066 www.medcom.dk