Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Relaterede dokumenter
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Handlingsnotat om mere lighed i sundhed

Handlingsnotat om mere lighed i sundhed

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Sundhedsaftalen

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Sundhedsaftalen

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

Visioner for Sundhedsaftalen

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvad er mental sundhed?

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Sundhedsaftalen

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Sundhed Godkendt den

Handleplan for sundhedspolitikken

Fælles Fremtidsbillede

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Sundhedsstatistik : en guide

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Indledning Læsevejledning

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Social ulighed i ældres sundhed

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

Forebyggelsespakke Overvægt

Sundhedspolitik

Hvordan har du det? 2017

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Social ulighed i sundhed

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Sundhedsaftale det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Transkript:

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med længere uddannelse KOL: bidrager mest til den samlede ulighed i sygelighed og dødelighed i DK. Og uligheden er stigende. Børn af kortuddannede forældre har større risiko for at udvikle astma.

Forum for Lighed i Sundhed Formål : -At skabe opmærksomhed om betydningen af at få Lighed i Sundhed -At fremme dialogen med beslutningstagere omkring initiativer der fremmer Lighed i Sundhed -At arbejde for at fremme dokumentation, forskning i og oplysning om Lighed i Sundhed Foreningen er en non-profit, ikke religiøs og ikke partipolitisk forening, som organiserer alle med interesse for at arbejde med at skabe mere Lighed i Sundhed, samt personer og organisationer, som sympatiserer med foreningens formål.

Definition på ulighedi Sundhed Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet eller Vi lever ikke lige længe og vi lever ikke lige gode liv.

Ulighed i Sundhed omfatter Mange borgere En gradient (udgør ca. 25% af befolkningen) og Består af de 25% med lavest uddannelse/lavest lønnede Børn Særlige grupper Psykisk syge mennesker Mennesker med handicaps Socialt udsatte (udgør ca. 1-2% af befolkningen)

Middellevetid fordelt på kommuner Kilde: Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed 2010

Middellevetid (år) i højeste og laveste indkomstkvartil 1987-2011

Eks. Fordeling af sundhedsadfærd Kilde: Danskernessundhed.dk

Eks:Sandsynlighed (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt pt. i arbejde i 2006 Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme, 2014.

Eks. Aktivitetsbegrænsning blandt 30 årige Kilde: EHLEIS Country Reports 7, 2014

Eks.Forekomst (procent) af dårlig kognitiv udvikling og overvægt blandt 7-årige fordelt på mors erhvervsstatus Kilde: Diderichsen et al: Ulighed i sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen 2011.

Mere Lighed i Sundhed fordi Ulighed i sundhed er uretfærdig og forebyggelig. En national indsats på tværs kan mindske uligheden. Uligheden betyder dårlige liv for en stor gruppe af befolkningen. Det er dyrt for samfundet. Uligheden mindsker sammenhængskraften i samfundet.

10 anbefalinger-for Mere LIGHED i SUNDHED -(A) 1. Politikere tager ansvar for at skabe rammer, som er med til at reducere uligheden i sundhed Især regulering af adgang til tobak og alkohol Fokus på fysisk arbejdsmiljø 2. Politikerne prioriterer de fysiske rammer i borgernes nærmiljø Byerne planlægges så omgivelserne øger beboernes fysiske aktivitet

10 anbefalinger -for Mere LIGHED i SUNDHED (B) 3. Der sker en styrket indsats i forhold til svangerskabet og barnets første 3 leveår Støtte forældre, styrke barnets udvikling og øget fokus fra sundhedsplejen mht. sundhedsrisici og mistrivsel 4. Øget indsats på trivsel i folkeskolen 5. Sikre, at 95% får en ungdomsuddannelse, og styrke indsatsen over for unge, som aldrig får startet på en uddannelse eller forlader uddannelsessystemet

10 anbefalinger -for Mere LIGHED i SUNDHED (C) 6. Politikerne igangsætter handlinger til særlige grupper af borgere 7. Fælles fokus i sundhedsloven og beskæftigelsesloven

10 anbefalinger -for Mere LIGHED i SUNDHED (D) 8. Nem og lige adgang for alle til praktiserende læger og speciallæger 9. Reducere egenbetalingen for sundhedsydelser 10. Danmark får en folkesundhedslov i lighed med andre nordiske lande

Sundhedsvæsnet A. Organisering af sundhedsvæsnet I. så de mindre ressourcestærke også kan finde vej i systemet II. giv differentierede indsatser (ekstra støtte til dem, der har brug for det) B. Skabe let og lige adgang for alle C. Sammenhæng mellem de 3 hovedaktører D. Geografisk lighed og ensartet kvalitet E. Opsøgende arbejde F. Somatiske læger i psykiatrien G. Tidlig opsporing

Fælles ansvar

Den enkelte fagprofessionelle kangøre en forskel Sørg for ekstra god kommunikation til de sårbare grupper Sørg for bedre opfølgning og hjælp med henvisning til fx rehabilitering Og råb politikerne op