UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i landsmødeperioden 2014-17. Strategien for EBS forholder sig direkte til Finansforbundets overordnede målsætninger som formuleret i de prioriterede politiske indsatsområder. Strategien tager derudover udgangspunkt i kommissoriet for EBS, samt det tværgående kommissorium for de politiske ansvarsområder, som begge er vedtaget i Hovedbestyrelsen. PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER I de prioriterede indsatsområder, som blev vedtaget på landsmødet 2014, er der en række områder, som ansvarsområdet EBS skal fokusere på. Sektor: Vi skal i samarbejde med virksomhederne og andre interessenter - være med til at skabe en bæredygtig sektor. Vi skal medvirke til at genskabe sektorens image og tilliden i en sektor, som medlemmerne kan være stolte af at arbejde i. Arbejdsplads: Virksomhederne har ansvar for, at medlemmerne kan være stolte af at arbejde på en arbejdsplads med arbejdsglæde, gode arbejdsforhold og plads til udvikling. Virksomhederne skal tænke den menneskelige kapital, i form af kompetente ledere og medarbejdere, som helt centralt for virksomhedernes overordnede strategier. Det giver det bedst mulige arbejdsmiljø og den bedste forretning. CVR-NR 15320613
UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR SIDE 2 / 7 Samfund: Det er stadig mere kompliceret at være forbruger af finansielle produkter, så det er en fælles samfundsopgave at styrke den finansielle bevidsthed. Samtidig spiller den finansielle sektor en vigtig rolle for samfundsøkonomien, som katalysator for investeringer, vækst og beskæftigelse. Finanssektoren og samfundsøkonomien er hinandens forudsætninger, hvorfor det også gælder, at hvad der er godt for samfundet, er normalt også godt for den finansielle sektor. Endelig er sektoren også en del af den sociale infrastruktur i samfundet, hvilket kommer til udtryk ved virksomhedernes lokale forankring, deres støtte til det lokale foreningsliv og til den stimulans, de er for det lokale erhvervsliv. BAGGRUND Bæredygtighed handler om langsigtet sammenhængskraft og samfundsansvar for både den nære og den globale verden, hvor de finansielle virksomheder er til stede. De finansielle virksomheders aktive engagement i udvikling af erhvervslivet, boligmarkedet og fritids-/kulturlivet kan næppe overvurderes. Samtidig muliggør større finansielle koncerner også, at danske erhvervsvirksomheder blandt andet kan indgå i større internationale investeringer og forretninger. Et bæredygtigt samfund har brug for flere typer finansielle virksomheder. STRATEGISKE TEMAER På baggrund af de politiske indsatsområder og selve kommissoriet for ansvarsområdet er der i det følgende indkredset tre temaer, der tager udgangspunkt i ovenstående problematikker. Det drejer sig om: Tema A Bæredygtige virksomhedsstrategier Tema B Ansvarlig rådgivning og finansiel bevidsthed Tema C Fornuftig og afbalanceret regulering I det følgende beskrives hvert af de tre temaer. Tema A Bæredygtige virksomhedsstrategier Presset på virksomhedernes strategier er ikke kun et nationalt pres, men udgøres i stigende grad af internationale kapitalmarkeder, internationale rating bureauer, internationale kunder, internationale ejere og i nogle tilfælde af en tværnational ledelse - og alt dette godt hjulpet på vej af digitalisering, som ophæver ikke bare nationale grænser, men også ændrer måden, hvorpå virksomhederne tænker forretninger og kunderådgivning på. Tiden er inde til, at sektoren viser sit samfundsmæssige ansvar ved at tænke langsigtet og investere i en realøkonomi, der skaber vækst, købekraft og dermed arbejdspladser. Fokus bør flyttes fra omkostninger og kortsigtet gevinstmaksimering over for
UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR SIDE 3 / 7 aktionærerne til at skabe holdbar vækst og beskæftigelse både i egen sektor og på arbejdsmarkedet i øvrigt. Den finansielle sektor skal i større omfang tage ansvar for værdiskabelse og vækst i det omkringliggende samfund lokalt og globalt. For Finansforbundet er det ikke tilstrækkeligt, at sektoren bidrager til økonomisk vækst. Det er afgørende, at væksten bruges til at skabe mere beskæftigelse og ikke bliver en jobløs vækst. En balanceret og langsigtet strategi bør tage hensyn til både kunder, medarbejdere, ejere og konkurrenter. Desværre virker det alt for mange steder som om, at kunden er blevet sekundær, medarbejderne først og fremmest ses som omkostninger, og virksomhedernes CSR-politikker kun eksisterer på skrift. Det altafgørende fokus ligger hos mange finansielle virksomheder på aktionærerne, som sjældent udgør en ensartet gruppe. Få større aktionærer kan således kontrollere en virksomhed. Ejerdemokrati og åbenhed om investorernes strategi og hensigter bliver således en vigtig forudsætning for at kunne påvirke virksomhedsstrategierne i en bæredygtig retning og dermed også skabe balance til de øvrige interessenter. Her har det også betydning, at der eksisterer flere forskellige ejermodeller (aktieselskaber, indskyder- og garantsparekasser, andelskasser), der kan have afgørende indvirkning på virksomhedsstrategien. Virksomhedsstrategierne er som nævnt underlagt et ikke ubetydeligt internationalt pres, men formes og besluttes i bestyrelseslokalerne. På trods af store forskelle virksomhederne imellem, er det vigtigt at sikre, at alle væsentlige forhold er belyst for at kunne træffe de beslutninger, der kommer flest mulig til gavn, og som holder på sigt. Derfor er det relevant, at medarbejdernes synspunkter og kendskab til virksomheden er repræsenteret i beslutningsprocessen. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer spiller en rolle i forhold til at påvirke virksomhedernes strategier i en bæredygtig retning. De kan bringe viden ind i bestyrelseslokalet omkring virksomhedens indre liv, fra deres adgang til tillidsmandssystemet og Finansforbundet. Derfor vil vi: Skabe samfundsdebat om den finansielle sektors bæredygtighed Klæde MAB erne vidensmæssigt på til at løfte debatter om finansiel bæredygtighed, samfunds- og sektorforhold Indsamle relevant viden, som kan understøtte arbejdet med at påvirke virksomhederne i en bæredygtig retning
UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR SIDE 4 / 7 Tema B Ansvarlig rådgivning og finansiel bevidsthed Finansforbundet ser ind i en fremtid, hvor rammerne for pengeinstitutternes finansielle rådgivning er under forandring. Digitaliseringen har skabt mulighed for øget adgang til rådgivning, og har paradoksalt nok for mange kunder betydet, at der er blevet længere til den nærmeste filial. Samtidig har færre adgang til en fast rådgiver, og den første rene virtuelle filial er etableret. Finansforbundet anser imidlertid nærhed mellem kunde og rådgiver for en kerneforudsætning for god finansiel rådgivning. Det er vigtigt at sikre, at digitaliseringens muligheder udnyttes på en måde, der sikrer kvaliteten i rådgivningen og sikrer alle forbrugeres adgang til personlig rådgivning. Vi skal kunne vise både kunder og virksomheder, at det betaler sig at have rådgivere. Sektorens stigende anvendelse af personlige salgsmål lægger pres på rådgiverne og kvaliteten i rådgivningen. I dag har 4 ud af 5 rådgivere personlige salgsmål, deres kundeporteføljer er vokset over de seneste år, og antallet af rådgivninger på ugebasis er ligeledes steget. For at bevare kvaliteten i rådgivningen og en tillidsbaseret kunderelation skal det sikres, at performancemålinger og incitamentssystemerne for ansatte på alle niveauer er realistiske, rimelige og gennemsigtige samt bygger på langsigtede og holdbare forretningsmål og medarbejderinddragelse, så rådgiverne har frihed til at skabe de bedste løsninger for kunderne. Sektorens image er fortsat under pres. Virksomhederne må tage ansvar bl.a. gennem etisk ansvarlig adfærd og selskabsledelse samt gennem sikring af rammerne for god rådgivning. Det er nødvendigt, at de handler og kommunikerer offensivt: De skal have fokus på langsigtede mål og kommunikere åbent omkring deres salgsadfærd og aflønningsmodeller. Kunderne er en væsentlig interessent i den sammenhæng. De stiller krav til rådgivningen, som vores medlemmer mærker hver dag og påvirkes samtidig af den offentlige mening om finanssektoren, hvilket smitter af på de ansatte. Dette krydspres fra kunder og ledelse gør stadig sælger/rådgiver-problemstillingen særdeles relevant. Kundernes tillid er et grundlæggende fundament for finansiel virksomhed. For at god rådgivning skal have fuld effekt, skal kunden forstå den og bruge den til at træffe fornuftige valg. Mange forbrugere mangler desværre den basale finansielle forståelse, eller undlader at tage et bevidst ansvar for deres økonomi. Dårlige økonomiske beslutninger begrænser forbrugerens forbrugsmuligheder og værdi som bankkunde. Der findes mange fristende og hurtige, men dyre alternativer til at låne penge i banken, og overgældsætning har de seneste år været et voksende problem; 5 pct. af befolkningen er registrerede dårlige betalere. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at øge såvel finansiel forståelse som finansiel bevidsthed.
UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR SIDE 5 / 7 Derfor vil vi: Synliggøre værdien af god rådgivning og relationen mellem kunde og rådgiver og derigennem styrke rådgivernes professionelle stolthed Skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af kundernes finansielle forståelse og bevidsthed Påvirke virksomhederne til øget transparens i salgsadfærd og aflønningsmodeller Tema C Fornuftig og afbalanceret regulering Det er vigtigt, at vi har fokus på sektoren og rammebetingelserne, som sektoren fungerer under. Reguleringen har grundlæggende betydning for sektoren og dennes interessenter. Også for medlemmerne har den kraftigt intensiverede regulering i kølvandet på krisen haft stor betydning, og selvom mængden af nye kriserelaterede EU-direktiver og forordninger begynder at aftage, udestår der stadig meget implementering både på fælles EU-plan og nationalt. Hertil kommer også almindelige nye reguleringsinitiativer, der ikke er bundet op på at være konsekvenser af krisen. I en afbalanceret regulering ligger også, at den skal være proportional i forhold til de regulerede virksomheder og muliggøre diversitet i sektoren, så kunder og medarbejdere reelt kan vælge de finansielle virksomheder, hvis strategier og forretningsmodeller matcher egne ønsker og prioriteringer. En mindre virksomhed skal for eksempel ikke tvinges til lukning udelukkende på grund af bureaukrati og øgede krav til compliance. En intensiv regulering af den traditionelle del af den finansielle sektor kombineret med EU-systemets fokus på, at den uregulerede del af sektoren skal træde til med bl.a. langsigtet finansiering og investeringsmuligheder, uden at der stilles krav om tilstrækkelig regulering, bevirker at kunderne ledes i retning af aktører, hvor sikkerheden er lavere end i den regulerede del af sektoren. Dermed lader man kunderne i stikken. I stedet bør regulering give interessenterne større sikkerhed og mulighed for understøttelse af en sund vækst, frem for at presse både forbrugere og virksomhedskunder i armene på skyggebankerne, hvor forbrugerne har grund til at tro, at de stadig er beskyttet som i den regulerede del af finanssektoren. Et særligt problem udgøres af internetbaserede banker, der har hjemsted uden for EU. Samtidig stiller regulering krav til stordrift og kapital. Hvor vi tidligere har betragtet den finansielle sektor som en helhed, men med plads til mange forskellige typer af virksomheder, kan vi i dag konstatere, at sektoren i højere
UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR SIDE 6 / 7 grad end tidligere er præget af individuel profilering, men ud fra de samme forretningsstrategier om stordrift, stigende afkast og konkurrence. Det har stor betydning, at reguleringen af sektoren rammer den rigtige balance, så reguleringen understøtter en velfungerende sektor. En udfordring i denne sammenhæng er den øgede kompleksitet, der følger af de nye EU aktører på tilsyns- og reguleringsområdet: ESA'erne (de europæiske tilsynsmyndigheder), Den Europæiske Centralbank samt den nye, mere hierarkiske og mindre gennemskuelige opbygning af Kommissionen. For meget regulering er lige så slemt som for lidt, og selv om alle ønsker at hæmme risikoen for nye finansielle kriser mest muligt, skal man være opmærksom på, at en for intensiv regulering utilsigtet kan ændre sektorens struktur. Reguleringen er eksempelvis på nogle områder (herunder de stærkt øgede rapporteringspligter) meget problematisk for mindre, lokale og regionale virksomheder. Omvendt har navnlig nogle af de større finansielle virksomheder brugt argumenter om øgede reguleringsomkostninger som en undskyldning for at gennemtrumfe nedskæringer og fyringsrunder, der har virket ude af proportioner med virkeligheden. Finansforbundet har fortsat en vigtig opgave i at arbejde med både national og international regulering samt den måde, som de finansielle virksomheder implementerer og efterlever reglerne på. I denne forbindelse må der også fokuseres på, at der skabes ensartede betingelser for ensartede forretningstyper (level playing field), så muligheden for at konkurrere på forskelle i regulering modvirkes. Derfor vil vi: Arbejde for at reguleringen giver ensartede vilkår for ensartede virksomheder og samtidig tilpasses de forskellige virksomhedstyper. Arbejde for en bedre regulering af skyggebanker, herunder ikke-eu baserede internetbanker. Opbygge viden om områder af betydning for sektorreguleringen, herunder vedr. skyggebanker, EU s bankunion samt reguleringskravenes økonomiske betydning for virksomhederne.
UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR SIDE 7 / 7