Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt i deres nye medie, nordjyske.mobi, og samtidig at få baggrundsviden omkring de tanker der har ligget til grund for mobilsitet. En særlig tak skal blandt andet gives til projektleder Nils Jakob Clemmensen og user experience designer Jørn Bo Brøndum for deres vidensdeling og aktive deltagelse til vores møder. 1
Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Temaramme... 5 2.0 Metode... 7 2.1 Videnskabsteori... 8 2.1.1 Hermeneutik... 8 3.0 Teori... 11 3.1 Lisbeth Thorlacius... 11 3.2 Ida Engholm... 17 3.3 Anthony Giddens... 18 3.4 Interviewteori... 20 4.0 Analyse... 23 4.1 Analyse 1... 23 4.2 Analyse 2... 37 4.3 Analyse 3... 47 5.0 Konklusion... 52 6.0 Diskussion... 54 7.0 Perspektivering... 56 8.0 Ansvarsliste... 57 9.0 Litteraturliste... 58 10.0 Bilagsoversigt... 59 2
1.0 Indledning I en verden præget af stress og jag, handler det om, for virksomheder og nyhedsbureauer, at kunne fange folks opmærksomhed, mens de er på farten. Det mobile medie er blevet en platform for forretningskommunikation og informationsformidling. Det multimediale samfund har påvirket alle menneskers væren og deres måde at kommunikere på. Siden den første computer blev opfundet, har vores kommunikation ændret sig markant. Computeren, der blev opfundet under 2. Verdenskrig, var en meget simpel udgave, men opfindelsen var dog stadig vigtig. Forskere udviklede herefter computeren igennem de næste 30 år, og den blev hurtigt et vigtigt forskningsredskab. Da mikroprocessorerne kom frem i computere i slutningen af 1970 erne, begyndte udtrykket pc ligeledes at opstå 1, og computeren havde således fået en brugsværdi for virksomheder og privatpersoner. På trods af at privatpersoner var begyndt at anvende computere som et redskab, var det stadigvæk en meget simpel maskine, der ikke kunne bruges til meget andet end at skrive med og lave udregninger på. Alligevel gjorde disse egenskaber computeren til et eftertragtet redskab, hvilket yderligere fremskyndede udviklingen af disse processer, som blev hurtigere og nemmere. I takt med at computeren blev mere avanceret og kunne udføre stadig flere ting, blev efterspørgslen og forventningerne ligeledes større. Nogle af de teknologiske fremskridt var blandt andet Microsoft Windows, Internettet samt komprimeringen af computeren til en bærbar model. Denne mobilitet skulle blive det næste vigtige skridt inden for udviklingen af vores moderne massemedierede samfund. Sideløbende med computerens udvikling begyndte andre teknologier, som mobiltelefonen, at tage form. Ligesom med computeren var mobiltelefonens oprindelse præget af en klodset størrelse, og med meget sparsomme funktioner. Der blev dog, i takt med den stigende efterspørgsel, introduceret nye og flere funktioner, hvilket skabte grobunden for et mobil- og computermarked. Telefonselskaberne kunne nu begynde at tilbyde SMS- og MMS-tjenester, alarmer, ure, lommeregnere, telefonbøger og spil, samtidig med at flere internetbaserede funktioner begyndte at tage form. Det blev nu muligt at anvende e-mail, GPS-tjenester og få nyhedsopdateringer fra diverse medier. Disse opfindelser banede vejen for en ny form for medieret massekommunikation mellem mennesker. Mobiltelefonerne har igennem de seneste år også været igennem en omfattende udvikling med de nye touch-telefoner 2, hvor trådløst internet er blevet en integreret del af dem. 1 http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/informatik/hardware/computer/computer_(historie)/computer_( Historie_-_De_første_computere), (besøgt d. 5. marts 2010) 2 Touch-telefoner er berøringsfølsomme mobiltelefoner, hvor berøring af skærmen har afløst de traditionelle knapper 3
Den medierede kommunikation er vigtig at se nærmere på, da det er denne, der har skabt den teknologiske verden, som den er nu. Mobilen, som det nye medie, har flere af de internationale og danske medier forsøgt at begå sig på eksempelvis via hjemmesider, hvor brugere kan læse nyheder via deres mobiltelefon. Nordjyske er én af de danske aviser, der har oprettet et mobilsite, nordjyske.mobi, hvorpå brugerne løbende kan få de lokale nyheder. Hvordan adskiller et nyhedsbureau sig fra andre, og hvordan fanger det opmærksomheden hos en yngre målgruppe i forhold til den traditionelle ældre læser? Er det muligt at kommunikere budskaber ud til en sådan målgruppe uden at gå på kompromis med sin egen identitet og troværdighed? Vores interesse for disse spørgsmål blev vakt efter at have set reklamer for Nordjyskes nye mobilsite, der havde til formål at henvende sig til målgruppen 20-45-årige. Vores undren over de kommunikative udfordringer for dette nyhedsbureau blev yderligere styrket, da vi erfarede at det var et relativt nyt medie for dette nyhedsbureau. Da vi først kom frem til at nordjyske.mobi kunne være interessant at undersøge, skete det på baggrund af vores tanker om sitets nuværende designmæssige opsætning. Derefter kontaktede vi Nordjyske for at høre, om de havde interesse i et samarbejde om deres mobilsite. Efter nogle introducerende møder med nogle af folkene bag sitet, besluttede vi os for at undersøge, hvad Nordjyskes ønskede modtagergruppe syntes om sitet i dets nuværende form. Vi bestemte os derfor at lave en Voxpop-undersøgelse, og begyndte efterfølgende at henvende os til nøje udvalgte respondenter. Respondenterne valgte vi på baggrund af nordjyske.mobis målsætning, at den intenderede målgruppe for mobilsitet skulle være 20-45-årige nordjydere, og at de specielt gerne ville opnå kontakt til den yngre del af denne. Da vi, på baggrund af denne undersøgelse, fik bekræftet at sitet ikke kommunikerede til den intenderende målgruppe, besluttede vi os for at indsamle mere empiri. Hertil ville vi gå endnu mere i dybden ved hjælp af kvalitative interviews. På baggrund af både vores samlede empiri og vores teoretiske udgangspunkter, kunne vi komme frem til en problemformulering og en ide til et produkt. Efter vores første samarbejdsmøde med vores eksterne rekvirent, Nordjyske, fastsatte vi en problemformulering inden for det interesseområde vi havde. Denne problemformulering skulle have til formål at give Nordjyske noget konstruktiv respons på deres nye medie Samtidig skulle besvarelsen af denne give os en bredere forståelse for hvilke kommunikative aspekter, der gør sig gældende, når der skal kommunikeres til en bestemt målgruppe via et medie, der er så nyt som mobilsites: Hvordan fremstår Nordjyske.mobis form og indhold i forhold til den intenderede målgruppe, hvilken type kommunikation er der tale om og hvilke tiltag kan der tilføjes til mobilsitet? 4
I vores problemformulering stiller vi spørgsmål ved nordjyske.mobis design, form og indhold. Til at besvare problemformuleringen har vi valgt at tage udgangspunkt i tre hypoteser. Disse hypoteser er opstillet, så de kommer med simple og direkte påstande. De er udarbejdet ud fra vores oprindelige Voxpop-undersøgelse, og har til formål at give os mulighed for at opnå en bredere forståelse. Nordjyske.mobi er ikke et brugervenligt site Det er nemt at navigere rundt på nordjyske.mobi Designet på nordjyske.mobi appellerer ikke visuelt til målgruppen 1.1 Temaramme Temarammen for 6. semesters kommunikationsstudie er medieformidlet kommunikation fra organisationer. Denne temaramme giver os mulighed for at arbejde kreativt med organisationers kommunikationsproblemer og -muligheder. Mens vi i projektet ikke kommer til at arbejde så meget med tekstindhold, så fokuserer vi i høj grad på design, form og det generelle indhold på nordjyske.mobi. Vi kommer desuden også til at undersøge forholdet mellem afsender og modtager. Vi har, som sagt, fået Nordjyske som eksternt rekvirent, hvilket vil vi give os mulighed for at opnå noget praktisk erfaring. Derudover vil vi også kunne opnå en bredere forståelse inden for informationsplanlægning med et nordjysk nyhedsbureau. I forbindelse med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt skal vi ligeledes udarbejde et produkt, der har relevans for vores rekvirent og emne. I vores tilfælde tager vi udgangspunkt i Nordjyskes mobilsite, nordjyske.mobi, og udarbejder et grafisk design. Dette design er vores eksempel på hvordan mobilsitet ellers kan opstilles, hvortil vores inspiration til produktet er hentet fra vores empiri såvel som fra vores teorier om webdesign og kommunikationsfunktioner. Gennem vores kurser på dette semester har vi opnået teoretisk viden, hvilken vi kan inddrage relevante dele af. Vi har overordnet benyttet kurset Modtageren i medieformidlet kommunikation til at finde frem til modtagerens holdninger om Nordjyskes mobilsite. Disse holdninger har vi fået indsigt i via empirien i form af kvalitative interviews samt vores Voxpop-undersøgelse. I kurset Analyse af indhold og budskab har vi anvendt teorier fra kursusgangen om analyse af websites. Herigennem har vi anvendt Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel for website-analyse samt Ida Engholms analyse heraf. Disse er vores grundlæggende teorivalg, da de netop er baseret på analyser af websites. Til udarbejdelse af vores produkt har vi fået en grundlæggende indsigt i arbejdet med Adobe Photoshop, som vi har opnået fra kurset Produktion af hjemmesider og billedbehandling. Vi har ikke anvendt Preben Sepstrups model for strategisk kommunikati- 5
on, men inddrager dog denne i vores diskussion. Sepstrups model stammer fra kurset Udvikling af strategisk medieformidlet kommunikation. Vi har ydermere anvendt begreber fra kurset Medier og virksomhedskommunikation i vores analyse vedrørende relationen mellem tekst og billeder. 6
2.0 Metode Vores problemformulering, vedrørende hvordan Nordjyske eventuelt kan gøre deres mobilsite mere brugervenlig overfor en yngre målgruppe, vil vi forsøge at besvare ud fra en teoretisk indsigt såvel som ud fra vores empiriindsamling. I den teoretiske del vil vi blandt andet tage udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel. Udover denne indsigt vil vi besvare vores problemformulering ud fra vores kvalitative interviews af enkeltpersoner. Til at underbygge vores konklusioner, vil vi også inddrage vores empiri fra vores Voxpop-undersøgelse. Vores videnskabsteoretiske valg vil blive ud fra den hermeneutiske-deduktive tilgang, hvilket primært skyldes vores anvendelse af hypoteser. Via vores konstante tilførsel af ny viden vil vi deduktivt forsøge at falsificere eller validere vores hypoteser, for at kunne besvare vores problemformulering. Om Nordjyske: Nordjyske Medier er nyhedsbureauet bag medierne 24Nordjyske, Nordjyske Stiftstidende, Folk & Fag, www.nordjyske.dk og nu også http://nordjyske.mobi. Igennem projektet vil vi benytte os af vores baggrundsviden om nordjyske.mobi, som vi blandt andet har opnået på møder med designholdet bag sitet. Vi erfarede under disse møder at sitet er målrettet til en modtagergruppe på 20-45-årige nordjydere, men at der samtidig var særligt fokus på den yngre del af denne. Endvidere fik vi indsigt i designerens tanker og fremgangsmåde i opbygningen af sitet. Denne information vil vi blandt andet inddrage i vores analyser, da det er vigtige elementer for en websiteanalyse. Lisbeth Thorlacius: I vores analyseafsnit vil vi benytte Lisbeth Thorlacius teori om analyse af websites. Vi vil anvende hendes kommunikationsmodel til at analysere nordjyske.mobi og derved få indblik i eventuelle positive og negative elementer i sitets opbygning. Vi vil endvidere også analysere vores eget designprodukt i henhold Lisbeth Thorlacius model og derved give indblik i, hvorfor vi har opbygget mobilsitet således. Ida Engholm: I vores tolkningsafsnit efter analysen vil vi samle op på hovedtrækkene i analysen. Til denne tolkning anvender vi Ida Engholms analysemodel for websites, da vores projekt ikke fokuserer på den tekniske konstruktion af sitet vil vi ikke benævne denne del i tolkningsafsnittet. Vores fokus vil dog være på det æstetiske og på brugerfunktionaliteten i forhold til Engholms model. 7
Anthony Giddens: Vi vil inddrage teori om det senmoderne samfund og løbende relatere ti dette i vores analyse. Mens vi kommer til at anvende Giddens teori om tiltro til nye medier, så bliver det primært hans tanker om teknologiens påvirkning af mediet i forhold til tid og rum, som vi beskæftige os med. Det kvalitative interview: Steiner Kvales teori om det kvalitative forskningsinterview vil blive anvendt til udarbejdelse af vores interviews med vores udvalgte personer. Vi vil igennem projektets dele inddrage citater fra vores interviews til at underbygge vores argumenter og fortolkninger. På trods af at teorien om og udarbejdelsen af kvalitative interviews er kendt fra tidligere semestre, har vi set det som værende vigtigt at inddrage dette i vores teoriafsnit. 2.1 Videnskabsteori Vores valg af den hermeneutisk-deduktive videnskabsteori skyldes blandet andet vores ønske om at opnå en dybere forståelse nordjyske.mobi. Ud fra vores forforståelse om mobilsitet vil vi gerne gå mere i dybden ved at undersøge delelementerne i form af vores Voxpop-undersøgelse, de kvalitative interviews og vores fortolkninger. Vi mener hertil at hermeneutikken er den mest anvendelige. Ydermere har vi valgt den deduktive fremgangsmetode, da vi føler, at anvendelse af hypoteser vil gøre os mere fokuserede på enkelte områder frem for, hvis vi havde valgt den induktive tilgang. Argumentet for valg af hypoteser er, at vi har flere problemfelter, som hver har en tilknyttet hypotese, der sammenlagt vil kunne besvare vores problemformulering. 2.1.1 Hermeneutik Hermeneutikken er et begreb, der dækker over to centrale områder indenfor det humanistiske område; fortolkning og mening. På trods af at det antikke Grækenlands anvendelse af disse begreber, så blev hermeneutikken først en egentlig videnskabsteoretisk betegnelse i løbet af 1600-tallet. Denne metodiske tilgang har derefter gennemgået en række ændringer, der blandt andet gjorde det muligt ikke kun at fortolke de autorite tekster, som eksempelvis Biblen, men også alt tekstbaseret materiale 3. 3 Humanistisk videnskabsteori, side 142 8
Der er to centrale begreber inden for hermeneutikken, nemlig mening og fortolkning. Vi søger forståelse for fænomener, der har mening. Nærmere bestemt for fænomener, der udspringer af noget, som mennesker gør ud fra deres meninger og vilje 4. Mening kan være noget vi mennesker giver udtryk for igennem enten ord eller handlinger. Vi vil gennem empirien, og projektet som helhed, stræbe efter at finde mening. Til at finde denne mening anvender vi en række forskellige redskaber i projektet. Fortolkning, som det andet centrale begreb i hermeneutikken, består i begribelse af mening. Det er dels den mening, der er knyttet til den aktuelle situation, og dels den mening, der er knyttet til dens kontekst 5. I sin fortolkning af tekster arbejder hermeneutikken typisk hypotetisk, hvilket er en direkte parallel til dette projekt. Vi har inden projektets begyndelse haft antagelser, hvilke blev videreført til egentlige hypoteser. Det er disse hypoteser, som vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi kan dermed komme frem til en eventuel horisontsammensmeltning, hvis hypoteserne stemmer overens med vores fornyede viden. Omvendt vil vi udvide vores videnshorisont, hvis hypoteserne ikke passer. Vi vil gennem projektet tage vores viden op til revision som led i den hermeneutiske fremgangsmåde. Inden for hermeneutikken arbejder man med et centralt begreb, kaldet den hermeneutiske cirkel. Denne beskrives yderligere gennem nedenstående citat: Grundbegreb i hermeneutikken, som betegner den dynamiske relation mellem del og helhed i en forståelse. Man møder en tekst med helhedsforståelse, som påvirkes og justeres via forståelse af aspekter eller dele af en tekst. Denne justerede helhedsforståelse bliver nyt udgangspunkt for forståelsen af andre aspekter af teksten osv. 6 Som det antyder, af ovenstående citat, udvider vi altså vores helhedsforståelse, hver gang vi læser teksten. På denne måde fremkommer ny viden og justerer derved vores helhedsforståelse. Den nyjusterede viden bliver samtidig et nyt udgangspunkt for viden, hvilket henleder til en ny forforståelse. Mere konkret bliver vi således klogere på problemstillingen, for hver gang vi blandt andet gennemgår empirien. Denne proces, med stadig fornyet viden, leder tilbage til begrebet om den hermeneutiske cirkel, idet læringsprocessen skal anses som værende en cirkulær fremgang, hvor vi opnår større og større viden for hver gang. Vi vil indsamle empiri fra kvalitative interviews som afdækker brugeres syn på mobilsitet nordjyske.mobi. Den empiri vi indsamler, vil give os en bredere forståelse, samt eventuelt nogle ændringsforslag til det pågældende site. Hertil mener vi at det er interessant at se på, hvorledes målgruppen ser på brugervenlighe- 4 Ibid, side 140 5 Ibid, side 143-144 6 Ibid, side 374 9
den, og om de har nogle forslag til forbedringer. Vi kan således, til sidst i projektet, vurdere om vores hypoteser stemmer overens med den opnåede empiri. Da vi arbejder med opstillede hypoteser til projektet, så anvender vi derfor en hermeneutisk-deduktiv metode. Vi har inden projektets begyndelse haft antagelser, hvilke blev videreført til egentlige hypoteser. Det er disse hypoteser, som vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi kan dermed komme frem til en eventuel horisontsammensmeltning, hvis hypoteserne stemmer overens med projektets resulterede viden. Omvendt vil vi også udvide vores videnshorisont, hvis de enkelte hypoteser falsificeres. Denne nyerhvervede viden og erfaring vil blive taget op til revision som led i den hermeneutiske fremgangsmåde. 10
3.0 Teori 3.1 Lisbeth Thorlacius I nedenstående afsnit vil vi beskrive Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel, da det er denne teori projektet tager analysemæssigt udgangspunkt i. Sprog- og litteraturforskeren Roman Jakobson er grundlæggeren af en kommunikationsmodel, som anvendes i analyse af tekster. Vi vil i det følgende kort skitsere hans teori, da Lisbeth Thorlacius model netop er inspireret af denne 7. Sprogfunktionerne Roman Jakobsons (1896-1982) kommunikationsmodel indbefatter seks funktioner 8. Den emotive funktion synliggør afsenderens tilstedeværelse i en kommunikationssituation. Den tilsigter et direkte udtryk for den talendes holdning til det afsenderen taler om. Den konative funktion synliggør, at der er en modtager i kommunikationssituationen. For eksempel ved at afsender taler direkte til modtager eller hvis meddelelsen indeholder en opfordring til modtageren. Den referentielle funktion omhandler selve meddelelsens indhold. Langt de fleste tekster er referentielle, idet de handler om og bærer på indholdet. 9 Den fatiske funktion knytter sig til kontakten mellem afsender og modtager. Fokuseres der på kontakten, vil den fatiske funktion komme til udtryk som meddelelser, hvis eneste funktion er at etablere, forlænge eller at afbryde kommunikationen. Den poetiske funktion er gældende når sproget bliver perspektiverende. Det får modtageren til at bemærke selve tekstens form, frem for dens indhold. I tekster, eller dele af tekster, hvor den poetiske funktion er dominerende, lægges hovedvægten på sprogets formside 10. Den metasproglige funktion er aktuel, når meddelelsen handler om den kode, der er talt, skrevet eller illustreret. I en sådan meddelelse er der således en henvisning til sproget selv. Sproget bliver altså brugt til at referere til dens udformning. Følgende model tydeliggør hvilke faktorer funktionerne knytter sig til. Eksempelvis knytter den emotive funktion sig til afsenderen og den konative til modtageren. 7 Visuel kommunikation på websites, side 39 8 Se figur 1 9 Dansk sprog, side 50-52 10 Medier og kultur, side 176-180 11
Figur 1: Roman Jakobsons kommunikationsmodel Visuel kommunikationsmodel Lisbeth Thorlacius udvidede model kaldes for Den visuelle kommunikationsmodel. Den oprindelige model af Roman Jakobson havde sit fokus på teksters lingvistik, hvorimod den udbyggede model inddrager nye aspekter. Thorlacius hensigt er at udbygge kommunikationsmodellen og tilpasse denne efter internetbaserede kommunikationsformer. Thorlacius fokus er blandt andet rettet mod billeder og grafisk design på websites ud fra teorier om blandt andet semiotik. Udover felterne vedrørende afsender, meddelelse og modtager bygger den nye model, som i Jakobsons model, på en kontekst, kontakt og kode 11. Forskellen fra den oprindelige model af Jakobson ligger dog i de nye begreber som interaktive aspekter og brugervenlighed. Yderligere ligger forskellen i at Thorlacius har en anden forståelse af, hvordan nogle af de allerede eksisterende funktioner anvendes. 11 Se figur 2 12
Figur 2: Den visuelle kommunikationsmodel 12 Afsender Afsenderen er den ansvarlige for kommunikationen. Der skelnes mellem den implicitte og faktiske afsender. Den implicitte afsender kan vurderes ud fra en analyse af selve produktet. I denne analyse kan der ses på, hvorledes afsender anvender sit sprogbrug og andre typografiske valg. Den faktiske afsender er den egentlige afsender. For at kende den faktiske afsenders intention med kommunikationen, skal der laves en undersøgelse, som klarlægger intentionen. Under den implicitte afsender findes den ekspressive funktion, som klarlægger afsenders holdninger, følelser med mere. Denne funktion kan analyseres ud fra produktet, uanset om valget af det ekspressive er bevidst eller ubevidst fra afsenders side. Afsender kan benytte en række virkemidler, som for eksempel farvevalg 13, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer og bevægelser til at udtrykke sig. Thorlacius har yderligere omtalt en emotiv funktion, der er opdelt i tre dele. Den første emotive funktion omhandler måde hvorpå afsenderen vil påvirke modtageren med sine holdninger og følelser. Den anden funktion omhandler afsenderens forsøg på at påvirke modtageren med holdninger og følelser, som afsenderen ikke selv er i besiddelse af. Den tredje og sidste emotive funktion omhandler de holdninger og følelser, som opstår hos modtageren, men ikke var intenderet fra afsenderen 14. 12 Visuel kommunikation på websites, side 49 13 Se bilag: Farvesymbolik 14 Visuel kommunikation på websites, side 70 13
Modtager Der skelnes også her mellem to typer af modtagere, hvilke er den faktiske modtager og den implicitte modtager. Den faktiske modtager er delt op i en kognitiv og en konativ reception, og er den reelle person, som oplever hjemmesiden. For at afdække denne oplevelse kan der udarbejdes receptionsundersøgelser af, hvorledes den faktiske modtager oplever hjemmesiden. Den implicitte modtager besidder to funktioner, hvilke er den konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion omhandler, hvorledes afsenderen henvender sig til modtageren. Der er her tale om at påvirke modtagerens vilje og adfærd, gennem kommunikationen. Den konative funktion findes typisk i reklamer, samt i markedsføring generelt. For eksempel kan afsender i en reklame skrive spis æbler det er sundt, hvilket eventuelt vil påvirke modtagerens vilje eller adfærd. Den implicitte modtager indeholder ligeledes interaktive kommunikationsfunktioner. Umberto Eco udtaler dog i sammenhæng med den tekstinterne modtager en tekst kræver, at en eller anden hjælper den til at fungere. Med dette mener han, at det interessante findes i mødet mellem tekst og modtager. Det er dermed modtagerens oplevelse af teksten, som fremmer en eventuel påvirkning af vilje og adfærd 15. Ydermere har medieforskeren Jens F. Jensen opstillet fem navigative funktioner om interaktion 16. Den første er den transmitterende ikke-interaktive funktion, som er den eneste af de fem funktioner, der er ikkeinteraktiv og består af envejskommunikation. Denne funktion fremkommer, for eksempel når der vises en filmsekvens over en hjemmeside. Den anden er den konverserende interaktive funktion og er kendetegnet ved at være den eneste af de fire interaktive funktioner, som er baseret på både gensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette foregår for eksempel i e-mails, samt ved chat på internettet. I den tredje funktion, konsultative interaktive, søger brugeren via søgeord på computeren. Herefter bearbejder computeren søgeordene, og giver et resultat tilbage. Den fjerde er den transaktive interaktive funktion og kan for eksempel være e-handel. Denne funktion adskiller sig fra tidligere funktioner, da begge parter får et udbytte, som regel i form af varer for penge. Dette har ydermere relation til abstrakte systemer ifølge Anthony Giddens. 17 Den femte er den registrerende interaktive funktion, hvor afsenderen indsamler information fra eller om brugerne. På hjemmesiden www.amazon.com bliver denne funktion for eksempel anvendt, idet brugeren opretter en profil, som gemmes i Amazons database til fremtidig brug. 15 Psykologi i dansk, side 33 16 Visuel kommunikation på websites, side 18 17 Modernitet og selvidentitet, side 30 14
Produkt Til produktet knyttes den æstetiske kommunikationsfunktion. Denne opdeles i den formale og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale funktion omhandler evnen til at formidle en oplevelse på baggrund af det visuelle udtryk. Denne oplevelse kan blive til på baggrund af det sanselige og det erkendelsesmæssige. Den uudsigelige funktion er derimod ikke baseret på almene sanselige erfaringer. Vi kan omtale oplevelsen ud fra et klassifikationssprog, men selve oplevelsen kan ikke direkte beskrives. Disse uudsigelige oplevelser vil for eksempel være nye sammensætninger af layout, eller ny navigationsstruktur på en hjemmeside, som bygger på et overraskelsesmoment. I funktionen ses der ofte på, om det er uudsigeligheden, som danner rammerne for produktet, eller om det er produktet, der indeholder uudsigeligheden. Det vil sige, at der kan stilles følgende spørgsmål: Bygger produktet på et overraskelsesmoment, eller findes overraskelsesmomentet i selve produktet? Det er dog vigtigt at understrege, at det handler om fællesoplevelsen og ikke individets enkelte oplevelse af uudsigeligheden. Medie Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager, hvilket Roman Jakobson betegner i funktionen kontakt. Mediet har to funktioner, som er den fatiske funktion og den navigative kommunikationsfunktion. Begge funktioner har, via mediet, til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager. Den fatiske funktion indbefatter, hvorledes der kan bevares en kontakt mellem afsender og modtager, uden at information udveksles imellem disse. Funktionen kan blandt andet findes i tekster, hvor afsenderen forsøger med sprogbrug at fastholde læserens interesse. Ligeledes vil et billedmæssigt layout også kunne indeholde den fatiske funktion, hvis billederne anvendes som en rød tråd i kommunikationsmaterialet. Dette udspiller sig for eksempel i en reklamekampagne, hvor logo og layout eventuelt kan danne den røde tråd mellem de enkelte reklamer. Dette kaldes Corporate Design, som netop bygger på gengangende design. Mediet er tillagt den navigative funktion, som har direkte relation til internetmediet. Funktionen beskæftiger sig med navigationsformer, som finder sted på en hjemmeside og viser således hvordan afsenderen, gennem disse funktioner, forsøger at fastholde brugeren. Kode Koden består af en række tegn, som tilsammen danner et system af tegn, hvor hvert tegn har en betydning. Der er to funktioner, som knytter sig til koden, hvilke er den metakommunikative funktion og den intersemiotiske funktion. 15
Den metakommunikative funktion er til stede, når et kodesystem fortolkes via tegn fra det samme kodesystem. Dette kommer blandt andet til udtryk, når ét billede fortæller om et andet. Det samme gør sig gældende, når sproget reflekterer over sproget. Den intersemiotiske funktion optræder, når et kodesystem tolkes ud fra tegn fra et andet kodesystem. Der kan være tale om en tekst, som fortæller om et billede og omvendt. Når en tekst fortæller om et tilhørende billede, er der tale om forankring ifølge Roland Barthes (1915-1980) 18. Forankring finder dermed sted, når der er reference mellem de to kommunikative elementer. Barthes begreb forankring dækker over det samme som den intersemiotiske funktion. Hvis en tekst ikke fortæller om et sidestillet billede, eller omvendt, så er der tale om en afløsning. Kontekst Ordet kontekst betyder generelt den sammenhæng, hvori kommunikationen foregår. Konteksten kan til vores projekt præciseres som den kommunikationssituation, hvori afsender og modtager indgår samtidig. Der findes to former for relevant kontekst. Disse er den tekstlige kontekst samt den situationelle kontekst. Den tekstlige kontekst omfatter sammenhængen i teksten. Den situationelle kontekst benyttes derimod i den situation kommunikationen anvendes i. Konteksten indeholder to funktioner, hvilke er den referentielle funktion og den intertekstuelle funktion. Den referentielle funktion bygger på samme princip som i Roman Jakobsons model. I denne er der fokus på indholdssiden af produktet, hvilket er modsat den æstetiske funktion, hvor formsiden af produktet er det centrale. Den referentielle funktion kommer for eksempel til udtryk i sagprosa og nyhedsartikler. Til at understøtte det referentielle moment kan der inddrages semiotik, så som tegn, ikon, indeks og symbol. Den intertekstuelle funktion forekommer når et værk refererer til et andet værk. For eksempel vil farver, skrifttyper og grafiske illustrationer oftest være tegn, som henviser til en anden sammenhæng, som er kendt eller set før. Denne anden sammenhæng kan for eksempel være trends eller andre produkter. En hjemmeside kan ligeledes referere til anden hjemmeside via eksempelvis et tekstligt link, banner og så videre. Opsamling på kommunikationsmodellen Hvor Roman Jakobsens model primært er til anvendelse af tekstbaserede kommunikation, fokuserer Thorlacius på den grafiske kommunikation, der blandt andet kommer til udtryk via Internettet som medie. Thorlacius ser ikke blot på relationen mellem afsender, meddelelse og modtager, men sætter ligeledes konteksten som en forudsætning for kommunikationen. Derudover bærer kontakten ikke kun på det skriftlige, 18 Medier og kultur, side 208-209 16
men tilmed det fysiske element via internetadgang. 19 Thorlacius model bygger endvidere på kommunikationsfunktioner, mens Jakobson anvender sprogfunktioner. Den væsentlige forskel består i Thorlacius måde at ligge vægt på den visuelle del og dermed er ikke den sproglige, som Jakobson behandler. Jakobson fokuserer udelukkende på det sproglige indhold, mens Thorlacius medtager afsenders faktiske intentioner og disses påvirkning på modtager. De interaktive og navigative aspekter er ligeledes tilføjet i Thorlacius, da disse knytter sig til websites. 20 3.2 Ida Engholm Ida Engholm er professor på det danske Center for Designforskning og har en Ph.D. fra universitetet i København. Hun skrev blandt andet sin afhandling med titlen WWW s designhistorie webudviklingen i en genre og stilteoretisk perspektiv. Hendes interesse er inden for genre og stil i forhold til websites og især billedlige og designmæssige områder af kommunikation. Figur 3: Ida Engholms analysemodel for websites 21 Ida Engholms analysemodel for websites er opbygget som en cirkel med en indskreven trekant. Modellen er defineret af begreberne teknisk konstruktion, æstetik og brugerfunktionalitet og har i cirklens midte form/heterogen multimedial konstruktion. Desuden angiver cirklen selve brugskonteksten i kommunikatio- 19 Digitale verdener, side 79 20 Ibid, side 80 21 Ibid, side 61 17
nen. Denne har relation til brugerens kompetencer og kulturelle forhold, der tilsammen bestemmer brugerens oplevelse af sitet. Modellen er grundlæggende udarbejdet med henblik på webdesign, hvilket giver den tekniske konstruktion mindre fokus. Teknisk konstruktion er defineret af de teknologier, der anvendes i kommunikationen via sitet. Det er dermed funktionsmæssige elementer, som for eksempel skærmudstyr og browserteknologi, der danner muligheden for kommunikationen på sitet. Kommunikationen er afhængig af den teknologiske kontekst hos designer såvel som hos bruger. Den æstetiske dimension vedrører de emotionelle og nydelsesmæssige forhold ved produktet. Det er ofte det udefinerlige, der giver fascination hos modtageren. Det er ikke blot sitets indhold, men mere brugerens oplevelse af dette, som fremhæver det æstetiske aspekt. Brugerfunktionalitet defineres af produktets anvendelse. Begrebet tager udgangspunkt i brugerens mulighed for at interagere med sitet. Det er således det navigative aspekt, der er centralt for dette begrebs indhold. Det er ligeledes afhængigt af konteksten, da det afhænger af brugerens præferencer og kompetencer. Formen/den heterogen multimediale konstruktion omfatter det samlede udtryk af teknisk konstruktion, det brugsmæssige og det æstetiske aspekt. Det er dermed summen af websitets karakteristika, som brugeren oplever i kommunikationssituationen. 3.3 Anthony Giddens Anthony Giddens har udarbejdet en teori om Modernitetens dynamik 22, der giver et billede af, hvordan senmodernitetens generelle udviklingstræk er. Giddens beskriver senmodernitetens væsentligste udviklingstræk som følgende: Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større. 23 Ifølge Giddens forandrer det moderne samfund sig med en hastighed, dybde og intensitet, der ændrer tidligere former for social orden. Der er en stærkere gensidig forbindelse mellem forandringer i de overordnede institutioner samt i det daglige sociale liv. Moderniteten bygger på et princip om, at påstande altid kan stå 22 Modernitet og selvidentitet, side 32 23 Ibid, side 27 18
åbne for revision, og derfor muligt kan forkastes på et senere tidspunkt. Dette bevirker, at man i senmoderniteten refleksivt skal skabe sin identitet/selvet midt i et forvirrende virvar af næsten ubegrænsede muligheder og tilbud. 24 Giddens har tre afgørende faktorer til senmodernitetens udviklingstræk. Den første, hedder adskillelsen af tid og rum. Adskillelsen af tid og rum påvirker vores hverdag og de sociale handlinger, som fylder denne, da det ikke længere nødvendigvis er noget der foregår samme tid og sted. Med dette menes der, at et individ kan befinde sig et sted i verden og samtidig indgå i relationer med andre individer, der ikke befinder sig det pågældende sted. Når vi ikke længere er bundet til tid og rum kan vi få viden om for eksempel nyheder, når vi vil. De teknologiske innovationer, specielt indenfor transport og kommunikation, har bevirket at selve hverdagslivets karakter, ikke længere blot kan betragtes som noget lokalt, men uundgåeligt må være knyttet til noget universelt. 25 Ligeledes er der sket en Udlejring (fra sociale relationer til abstrakte systemer) 26 Denne måde de sociale sammenhænge er løftet ud af lokale sammenhænge og reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid og rum, er hvad Giddens kalder for udlejring. Sociologen deler udlejringen op i to mekanismer; symbolske tegn samt ekspertsystemer, hvilke han refererer som abstrakte systemer. De symbolske tegn, kan betegnes som medier, der har en standardiseret værdi, og derfor kan byttes på tværs af forskellige kontekster. Ekspertsystemet kan siges, at være alle de usynlige systemer, der får vores dagligdag til at fungere. Bussen vi tager til og fra arbejde, teknologi samt internettets adgangsmuligheder, er alle blot eksempler på ekspertsystemer, hvilke sker uafhængigt af os som brugere. Med udgangspunkt i ovenstående, bliver det tydeligt, hvordan udlejningen har stor indflydelse på hverdagslivet samt lokal viden 27. Udtømningen af tid og rum, og derved en mere flydende samfundsmæssig struktur til følge, gør at mange af de beslutninger vi til daglig tager, afhænger af en tillid til de abstrakte systemer, såsom et mobilsite. 28 Giddens mener endvidere, at senmoderniteten er kendetegnet på den måde vi reflekterer over os selv. Øget refleksivitet 29 er et eksempel på, at vi ikke blot forholder os til verdenen, som den er, men hvorfor den er sådan i forhold til os. Vi tænker over vores handlinger og reflekterer over, hvorfor vi handler, som vi gør. Denne refleksion af viden i samfundet deler Jürgen Habermas, da han fortæller om normer og regler i 24 Ibid, side 11 25 Ibid, side 28 26 Ibid, side 29 27 Ibid, side 163 28 Ibid, side 30 29 Ibid, side 32 19
samfundet i relation til mediet. For eksempel kan der være en norm i det moderne samfund om, altid at kunne komme online hvor end man er. Dette kunne omhandle de nyere mobiltelefoners internetfunktionalitet, som giver brugeren adgang til internettet. Refleksionen er i høj grad i sammenhæng med system og livsverden, idet holdninger i samfundet kan præge en persons egen livsverden. Giddens ser to sider af moderniteten, der har indflydelse på individets identitetsdannelse - de globale påvirkninger, der påvirker det samfund vi lever i, og som vi ikke har indflydelse på. Den anden omhandler de valg, som vi selv foretager os 30. 3.4 Interviewteori Samtalen er en grundlæggende, menneskelig interaktionsform. Mennesker taler med hinanden de stiller spørgsmål og besvarer spørgsmål. Gennem samtaler lærer vi andre mennesker at kende, får noget at vide om deres oplevelser, følelser og håb og om den verden, de lever i. 31 Det kvalitative forskningsinterview er baseret på en struktureret samtaleform, der anvendes til at danne sig et grundlag for en eller flere personers meninger. Forskningsinterviewet adskiller sig fra den spontane samtale, da den både har en struktur og et formål. Derudover er det intervieweren, der kontrollerer situationen, introducerer samtaleemnet, og som afgør hvilke områder der skal uddybes. På trods af at interviews kan være forskellige fra hinanden, er der dog flere faktorer, som forskeren skal være opmærksom på. Under planlægningen og udførelsen af forskningsinterviewet skal intervieweren blandt andet undgå at påvirke interviewpersonen. Dette kan ske ved eksempelvis at stille ledende spørgsmål, da det kan have indflydelse på empiriens validitet 32. Det kvalitative forskningsinterview er blevet kritiseret for at mangle et videnskabeligt grundlag, og derfor kun kan anvendes til forberedelse til andre videnskabelige undersøgelser. Dette er dog i midlertidig i strid med en bred definition, som definerer videnskab som værende en metodologisk produktion af ny, systematisk viden 33. Ifølge Steinar Kvale indeholder interviewundersøgelsen syv stadier: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering 34. 30 En løbsk verden, side 11 31 InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, side 19 32 Ibid, side 25 33 Ibid, side 26 34 Ibid, side 89 20
Tematiseringen udføres ved at undersøgelsens formål bliver formuleret før interviewets påbegyndelse. Udover en begrebsafklaring, så bliver de overordnede forskningsspørgsmål udformet, så intervieweren ved hvilke emner der skal spørges ind til. Som en opsummering skal tematiseringen bestemme interviewets hvad-, hvorfor- og hvordan-spørgsmål. Designet udføres ligeledes før interviewsituationen, hvor der skal gøres klart hvordan interviewet udformes, så man opnår den ønskede indsigt. Designet udformes alt efter hvilken virkning man ønsker fra interviewpersonerne, og så intervieweren har en struktur i sin interviewguide at spørge ud fra. Interviewet er det tredje stadie og udføres ud fra en interviewguide, der er blevet klargjort under tematiserings- og designprocessen. Under selve interviewet kan materialet blive nedskrevet eller optaget på bånd. Transskriberingen er, hvor de verbale optagelser omdannes til analyserbart tekstmateriale. Disse tekstmaterialer skal være nedskrevet ordret efter optagelserne fra interviewene. Analysen af interviewmaterialet sker ud fra valgte metoder og undersøgelsens formål. Der vil blive fortolket ud fra disse metodiske og teoretiske overvejelser. Verificeringsstadiet er, hvor der skal undersøges om analysen har reliabilitet såvel som validitet. Mens reliabiliteten afgøres ved om undersøgelsens resultater er konsistente, så opnås validiteten ved at undersøgelsens empiri er i overensstemmelse med undersøgelses formål. Rapporteringen er hvor undersøgelsens resultater og anvendte metoder kommunikeres ud, så de lever op til videnskabelige kriterier og overholder etiske aspekter. Udover disse syv stadier er der en række kvalitetskriterier, som skal overholdes for at kunne give forskningsinterviewet et videnskabeligt grundlag. Under selve interviewet skal interviewerens spørgsmål gerne være korte og præcise, mens interviewpersonens svar gerne skal være lange og fyldestgørende. Det er vigtigt at følge op på relevante aspekter og få uddybning på relevante svar, for at afklare meningsforståelsen. Det ideelle interview er selvkommunikerende historie, der forklarer sig selv og ikke behøver yderligere kommentarer og forklaringer undervejs, eller under fortolkningen. Det er ligeledes vigtigt, at intervieweren forsøger at fortolke undervejs i samtalen, og som følge af dette, forsøger at få verificeret sine fortolkninger undervejs. 35 Steiner Kvale benævner at nogle interviewpersoner tilsyneladende er bedre end andre, i form af samarbejdsvillighed og evne til at svare konkret, men understreger ligeledes at der ikke findes nogen ideel personlighedstype, da alle mennesker er forskellige 36. Ligeledes kan intervieweren være forskellig alt 35 Ibid, side 148-149 36 Ibid, side 150 21
efter sin personlighed, men har til gengæld mulighed for at forbedre sin præsentation inden udførelsen af interviewet. Nogle af disse egenskaber er blandt andet, at intervieweren er velinformeret, struktureret, klar i sin udmelding, venlig og åben, samt kritisk og fortolkende i sine overvejelser. Intervieweren må ikke være ledende i sine spørgsmål og skal forholde sig objektiv til den indsamlede empiri, hvorefter tolkningerne kan foretages og begrundes. Alle disse egenskaber kan forbedres inden interviewet, men bliver først rigtigt forstået under og efter de første interviewsituationer. Udover intervieweren og interviewpersonen, så er der forskellige former for spørgsmål og væremåder, der kan anvendes under en interviewsituation. I starten af enten selve interviewet eller på et nyt emne, kan der anvendes ledende spørgsmål til at fungere som åbningsmuligheder for en samtale. Herefter kan de resterende spørgsmål om emnet være opfølgende spørgsmål. Alt efter om der anvendes opfølgende spørgsmål på et bestemt emne, kan intervieweren vælge den grad af specifikkation og hvor fortolkende eller direkte han eller hun vil være. Dette giver det kvalitative interview en omfattende frihed inden for struktur og dialog. Intervieweren kan eksempelvis forholde sig tavs, og dermed give interviewpersonen større mulighed for at føre samtalen, eller interviewet kan følge en strengere struktur med klare retningslinjer. 37 Forskningsinterviewet er en samtale om den menneskelige livsverden, hvor den mundtlige diskurs er transformeret til tekster, der skal fortolkes. 38 Det ovenstående citat nævner muligheden for at analysere mundtlige diskurser efter de er blevet transskriberet til tekst. En analyse af empirien opsamlet fra det kvalitative interview har dog, ligesom sammensætningen og udførelsen af det, flere forskellige tilgange. Steiner Kvaler beskriver forskellige analysetrin, der kan udvælges og anvendes i den rækkefølge, der passer intervieweren bedst 39. En af disse fremgangsmåder er, hvor interviewpersonen beskriver deres livsverden og hvad de oplever i relation til emnet under interviewet. Derefter kan interviewpersonen, under selve interviewet, selv reflektere over deres sammenhæng i forbindelse med det tema de bliver interviewet omkring. Dette er en måde at analysere spontane udtalelser og sammenhænge, såvel som den påvirkning deres livsverden har på den interviewede. En fortolkning af dette kan foregå både under eller efter interviewsituationen. Udover denne analysetilgang kan der eventuelt foretages et geninterview, eller undersøges om de interviewede personer har ændret deres handlemønster og væremåde efter interviewet. 37 Ibid, side 137-138 38 Ibid, side 56 39 Ibid, side 186 22
4.0 Analyse Vores analyse er opdelt i tre dele, hvor vi først vil analysere på den eksisterende hjemmeside, som er designet af Nordjyske selv. Derefter vil vi analysere på vores eget produkt, som er et revideret forslag til et nyt design af Nordjyskes mobilsite. De to første analyser vil tage udgangspunkt i den visuelle kommunikationsmodel af Lisbeth Thorlacius og vil analyseres særskilte, som to enkeltstående afsnit. Efter disse to analyser vil vi sammendrage disse i en komparativ skildring og tolkning af de to websitedesigns. Dette komparative afsnit vil tage udgangspunkt i Ida Engholms model for analyse af websites. Formålet med denne tredje analysedel er at finde frem til sammenhænge, men især forskellene mellem det eksisterende design og vores produkt. Analyserammen giver en god overskuelighed, idet den først frembringer karakteristika ved det enkelte design og derefter sammenstiller vi ligheder og forskelle. Dermed opnås der en forståelse af designet, før det sammenstilles i et komparativt afsnit. 4.1 Analyse 1 Mobilsites er i kraftig vækst over hele verden med udbredelsen af touch-telefoner. 40 Surfing på en mobiltelefon foregår nemmest med en processor, der er stærk nok til at kunne loade hjemmesider hurtigt, men kræver også en tilstrækkelig stor skærm. Derfor er der en sammenhæng mellem de forholdsvis store touchtelefoner og mobilsites. Firmaerne, der lancerer mobilsites, har konverteret deres originale hjemmesider ned i et mindre format, så brugeroplevelsen på sitet vil være nogenlunde tilsvarende oplevelsen på deres originale hjemmeside. Holdet bag nordjyske.mobi har valgt et format, der er 960 * 240 pixel til deres mobilsite. Dette format er passende til internetbesøg, da dette format er tilpasset til de fleste nyere touch-telefoner, som iphone. Da brugeren ved dette format ikke får et bredt site, så de ikke behøver, at scrolle på horisontalt eller vertikalt på mobilsitet. Dette format er specielt lavet for at passe til mobiltelefoner, der har en forholdsvis stor skærm. Her er forbilledet blandt andet iphone, som formatet er optimeret til. Dog er brugen af mobilsiteadressen.mobi også en vigtig faktor i formatet, da sites med.mobi i adressen selv optimerer sig bedst muligt til den skærm, som de skal læses på. De fleste organisationer eller virksomheder, som skal henvende sig til de samme store målgrupper, vælger oftest mere upersonlige webdesign for i det mindste ikke at støde nogen 41 40 Se bilag: Mobile Web Browsing: Usability Study 41 Visuel Kommunikation på websites, side 68 23
Vi har valgt dette citat af Lisbeth Thorlacius, da det blandt andet illustrerer de forhold og rammer som organisationer er begrænset af, når de skal udforme et website. Der skal tages hensyn til de forskellige modtagere, det produkt som skabes, samt de indtryk som afsenderen gerne vil associeres med. Afsender Vores analyse af afsender og modtager er bygget på både den ekspressive kommunikationsfunktion og på de emotive kommunikationsfunktioner. Den ekspressive funktion kommer til udtryk i vores analyse af nordjyske.mobi, mens vi i de emotive funktioner inddrager empiriske undersøgelser til analysen. I vores undersøgelse af den implicitte og faktiske afsender af nyhederne på nordjyske.mobi, kan det være problematisk at skelne mellem disse, da begge betegnelser dækker over nogle af de samme personer. Den implicitte afsender af mobilsitet er Nordjyske, der er nyhedsbureauet bag medierne 24Nordjyske, Nordjyske Stiftstidende, Folk & Fag, www.nordjyske.dk og nu også http://nordjyske.mobi. Den faktiske afsender af nordjyske.mobi er, ud fra sidens sprogbrug, professionelle skribenter, da overskrifterne til de enkelte nyheder er skrevet kort og præcist, så læsere ved hvad nyheden handler om. De professionelle skribenters præg kan ses i de korte og præcise nyheder, der er i overensstemmelse med nyhedstrekanten, hvilket gør det hurtigt at læse nyheden og herved få et overblik. Vi har i vores analyse valgt ikke at skelne mellem de to afsendertyper, da vi ser dem som værende del af den samme organisation. Figur 1.a: Nyhedsoverskrift på nordjyske.mobi I forlængelse med afsenderens karakter, vil vi undersøge hvor lokalt forankret de er i forhold til deres modtagergruppe. Nordjyske.mobi er et mobilsite, der lægger fokus på de lokale interesser. Dette ses blandt andet på afsenderens formuleringer, såsom dette eksempel med overskriften Aab på vej mod ny guldchance. Her lægger afsenderen tryk på ordet ny, som henviser til Aalborg Boldklubs historie. Der bliver også i overskriften lagt vægt på ordet guld-chance. Dette tolker vi som værende et klart forsøg på, at appellere til håbet om guldmedaljer hos de nordjyske Aab-fans. Samtidig afslører denne overskrift også, at afsenderen selv er mere optimistisk indstillet overfor Aab i forhold til en fodboldklub uden for Nordjylland. Ved at benytte ordvalg som disse om Aab, forsøger afsenderen at påvirke modtagerens følelser omkring emnet. Denne emotive funktion bliver benyttet i mange nyheder på sitet, for at appellere til modtagerens interesse om de forskellige emner. 24
Som vi nævnte tidligere i analysen, anvender Nordjyske emotive funktioner 42 i deres nyheder. Nordjyskes standpunkt er at producere et professionelt og effektivt mobilsite, der henvender sig til aldersgruppen 20-45-årige. På trods af at de gerne vil ramme den yngre del heraf, vil de dog ikke gå på kompromis med deres integritet ved eksempelvis at opveje gossip i forhold til det saglige indhold. Tager vi udgangspunkt i den første emotive funktion, der omhandler de tanker, som afsenderen forsøger at overføre til modtageren, har vi i vores analyse ikke kunne analysere os frem til at dette har været succesfuldt. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores Voxpop-undersøgelse, hvor 50 procent af respondenterne betegner deres førstehåndsindtryk af sitet som værende dårligt, mens omkring en tredjedel betegner det som tilfredsstillende. Endvidere har vores respondenter anvendt betegnelser for sitet som værende kedelig i designet, informationsfattig og rodet, hvilket viser at nordjyske.mobi ikke appellerer til deres følelser. Den anden emotive funktion omhandler afsenderens intention om at overføre tanker og følelser til modtageren, selvom afsenderen ikke selv er i besiddelse af disse. I dette tilfælde ser vi Nordjyske som værende en afsender, der ikke kender til alle de unges behov, men som alligevel forsøger at dække dem eller overfører deres tanker og følelser til dem på sitet. Den sidste emotive funktion omhandler hvilke reaktioner og følelser som modtageren får, der ikke var intenderet af afsenderen. Her kan vi, ud fra vores interviewempiri og Voxpop-undersøgelse, antage at betegnelser som kedelig og rodet ikke har været nogle af de ønskede reaktioner fra afsenderens side. I dette afsnit vil vi blandt andet kort undersøge læsevenligheden og erhvervslivets interesser for nordjyske.mobi. På mobilsitet er baggrunden hvid og nyhederne er skrevet med sort skrift. Denne opstilling giver en god kontrast mellem baggrund og tekst, og gør sitet læsevenlig i forhold til, hvis der var valgt mere intense farver. Bannerreklamen for Salling, figur 1.b, viser et samarbejde mellem sitet og erhvervslivet. Banneret er lavet og betalt for af virksomheden Salling, som har vist en interesse for nordjyske.mobi, som et sted hvor deres reklame vil blive set. Nordjyske får således penge for at have denne reklame på deres site, og vi ser det som værende et bevis på at Salling har tiltro til det nye mobilsite, da de sponsorerer dette. I forbindelse med Sallings tiltro til dette nye mobilsite, kan vi inddrage Anthony Giddens teori om netop tiltro til nye onlinekoncepter for at underbygge vores antagelse. Dette kalder Giddens, som tidligere nævnt, for abstrakte systemer. Figur 1.b: Bannerreklame for Salling 42 Visuel kommunikation på websites, side 70 25