ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET Marts 2005 16. ÅRGANG Modernismens skyggeside skal udforskes. Læs mere side 18 Regeringen nedprioriterer den almene boligsektor. Læs side 6 Repræsentantskabet mødes tirsdag 29. marts 2005 Læs fra side 2
TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 29. MARTS 2005 Bestyrelsen vil kæmpe mod økonomisk udsultning af almene boliger Regeringen vil svække den almene boligsektor. Derfor vil bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab tage kampen op mod regerningen og arbejde mod økonomisk udsultning af den almene boligsektor, ghettodannelse samt øge beboernes muligheder for selv at forbedre boligen. 2
Regeringen vil svække den almene boligsektor. Det er bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab ikke i tvivl om. I beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 29. marts 2005 skriver bestyrelsen, at regeringen vil spille den almene boligform ud mod den private ejerbolig. Målet er dels at svække den almene sektor som samfundsmæssig spiller, politisk faktor og meningsdanner, dels at kunne inddrage sektorens kapitalværdier og kapitaldannelser i finanspolitiske manøvrer. Regeringen hævder, at værdierne i den almene sektor er tilvejebragt af det offentlige, fordi byggeriet er opført og drives med offentlig støtte. Den vurdering er vi ganske simpelt uenige i. Det er rigtigt, at det almene byggeri er støttet under opførelsen og i de tidlige driftsår, men det er beboerne, der bidrager med opsparing og henlæggelser samt bidrag til Landsbyggefonden, konstaterer bestyrelsen i beretningen. Og den fortsætter: Og hvad med de private Og hvad med den private sektor? Boligejerne har rentefradragsret for prioritetsydelser. Det kan vi kun opfatte som offentlig støtte, og hvor er så forskellen. Hertil kommer, at det lave renteniveau samt nye låneprodukter kan give boligejerne bedre vilkår for finansiering end lejerne i det almene byggeri. Kritikerne vil givet pege på, at det blot er konjunkturerne, der udløser situationen samt, at den almene sektor i mange år har haft støtte i form af rentesikring og ydelsessikring m. v., og at der nu blot er tale om en slags tilbagebetaling på statens tidligere udgifter. Hvis dette skulle være rigtigt, burde ejere af private boliger få reduceret skattefradragsmuligheder modsvarende. Det sker imidlertid ikke. Det kniber med at se paralleliteten. Realiteten er, at den almene sektor bliver trængt af den private sektor som følge af renteudviklingen og de nye muligheder for finansiering, som den almene sektor ikke i samme omfang kan udnytte på grund af lovgivningen. Det er et billede som afspejler den politik, den borgerlige regering fører. Samtidig forsøger man at fortælle, at den almene sektor er tung og bureaukratisk, og at beboerne ingenting må, fremgår det af beretningen. Smidigere regler for råderet Bestyrelsen vil tage kampen op mod det økonomiske, sociale og politiske pres, som den almene boligsektor er udsat for. Et af midlerne i kampen er smidigere regler for selv at råde i boligen i form af individuelle forbedringer. Bestyrelsen vil aktuelt arbejde imod den sociale adskillelse af grupper, således at de ghettoseringsbilleder som regeringen og andre søger at tegne, ikke bliver synlige i den almene boligsektor og i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Repræsentantskabet mødes tirsdag 29. marts 2005 Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe holder tirsdag 29. marts 2005 kl. 19.00 møde i Repræsentantskabet, som består af tæt ved 170 repræsentanter fra boligselskabets forskellige afdelinger. På Repræsentantskabets møde godkendes boligselskabets regnskab samt beretning. Tillige informeres der om det forestående års budget. Der finder også valg sted til boligselskabets bestyrelse samt en række udvalg. Mødet finder i år sted på Marielyst Skole på Gladsaxevej. Billederne til Tema: Repræsentantskabsmøde 29. marts 2005 er alle arkivfoto. Foto: Kaj Bonne Mortensen og Harry Nielsen. 3
TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 29. MARTS 2005 Bedre boliger for 33 millioner kroner Bestyrelsen finder det utroligt vigtigt, at ejendommene er i en god og forsvarlig stand. Ikke kun boligerne. Det gælder for alle dele af ejendommene. Her kommer beboerdemokratiet ind i billedet, skriver bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe i beretningen til Repræsentantskabet. 4 Målt i kroner har der været udført og afsluttet større arbejder i Arbejdernes Boligselskabs afdelinger for ca. otte millioner kroner, hvortil kommer igangværende arbejder ved periodens afslutning pr. 30. september 2004 på ca. 25 millioner kroner. Det svarer til en samlet værdi af større istandsættelsesarbejder på i alt ca. 33 millioner kroner, skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet, som mødes tirsdag 29. marts 2005. Af de afsluttede arbejder på ca. otte millioner kroner er omkring 3,3 millioner kroner finansieret med tilskud fra Landsbyggefonden ved udnyttelse af egen trækningsret. Af resterende finansiering er 4,4 millioner kroner dækket ved anvendelse af henlagte midler og kun 0,3 millioner kroner dækket ved låneoptagelse. Bevar vor boligform Bestyrelsen konstaterer, at det er vigtigt, at vedligeholde boligerne både ude og inde. Den almene sektor og beboerdemokratiet har også på område dette bevist sin funktionsduelighed med ansvarlighed og reel indflydelse. Lad os værne om disse muligheder, således at vi også fremover og i modvægt til regeringens salgsintentioner kan bevare vore gode boligform, hedder det i beretningen. Som i tidligere år er aktiviteten i selskabets afdelinger i forbindelse med større sager dvs renoverings- og forbedringsarbejder generelt fortsat høj. Det har den været gennem hele perioden.
Her sker der noget >>> Mølleparken 1 Højgårdsparken Stengårdsparken Pileparken 1 Lyngparken 1 Pileparken 3 Pileparken 4 Stationsparken 1 Kongshvileparken Pileparken 8 Skoleparken 1 Kildeparken 1 Mølleparken 2 Pileparken 6 Torveparken Lyngparken 2 Vadgårdsparken Stationsparken 2 Skoleparken 2 Renovering af vaskerier El-arbejder El-arbejder Varmtvandsledninger Nyt selskabslokale samt kvistvinduer Facaderenovering Tagrenovering Facaderenovering Renovering af kloak, murværk, vinduer og elforsyning Facaderenovering Renovering af kloak Renovering af altanfuger Isolering af gavlvægge Facaderenovering samt indregulering af varme/ventiler Affaldsøer. Tage på 1 og 2 planshuse samt hegn Beboerlokale og vaskeri Udskiftning af gasfyr. Endvidere facadeprojekt Renovering afløbssystem Vinduesudskiftning 5
TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 29. MARTS 2005 Regeringen nedprioriterer den almene boligsektor Vi kan kun opleve det som en filosofi om, at den almene sektors fremtid alene skal være med fokus på at løse boligsociale opgaver for samfundets svageste led, og ikke som vi i den almene sektor ser på sagen; gode boliger og gode boligforhold for den brede del af befolkningen uanset social status, hedder det i beretningen fra bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab til Repræsentantskabet. Hvad regeringen vil med den almene boligsektor, fik vi et glimt at se i forbindelse med regeringsomdannelsen i eftersommeren 2004, da regeringen benyttede lejligheden til at flytte den almene boligsektor fra Erhvervs- og Økonomiministeriet til Socialministeriet. Efter bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskabs opfattelse signalerer det to forhold, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabet, som holder møde tirsdag 29. marts 2005. Bestyrelsen finder, at regeringen dermed får afledt opmærksomheden om forsøgsordningen med salg af almene boliger, hvilket må anses for hensigtsmæssigt, når et folketingsvalg er tæt på. For det andet signalerer det regeringens syn på den almene sektor videre i systemet, og kan ikke undgås at blive opfattet som en degradering. Oprindelig sorterede boligsektoren under et særskilt ministerium Boligministeriet uanset hvilken regeringskonstellation, der tidligere har været tale om. Området nedprioriteres Ved regeringsdannelsen i 2001 blev den almene boligsektor flyttet fra det selvstændige Boligministerium, som blev nedlagt, til Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvilket bestyrelsen opfatter som en klar nedprioritering samt mindre offentlig fokusering på politiske tiltag. Med den seneste flytning af de almene boliger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Socialministeriet, kommer regeringens intentioner om yderligere nedprioritering frem i dagslyset. Vi kan kun opleve det som en filosofi om, at den almene sektors fremtid alene skal være med fokus på at løse boligsociale opgaver for samfundets svageste led og ikke som vi i den almene sektor ser på sagen; gode boliger og gode boligforhold for den brede del af befolkningen uanset social status, hedder det i beretningen til Repræsentantskabet. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab frygter den politik, regeringen lægger for dagen. Det er en negativ spiral. Bestyrelsen er ganske simpelt uenige i denne politik og tager klar afstand fra den. Udhuler Landsbyggefonden Et yderligere forhold, bestyrelsen er ganske uenig med regeringen i er, hvordan den førte politik er med til at udhule Landsbyggefondens midler, og dermed Fondens operationelle funktioner. Den oprindelige tanke med Landsbyggefondens oprettelse i forbindelse med 6
boligforliget i 1966 var at øge selvfinansieringen af udlejningsbyggeriet såvel det private, hvor Grundejernes Investeringsfond etableredes, og det almene byggeri, i hvilken forbindelse Landsbyggefonden opstod. Lige fra starten har det været boligafdelingernes beboere, der via huslejen har betalt til Landsbyggefonden og det er det stadigvæk. Men forbruget af Landsbyggefondens midler er gennem årene ændret en del. En væsentlig del af Fondens midler anvendes til modernisering og renovering inden for det almene byggeri. Selv om det ikke i sin helhed er identisk med det oprindelige formål, er det fornuftigt nok. Fører finanspolitik med boligpolitikken Men bestyrelsen er ikke enig i, at regeringen ændrer på dette eller omfordeler midlernes anvendelse ved at ændre lovgivningen, således at opgaver, der tidligere var statsopgaver altså henlagt til finansloven, bliver omlagt til at blive finansieret af Landsbyggefonden. Det er stadig boligafdelingernes beboere, der betaler til Fonden men det er staten, der er med til at bruge af Fondens midler altså igen finanspolitik med boligpolitikken. Det er med meget stor skepsis, at bestyrelsen ser på udviklingen ikke mindst på baggrund af de stærkt stigende indbetalinger, der sker i forbindelse med udamortisering af prioriteter, der betyder en væsentlig stigning i Landsbyggefondens formue. Disse midler stammer reelt fra de almene boligafdelingers beboere, men bestyrelsen frygter, at den borgerlige regering via lovgivning i større eller mindre grad yderligere vil forsøge at føre finanspolitik via boligsektorens midler altså at foretage indgreb overfor disse midler. Frygter indgreb Bestyrelsens frygt begrænser sig ikke alene til den halvdel af de midler, der stammer fra de udamortiserede prioriteter, som indbetales til Landsbyggefonden, men tillige til vor egen halvdel, der tilgår Dispositionsfonden. For regnskabsåret 2003/2004 er der tale om et beløb i størrelsesordenen 600.000 kroner, men i takt med at afdelingernes lån færdigbetales, vil beløbet i de kommende år stige væsentligt, og vil derfor udgøre en interessant jagtmark for potentielle kapitaljægere. Bestyrelsen finder, at midlerne skal blive i boligselskabets og beboernes regi, og at den vil gøre, hvad der er muligt for at forhindre, at det offentlige kan inddrage disse midler. Et af de bedste midler hertil vil efter bestyrelsens opfattelse være at bruge midlerne, og vi mener derfor, at midlerne skal ud og arbejde i vore afdelinger. Hjælp til selvhjælp Her tænker bestyrelsen direkte på, at vore afdelinger bliver ældre og ældre, samt at der for flere af afdelingernes vedkommende er behov for renovering dvs et skadesbillede, hvor de fysiske afhjælpningsbehov er omfattende, og de økonomiske konsekvenser så belastende, at der må anses at være et reelt støttebehov. Det er ikke mindst i disse situationer, bestyrelsen vil tænke på mulighederne for anvendelse af de udamortiserede prioriteter i en afvejet grad og gerne efter princippet hjælp til selvhjælp. Der vil givet være andre muligheder for at bruge pengene, og her er det bestyrelsens klare opfattelse, at den rigtige måde at vurdere dette på, vil være efter objektive betragtninger. Bestyrelsen finder, at det er et spørgsmål, som må henlægges til organisationsbestyrelsen rent bevillingsmæssigt. Afklaringen af dette forhold vil bestyrelsen arbejde på i den kommende periode. 7
TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 29. MARTS 2005 Almene boliger er for alle ning i boligsektoren af de svagere grupper. På længere sigt frygter bestyrelsen, at det kan udvikle sig i retning af, at den almene boligsektor bliver marginaliseret og får en beboersammensætning ude af balance med det almene princip. Bestyrelsen finder støtte i sit synspunkt i den kendsgerning, at den almene sektor politisk er henlagt til Socialministeriet. Hvilket Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse ikke er tilfreds med. Skæv udvikling At udviklingen kan risikere at gå i den skæve retning er der ingen tvivl om. Derfor lancerede regeringen i maj 2004 en plan imod ghettodannelse. Målet er at ændre beboersammensætningen over to tre år i de mest belastede boligområder i landet, og på længere sigt er det meningen, at planerne skal hindre nye ghettoer. Blandt de virkemidler, der indgår i planen er bl.a.: Arbejdernes Boligselskab vil nøje følge udviklingen i sammensætningen af beboerne i afdelingerne for at undgå ghettodannelser. Sker ghettodannelse først, er det svært at rette op på, konstaterer bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. Endelig er der et moment, som vi rent boligpolitisk ikke kan undlade at forholde os til, nemlig beboersammensætningen. Og ikke mindst den fremtidige beboersammensætning. Det må på ingen måde opfattes som et racistisk spørgsmål, understreger bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. Principielt mener bestyrelsen, at den almene bolig er for alle. Det vil sige for unge og ældre, folk i arbejde og folk uden for arbejdsmarkedet uanset etnisk herkomst. Svage grupper Imidlertid har de senere års samfundsmæssige udvikling, dels på grund af det lave renteniveau, dels tilskyndet af den samlede EU-politik, ændret situationen. Den samlede udvikling tenderer efter bestyrelsens opfattelse en risiko for fortæt- > Mulighed for at kunne afvise kontanthjælpsmodtagere til en bolig i ghettoområder. > Ledige lejligheder vil kunne forbeholdes folk med arbejde eller på sygedagpenge, studerende og pensionister. > At give mulighed for med kommunens tilladelse at begrænse beboerantallet i lejligheder i ghettoområder til maks. to personer pr. rum. > At kunne give øget statsligt tilskud til private udlejere, der giver kommunen anvisningsret. Oplistningen er ikke udtømmende men illustrerer hovedtankerne og erkendelserne bag planens tilvejekomst. Efter bestyrelsens opfattelse har boligselskabet takket være sin førte udlejningspolitik samt samarbejdet med Gladsaxe Kommune endnu ikke væsentlige ghettolignende problemer, men bestyrelsen vil følge udviklingen nøje, således at de ikke opstår. Er ghettoerne opstået er det meget svært at rette op på. Også dette forhold indgår i vore fremtidige strategier, skriver bestyrelsen i beretningen. 8
Holder fortsat nøje øje med vurderingerne Selv om vurderingerne i Arbejdernes Boligselskabs afdelinger er ved at falde på plads, er der stadig problemer med vurderingen i 1999 af Kongshvileparken. Den sag skal nu behandles i Østre Landsret. Også i Stengårdsparken er der problemer med principperne for vurderingen Om vurderingerne er der p.t. ikke så meget at bemærke, idet vi med de store nedsættelser, som vi omtalte i beretningen for 2002-2003 efterhånden anser dette kapitel for afsluttet, på nær for to afdelinger Kongshvileparken og Stengårdsparken, skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet i Arbejdernes Boligselskab. Afsluttet skal i den forbindelse ikke opfattes som om, at de nye vurderinger ikke bliver gennemgået tværtimod. Der foretages fortsat en nøje gennemgang af grundværdiansættelserne, når nye foreligger, lover bestyrelsen videre i beretning. Anket til Landsretten Afsluttet opfatter bestyrelsen derimod som udtryk for, at der er opnået et rimeligt og generelt korrekt samt gennemskueligt niveau på nær for Kongshvileparken og Stengårdsparken. For Kongehvileparkens vedkommende drejer det sig om vurderingerne for 1999, som bestyrelsen anser for højt ansat og ud fra et forkert niveau. Klagen over vurderingen til henholdsvis Skyldråd eller Vurderingsråd gav ikke en nedsættelse til et acceptabelt niveau. Heller ikke behandlingen i Landsskatteretten afklarede forholdene. Derfor har boligselskabets bestyrelse i samråd med afdelingsbestyrelsen og under medvirken af advokat, anket grundværdifastsættelsen for 1999 til Landsretten med påstand om nedsættelse. Urimeligt langt forløb At bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen for Kongshvileparken fastholder klagen og går med sagen til Landsretten, er det ikke kun for at få en nedsættelse for 1999, idet en nedsættelse også vil have betydning for de efterfølgende år. Sagen er derfor principiel og væsentlig for afdelingen og beboerne. Problemer med blandet byggeri Proceduren giver en langstrakt sagsbehandling. Der skal udpeges uvildige skønsog vurderingsmænd, som ud fra de af retten og skattelovgivningen fastsatte principper, skal give deres opfattelse af en korrekt vurderingsansættelse. Denne vurdering indgår i Landsrettens afgørelse. Som nævnt er processen langstrakt. Indtil nu har sagsbehandlingen taget tre år, hvilket bestyrelsen opfatter som urimeligt længe. Bestyrelsen håber på en afklaring i løbet af 2005. For Stengårdsparkens vedkommende er problemet, at afdelingen er opført som en blandet ejendom, d.v.s. med både tæt lavt byggeri og etagebyggeri. Da de planmæssige bestemmelser kun omfatter tæt-lavt byggeri, baseres grundværdifastsættelsen på beregningsformen for tæt-lavt (rækkehusbyggeri), uanset de faktiske forhold. Boligselskabet klagede over vurderingen, men fik ikke medhold fordi de planmæssige bestemmelser kun foreskriver tæt-lavt byggeri. Eneste mulighed for anerkendelse af vurderingsansættelse efter de faktiske forhold er tilsyneladende at tilpasse de planmæssige forhold til virkeligheden. Vurderingen af etagebyggeri generelt indebærer en lavere grundværdiansættelse end for tæt-lavt byggeris vedkommende, hvilket vil give lavere ejendomsskatter. Derfor er der taget initiativ til at få udarbejdet og vedtaget en lokalplan for området, der tillige omfatter etagebyggeri. 9
25 års jubilæum i Tinghøjparken Ejendomsfunktionær Lars Mikkelsen, Tinghøjparken kunne torsdag 20. januar 2005 fejre 25 års jubilæum i Arbejdernes Boligselskab, Lars Mikkelsen begyndte sin karriere i den daværende Skoleafdelingen, men blev hurtigt fast tilknyttet som ejendomsfunktionær i Tinghøjparken, hvor han siden har bistået med de mange gøremål i relation til ejendommens drift. På jubilæumsdagen mødte mange beboere og kolleger frem for at gratulere med jubilæet. Også Boligbladet gratulerer med den runde dag. Udlært som ejendomsservicetekniker Mandag 21. februar 2005 kunne kolleger med flere gratulere Torkel Kofoed-Pedersen med den nyslåede titel som ejendomsservicetekniker. Og som ved andre svendegilder var der både tid og plads til en rød pølse og en kop øl. Arbejdernes Boligselskab gratulerer Torkel, der er varmemester i Vadgårdsparken, med svendebrevet. Foto til venstre: Lars Mikkelsen (th) kunne i januar 2005 fejre 25 års jubilæum. I dag er han tilknyttet Tinghøjparken, hvis formand Finn Sørensen (tv) også var mødt frem for at ønske til lykke. Torkel Kofoed-Pedersen er manden i midten. 10
Nyt byggeri Nu graves grunden ud Byggeriet på Søborg Hovedgade og Erik Bøghs Allé er i fuld gang. Udgravningen til grunden er i fuld gang, og projektet følger tidsplanen. Som du kan se på billederne, der er taget en råkold februardag, er det noget af en barsk omgang, sneen ligger godt fast. Her ser man den spæde begyndelse på et længe ventet nybyggeri. Billederne viser også hvorledes nybyggeriet ligger i forhold til Hulegårdsparken som er naboejendom. Nybyggeriet er et spændende projekt med mange muligheder, men der går et godt stykke tid før lejlighederne er klar til indflytning. BFS 11
FOTO: POLFOTO Hvis der sker vandskader i afde 12
På baggrund af de seneste skybrud har Arbejdernes Boligselskab, efter kontakt med forsikringsselskabet, fået afklaret en række spørgsmål omkring vandskader. Her præciserer vi, hvad ejendommens forsikring dækker og ikke mindst, hvad der ikke dækkes, samt hvordan du som beboer skal forholde dig, hvis der sker skader i boligen og/eller tilhørende rum og bygninger. lingen Bygningsdele Skader på bygningsdele dækkes af ejendommens bygningsforsikring herunder eksisterende kælderdøre, der ødelægges/ skades af vand. Kældre Såfremt der sker skade på vægge eller gulve, er disse skader, inkl. korrekt og lovlig overfladebehandling, omfattet af dækningen. Ulovligt opsatte vægge/beklædninger på vægge og gulve eller forkert udført isolering af vægge er ikke dækket. Indbo Beboerens eget indbo er ikke omfattet af ejendommens forsikring. Dvs. at alt, hvad der opbevares i beboerens kælderrum, er for beboerens egen risiko. Dette gælder også evt. opbevarede døre/bygningsdele (f.eks. køkkeninventar) til boligen. Det anbefales beboeren, at indbo stilles op på en palle eller lign. For at kunne udbedre skade på bygningsdele kan det være nødvendigt, at beboeren fjerner eller tømmer sin kælder helt eller delvist. For beboerens håndtering af indbo udbetaler bygningsforsikringen ikke godtgørelse. Fjernelse af kasseret indbo fra afdelingen er ikke omfattet af dækningen. Skadesbegrænsende indsats Inden evt. arbejder igangsættes af beboeren, skal skaderne besigtiges af varmemesteren. Hvis beboeren selv er med til at begrænse skadens omfang, udbetales 75,00 kr. pr. time af forsikringsselskabet, som ligeledes regulerer satsen. Skadesbegrænsende indsats er eksempelvis, at beboeren fejer vand væk eller på anden måde begrænser skadens omfang. Beboeren fjerner selv diverse indbo. Affugtere Normalt skal opstilling af affugtere ske via varmemesterkontoret, men sørger beboeren selv for en affugter, skal der gives besked til varmemesterkontoret. Ejendommens forsikring betaler for udbringning, opstilling, leje samt strømforbrug beboeren foretager selv aflæsning af måler både før og efter opsætning af affugter. Udbedring af skader Nogle beboere ønsker selv at stå for udbedringen - herunder typisk malerarbejde. Materialer til dette, samt den tid der bruges, er omfattet af ejendommens forsikring. Materialer betales efter regning og tiden afregnes p. t. med 75,00 kr. pr. time. Hvis beboeren selv udbedrer skader, skal arbejdet være håndværksmæssigt korrekt udført, synet og godkendt af varmemesteren, inden der kan foretages indsendelse af opgørelse til forsikringsselskabet. Generelt Alle skader skal meldes til varmemesterkontoret hurtigst muligt. Det er vigtigt at informere varmemesterkontoret om, at beboeren selv har gjort tiltag i forbindelse med en forsikringsskade. Ejendomskontoret sørger for anmeldelse af skader til ejendommens forsikringsselskab. Betaling Hvis beboeren gør krav på betaling for skadesbegrænsende indsats og/eller betaling for udbedring af skade, skal beboeren lave en opgørelse indeholdende oplysninger om, hvad arbejdet har bestået af, samt dato og tidspunkt for skadesbegrænsende indsats. Denne opgørelse skal, sammen med eventuelle regninger for affugter og materialer, afleveres til varmemesterkontoret, som efterfølgende, samlet for alle beboere i afdelingen, indsender det til ejendommens forsikringsselskab. Af hensyn til udbetaling fra forsikringsselskabet er det vigtigt, at beboeren overholder de eventuelle tidsfrister, der er givet fra ejendomskontoret eller forsikringsselskabet. 13
Nyt fra Kredsudvalget: Smidigere regler for råderetten på vej Godtgørelse for forbedringer under råderetten indebærer som det ser ud i dag at der kun gives godtgørelse, hvis der foreligger regning fra momsregistrerede håndværkere, og der skal være anmeldt krav om godtgørelse for forbedringer. Men nu er der ændringer på vej. Folketinget ser på ændringer. Tekst. Johnny Lilja Frederiksen, formand for Kredsudvalget Det sidste kredsmøde i 2004 blev holdt i Kildeparken 1 selskabslokaler, som er meget flotte efter renovering. Formand Johnny Lilja Frederiksen bød velkommen til de 23 medlemmer af udvalget, som var mødt frem. To havde desværre måtte melde afbud. Det vil sige, at Kredsudvalget siden sidste valg har måttet sige farvel til fem medlemmer. Efter navneopråb blev referat fra 27. september 2004 godkendt, hvorefter man gik videre med meddelelser fra sekretariatet. 14 Godt møde om P-forhold Kredsudvalget havde i september 2004 arrangeret et møde med Gladsaxe politi ved Jan Krogsgaard, for alle ABG s afdelinger om parkeringsforhold, hvilket har været omtalt i Boligbladet. Alle var enige om, at det var et godt møde, og at der er meget, som hver afdeling skal tage fat på, for at få rettet parkeringsforholdene ind, så de passer til færdselsloven. Bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab drøfter i øjeblikket, om der skal udarbejdes en vejledning om de overordnede retningslinier for parkeringsforhold. Men det er op til den enkelte afdeling, at få udarbejdet en egentlige plan for, hvordan retningslinierne skal være i afdelingen. Nye råderetsregler Et andet emne som nok vil fylde meget i Kredsudvalget, og ikke mindst i alle vores afdelinger, er nye råderetsregler. Her er der virkelig noget at tage fat på. Der var indkaldt til konference 13. november 2004, hvor Bjarne Zetterstrøm fra Boligselskabernes Landsforening fortalte om de nye tiltag og muligheder. Desværre var der ikke så mange, som havde meldt sig. Kunne det skyldes, at det var en lørdag? Men det skal lige siges, at man var meget glad for, at en del personer havde taget sig tid til at bruge en lørdag på et meget spændende emne. Ny struktur i BL En anden drøftelse som Kredsudvalget vil tage fat på ved det førstkommende møde, er BL s nye struktur og størrelsen på Kredsudvalget, samt om Kredsudvalget skal følge BL s nye to-årige valgperiode. Dette er nogle af de emner som Kredsudvalget bl.a. skal drøfte. Formanden kunne samtidig fortælle, at der var weekendkonference med BL s 9. kreds den 4. 6. marts 2005 på LO-skolen. Fra administrationen kunne direktør Sv.Aa. Hansen fortælle om en rapport fra Rambøl Management om BL s fremtidige profil og opgaver. En konklusion der falder godt sammen med det der kom til udtryk i det spørgeskema, der var udarbejdet i forbindelse med samme emne, og som Kredsudvalget har besvaret og indsendt til BL. Lejebolig contra ejerbolig Fra BL er der modtaget materiale om ejerboliger contra lejeboliger. Det fremgår af materialet, at det i Københavnsområdet er bedst med en lejebolig, hvilket ikke altid er tilfældet ude i provinsen, hvor der også er flest ledige lejeboliger. Omkring nyt fra 9. kreds kunne Ryno Scheil fortælle, at der havde været afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 30. november 2004, hvor Rambøl-rapporten var blevet diskuteret. Holdningen i rapporten ligger tæt på selskabets opfattelse. Ryno Scheil kunne også oplyse, at almene boliger ikke længere hører ind under Erhvervs- og Boligstyrelsen men under Socialministeriet. Salg eller ej På en forespørgsel om der var solgt almene boliger, kunne Ryno Scheil svare, at salg formentlig kun kan ske tre til fire steder i landet, og at det var i små afdelinger i provinsen. Forsøgsordningen er trådt i kraft 1. januar 2005. De afdelinger der forventes at blive
solgt, er ikke medlemmer af BL, og BL vil først gå ind i en sag om salg, hvis en kommunalbestyrelse og en afdeling godkender et salg uden om dens boligorganisation. Her vil der være tale om ekspropriation. Godtgørelse for forbedringer under råderetten indebærer som det ser ud i dag at der kun gives godtgørelse, hvis der foreligger regninger fra momsregistrerede håndværkere, og der skal være anmeldt krav om godtgørelse for forbedringer. Der arbejdes for tiden i et udvalg med et lovforslag om en smidiggørelse af reglerne om råderet, fraflytning og godtgørelse, men beslutningen ligger i Folketinget. Flere penge i Landsbyggefonden Landsbyggefonden vokser og bliver stadig større. Det er jo penge som vores beboere har indbetalt gennem mange år. Derfor bør pengene også gå tilbage til beboerne, når lånene er færdigbetalt. Sådan er det desværre ikke i dag. Halvdelen af pengene går i Landsbyggefonden og halvdelen i selskabet. De frigjorte midler kunne i stedet anvendes til istandsættelse af nødlidende afdelinger, som Ryno Scheil afsluttende sagde. Der arbejdes videre med dette forhold. Kloakkerne Under Eventuelt blev der spurgt til renovering af kloakkerne i Gladsaxe Kommune. Her tænktes der nok på det voldsomme regnskyl, vi havde i august 2004. Mølleparken 1 ligger tæt på Gentofterenden, og det gav store problemer ved sidste regnskyl. Ryno Scheil kunne oplyse, at der ikke var noget officielt nyt herom, men der tælles på knapper i kommunen. Tak til Kredsudvalget for det år der er gået, og vi håber på et lige så stort engagement i året 2005 hvor der er lige så mange opgaver at tage fat på. Kredsudvalget mødes igen 12. april 2005 kort efter Repræsentantskabets møde. 15
Brug for bedre varmeregnskaber i ejendomme med varmemålere Lejere taber næsten altid sager om varmeregnskaber i beboerklagenævn, og det giver betænkelighed blandt udlejerne 16
Af Jørn Nyvang Lejere får sjældent medhold i sager om varmeregnskaber ved beboerklagenævnene. Denne kendsgerning giver betænkeligheder blandt nævnenes repræsentanter for udlejerne. Dels fordi sagerne vidner om, at varmeregnskaberne er svære at forstå, dels fordi klagerne i en række tilfælde kan have haft ret. Udlejerrepræsentanterne i Storkøbenhavn ønsker en debat om varmeregnskaberne. Det gælder administrerende direktør Henning Andersen, Boligselskabet AKB, og forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj, Boligkontoret Danmark. De er medlemmer af beboerklagenævnene i København og på Frederiksberg. På Frederiksberg gjaldt det 14 af 34 sager i 2004, oplyser lederen af lejeretskontoret, Them Steensborg. I København gælder hver femte af 240 årlige sager varmeregnskaber, skønner kontorchef Marianne Dons, beboerklagenævnet. Beboeren er i bevisnød, siger Them Steensborg. Folk tror ikke, at de har skruet så højt op for radiatorerne, siger Marianne Dons. Når sagerne kommer til nævnet, er der intet at holde fast i, og beboeren er taber, siger Henning Andersen. Nævnet bruger uforholdsmæssigt meget tid med det, og vi hænger med det i boligadministrationerne, siger Klaus Kramshøj. Dokumentation mangler Problemet er tit, at varmeregnskabet kommer lang tid efter måleraflæsningen. Når det kommer, kan beboeren undre sig over efterregningen, selv om vedkommende mener at have været meget sparsommelig med varmen. Beboeren kan bare ikke dokumentere noget, og så må nævnet holde sig til varmeregnskabet. I nogle sager lugter det af, at der er noget galt, udtaler Klaus Kramshøj. Vi har for eksempel en sag, vi ikke kan få hul på. En beboer i en lejlighed på 100 kvadratmeter har fået en efterregning på 17.000 kr. Beboeren er helt igennem hæderlig og fortæller, at temperaturen aldrig overstiger 20-21 grader. Her har vi fået medhold i nævnet. Boligkontoret Danmark oversender altid et varmeregnskab til beboerklagenævnet, når en beboer gør indsigelse. Klaus Kramshøj tror ikke, at alle almene boligadministrationer gør det samme. Han mener, at en indsats fra boligorganisationerne kan give færre tvister om varmeregnskaber. Der skal bruges flere kræfter på at forklare regnskaberne. Vi har nogle firmaer inden for måleraflæsning, som ikke har evnet at kommunikere rent til beboere og administrationer, siger Klaus Kramshøj. Chance for at følge med Boligorganisationerne skal sikre, at beboerne har forståelse for det valgte system i ejendommen, og at målerne passer til radiatorerne. De bør vejlede beboerne bedre i selv at kunne aflæse målerne, siger Henning Andersen. Kun på den måde har beboerne en chance for at følge med i deres eget forbrug. Så kan de se, om der er noget galt, før og ikke efter, at de modtager varmeregnskabet. Vi bør også fortælle i varmeregnskaberne, at der er en reduktionsfaktor for det målte forbrug i yderligt placerede lejligheder, udtaler Henning Andersen. Det vises langt fra i alle varmeregnskaber, oplyser Them Steensborg. I de øvrige tilfælde får beboerne det kun at vide, hvis de ringer for at få en forklaring. Beboerklagenævnene tager ikke stilling til beregningen af reduktionen i yderligt placerede lejligheder. Det gør kommunens tekniske forvaltning, hvis der opstår uenighed om fordelingen i en boligorgansiation. Marianne Dons peger på andre forbedringer. Den ene består i, at boligorganisationerne i højere grad justerer opkrævninger efter graddage (det vil sige efter hvor kold, en fyringssæson viser sig at blive). Den anden består i at informere, når der kommer nye og mere præcise målere på markedet. Mange af Arbejdernes Boligselskabs afdelinger har fortsat dispensation for kravet om opsætning af varmemålere og berøres derfor ikke af dette problem. Men det gør ikke problemstillingen mindre interessant. De yderste kan ikke følge med De yderste beboere i en ejendom har som regel ikke mulighed for at forstå deres varmeregnskab. De to dominerende målerfirmaer, Ista (tidligere Clorius og Viterra) og Brunata, fortæller dem nemlig ikke, at deres varmeforbrug opgøres på en anden måde end naboernes. Der mangler oplysning om, at det målte forbrug reduceres på grund af den yderlige beliggenhed. Typisk drejer det som lejligheder i gavle og øverste etage. De får reduktion, fordi de har forholdsvis større yderflader og dermed skal bruge mere energi på opvarmning. Hvor kan jeg se mine reduktioner? lyder et spørgsmål på Istas hjemmeside. Svar: Dem kan du ikke se, men en eventuel reduktion for yderlig beliggenhed er indregnet i målerfaktoren. Den enkelte forbruger kan få oplyst sin reduktion på varmeregnskabet ved henvendelse til sin administrator. Men næste år vil varmeregnskabet indeholde oplysning om reduktion, siger marketingsassistent Charlotte Skovlund, Brunata. Ista har tilsyneladende ikke samme planer. Under alle omstændigheder kan den enkelte lejer få oplysning om reduktion ved at bede sin boligadministration om en såkaldt kontrolrapport for ejendommen. 17
Modernismens skyggeside skal udforskes Det begyndte så godt, i tiden efter anden verdenskrig, med et arkitektur- og boligideal, hvor social lighed og sundhed for hele befolkningen var i fokus. Det førte til en kolossal mængde nye boliger i byernes forstæder. Et par årtier senere blev de samme byggerier kritiseret for at være ensformige og oplevelsesfattige. Modernismens boligideal viste sig at have en skyggeside. Det er denne skyggeside, nutidens arkitekter skal udforske. For det er i dén, at den arkitektoniske fornyelse skal udvikles. Opfordringen kommer fra Claus Bech- Danielsen, seniorforkser på By og Byg, i sin nye bog Moderne arkitektur hva er meningen?. Han ser derfor positivt på de nye tendenser til at vende blikket indad, og skabe boliger og naturoplevelser i de mere upåagtede områder i den eksisterende by. Modernismens idealer Modernismens idealer om sundhed, renhed, lighed, homogenitet og kollektivisme blev udviklet i mellemkrigstiden på baggrund af industrialismens overbefolkede byer med usunde boliger, der førte til store epidemier. Men det var først i efterkrigstiden, at modernismens idealer for alvor blev styrende for de store boligbyggerier, der ved hjælp af masseproduktion blev iværksat for at komme datidens boligmangel til livs. Modernismens arkitekter ville skabe luft og lys til boligområderne. De nye etagebebyggelser skulle orienteres ens, så alle beboere kunne opnå de samme kvaliteter, der fandtes i bygningerne gode lysforhold, udsigter til grønne arealer og lign. 18 Modernismens succeser og dens skyggeside På en lang række punkter har modernismens byggeri og idealer været en stor succes. Boligmanglen og sundhedsproblemerne blev afskaffet. Men ikke så snart havde modernismens byggeri opfyldt sine mål, før der viste sig en række bivirkninger. I takt med at velstanden steg, steg også byvæksten. Store naturområder omkring byerne blev omdannet til boligområder, indkøbscentre, veje og parkeringspladser. Byspredningen førte til en forarmelse af de landskabelige kvaliteter og transportforbruget steg. Det gav miljøproblemer, som blev forstærket af de mange nye boligers energiforbrug til belysning og opvarmning. Boligernes indeklima gav nye sundhedsproblemer, og der viste sig utætheder i flade tage og betonskader på facaderne. Desuden viste efterkrigstidens systembyggerier at få en social slagside. De store almene boligbebyggelser fra 1960 erne og 1970 erne blev ghettoer for folk på overførelsesindkomster, indvandrergrupper, flygtninge og andre resursesvage befolkningsgrupper. Kritikken af modernismens arkitekturkoncept tog fart. En grøn oase i den tætte midtby I dag er kollektivisme trådt i baggrunden til fordel for individualisme, og idealerne er forskellighed og mangfoldighed. Det er derfor på tide at gøre op med det åg, som modernismens lighedsprincipper har lagt på byggeri, siger Claus Bech-Danielsen. Og da det ikke mere giver mening at opføre forstæder i stadig længere afstand fra byernes midte, mener han, at den arkitektoniske nyskabelse skal udvikles inden for rammerne af den eksisterende by. I sin nye bog viser Claus Bech-Danielsen en række tendenser i nyere arkitektur, der netop peger i den retning. Eksempelvis nævner han et nyt dansk boligprojekt, der tager udgangspunkt i de mange forurenede grunde, der findes i vores byer. De forurenede grunde tilplantes med piletræer, hvis rødder i løbet af en kort årrække nedbryder forureningen. Beplantningen skaber en grøn oase midt i den tætte by, og midt i dette grønne åndehul opføres boliger, der forbindes med gangbroer. Dermed er de kvaliteter, som modernisterne søgte i byernes periferi, etableret inden for grænserne af den eksisterende by. Kløften mellem arkitekt og bruger nedbrydes Bogen formidler de ideer og bestræbelser, der er lagt til grund for det arkitektoniske arbejde i det 20. århundrede, og den skaber dermed en forståelse for den by, som vi alle lever i. Forfatteren vil dermed være med til at nedbryde den kløft, der findes mellem arkitekter og arkitekturens brugere en kløft, der til trods for modernismens ambitioner om at skabe arkitektur for folket, har vokset sig stadig dybere gennem hele det 20. århundrede. Bogen er udkommet på Forlaget Systime. Læs mere om Moderne arkitektur - hva er meningen? på www.by-og-byg.dk
Hyggefest med fed stemning Igen i år holdt Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab den traditionsrige AB Hyggeaften. Festen, som havde samlet mange deltagere, blev holdt lørdag 26. februar i Høje Gladsaxes festsal. Som ægtefælle til et medlem af Fritidsudvalget starter festen for os med, at vi mødes lørdag morgen sammen med de andre fra udvalget og deres hjælpere til fælles morgenmad. Herefter hjælpes vi ad med at få dækket borde og gjort klar til festen. Vi arbejder, hygger og får snakket, og det er altid dejligt at mødes med de øvrige hjælpere fra de forrige år. I Skoleparken, hvor jeg kommer fra, havde vores Fritidsudvalg inviteret de lokale deltagere til en lille én i vores lokaler, inden bussen skulle køre os til festen. Busserne ankom til Høje Gladsaxe, og de festklædte mennesker steg ud. Dørene blev slået op, og alle fandt hurtigt en plads ved et af de mange borde. Der blev et livligt rend til de to barer, hvor køen hurtig blev lang og snakken gik. Mange hilste på gamle venner og bekendte fra de andre afdelinger. Igen i år var buffeten lækker og der var en livlig trafik frem og tilbage fra buffeten. Hyggemusik var der også. To medlemmer af bandet, der skulle spille senere, leverede hyggelig dinérmusik. Et enkelt par kunne ikke vente på, at bandet Day By Day gik på scenen, så de fik sig en svingom. Day By Day gik på scenen, og der kom gang i alle balløverne, og der blev danset lystigt til musik for de unge på fyrre. Snakken gik livligt ved bordene. En dejlig festlig aften får som bekendt en ende. Busserne ventede og kørte alle hjem igen ved midnatstid. I vores park fortsatte festen til den lyse morgen. Oprydning høre jo også med, så Fritidsudvalget og hjælperne mødtes søndag lidt matte i sokkerne og fik ryddet op fra en dejlig fest. På gensyn til Fritidsudvalgets AB Hyggeaften i 2006. E. Møller, Skoleparken Foto: Kaj Bonne Mortensen 19
20
Konkurrence på boligmarkedet Almene boliger under pres Det stigende antal tomme almene boliger hænger sammen med, at boligtypen ikke er konkurrencedygtig Af Regnar M. Nielsen Lav rente og nye låntyper, har forringet de almene boligers konkurrence-evne. Ifølge en omfattende analyse Ledige boliger og årsager dertil, udarbejdet af AE-rådet i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening, er nyopførte almene boliger kun konkurrencedygtige med nykøbte ejerboliger i 29 af landets kommuner. I de resterende 178 er det billigere at finansiere en ejerbolig. Faktisk er det kun omkring Storkøbenhavn og Århus, at nyopførte almene boliger har en lavere boligudgift end den nykøbte ejerbolig. Lavere rente og nye låntyper Siden 1982, hvor markedsrenten var helt oppe på 20 procent har det ligget fast, at almene boliger skal finansieres til en fast lav statsfastsat rente, nemlig beboerbetalingen på 3,4 procent plus låneomkostninger på 0,2 procent. Det gjorde dengang de almene boliger særdeles konkurrencedygtige. Men i dag er det anderledes. Nu er den effektive rente på 30-årige lån helt nede på fem procent. Og et rentetilpasningslån har en rente på kun 2,6 procent. Ydermere kan købere af ejerboliger også finansiere boligkøbet med afdragsfrie lån, hvilket yderligere sænker den månedlige boligudgift, forklarer Bent Madsen der er cheføkonom i Boligselskabernes Landsforening. Skæv geografisk tendens Faktisk er de nyopførte almene boliger på nuværende tidspunkt kun konkurrencedygtige i Storkøbenhavn og Århus. Og at de almene boliger stadig er konkurrencedygtige her skyldes, at ejendomspriserne i de to byer er steget ganske betydeligt. I hovedstadsområdet handles til priser på op til 20.000 kroner pr. kvadratmeter, forklarer Bent Madsen. Udenfor de større byområder har boligpriserne slet ikke udviklet sig nær så eksplosivt. Mange steder kan en ejerbolig således købes til 5.000 7.000 kroner pr. kvadratmeter. Ledige boliger Den manglende konkurrenceevne er da også ved at få konsekvenser. Siden maj 2001 er antallet af ledige boliger steget fra 200 til godt 1.500 og langt hovedparten af de ledige boliger er i Jylland i områder, hvor boligpriserne er lave og de almene boligers konkurrenceevne svækket, forklarer Bent Madsen. Øverst på listen over kommuner med mange ledige almene boliger er Frederikshavn, hvor 113 almene boliger står tomme, herefter følger Nordborg med 95, Haderslev med 72 og Hjørring med 60. Der er endnu ikke tale om en meget alvorlig situation, da de godt 1.500 boliger svarer til 2,8 promille af alle almene boliger. Og historisk har der tidligere været betydeligt flere. I begyndelsen af 70 erne var der på et tidspunkt knap 6.000, siger Bent Madsen, som dog alligevel mener, at der grund til at betragte situationen med alvor. For det første er sammensætningen af ledigheden markant anderledes end i 70 erne. Dengang var de ledige boliger fordelt over hele landet, hvorimod de nu er koncentreret i Jylland. For det andet afhænger problemernes omfang ikke kun af antallet af ledige boliger. Det hænger også sammen med ledighedsperiodens længde. Ud af de godt 1.500 boliger har mere end halvdelen stået tomme i mere end tre måneder, forklarer han. Mindsket efterspørgsel Ifølge AE-rådets analyse er der ikke megen hjælp til de tomme boliger at hente fra befolkningsudviklingen. Ifølge rådets prognoser vil befolkningen frem til år 2020 kun vokse markant i Storkøbenhavn og Århus Amt. Nøjagtigt der hvor der allerede er efterspørgsel efter boliger, og hvor boligerne prismæssigt stadig er konkurrencedygtig. I de øvrige dele af landet vil befolkningstallet i bedste fald stagnere og i mange tilfælde direkte falde. Blandt andet i yderdistrikterne, hvor problemerne med ledige boliger allerede er størst. Forskellige andre faktorer, såsom at uddannelsesniveauet generelt øges og, at der bliver flere ældre betyder, at AE-rådet forventer at der bliver behov for 116.000 flere boliger frem til år 2020. Det burde være en god udvikling for den almene boligsektor, at der bliver flere ældre, fordi de jo traditionelt bor hos os. Men det forudsætter, at mange af de kommende års ældre flytter ind i den almene sektor. Og det kan kun ske, hvis vi kan tilbyde attraktive og konkurrencedygtige boliger, siger Bent Madsen. Af de 116.000 boliger prognosen vurderer, der bliver behov for, skønnes det at kun 19.000 bør være almene. 21
Nyt fra administrationen Ændring i administration Tirsdag 1. februar 2005 skete der ændringer i Arbejdernes Boligselskabs regnskabs- og økonomifunktion, idet Lone Larsen denne dag tiltrådte som regnskabschef med ansvar for selskabets økonomifunktion. Poul Erik Larsen, der desværre har helbredsmæssige problemer med sin ryg og hidtil har beklædt stillingen som økonomichef, indgår herefter i selskabets regnskabs- og økonomifunktion som økonomisekretær. Lone Larsen har et indgående kendskab til regnskabs- og økonomiforhold, idet hun har været ansat i selskabets bogholderi i snart 25 år, heraf de seneste ni år som fuldmægtig. Ændringerne i organisationen skal ses ud fra flere synspunkter. Et af de mest væsentlige, er at der ønskedes tiltag til en ændret opdeling af en række regnskabs- og budgetmæssige funktioner med henblik på større grad af uafhængighed af enkeltpersoner, og derved mindskelse af den sårbarhed, der optræder, når funktioner er koncentreret om en eller få personer. Kirsten Nielsen går på pension Gennem 22 år har sekretær Kirsten Nielsen været et af de samlende midtpunkter i administrationen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Men Kirsten Nielsen, der er 68 år, har besluttet at stoppe, og den sidste arbejdsdag bliver tirsdag 31. maj 2005. Kort sagt er det en loyal, flittig og engageret medarbejder, der nu stopper. Og så til det lidt mere lange: Det lå ellers ikke lige for, at Kirsten Nielsen skulle arbejde inden for den almene boligsektor. Som ganske ung startede hun på advokatkontor, og det var i de dage, hvor advokaterne sendte kontorets yngste medarbejder i retten. Derfor var det ofte Kirsten Nielsens lod at gå i retten for at anmode retten om dette eller hint. Efter en del år hjemme sammen med børnene, blev det til arbejde hos en ejendomsmægler, inden det blev til ansættelse i Arbejdernes Boligselskab 1. april 1983. Kirsten Nielsen var dog ikke ukendt med almene boliger, idet hun har boet i Høje Gladsaxe i 38 år, hvor hun også har været med i afdelingsbestyrelsen for et af boligselskaberne. Når hun for sidste gang slukker lyset over sit skrivebord i boligselskabets administration, skal den øgede fritid bruges sammen med ægtefællen Knud, de fire børn med tilhørende børnebørn. Fritidshuset på Sjællands Odde og den lokale grundejerforening skal også passes. Motionen skal igen mere ind i billedet, ligesom der af Kirsten Nielsen er dømt en ugentlig kulturdag, der sammen med ægtefællen Knud, skal bruges på museer og udstillinger. Flere runde dage Inger Larsen, der er medarbejder i Arbejdernes Boligselskabs udlejningsafdeling, kan fredag 1. april 2005 fejre 25 års jubilæum i selskabet. Denne begivenhed falder næsten sammen med, at Inger lørdag 10. april 2005 runder 60 år. Inger Larsen har valgt at markere begivenhederne under private rammer. Arbejdernes Boligselskab ønsker til lykke med de runde dage. 22
Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg Haves 2 værelses lejlighed med et kammer i Pileparken i Mørkhøj. Lejligheden har en stor overdækket altan. Lejligheden er på 67 m 2. Den samlede boligafgift er 3.900 kr. om måneden incl. varme og antenneafgift. Ønskes Et rækkehus i Gladsaxe Kommune. Henvendelse på telefon 22 24 36 75 eller 44 84 64 25. Haves 2 værelses lejlighed i Lykkeparken på 74 m 2. Solrig og tæt på offentlig transport. Ønskes Alt større. Der skal være tilladelse til hund. Henvendelse på telefon 39 56 23 39. Haves Lille rækkehus i eet plan i Torveparken øst på 73,89 m 2 fordelt på to værelser, et kammer, spiseforstue, køkken, bad og garderobe. Månedlig husleje inkl. antennebidrag og a conto varme cirka 4.500 kr. Ønskes Rækkehus i Skoleparken eller på Einersvej. henvendelse på telefon 44 94 63 60 efter kl. 18.00 eller på 26 72 98 13 hele dagen. Haves 3 værelses lejlighed på 73 m 2 med altan i Stationsparken. Husleje incl. a conto varme og antenneafgift 3.644 kr. pr. måned. Ønskes Rækkehus i Mølleparken, Borreparken, Lyngparken eller Kongshvileparken. henvendelse på telefon 39 69 48 00 eller telefon 26 25 97 68. Haves 2 værelses lejlighed på 58,8 m 2 på 1. sal i Pileparken 7. Alt nymalet. Husleje 3.457 kr. incl. a conto varme. Ønskes Lejlighed i Skoleparken. Type B: 1 værelses plus kammer og kogeniche eller type E: 2 værelser samt spisestue. Begge: Stuen med have. Henvendelse på telefon 28 69 79 69 efter klokken 18.00. Haves 2 værelses stuelejlighed på 69 m 2 i Torveparken. Tæt på bussen. Husleje incl. acontovarme, antennebidrag og a conto vask 4.320 kr. Ønskes 2 plans rækkehus i Torveparken. Henvendelse på telefon 24 94 96 92. Bedst efter klokken 16. AB-kalender Tirsdag 29. marts 2005 kl. 19.00 Repræsentantskabsmøde på Marielyst Skole. Torsdag 31. marts 2005 Selskabsbestyrelsesmøde. Torsdag 7. april 2005 kl. 16.30 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag 28. april 2005 Selskabsbestyrelsesmøde. Mandag 9. maj 2005 Sidste frist for indlæg til Boligbladets juni-udgave. Torsdag 12. maj 205 kl. 16.30 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag 26. maj 2005 Selskabsbestyrelsesmøde. Torsdag 2. juni 2005 kl. 16.30 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Tirsdag 7. juni 2005 Boligbladet udkommer. BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 Fax 39 69 24 55 abg@abg.dk - www.abg.dk REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Mogens Lundsberg, Skoleparken 2. Per Helligkilde, Lyngparken 1. Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken. Birthe Bagger, Pileparken 4. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni, september og december. Næste nummer udkommer tirsdag 7. juni 2005. Indlæg og annoncer til juni-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 9. maj 2005. Forsidefoto: Foto: Kaj Bonne Mortensen. Design og tryk: Hafnia Grafisk, Albertslund. 23