KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns Universitet Sagsbehandler: Uddannelsesservice Folketinget vedtog i juni 2013 lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som betyder, at uddannelsesinstitutioner (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.v.) overgår fra akkreditering af den enkelte uddannelse til institutionsakkreditering. Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal institutionsakkrediteres senest i 2017. Dette notat giver et overblik over, hvor langt KU er kommet i processen, og hvilken rolle der er tiltænkt bestyrelsen. Om institutionsakkreditering Institutionsakkreditering er en vurdering af, om en uddannelsesinstitution har et kvalitetssikringssystem, der løbende monitorerer uddannelserne og sikrer deres kvalitet og relevans. Kvalitetssikringssystemet skal være velbeskrevet, gennemprøvet, systematisk og velfungerende og omfatte alle institutionens uddannelser. Kvalitetssikringssystemet skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal som minimum institutionsakkrediteres hvert sjette år. Institutionsakkreditering træder i stedet for uddannelsesakkreditering. Med institutionsakkreditering får institutionen større ansvar for egen kvalitetssikring og øget indflydelse på selv at definere god uddannelseskvalitet. Institutionen kan oprette nye uddannelser, når disse er prækvalificeret og godkendt i ministeriet. Institutionen skal ikke uddannelsesakkreditere sine eksisterende uddannelser. UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT FRUE PLADS 4 DK-1168 KØBENHAVN K TLF 35 32 26 26 MOB 29 35 69 40 llj@adm.ku.dk www.ku.dk
Institutionsakkreditering betyder ikke, at institutionen samlet set skal bruge færre ressourcer på kvalitetssikring og akkreditering. De ressourcer, som frigives ved, at alle uddannelser ikke længere skal akkrediteres hvert sjette år (som minimum), skal i stedet bruges til intern kvalitetssikring. Institutionen skal således fremover bruge flere ressourcer på skriftlig dokumentation af kvalitetssikringsarbejdet, herunder afrapportering fra fakulteterne til ledelsen. Ressourceforbruget forventes således at være nogenlunde det samme på fakultetsniveau, mens det er stigende på KUniveau. SIDE 2 AF 6 KU og AU søger om institutionsakkreditering samtidigt KU og AU er de eneste universiteter, der søger om institutionsakkreditering i april 2016. KU og AU ligner hinanden, hvad angår størrelse og polyfakultær organisering. Alligevel adskiller de sig fra hinanden, idet AU har en større grad af fælles regler og praksis end KU. Derfor udformer KU og AU deres selvevalueringsrapporter forskelligt. Vejledning om institutionsakkreditering 1 stiller krav om, at institutionerne i en selvevalueringsrapporten (se nedenfor under fase 2) skal redegøre for, hvis en proces gennemføres forskelligt inden for samme institution, hvilket gør sig gældende på KU, da KU s kvalitetssikringssystem er opbygget med fælles retningslinjer, som fakulteterne udmønter i lokale procedurer, jf. bilag 2. Dette medfører, at KU i selvevalueringsrapporten både skal redegøre for kvalitetssikringssystemet på KU- og på fakultetsniveau. KU har valgt at opbygge sin selvevalueringsrapport, således at den følger vejledningens struktur kriterium for kriterium. DTU fulgte den samme struktur og fik ros for sin rapport af akkrediteringspanelet, fordi rapporten var nem at orientere sig i. Denne struktur medfører dog en del gentagelser på tværs af kriterierne, da der er overlap mellem kriterierne. DTU s rapport var på 108 sider + 512 sider bilag. KU s rapport forventes at blive væsentligt længere, da KU er polyfakultært i modsætning til DTU, som er monofakultært. AU har valgt en mere fri opbygning af sin selvevalueringsrapport, der afviger fra vejledningens struktur - inspireret af SDU s rapport. Denne struktur minimerer antallet af gentagelser, men er vanskelig at bruge som opslagsværk. SDU s rapport var på 42 sider + 267 sider bilag. Udarbejdelse af selvevalueringsrapport og indsamling af bilag vil medføre et øget ressourcetræk både centralt på KU og på fakulteterne. 1 Vejledning om institutionsakkreditering er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution.
KU s vej mod institutionsakkreditering Institutionsakkrediteringsprocessen på KU er inddelt i tre faser: SIDE 3 AF 6 Fase 1: december 2013 - juni 2014 revision af kvalitetssikringssystemet KU s overordnede kvalitetssikringssystem er blevet revideret og godkendt af rektoratet og dekanerne den 25. juni 2014. Fakulteternes lokale kvalitetssikringssystemer er ligeledes blevet revideret. Fase 2: juli 2014 - april 2016 gennemprøvning af kvalitetssikringssystemet og udarbejdelse af selvevalueringsrapport I studieåret 2014/15 gennemprøver fakulteterne nye og reviderede kvalitetssikringsprocedurer. Den 1. oktober 2015 afrapporterer fakulteterne resultaterne af deres kvalitetssikringsarbejde til KU s Ledelsesteam med henblik på godkendelse primo december. Sideløbende hermed udarbejder KU s Uddannelsesservice i samarbejde med fakulteterne en selvevalueringsrapport. I selvevalueringsrapporten skal der redegøres for, at KU s fælles kvalitetssikringssystem og den lokale udmøntning på fakulteterne lever op til de fem lovbestemte akkrediteringskriterier 2, jf. Akkrediteringsbekendtgørelsen, og det skal dokumenteres, at KU har en velfungerende og gennemprøvet praksis for kvalitetssikring af sine uddannelser. Velfungerende og gennemprøvet praksis er en forudsætning for, at KU kan opnå positiv institutionsakkreditering. Selvevalueringsrapporten indeholder også ledelsens refleksion over kvalitetssikringssystemet, som bl.a. indeholder en vurdering af kvalitetssikringssystemets styrker og udviklingsmuligheder, herunder hvad målet er for KU s kvalitetssikringssystem (mere fælles praksis), KU s særkende som polyfakultær og decentralt styret organisation, samt hvilke ydre faktorer der påvirker uddannelsesområdet (dimensionering, studiefremdriftsreform og Kvalitetsudvalgets rapporter). KU afleverer selvevalueringsrapport til Danmarks Akkrediteringsinstitution den 15. april 2016. Selvevalueringsrapporten danner baggrund for drøftelserne på Akkrediteringspanelets første besøg. Fase 3: maj 2016 marts 2017 panelbesøg og endelig afgørelse I forbindelse med en institutionsakkreditering besøger akkrediteringspanelet institutionen to gange. Det første panelbesøg har fokus på kvalitetssikringssystemet, mens det andet har fokus på implementering af forskellige elementer af kvalitetssikringssystemet også kaldet audit trails. 2 Kriterium I: Kvalitetssikringspolitik og strategi Kriterium II: Kvalitetsledelse og organisering Kriterium III: Uddannelsernes videngrundlag Kriterium IV: Uddannelsernes niveau og indhold Kriterium V: Uddannelsernes relevans
Eksempler på audit trails er anvendelse af aftagerdialog til kvalitetssikring og udvikling på tværs af en række uddannelser eller gennemførelse af uddannelsesevalueringer på et mindre antal uddannelser. SIDE 4 AF 6 Akkrediteringspanelet udvælger op til seks audit trails afhængig af institutionens størrelse. Audit trails udvælges på baggrund af drøftelserne på første panelbesøg. Disse audit trails er således emnet for drøftelserne på andet panelbesøg. Akkrediteringspanelet mødes med KU s ledelse, dekaner, studieledere, undervisere, studerende, administrative medarbejdere og aftagere. KU er ved at lægge en plan for, hvilket vidensniveau de enkelte grupper skal have om KU s og fakulteternes kvalitetssikringssystemer. Grundtanken er, at alle, der skal deltage i et panelbesøg, skal kende sin egen rolle i kvalitetssikringssystemet. De konkrete forberedelsesaktiviteter vil finde sted umiddelbart før panelbesøgene. Første panelbesøg forventes afholdt ultimo juni 2016. Andet panelbesøg (audit trails) forventes afholdt september/oktober 2016. Akkrediteringsinstitutionen sender akkrediteringsrapporten i høring på KU december 2016/januar 2017. Akkrediteringsrådet 3 forventes at træffe afgørelse om institutionsakkreditering marts 2017. 4 Afgørelsen afhænger af, i hvilken grad KU vurderes at leve op til kravene i Vejledning om institutionsakkreditering. Tre typer af afgørelser om institutionsakkreditering Positiv institutionsakkreditering Institutionen kan oprette nye uddannelser uden yderligere akkreditering, når disse er prækvalificeret og godkendt i ministeriet, og foretage justeringer af eksisterende uddannelser. Institutionen skal ikke uddannelsesakkreditere sine eksisterende uddannelser. En positiv institutionsakkreditering gælder i seks år. Betinget positiv institutionsakkreditering Institutionen skal uddannelsesakkreditere nye uddannelser, når disse er prækvalificeret og godkendt i ministeriet, og kan foretage justeringer af eksisterende uddannelser. Institutionen skal ikke uddannelsesakkreditere sine eksisterende uddannelser. 3 Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd bestående af en formand og otte medlemmer, som tilsammen har viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. 4 Den endelige tidsplan for fase 3 kendes først, når akkrediteringsprocessen sættes officielt i gang ultimo 2016.
En betinget positiv institutionsakkreditering gælder i højst to år, hvorpå uddannelsesinstitutionen skal genansøge om institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet fastsætter, hvor lang tid en betinget positiv institutionsakkreditering gælder. SIDE 5 AF 6 En genansøgning om institutionsakkreditering omfatter udelukkende de kriterier, som institutionen ikke levede op til ved første afgørelse. Institutionen kan ved genansøgning om institutionsakkreditering enten opnå positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Afslag på institutionsakkreditering Institutionen kan ikke oprette nye uddannelser, men kan foretage justeringer af eksisterende uddannelser. Alle eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan fastsat af ministeren. Akkrediteringsrådet afgør, hvornår institutionen igen kan anmode om akkreditering. Resultater fra de andre universiteter Fire universiteter har gennemført en institutionsakkrediteringsproces. DTU og SDU har begge opnået positiv institutionsakkreditering, mens CBS og ITU har opnået en betinget institutionsakkreditering. KU er i dialog med alle universiteter om deres erfaringer fra ansøgnings- og bedømmelsesforløbet. Desuden har UC Lillebælt fået afslag på institutionsakkreditering. Ansvarsfordeling og bestyrelsens rolle i kvalitetssikringsarbejdet På KU vil bestyrelsen årligt modtage en orientering om arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser. Bestyrelsen orienteres endvidere allerede om lukning og oprettelse af nye uddannelser. KU s bestyrelse fastlægger universitetets strategi og indgår udviklingskontrakt med ministeren, mens rektor i samarbejde med KU s Ledelsesteam har det daglige ansvar for, at strategien udmøntes i konkrete indsatser, og at universitetet opfylder målene i udviklingskontrakten. KU s Ledelsesteam har det overordnede ansvar for at følge op på resultaterne af fakulteternes kvalitetssikringsarbejde og ansvar for løbende at udvikle kvalitetssikringssystemet. Ifølge KU s vedtægt er ansvaret for det løbende kvalitetssikringsarbejde på fakulteterne forankret hos dekanerne. Dette betyder, at dekanerne har ansvar for, at fakulteterne udvikler interne kvalitetssikringspolitikker og dertilhørende procedurer i overensstemmelse med KU s fælles kvalitetssikringspolitik og øvrige retningslinjer inden for kvalitetssikringsområdet. På AU, DTU og CBS fastlægger bestyrelserne også universiteternes strategi. AU s og DTU s bestyrelser er ikke involveret i det løbende
kvalitetssikringsarbejde, mens CBS bestyrelse modtager en årlig status for institutionens kvalitetssikringsarbejde. SIDE 6 AF 6