SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214

Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden... 6 1.2 Mere end 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr... 7 1.3 Dansk landbrug producerer fødevarer til to promille af verdens befolkning... 8 1.3.1 Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr... 8 1.4 Danmarks intensive landbrug kræver landbrugsjord i udlandet... 9 1.4.1 I Sydamerika beslaglægger vi et areal på størrelse med Sjælland til foderproduktion... 9 1.4.2 Certificeret soja udgør ca. 2 % af verdens produk tionen af soja.1 1.4.3 Proteinafgrøder dyrket i Danmark kan nedbringe sojaimporten.1 1.4.4 Palmeolie importeret til Danmark har konsekvenser i Malaysia og Indonesien...11 2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN...12 2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage...12 2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i fortsat tilbagegang...13 2.1.2 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter...14 2.1.3 Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang...14 2.2 Naturbeskyttelsen via 3 har et bedre grundlag end tidligere...15 2.2.1 De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha...16 2.2.2. Småbiotoper er naturen i landbrugslandet, men de er dårligt beskyttet...17 2.2.3 Mellem 5 % og 1 % af digerne i landskabet er forsvundet... 17 2.3 Vandløbene har fået det bedre, men vand miljøets tilstand er langt fra direktivets krav...18 2.3.1 Regeringens vandplaner dækker kun 6 % af alle søer og 27,5 % af alle vandløb... 18 SÅDAN LIGGER LANDET 1

2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen...19 2.4.1 Ammoniakemissionen fra svin udgør 42 % af emissionen fra husdyrgødning...2 3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET...22 3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning...22 3.1.1 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne...22 3.1.2 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2...23 3.1.3 Fra 211 til 213 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 %...24 3.1.4 Kartofler udgør 6 % af landbrugets samlede sprøjtegiftbelastning...25 3.2 Sprøjtegifte i grundvand, drikkevand og overfladevand.. 26 3.2.1 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet..26 3.2.2 Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring...27 3.2.3 Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden 1988-29...28 3.2.4 Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift...28 3.2.5 Meget ringe viden om sprøjtegift i vandløb...29 3.3 Nogle sprøjtegifte er nervegift for insekter...3 3.4 Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konven tionelt dyrket frugt på det danske marked i 213...3 3.5 Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer...31 3.5.1 Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering...32 3.5.2 Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen...33 3.6 Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet...34 4. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET...36 4.1 Landbrugssektoren bidrager med 19 % af den samlede drivhusgasemission...36 4.1.1 Landbrugets drivhusgasemissioner afspejler husdyrproduktionen...36 4.1.2 Drivhusgasbelastningen er størst fra den dyrkede jord i forhold til andre arealanvendelser...37 2 SÅDAN LIGGER LANDET

4.1.3 Udtagning af lavbundsjorder er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget...37 5. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD OG SUNDHED...39 5.1 Der er fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i de danske besætninger...39 5.2 Svineproduktion...39 5.2.1 I 213 døde 24. pattegrise om dagen...39 5.2.2 Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflives...4 5.2.3 I den konventionelle produktion halekuperes pattegrise...4 5.2.4 Hver anden slagteso og næsten hvert tredje slagtesvin får mavesår...41 5.3 Fjerkræproduktion...41 5.3.1 Slagtekyllinger avles med hurtig vækst for øje...41 5.3.2 Under 1 % af kyllingerne kan gå normalt og ubesværet... 42 5.4 Kun 15 % af de konventionelle køer kommer på græs...43 5.5 Antibiotikaforbrug og resistens...43 5.5.1 Mere end 75 % af danske slagtesvin er bærer af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker...43 5.5.2 Tæt på hvert andet nye MRSA-tilfælde i 214 skyldes svine-mrsa...44 5.5.3 Svineproduktionen står for 78 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr...45 5.5.4 Et konventionelt svin får mellem 3 og 2 gange så meget antibiotika som et økologisk svin...46 5.5.5 Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere end seksdoblet siden 23...46 6. LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING...48 6.1 Beskæftigelse...48 6.1.1 Det primære landbrug beskæftigede 62. i 213...48 6.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 35 % siden 21...48 6.1.3 Færre og færre svin slagtes og forarbejdes på danske slagterier.. 49 6.2 Økonomi...5 6.2.1 Eksportværdien af fødevarer udgjorde i 213 17 % af den danske vareeksport og 1 % af den samlede danske eksport...5 6.2.2 Massiv fremgang for mælkeproducenter...51 SÅDAN LIGGER LANDET 3

6.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget overstiger værdien af produktionen frem til 211 og igen fra 215...51 6.2.4 Økologiske mælkeproducenter har den bedste forrentning af landbrugskapitalen...52 6.2.5 Landbrugsstøtten udgør 4 % af EU s samlede budget... 53 6.2.6 Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmænd underskud...53 6.2.7 Landbrugets gæld er mere end fire gange så stor som værdien af produktionen...54 6.2.8 Tyve procent af landmændene er i alvorlige økonomiske vanskeligheder...55 6.3 Strukturudvikling...56 6.3.1 Antallet af landbrug er halveret på 2 år...56 6.3.2 Antallet af heltidsbedrifter er næsten halveret på 1 år...56 6.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 1 ha...57 7. ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION...59 7.1 Danskerne købte for 7,7 mia. kr. økologiske fødevarer i 213...59 7.1.1 Antallet af økologiske spisesteder er næsten tidoblet på 3 år...6 7.2 Det økologiske areal udgør 7 % af det samlede landbrugsareal...61 7.3 Antallet af dyr i den økologiske produktion er mange doblet siden 1995...62 7.4 Potentiale for vækst...62 7.4.1 Eksport af økologiske produkter er mere end seksdoblet på 11 år...62 7.4.2 Danmark har den største økologiske markedsandel i Europa...63 7.5 Økologi har effekt fra dag et...64 7.6 Det offentlige vil gå foran...65 7.6.1 Stor stigning i øko-salg til storkøkkener øger behov for flere danskproducerede øko-varer...65 7.6.2 En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkes økologisk...66 7.6.3 Kun hvert niende barn i skolefrugtordningen får økologisk skolefrugt...66 8. REFERENCER...67 4 SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET 5 Foto: Gitte Holmstrup

1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal Landbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer og udgør tilsammen ca. 62 % af Danmarks areal. Skov udgør ca. 14 %, de åbne naturarealer (heder, enge og moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 2,5 %, småbiotoper i agerlandet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger, markveje, grøfter og gravhøje) ca. 2,5 %, mens byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg udgør ca. 1 %. 2,5% 2,5% 9% 1% 14% 62% Arealanvendelsen i Danmark 212 (%) Landbrug Skov Åbne naturarealer Søer og vandløb Småbiotoper i agerlandet Byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg Referencer: Nord-Larsen et al. (214) og Natur- og Landbrugskommissionen (212) 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden Landbrugsjorden udgør i 212 ifølge FAOSTAT 61 % af Danmarks samlede areal på 4.39. ha. Heraf er 92 % marker under plov, svarende til 56 % af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark sammen med Bangladesh til de mest intensivt dyrkede lande i verden. Gennemsnittet for areal under plov i EU-28-landene er 25 %. 6 SÅDAN LIGGER LANDET

Arealanvendelse i Europa 212 Totalt areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov af totalt areal (%) EU 28 (Total) 438.314 43 25 Danmark 4.39 61 56 Ungarn 9.33 57 47 Tjekkiet 7.887 54 4 Polen 31.268 46 35 Tyskland 35.717 47 33 Frankrig 54.99 53 33 Storbritannien 24.361 71 25 Holland 4.15 44 24 Irland 7.28 64 17 Sverige 44.742 7 6 Forskellen i data på Danmarks landbrugsareal, hvor FAOSTAT angiver 61 %, mens Natur- og Landbrugskommissionen angiver 62 %, skyldes tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Reference: FAOSTAT (214a) 1.2 Mere end 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græs. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet er udyrket. 1% 9% 81% Arealfordeling i landbruget 214 (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (AFG7). Landbrugsareal i alt: 2.64.1 ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (645.866 ha), byg (62.416 ha) og majs (19.216 ha), som alle tre bruges til foder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (83.8 ha), arealet med helsæd (61.95 ha), samt arealer med græs i omdrift (312.44 ha) og vedvarende græs (2.414 ha). Dertil er der mindre arealer med foderroer, lucerne, bælgsæd, triticale, hør og anden industrifrø. I alt 2.147.956 ha til foderproduktion. Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (214) SÅDAN LIGGER LANDET 7

1.3 Dansk landbrug producerer fødevarer til to promille af verdens befolkning I Danmark producerer vi fødevarer til ca. 15 mio. mennesker. Det er 2,5 gange Danmarks befolkning og 2 promille af verdens befolkning. En stigende dansk landbrugsproduktion fremover vil ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ikke påvirke den samlede internationale produktion ret meget. Danmarks landbrugsproduktion udgør blot 2,41 % af EU s og,34 % af verdens samlede landbrugsproduktion. Reference: Hansen (212) 1.3.1 Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange Danmarks befolkning. Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger (36 kg/pers.), efterfulgt af New Zealand (34 kg/pers.) og Irland (21 kg/ pers). Men vi kunne producere mere mad til flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyrefoder på en større del af landbrugsarealet. Sådan ser regnestykket ud: Fødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til direkte menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs til spisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5. kg korn à 3.5 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver 1.736 kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.5 kcal = 4,3 mio. kcal. Hvis kornet fra en hektar bruges direkte som menneskeføde, giver det 17,5 mio. kcal/ha, svarende til 19 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Hvis kornet bruges som foder til grise, som vi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha, svarende til under 5 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Det danske kødindtag per indbygger er blandt de højeste i verden. Thorup-Kristensen har beregnet, at med en kost bestående af 7 % vegetabilsk føde og 3 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød) vil fødevareproduktion i Danmark kræve et areal på,23 ha pr. person. Hvis andelen af kød halveres, er,13 ha nok. Det danske landbrugsareal kan producere mad til ca. 11 mio., hvis de får den kødrige kost, til 2 mio. hvis de kan klare sig med mindre kød, og til 8 mio. mennesker, hvis de udelukkende får vegetabilsk kost. 8 SÅDAN LIGGER LANDET

9 8 7 6 5 4 3 2 1 Antal mennesker som kan brødfødes 21 (mio) 7 % vegetabilsk og 3 % kød 85 % vegetabilsk og 15 % kød 1 % vegetabilsk Referencer: FAO (213), Videncenter for Svineproduktion (23), DTU Fødevareinstituttet (214), Thorup-Kristensen (212) og egne beregninger 1.4 Danmarks intensive landbrug kræver landbrugsjord i udlandet 1.4.1 I Sydamerika beslaglægger vi et areal på størrelse med Sjælland til foderproduktion Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug alene i Sydamerika beslag på arealer, der svarer til en fjerdedel af det danske landbrugsareal til produktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,4 mio. tons svarende til 65 %), og langt den overvejende del heraf kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 15 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra Argentina, Brasilien samt Paraguay, USA og Canada. SÅDAN LIGGER LANDET 9

Sådan ser regnestykket ud: For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage, 186 kg olie samt restprodukt. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,7 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er brugt omkring 651.8 ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 24 % af det danske landbrugsareal svarende til Sjællands areal. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme, solsikke og raps). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (214), FAOSTAT (214b), (214c) og egne beregninger 1.4.2 Certificeret soja udgør ca. 2 % af verdens produktionen af soja Ifølge FAOSTAT blev der i 213 på verdensplan produceret 276 mio. tons soja på i alt 111 mio. ha. Det er mere end en fordobling over de sidste 2 år. Certificeret soja, hvor der stilles krav til arbejdstagerrettigheder, pesticidhåndtering og andre miljøforhold, udgør ca. 2 %. ProTerra/Cert ID, som certificerer GMO-fri soja, certificerede i 213 mere end 4 mio. tons soja. Omtrent 2-25 % af den totale sojaproduktion fra Brasilien er GMO-fri, mens både Indien og Kinas sojaproduktion er 1 % GMO-fri. Hertil kommer økologisk certificeret soja, hvor mængden ikke opgøres på verdensplan. Udbuddet af GMO-fri soja er større end mængden, der bliver solgt. Andelen af GMO-fri soja på markedet kan således stige, hvis det efterspørges. Merprisen for GMO-fri soja ligger i gennemsnit på 17-2 %. IFRO har i 212 regnet ud, at en svineproducent vil have en meromkostning på 1,18 % ved at udskifte konventionel soja med ProTerra sojafoder. Referencer: FAOSTAT (214b), ProTerra (214), Bosselmann & Gylling (212) og Cert-ID (213) 1.4.3 Proteinafgrøder dyrket i Danmark kan nedbringe sojaimporten Igangværende forsøg viser, at afgrøder som græs, ærter, hestebønner, lupin, raps, rødkløver, fladbælg, esparsette og lucerne med fordel kan være alternativer til sojaprotein. Andre 1 SÅDAN LIGGER LANDET

alternative former for protein kan dyrkes i bioreaktorer med mikroorganismer, kan komme fra insekter, mikroalger, tang, bifangster ved fiskeri eller organisk restaffald. Referencer: CONCITO (214) og Jørgensen et al. (213) 1.4.4 Palmeolie importeret til Danmark har konsekvenser i Malaysia og Indonesien Fra 199 til 21 er den danske import af palmeolie næsten firedoblet. I 211 blev der ifølge FAOSTAT importeret 188.344 tons palmeolieprodukter, hvor palmeolie er hovedproduktet (85%). Palmeolie anvendes i Danmark til fremstilling af fødevarer og i industrien til f.eks. madolie, margarine, småkager, is, chokolade, chips, stearinlys, kosmetikprodukter, sæbe og ren gøringsmidler. Oliepalmer dyrkes på mere end 17 mio. ha i lavtliggende, nedbørsrige områder i troperne, som naturligt er dækket af kulstofrige tørvemoser og tropisk regnskov. Referencer: FAOSTAT (214b) og WWF (211) Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET 11

2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN 2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet dækker over 6 % af Danmarks areal og er levested for en række plante- og dyrearter. Derfor har landbrugsarealerne stor betydning for den biologiske mangfoldighed biodiversiteten. Via politiske målsætninger (EU s naturdirektiver og biodiversitetsstrategi samt FN Aichi-biodiversitetsmålene) har Danmark forpligtet sig til at stoppe nedgangen af den biologiske mangfoldighed og aktivere genopretning. Aichi-delmål 7 handler direkte om landbrugsarealerne: I 22 skal alle arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltes bæredygtigt, således at biodiversiteten sikres. På trods af målsætningerne er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark, og 27 % af 8.119 undersøgte arter er opført på rødlisten over truede arter. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang. Ifølge Ejrnæs et al. er intensiveringen af landbrugsdriften den største trussel mod biodiversiteten i ager landet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrøde valg (fra flerårige til etårige), ensidige sædskifter, dræning og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Tilbagegang 2% 53% 25% 47% Ukendt Stabile/fremgang 27% 28% Udvikling af undersøgte arter i agerland 21 (% arter) Udvikling af undersøgte arter i Danmark 21 (% arter) Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Naturstyrelsen (214) 12 SÅDAN LIGGER LANDET

2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i fortsat tilbagegang Punkttællinger af agerlandsfugle er en af de bedst kendte måder til at vurdere naturtilstanden i agerlandet. Siden 1976 er bomlærke, sanglærke og agerhøne gået tilbage med hhv. 52 %, 59 % og 84 %. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 78 %. 12 1 8 6 4 2 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 Bestandudvikling for de fire vigtigste ynglefugle i ager landet 1976-213 (startår for registrering = indeks 1) Bomlærke Sanglærke Vibe Agerhøne Bomlærken er først med fra 1982, da der ikke har været tilstrækkeligt med registreringer før. De tidligste år i 197 erne var præget af relativt få optællinger. Bestandudviklingen afspejler landbrugslandets brug: I 1992 slog braklægning af sekundære landbrugsarealer igennem i DK og blev i 28 inddraget til intensiv dyrkning igen. Bomlærken illustrerer dette fint, mens agerhønen foretrækker den ukrudtsdominerede del af brakken i starten af omlægningen og ikke den græsdominerede efter flere års slåning. Referencer: Heldbjerg et al. (214) og Naturstyrelsen (214c) Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET 13

2.1.2 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er rødlistede. De er alle knyttet til agerlandets marker og især småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbio toperne, samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebi afgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. 59% 1% 7% 3% 7% 14% Humlebiarternes bestand 21 (%) Forsvundet Kritisk truet Moderat truet Sårbar Næsten truet Ikke truet Referencer: Wind og Pihl (21) og Ejrnæs et al. (211) 2.1.3 Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Ejrnæs et al. vurderer, at der er tilbagegang i otte og fremgang i én af de 14 danske sommerfuglearter med tilknytning til græsland og hede. Tendensen ses også i Europæisk Miljøagenturs rapport, som i perioden 199-211 viser et fald på 5 % af sommerfugle med tilknytning til græsland. Ifølge Europæisk Miljø agentur skyldes nedgangen især intensivt landbrug, der grundet brug af sprøjtegift på nogle arealer og tilgroning på andre, fører til landområder med meget få plantearter og lav biodiversitet. Sommerfugle bruges som nøgleindikator for bestanden af andre insekter, den overordnede biodiversitet og økosystemers sundhed. 14 SÅDAN LIGGER LANDET

1 Sommerfuglearter med tilknytning til græsland og hede 21 (antal) 4 8 Tilbagegang Fremgang Stabil Ukendt 1 Referencer: Wind og Pihl (21), Ejrnæs et al. (211) og European Environmental Agency (213) 2.2 Naturbeskyttelsen via 3 har et bedre grundlag end tidligere Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 2.5 m 2 er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 mod ændringer i tilstanden og til sikring af levesteder for vilde dyr og planter. I 21 blev det 3 beskyttede areal opgjort ved hjælp af luftfotos svarende til 47.98 ha eller 9,5 % af det samlede danske landareal. Denne opgørelse udgør et datagrundlag for naturbeskyttelsen, der ikke har været tilgængeligt før. Alle 3-registreringer over hele landet er blevet gennemgået i felten i perioden 211-213 og indregistreret på Danmarks Miljøportal i 214. Planen er, at kommunerne herefter skal gennemgå de beskyttede naturarealer i en 1-årig cyklus og opdatere ændringer på Danmarks Miljøportal. Referencer: Nygaard et al. (211), Naturstyrelsen (213a) og (214) SÅDAN LIGGER LANDET 15

2.2.1 De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Tre store ændringer i arealanvendelsen har haft særlig betydning for tilbagegangen i levesteder for vilde dyr, planter og svampe i lysåbne naturtyper (heder, enge, overdrev, strandenge og moser): Konverteringen af ekstensive græsningsarealer til intensive dyrkningsarealer, hvor bl.a. åer og vandløb er blevet rettet ud, og områdets hydrologi er ændret. Den direkte eller indirekte tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfattige levesteder. Og endelig er de græssende dyr fjernet fra de lysåbne naturtyper. Ifølge Videncentret for Landbrug kom ca. 25 % af de danske køer på græs i 213 til forskel fra ca. 74 % i 23. Det samlede areal med lysåbne naturtyper er faldet dramatisk siden 185, hvor det udgjorde næsten halvdelen af landets areal, til i dag, hvor det udgør mindre end 1 %. Samtidig er naturarealerne også blevet stærkt fragmenteret. 85 % af arealerne med lysåbne naturtyper er mindre end 5 ha., og i gennemsnit er de lysåbne naturtyper 2,8 ha. Kun 5 af 34 lysåbne naturtyper er i god tilstand. Alle 11 hede- og overdrevshabitattyper er stærkt ugunstige, og for typerne af eng og mose er 5 moderat ugunstige og 1 stærkt ugunstige. 4 6 3 Strande og strandenge 2 1 11 1 Klitter og klipper Bevaringsstatus for 34 danske lysåbne naturtyper 27-213 (antal) Stærkt ugunstig Moderat ugunstig Gunstig Ukendt 5 11 Heder og overdrev 1 Enge og moser 16 SÅDAN LIGGER LANDET

Danmark er opdelt i en atlantisk og kontinental biogeografisk zone. Bevaringsstatus for naturtyperne er opgjort for begge biogeografiske zoner. En naturtype tæller derfor som to observationer, hvis den findes i begge zoner. Summen af tallene for de fire diagrammer er derfor større end 34. Referencer: Nygaard et al. (211), Ejrnæs et al. (211), Miljøstyrelsen (214) og Videncentret for Landbrug (214) 2.2.2. Småbiotoper er naturen i landbrugslandet, men de er dårligt beskyttet Agerlandets småbiotoper dækker omkring 1,7 % af landets areal, og deres bevarelse er kun i begrænset grad reguleret af lovgivning. Småbiotoper er vandhuller, stengærder og jorddiger på under 1 m 2 samt hegn, grøfter, markskel, vejrabatter, moser, enge, småbeplantninger, skrænter, overdrev og andre små uopdyrkede pletter og linjer i det åbne land på under 2 ha. De er levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Samtidig bidrager de til mikroklimaet og landskabets stabilitet i forhold til erosion, fordampning og udvaskning til vandløb, mens gravhøje, stengærder og jorddiger afspejler landskabets kulturhistorie. Småbiotoper i landskabet øger muligheden for en flersidig udnyttelse af landskabet og dets økosystemydelser. Referencer: Naturstyrelsen (214), (214a) og (214c) 2.2.3 Mellem 5 % og 1 % af digerne i landskabet er forsvundet Danmark har 34. km beskyttede sten- og jorddiger, som er småbiotoper i landbrugslandet. Undersøgelser af landskaber rundt i landet viser, at 5-1 % af vores diger er fjernet og opdyrket. Gravhøjene er alle omfattet af en 2 m beskyttelseszone, men om den bliver overholdt vides ikke. Tidligere var det en del af landbrugenes krydsoverensstemmelsesskemaer, men det blev fjernet igen efter få års anvendelse. Reference: Brandt et al. (214) SÅDAN LIGGER LANDET 17

2.3 Vandløbene har fået det bedre, men vand miljøets tilstand er langt fra direktivets krav Danmark har ca. 69. km naturlige og menneskeskabte vandløb, ca. 138. søer (over 1 m 2 ) og godt 7. km kystlinje. Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vandløbene forbedret de sidste 2 år. I 212 har 62 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet en faunaklasse på 5 eller derover. Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Forbedringen i vandkvalitet og økologisk tilstand er primært et resultat af forbedret spildevandsrensning og strammere miljøkrav til f.eks. kvælstofgødskning. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Udvikling i fauna klasser, Dansk Vandløbsfauna Indeks 1994-212 (%) FK 1 FK 2 FK 3 FK 4 FK 5 FK 6 FK 7 Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 25 udvalgte danske vandløbsstationer. Danske Vandløbsfauna Indeks inddeler tilstanden i syv faunaklasser ud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand. En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund af forurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggende ejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okker eller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettede, uddybede vandløb eller vandløb vedligeholdt hårdt med opgravning og grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb, som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vil normalt have en høj faunaklasse (5-7). Referencer: Wiberg-Larsen et al. (213), Jensen et al. (213) og Naturstyrelsen (214) 2.3.1 Regeringens vandplaner dækker kun 6 % af alle søer og 27,5 % af alle vandløb Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. I 214 dækker de specifikt målsatte områder i Vandplanerne kun ca. 75 søer (6 % af alle søer) og ca. 19. 18 SÅDAN LIGGER LANDET

km vandløb (27,5% af alle vandløb). Samtidig har regeringen fjernet de vedtagne 14. ha med efterafgrøder og halveret randzonerne langs vandløb, der skulle beskytte vandmiljøet mod sprøjtegift og gylle fra markerne, fra 5. ha til 25. ha. Reference: Naturstyrelsen (214b) 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Udledningen af ammoniak er faldet med 4 % i perioden 1985-212. Næsten 96 % af den ammoniak, som Danmark udleder, stammer fra landbruget. Ammoniakfordampning fra bl.a. husdyrgødning indgår sammen med bl.a. NOX erne (kvælstofoxid fra transport, industri og forbrænding) i en samlet luftbåren kvælstofbelastning. Den udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid som f.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. En ny rapport fra EU s Miljøagentur viser, at grænsen for økosystemernes tolerance for kvælstof er overskredet for alle naturområder i hele Danmark. Det samme gælder for de Natura2-beskyttede områder. 12% 7% 4% Fordeling af ammoniakemission 212 (%) Ikke landbrug Husdyrgødning Handelsgødning Øvrige landbrugskilder 77% Ikke landbrug inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Referencer: European Environment Agency (214) og Institut for Miljøvidenskab (214) SÅDAN LIGGER LANDET 19

2.4.1 Ammoniakemissionen fra svin udgør 42 % af emissionen fra husdyrgødning Svin og kvæg står for den største ammoniakemission fra husdyrgødning i 212, hhv. 42 % og 35 %. Siden 1985 er ammoniakemissionen fra svin faldet med 43 % og fra kvæg med 48 %. Ammoniakemissionen fra svin er reduceret samtidig med, at produktionen af svinekød er steget. Landbrugets avlsarbejde og foderoptimering har medvirket til at reducere kvælstofbelastningen pr. slagtesvin fra 5,1 kg N i 1985 til 2,8 kg N i 212. Avlsarbejdet med kvæg har udviklet køer med højere mælkeproduktion, som har gjort det muligt at reducere malkekobestanden fra 896. i 1985 til 587. i 212 uden at reducere mælkeproduktionen. Medvirkende faktorer er endvidere en forbedret håndtering af husdyrgødning, investeringer i gyllebehandling, slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning, og en halvering af brug af kunstgødning siden 1985. 2% 14% 35% 7% 42% Fordeling af ammoniakemission fra husdyrgødning 212 (%) Svin Kvæg Pelsdyr Fjerkræ Andet Referencer: Nielsen et al. (214a), Landbrug & Fødevarer (214b) og Institut for Miljøvidenskab (214a) 2 SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET 21 Foto: Gitte Holmstrup

3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Kun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsanvisning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt lever op til de danske godkendelseskrav. For at kunne bruge sprøjtegift skal landmanden have et sprøjtecertifikat. 3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er steget markant siden 1981. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 4.323 tons aktivstoffer i 213. Heraf tegnede landbruget sig for 4.1 tons. Sprøjtegift (inkl bejdsemidler) solgt til landbruget udgør i 213 ifølge Miljøstyrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede miljøbelastning. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 Samlet salg af sprøjtegift i Danmark 1981-213 (tons aktivstof) Salg af sprøjtegift til andre formål Salg af sprøjtegift til brug i landbruget Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212), (213) og (214a). 3.1.1 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Med den solgte mængde sprøjtegift i 213 kunne landmanden i gennemsnit sprøjte 3,66 gange mod 3,96 gange i 212. Det er et fald på 5 %. Målsætningen i Pesticidplan 24-29 var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 22 SÅDAN LIGGER LANDET