Sorter af gule løg i 2014

Relaterede dokumenter
Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Gamle danske sorter af kålroe

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Mangantest & Bladgødskning

Gamle danske sorter af hvidkål

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Topdressing af øko-grønsager

Økologisk vinterraps

Kvalitets konkurrencen 2014/15

Nordic Field Trial System Version:

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.

Sortsforsøg rapport 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Alternative metoder til køling rucola

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Nordic Field Trial System Version:

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

TOMATSORTSFORSØG 2017

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Skal vi altid vækstregulere i korn?

To af to mulige til Vuka

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Forsøg med grøngødning i energipil

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kartoffelafgiftsfonden

Canyon er højestydende i 2009

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Kartoffelafgiftsfonden

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild

Kalium til gulerødder

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Vejledning til beregningsskema

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Transkript:

Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter seks måneders lagring. En afprøvning under mere praksisnære forhold vil måske være en mulighed. Tekst og foto: JØRN NYGAARD SØRENSEN, AU-Årslev & ANNE DARRE-ØSTERGAARD, AgroTech JORNN.SORENSEN@FOOD.AU.DK I 2014 blev der gennemført et forsøg med det formål at sammenligne dyrkningsværdien af nye sorter af gule spiseløg. Sorter af gule løg i 2014 Firmo F1, Paradiso F1 Hyfive F1, Hysky F1, Hystore F1, Hytech F1 SV3557ND F1, Rockito F1 (SV3700ND), SV4947ND F1, SV9249ND F1 Medaillon F1, Motion F1 Leverandør Hazera SeedCom Seminis Syngenta I sammenligningen blev 12 sorter dyrket både hos Henrik Petersen i Hasmark og ved Institut for Fødevarer i Årslev. I Årslev blev sorterne dyrket både med og uden sprøjtning mod løgskimmel. I Hasmark blev fem sorter endvidere dyrket i storparceller. Kulturforholdene i 2014 fremgår af faktaboksen vist til sidst i denne artikel. Sorterne blev opbevaret på kølelager indtil marts måned 2015 hvor udbytte og kvalitet blev opgjort. I april måned blev udviklingen af grønne spirer registreret. I de nedenstående tabeller og figurer er sorterne sorteret efter tidlighed. SV9249ND Hyfive Hystore Rockito Sorter af løg fra Hasmark i to størrelser, 60-80 mm (øverst) og 40-60 mm (nederst). 1

Tidlighed I 2014 var de tidligste sorter Hytech, Medaillon, Motion, SV3557ND og SV4947ND medens de seneste sorter var Firmo, Hyfive, Hystore og Rockito (Tabel 1). I Årslev blev løgene frilagt den 5.-8. august ved 80 procent topfald. På grund af en nedbørsperiode blev løgene i Hasmark frilagt senere end tilsigtet topfald-stadie på 80-90 procent. Tabel 1. Tidlighed, plantebestand, stykvægt og salgbart udbytte efter opbevaring. Hasmark og Årslev, 2014. Hasmark Årslev Sort Topfald 1 Planteantal Stykvægt Udbytte salgbare Planteantal Stykvægt Udbytte salgbare procent stk/m 2 g/stk t/ha stk/m 2 g/stk t/ha Medaillon 73 59 160 89 69 70 46 Hytech 67 59 162 92 76 73 53 SV3557ND 50 63 139 84 73 72 50 SV4947ND 43 64 139 84 72 68 46 Motion 40 59 159 91 76 81 60 Paradiso 30 61 148 86 73 80 57 Hysky 27 62 151 90 70 80 54 SV9249ND 17 62 144 83 75 78 56 Hystore 10 62 151 90 66 78 50 Firmo 10 62 151 88 69 85 57 Hyfive 7 63 151 93 70 78 53 Rockito 7 65 136 83 74 79 56 *** * *** ** * ** *** 1) Topfald blev registreret den 31. juli 2014 i Årslev. 2) Gennemsnit af alle størrelser løg. Udbytte Det gennemsnitlige udbytte af salgbare løg i Hasmark og Årslev var henholdsvis 88 og 55 tons pr hektar (Tabel 1 og Figur 1 og 3). Mangel på vand i den meget varme sommer i 2014 har formodentlig kostet udbytte i Årslev. I Hasmark var der mange store løg over 60 millimeter i diameter. Der blev høstet omkring 617.000 løg per hektar, hvilket resulterede i en gennemsnitlig stykvægt på næsten 150 gram. I Årslev var den gennemsnitlige stykvægt kun godt det halve heraf, hvilket ud over vandmangel også skyldes en større plantetæthed med i snit 721.000 høstede løg per hektar. I storparcellerne blev der opnået omtrent samme udbytte, som i småparcellerne (Figur 2). Størrelsesfordelingen var dog forskellig. Sorter-anlægget i Hasmark resulterede i flere store løg over 60 millimeter i diameter. Frasorterede løg Efter opbevaring på kølelager i Årslev indtil marts måned 2015 var løgene fra småparcellerne i både Hasmark og Årslev generelt sunde. Kun meget få løg var rådne, bløde eller med defekte ler (Tabel 2-4). Færrest rådne løg blev set i Hystore og den bedste kvalitet blev set i Motion. I Hasmark blev løgene frilagt sent på grund af en lang regnvejrsperiode. Dette har formodentlig påvirket holdbarheden idet der var lidt flere løg, der måtte frasorteres her sammenlignet med løgene fra Årslev. Den væsentligste årsag til frasortering var mekaniske skader ved høst. Vurdering af nye sorter af spiseløg under forskellige dyrkningsbetingelser er et projekt ved GartneriRådgivningen. Projektet udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, AgroTech og Henrik Petersen, Hasmark. Projektet er støttet af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), FødevareErhverv, Avlerforeningen af danske spiseløg og frøleverandørerne Hazera, SeedCom, Seminis og Syngenta. 2

Figur 1. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse ler, jord og sten) og lagersvind. Småparcel-forsøget i Hasmark, 2014. Figur 2. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse ler) og lagersvind. Løgene blev dyrket i storparceller i 2014 og lagret og sorteret i Hasmark. Kun én gentagelse i SV3557ND. En del græs-ukrudt i den ene gentagelse af Firmo. 3

Sorterne fra storparcellerne blev lagret og sorteret i Hasmark. Figur 3. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse ler, jord og sten) og lagersvind. Årslev, 2014. 4

Tabel 2. Hovedårsager til frasortering af løg dyrket i småparceller i Hasmark, 2014. Sort Råd Bløde Glassede Delte Revnet Manglende Mekaniske skader procent 1 procent procent procent procent procent procent Medaillon 0,6 1,1 0,4 0,2 0,5 1,5 0,7 Hytech 0,5 0,3 0,3 0,4 0,3 0,9 0,9 SV3557ND 0,3 0,7 0,4 0,4 0,2 1,1 0,8 SV4947ND 0,4 0,4 0,1 0,3 0,6 2,7 1,0 Motion 0,4 0,5 0,2 0,1 0,1 0,1 0,5 Paradiso 0,2 0,4 0,3 0,2 1,3 1,0 0,3 Hysky 0,2 0,2 0,5 0,2 0,5 1,9 0,6 SV9249ND 0,3 1,4 0,1 0,4 0,8 2,4 1,0 Hystore 0,1 0,2 0,3 0,1 0,2 1,9 0,3 Firmo 0,4 0,2 1,0 0,4 1,0 1,8 0,9 Hyfive 0,2 0,3 0,2 0,2 0,3 0,6 0,7 Rockito 0,6 0,6 0,7 0,4 2,4 0,6 0,8 ns 2 * ns ns ns ** ns 1) Procent beregnet på basis af antal. 2) Signifikans (ns: ingen statistisk sikker forskel). Tabel 3. Hovedårsager til frasortering af løg dyrket i storparceller i Hasmark, 2014. Sort Råd Bløde Glassede Delte Revnet Manglende Mekaniske skader procent 1 procent procent procent procent procent procent Medaillon 0,7 0,7-1,5 1,5 1,8 0,7 Hytech 0,2 0,1-1,6 1,6 1,4 0,3 SV3557ND 0,5 0,2-2,8 2,8 0,7 0,4 Firmo 0,1 0,5-1,3 1,3 1,8 0,5 Hyfive 0,1 0,1-0,9 0,9 0,8 0,6 1) Procent beregnet på basis af vægt. Tabel 4. Hovedårsager til frasortering af løg dyrket i Årslev, 2014. Sort Råd Bløde Glassede Delte Revnet Manglende Mekaniske skader procent 1 procent procent procent procent procent procent Medaillon 0,3 0,1 0 0 0,1 0,1 0,6 Hytech 0,1 0,2 0 0 0,3 0,2 0,5 SV3557ND 0,1 0 0 0 0,1 0 0,1 SV4947ND 0,1 0 0 0 0,3 0,2 0,4 Motion 0,1 0 0 0 0,2 0 0,5 Paradiso 0,3 0 0 0 0,2 0 0,1 Hysky 0,1 0 0 0 0,2 0 0,3 SV9249ND 0,1 0 0 0,1 0,1 0,2 0,1 Hystore 0,0 0 0 0 0,1 0,2 0,2 Firmo 0,1 0,1 0 0 0,3 0,2 0,4 Hyfive 0,1 0 0 0 0,3 0 0,1 Rockito 0,2 0 0 0 0,6 0 0,4 ns 2 ns - ns ns ns ns 1) Procent beregnet på basis af antal. 2) Signifikans (ns: ingen statistisk sikker forskel). 5

Bedømmelser Ved et åbent-hus arrangement i marts måned 2015 blev løgene bedømt af deltagerne. Sorten SV4947ND var den mest mørke sort (Tabel 5 og 6). Der var forskel på sorternes kvalitet og fasthed, men der var ikke overensstemmelse mellem de to steder. Motion var én af de sorter, som opnåede den højeste score for helhedsindtryk. Tabel 5. Bedømmelse af løg efter opbevaring på kølelager i Årslev. Bedømmelserne er udført i marts 2015 af otte deltager-par i et åbent-hus arrangement og foretaget efter en a fra 1 til 9. Hasmark og Årslev, 2014. Hasmark Årslev Sort Skalfarve Skalkvalitet Fasthed Helhedsindtryk Skalfarve Skalkvalitet Fasthed Helhedsindtryk 9=mørkest 9=bedst 9=fast 9=bedst 9=mørkest 9=bedst 9=fast 9=bedst Hytech 5,8 6,3 6,5 7,0 6,6 6,8 6,9 7,0 Hysky 6,5 6,3 6,8 6,6 5,8 7,3 7,1 7,3 Hyfive 6,0 6,6 7,0 6,9 5,9 6,9 7,1 6,9 Hystore 6,0 5,0 6,4 6,0 6,0 7,4 6,4 7,0 Paradiso 6,3 5,9 6,8 6,5 6,6 6,9 7,6 7,1 Firmo 6,8 5,9 6,9 6,0 7,3 6,9 7,5 7,5 SV3557ND 6,6 6,8 7,3 7,1 6,4 7,3 7,1 6,6 SV4947ND 6,9 6,0 6,1 6,3 7,4 6,4 7,0 6,6 SV9249ND 6,3 5,5 6,3 5,8 5,9 6,3 7,3 6,9 Motion 6,8 6,5 7,4 7,1 6,3 7,4 7,8 7,8 Medaillon 5,6 6,0 6,3 6,6 7,0 7,5 6,4 6,9 Rockito 6,6 7,0 7,4 7,1 6,9 6,9 6,8 6,9 ** *** *** *** *** * ** * Bedømmelse af sorterne efter lagring og sortering i to størrelser, 40-60 mm og 60-80 mm samt frasorterede. 6

Tabel 6. Bedømmelse af løg dyrket i storparceller og lagret i storkasser i Hasmark. Bedømmelserne er udført i marts 2015 af deltagere i et åbent-hus arrangement og foretaget efter en a fra 1 til 9. Hasmark storparceller Sort Skalfarve Skalkvalitet Fasthed Helhedsindtryk 9=mørkest 9=bedst 9=fast 9=bedst Hytech 5,6 5,5 6,4 6,0 Hyfive 6,4 6,5 7,4 7,0 Firmo 5,5 5,4 6,4 6,0 SV3557ND 7,1 7,3 7,4 7,4 Medaillon 7,0 6,8 7,0 7,1 *** *** * ** Sorternes modstandsevne overfor løgskimmel blev bedømt i marken. Der var imidlertid ingen sikker forskel i angrebsgrad sorterne imellem (Tabel 7). De fungicid-sprøjtede planter havde dog et væsentlig lavere angreb af løgskimmel sammenlignet med de usprøjtede planter. Der var en tendens til at SV3557ND og SV4947ND var mindst modstandsdygtig. Tabel 7. Bedømmelse af løgskimmel den 4. august (a 1-9) i planter sprøjtet med fungicider eller usprøjtet. Årslev, 2014. Tabel 8. Udvikling af grønne spirer ved 16-18 C registreret 5 og 7 uger efter udtagning fra lager. Årslev, 2014. Løgskimmel 1, 9=mest Spiring, procent Sort Sprøjtet Usprøjtet Sort 5 uger 7 uger Medaillon 2,3 7,0 Medaillon 0 10 Hytech 1,8 7,5 Hytech 30 47 SV3557ND 2,5 8,0 SV3557ND 2 8 SV4947ND 2,8 8,0 SV4947ND 27 47 Motion 2,5 6,0 Motion 12 43 Paradiso 2,3 4,0 Paradiso 5 10 Hysky 2,3 6,5 Hysky 0 2 SV9249ND 2,3 7,0 SV9249ND 17 27 Hystore 1,5 6,0 Hystore 13 17 Firmo 2,0 7,5 Firmo 8 28 Hyfive 1,5 6,0 Hyfive 10 32 Rockito 1,8 6,0 Rockito 5 25 ns - ns *** Spiring Efter sortering og klargøring af løgene fra Årslev blev udviklingen af grønne spirer fulgt (Tabel 8). I løgene som ikke var sprøjtet med spirehæmmende middel var der efter fem ugers efterlagring i gennemsnit spiret 11 procent. Efter yderligere 2 ugers efterlagring var der i gennemsnit 25 procent spirede løg. Laveste tendens til udvikling af grønne spirer sås i Hysky, SV3557ND og Medaillon. 7

Konklusioner I sammenligningen af gule sorter af spiseløg blev der i Hasmark i 2014 opnået et meget stort udbytte af store løg i alle sorter. Det største udbytte af salgbare løg blev opnået i sorterne Hyfive, Hystore, Hytech og Motion. I Årslev blev det største udbytte af salgbare løg imidlertid opnået i sorterne Firmo, Motion, Paradiso og Rockito. Løgene havde en meget god holdbarhed. Ved udtagning i marts måned var det kun en meget lille mængde, der blev frasorteret på grund af sygdom og der kun var mindre forskel mellem sorterne. Ved bedømmelse af sorterne var Motion var én af de sorter, som opnåede den højeste score for helhedsindtryk. Ved efterlagring af sorterne var der forskel på hvor hurtigt løgene begyndte at spire. Ved at vælge sorter med lav tendens til spiring er det muligt at udelade sprøjtning med spirehæmmende middel. Et af formålene med projektet var at undersøge om det vil være muligt at afprøve sorterne ved dyrkning under mere praksisnære forhold. I 2014 blev 5 sorter således dyrket i storparceller med løg, som blev høstet, lagret og sorteret hos en avler. Resultatet heraf viste at det var muligt at opnå sammenlignelige resultater, som dog var bestemt med større usikkerhed på grund af færre gentagelser og på grund af større variation (bl.a. ukrudtstryk) på det høstede areal. Kulturforhold Kulturforhold i sammenligningen af forskellige sorter af gule løg i 2014 fremgår af nedenstående tabel. Sorterne blev afprøvet to forskellige steder. Planterne i Hasmark og Årslev blev gentagne gange sprøjtet med svampemidler (bortset fra den usprøjtede behandling i Årslev). Der blev ikke sprøjtet med spirehæmmende middel i Årslev. Hasmark Årslev Småparcel Storparcel + Sprøjtning - Sprøjtning Antal sorter 12 5 12 12 Gentagelser 3 2 3 1 Jordtype JB 4 JB 6 Forfrugt Vinterhvede Vårbyg Jordanalyse: Rt, Pt, Kt, Mgt - 6.8, 3.9, 19.0, 6.4 Sådato 31. marts 3. april Udsæd (frø/ha) 750.000 800.000 Bedbredde (cm) 225 160 Rækker pr bed 8 5 Rækkeafstand i beddet (cm) 21.5-24 24 Bedafstand (cm) 57 64 Startgødning (kg/ha) 29 N, 55 P (NPS) 39 N, 44 P (DAP) Gødning i alt (kg/ha) 149 N, 69 P, 244 K, 107 S, 44 Mg 142 N, 57 P, 173 K, 110 S, 35 Mg Nedbør (mm) 158 145 Vanding (mm) 200 120 Frilægning 28. august 5.-8. august Høstdato 12. september 19.-22. august Høstparcel (m 2 ) 10.1 160-180 11.2 - Tørringstemperatur ( C) 20 20-22 20 - Opbevaringstemperatur ( C) 0-1 5-6 0-1 - Udtagning fra lager 12. marts 25. februar 9. marts - Efterlagringstemperatur ( C) - - 16-18 - 8