DSE Messe Jobtræf. Aalborg 2011. en rap karriere

karrierecharlotte Erfurth Grøn-Jensen har altid styret sin karriere efter det, hun har lyst til. Derfor er maskiningeniøren i dag it-udviklingschef. Side 8 lønkvinde kend dit værd og vær frækkere til lønforhandlingen, lyder opfordringen fra IDA. Side 12 udfordringeranne Vinther er klatret helt til tops hos Siemens Wind Power. I en vindmølle cirka 80 meter over jorden. Side 10 DSE Messe Jobtræf Aalborg 2011 40 7. oktober 2011 ing.dk en rap karriere Softwareingeniør Luxshan Ratnaravi fandt en utraditionel vej til sit første job. Han rappede sig frem i karrieren. side 4 Foto: Das Büro

2 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 messe Husk dit CV på årets messe, formaner DSE-formand Morten Nielsen. Du kan både få lavet CV-tjek og få taget et splinternyt foto til din ansøgning. Foto: Das Büro Gigantium Idrætog Kulturcenter Olympiaparken 9220 Aalborg Øst Messens åbningstider j onsdag 12. okt. 10-16.30 j torsdag 13. okt. 10-16.00 Messens hjemmeside med oversigt over arrangementer samt messekataloget, hvor man kan se, hvilke virksomheder der deltager: www. stuerende.dk Standplan og oversigt over foredrag side 18-19 GEO - Alt i ét job Hvordan skal din arbejdsdag se ud? Skal teori veksle med praksis og kontoret veksle med felten? Vil du være med til at udvikle nye metoder og nyt udstyr? Så ret blikket mod GEO. Vi er en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor der er kort fra idé til virkelighed, store frihedsgrader og fokus på innovation. GEO sikrer at huse, broer og havmølleparker står på sikker grund. Vi bekæmper forurening og finder rent drikkevand. Vi er førende inden for geomekanisk modellering og avancerede laboratorieforsøg. Internationalt arbejder vi så forskellige steder som Grønland, Nordsøen og Afrika. Se mere på www.geo.dk Det handler om din fremtid I alt 60 virksomheder og 4 organisationer har du mulighed for at møde på årets DSE Messe. Kom og skab nye kontakter. DSE messe 2011 Af Morten Nielsen, formand DSE Aalborg Er du ingeniørstuderende eller ingeniør? Så er DSE Messe Jobtræf Aalborg lige noget for dig. Messen giver dig en fantastisk mulighed for at møde ingeniørvirksomheder fra hele Danmark og i år også to fra udlandet. Det er 13. gang, vi afholder jobmesse i Gigantium, og i år kan vi præsentere 60 virksomheder og 4 organisationer. Samtidig har vi gjort et ekstra tiltag, hvor vi gør plads til små og mellemstore virksomheder, hvilket giver dig et større udvalg. Et koncept, som vi forventer vil vokse de kommende år. Messen afholdes af De Studerendes Erhvervskontakt, hvis fornemmeste opgave det er at skabe kontakt mellem ingeniørstuderende og erhvervslivet. Vi er stolte over denne messe, som giver dig mulighed for at skabe nye kontakter, uanset om du er ude efter en praktikplads, projektsamarbejde, studiejob eller job. På messen muliggør vi det hele for dig. Det eneste, du skal gøre, er at Messen er en unik mulighed for, at du som studerende kan møde erhvervslivet og omvendt. Morten Nielsen, formand, DSE Aalborg møde op i Gigantium. Så kom nu af sted det er din fremtid, det handler om! Mange overraskes over, hvilke muligheder der er for ingeniører inden for de forskellige brancher. Typisk stiller virksomhederne med såvel HR-medarbejdere som ingeniører, så man både kan høre om de aktuelle job og få en idé om arbejdsvilkårene de forskellige steder. Derfor er messen en unik mulighed for, at du som studerende kan møde erhvervslivet og omvendt. Og når du alligevel skal af sted, vil jeg opfordre dig til at tage dit CV med til de virksomheder, du finder interessante og relevante for netop dig. Desuden giver IDA et gratis CV-tjek, hvor du kan få råd og vejledning i, hvordan du sammensætter det perfekte CV. Samtidig har vi en fotograf fra Japan Photo på messen, som kan tage et gratis CV-foto af dig. Vores jobbank er i år bemandet af kompetente vejledere, der til daglig arbejder med at vejlede og rådgive om jobopslag. Det er en glimrende mulighed for at få ekstra viden og muligvis inspiration til at se på jobannoncer, som man ellers ikke ville finde interessante. Desuden er jobbanken blevet udvidet, så den også indeholder Aalborg Universitets jobbank. Messen åbner onsdag kl. 10 med åbningstaler. Jeg glæder mig til at se dig. j København Maglebjergvej 1 2800 Kgs. Lyngby Web: www.geo.dk Mail: geo@geo.dk Tlf.: +45 4588 4444 Aarhus Sødalsparken 12 8220 Brabrand Web: www.geo.dk Mail: geo@geo.dk Tlf.: +45 8627 3111 DSE Messe Jobtræf Aalborg 2011 Redaktion: Morten Lund og Henning Mølsted (redaktør) hm@ing.dk/ Annoncer: Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92 / Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør

Telling your kids what you do for a living is a lot easier when millions of homes carry your signature Meet us at Aalborg Jobtræf stand no. 50 As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z and help us set new standards for innovative daylight and ventilation solutions. To us there is no such thing as just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. We take our responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our employees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs

4 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 karriere Freestyle-rapper og salgsingeniør Softwareingeniør fra AAU rappede sig næsten til sit første rigtige job som salgsingeniør. En masse såkaldt irrelevante fritidsaktiviteter ved siden af studiet blev hans genvej til job. Kvalifikationer Af Morten Lund redaktion@ing.dk Det startede egentlig med et harmløst underholdningsindslag til en HTX-juleafslutning i det midtjyske for snart en del år siden. Da Luxshan Ratnaravi med sin srilankanske baggrund og fine lyriske sans af studiekammeraterne blev opfordret til at lave et såkaldt diss track en tidlig decembermorgen, havde han ikke forestillet sig, at freestyle-rappen skulle komme til at fylde så meget i hans liv. Eller at musikken senere skulle være med til at sikre ham det første job efter uddannelsen som softwareingeniør fra AAU. Ikke desto mindre er Luxshan Ratnaravi i dag salgsingeniør på andet år i det aarhusianske firma GoApplicate, et omvandrende eksempel på, at det godt kan betale sig med skæve fritidsinteresser og nogle på overfladen irrelevante studiejob.»jeg er nok ikke en typisk ingeniør. Den hardcore ingeniør, der sidder i kælderen med sin cola og meget tykke briller, han rapper ikke,«bemærker 25-årige Luxshan Ratnaravi tørt. Fedt det ikke skal rime mere Denne travle eftermiddag i Aarhus midtby er det dog ingeniøren Luxshan, og ikke rapperen Luxshan, der møder Ingeniøren til en kop kaffe. Han tropper ikke op i sneakers og streetwear med guldglimtende halskæde for nu at tage brodden af de værste fordomme men er iklædt salgsingeniørens typiske uniform: Skjorte, jakkesæt og moderigtige sokker. Bortset fra en gæsteoptræden ved sin chefs barns konfirmation i foråret har Luxshan Ratnaravi p.t. lagt freestyle-rappen på hylden, i hvert fald som performer. Men fire finaledeltagelser i MC Fight Night på en fornem adresse som KB-hallen vidner om, at Luxshan eller FunkMastah som hans rapalias tidligere lød kommer med en ganske fornem karriere inden for freestyle-rappen, som i sin grundessens går ud på at disse en modstander i løbet af ét minuts lind strøm af improviseret rap. Et såkaldt diss track. Umiddelbart er der langt fra ingeniørfagets teknokratiske kalkuler til rappens lyriske fundament, men i Luxshans tilfælde har han faktisk kunnet bruge rigtig mange ting fra freestyle-rappen, når han i det daglige skal forsøge at sælge softwareprogrammer til potentielle kunder.»når man skal improvisere, specielt i rap, skal man have den næste sætning til at rime på den forrige. Du skal have en retning for det, du vil sige. Du skal vide, hvad der kommer bagefter. Alt det har jeg kunnet bruge i en salgssituation, når samtalen skal drejes et bestemt sted hen. Du skal vide, hvad målet er. Du skal vide, hvad den næste sætning skal være. Og det er det samme med eksamenssituationer,«forklarer Luxshan og tilføjer med et grin:»jeg synes bare, det er fedt, at det ikke skal rime mere.«har formet personligheden Cand.polyt.en anno årgang 2010 betoner, at det i sidste ende var hans studiejob som telefonsælger af forsikringer, der sikrede ham jobbet hos GoApplicate. Rappen var kirsebærret på flødeskumskagen ikke selve flødeskummet. GoApplicate havde fundet Luxshans CV på nettet, og til jobsamtalen lagde virksomheden netop vægt på, at han havde erfaring med telefonsalg, men også det, at han kunne stille sig op på en scene og performe. Mens journalisten instinktivt ærgrer sig over, at der røg overskriften ingeniør rapper sig til jobbet, forsikrer Luxshan dog med det samme, at rappen sammen med øvrige kreative fritidssysler som at skrive den officielle sang til Aalborgs karneval og komponere teatermusik i højeste grad har været med til at forme både hans personlighed og hans professionelle profil.»det har givet mig meget. Jeg var nok lidt mere nørdet tidligere. Selve min uddannelse har ikke gjort noget for mig personligt. Det er alt det, jeg har lavet ved siden af. Alt det, der ikke har noget med ingeniørfaget at gøre, som jeg synes har udviklet mig allermest.«alting er ikke så sort/hvidt Strømmen af ord flyder ud af ham. Luxshan snakker. Pænt meget. Men det lader til at være en naturlig del af personligheden, hvor der helst skal være fuld fart på hele tiden. Foruden rappen er Luxshan således også engageret i et af IDAs faglige netværk, ligesom netværket bliver plejet i organisationen JCI. Han er med andre ord en travl mand, der da også, før han endeligt indvilligede i interviewet, gerne lige Da Luxshan Ratnaravi var til jobsamtale hos GoApplicate, fik han at vide, at firmaet havde lagt vægt på, at han via rappen viste, at han ikke var bleg for at stille sig op og performe. Foto: Das Büro ville vide, hvor meget arbejde det ville kræve fra hans side. Så hvorfor ville han egentlig stille op til denne artikel, kunne man passende spørge ham om. Svaret er, at han gerne vil nedbryde de typiske fordomme om ingeniører. For man kan skam godt være ingeniør i dagtimerne og freestyle-rapper i fritiden, understreger han.»det er grundlæggende et clash mellem to personligheder. Jeg kan godt lide ikke at kunne proppes i bås. Hvad tror man, en normal rapper er? Han er nok ikke ingeniør. Alting er så sort/hvidt nogle gange. Man kan godt læse til ingeniør uden at være på en bestemt måde.«j Fritidsaktiviteter går hånd i hånd med fagligheden Man skal ikke forvente at blive ansat alene på grund af sit frivillige arbejde på CV et, men skriv det endelig på, lyder opfordringen. fritidsaktiviteter Af Morten Lund redaktion@ing.dk Du scorer ikke drømmejobbet på at have arrangeret skakturneringer eller leget nattevægter i det lokale lighus under din studietid. Det er stadig fagligheden og motivationen, der vægtes højest. Men det får din profil til at fremstå stærkere, så skriv det endelig på CV et, lyder det fra to af virksomhederne på årets DSE Messe.»Det betyder bestemt noget. Når vi ser på et CV og en ansøgning, er det brikker af et billede, som kandidaten giver os. Så alt, hvad han viser os, tillægger vi en vis betydning,«siger Lotte Christensen, manager for recruitment og branding hos Terma. Hun tilføjer, at de tre elementer motivation, faglighed og erfaring indgår som ligestillede elementer i ansættelsesprocessen, når elektronikvirksomheden ansætter nye medarbejdere. Vi kigger på fagligheden, men vi kigger bestemt også på personen. Anne Abraham, Krüger Flet det ind i ansøgningen Også hos rådgiveren Krüger tilkendegiver HR- og kommunikationschef Anne Abraham, at hendes øjne dvæler ved tillidshvervene og det frivillige arbejde. Især hvis ansøgeren formår at bygge bro mellem fritidsaktiviteterne og de faglige eller personlige kompetencer.»det er noget, man primært bemærker, hvis folk på en eller anden elegant måde får det flettet ind i ansøgningen. For vi modtager rigtig mange ansøgninger for tiden,«fortæller Anne Abraham. Hun erkender, at studiejobbet som nattevagt på tankstationen ikke er tungen på vægtskålen, når den endelige kandidat skal udvælges. Men det er absolut en del af helhedsvurderingen.»nej, det er ikke udslagsgivende. Vi kigger på fagligheden, men vi kigger bestemt også på personen. Det er vigtigt at finde et godt match mellem os og ansøgeren.«j

www.job.oticon.dk Join us in challenging cutting edge technology

6 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 jobsøgning Da vi gik i gang med at lave denne løsning, var vi selv studerende. Så vi kan i øjenhøjde se, hvilke værktøjer de studerende har brug for. Patrick Lund, Graduateland Dansk jobportal sender nyuddannede ud i verden Danske Graduateland er målrettet studerende og nyuddannede. Alle opslåede job kræver højst fire års erfaring og kommer fra hele Europa. jobportal Af Morten Lund redaktion@ing.dk Kemiingeniør i München? It-udvikler i Belgien? Eller måske salgsingeniør i Barcelona? Hvis du som nyuddannet ingeniør er ramt af udlængsel, og ingeniørjobbet på en maskinfabrik vest for Skive ikke frister, kan du overveje at klikke dig ind på Graduateland en ny dansk jobportal for studerende og nyuddannede, der frister med faste job, traineestillinger og graduate-programmer fra over 500 virksomheder over hele verden.»andre jobportaler dækker stort set kun Danmark. Vores portal giver dig det fulde overblik over hele Europa takket være en meget avanceret søgemaskine. Så den kan vise dig alle de interessante job i Berlin, London, Paris og Stockholm,«fortæller Patrick Lund, som har stiftet og udviklet Graduateland sammen med fire kumpaner.»vi oplever, at flere og flere efterspørger internationale jobmuligheder, og der findes ikke andre portaler til det formål end Graduateland,«hævder Patrick Lund, der har en bachelor fra CBS i International Business and Politics. Gør som Google De fem stiftere, to fra CBS, to programmører og en enkelt online-marketingmand, teamede op i januar 2010. Præcist et år og rigtig mange udviklingstimer senere gik deres fælles baby Graduateland i luften. Og med trekvart år på bagen kan portalen nu, ifølge Patrick Lund, bryste sig af 50.000 brugere og godt 40.000 stillingsopslag. Sitets tekniske hjerte er en egenudviklet såkaldt crawl engine, som i princippet fungerer ligesom Googles søgerobotter. Maskinen scanner virksomhedernes hjemmesider for jobopslag og kopierer opslagenes kildekoder, hvorefter den oversætter teksten via Google Translate og indekserer jobbene ud fra nogle forhåndsbestemte kategorier og smider opslaget i affaldsbunken, hvis der kræves over fire års erfaring. Da Ingeniøren gennemførte en søgning en tilfældig mandag formiddag, kastede søgeordet engineer 4.371 job af sig på portalen. Ikke dårligt, men det hører også med til historien, at Graduateland selv henter stillingsopslagene på virksomhedernes hjemmesider uden deres tilladelse. Så man må selv finde ud af, om de pågældende stillinger nu også kan besættes af en dansk civilingeniør fra Tønder hvilket dog også er meningen, pointerer Patrick Lund.»Hvis du er fransk ingeniør eller dansk ingeniør, leder du nok efter nogle forskellige ting. Det er vigtigt, at man kan finde virkelig meget derinde, men at søgeparametrene tilsvarende er rigtig gode.«inspiration fra Apple Staben bag Graduateland har i dag kontor i et gammelt pakhus på Islands Brygge og er siden starten vokset til de nuværende ti ansatte, herunder tre medarbejdere, som Patrick Lund selv har rekrutteret via portalen. Efter den krævende lancering er der nu overskud til at lægge endnu en klods på det kommercielle fundament: En plug and play-jobportal, en miniudgave af Graduateland med blandt andet CV-database og online chat med jobsøgningsrådgivere, som kan implementeres direkte på universiteternes hjemmesider. En demo er således allerede ved at blive testet på Københavns Universitets humanistiske fakultet. Og netop den tætte kontakt med uddannelsesinstitutionerne er alfa og omega for Graduatelands forretningskoncept.»da vi gik i gang med at lave denne løsning, var vi selv studerende. Så vi kan i øjenhøjde se, hvilke værktøjer de studerende har brug for. Vi har udviklet et produkt, vi selv har lyst til at bruge,«siger Patrick Lund og indrømmer, at de har skelet kraftigt til Apple og Steve Jobs filosofi om kun at udvikle noget, man selv vil bruge. Med 50.000 brugere tyder det på, at de har ramt rigtigt. j Graduateland Det er gratis for studerende og jobsøgende at oprette en profil på Graduateland. En jobagent kan holde dig opdateret med nye job. Adskillige europæiske universiteter, heriblandt AAU og DTU, har en profil på portalen, hvor man kan læse mere om universiteternes internationale programmer og se brugerkommentarer og bruger-ratings af den pågældende institution. Se mere på www.graduateland.com Civilingeniør fandt traineestilling i cyberspace Civilingeniør Jacob Kure fandt en traineestilling hos Ferrosan via Graduateland. Han er ikke imponeret af sin uddannelsesinstitutions tilbud til udlandshungrende studerende. jobportal Af Morten Lund redaktion@ing.dk Det var en Jacob Kure mærket af rygterne om skyhøj dimittendledighed, der i sommeren 2010 oprettede en profil og en dertilhørende jobagent på jobportalen Graduateland.»Det var rimeligt skræmmende jobstatistikker, så jeg startede med at søge job allerede i sommerferien, mens jeg skrev speciale. Jeg søgte vidt omkring, men vidste ikke selv, hvad jeg gerne ville ud at lave. Man kan jo ikke sidde og være kræsen,«genkalder 27-årige Jacob Kure sig tiden fra lige før, han blev færdig med sin overbygning i lægemiddelteknologi på DTU. Graduateland havde han hørt om gennem sit netværk. Og selvom der dumpede flere internationale jobannoncer op i cyberspace, endte Jacob Kure aldrig med at tage til den tyske eller schweiziske kemiske industri, som han ellers havde gået og drømt om i sin studietid.»der var nogle job udenlands, men jeg fik aldrig søgt nogle. I stedet faldt jeg over den her traineestilling hos Ferrosan, hvor jeg tænkte: Det her er lige mig.«civilingeniør Jacob Kure brugte Graduateland til at finde en traineestilling hos Ferrosan. Privatfoto Et vigtigt hul i markedet Så der sidder han nu. I Søborg i stedet for i Bayern. Han startede i traineestillingen 1. december sidste år, og der bliver han indtil i hvert fald samme dato 2012. På trods af, at Graduateland ikke i denne omgang blev startskuddet til et internationalt eventyr i karriereudviklingens tegn, modtager Jacob Kure stadig jævnligt stillingsannoncer fra det meste af Europa. Et eksempel fra hans egen studietid på DTU illustrerer efter hans mening, at den unge jobportal med den internationale profil udfylder et vigtigt hul i markedet:»jeg fik nogle studiejob gennem DTU s jobportal, men dengang jeg kiggede, var det meget baseret på studiejob ikke traineestillinger og faste job. Når vi skulle ud i praktik, syntes jeg ikke, der fandtes nogle steder at søge igennem. Det var det noget med at få en liste over gamle kontakter, og så kunne man bare ringe og håbe på det bedste,«siger civilingeniøren og tilføjer:»det var ikke lige så brugervenligt som at logge ind på Graduateland og se mulighederne dér.«j

WE CREATE THE TECHNOLOGY OF TOMORROW idworks.dk 4821/05.10 Image: Lockheed Martin Image: ESA - P. CARRIL Terma is an international high-tech company committed to supplying unique solutions for the defense, aerospace, and security industries. Our products are developed and designed for use in extreme mission-critical environments and situations, where human lives and crucial material assets are at stake. We supply state-of-the-art products and systems for a number of non-defense and defense applications, including command and navigation equipment, radar and space technology, selfprotection systems and structures for high-performance military aircraft and helicopters. www.terma.com

8 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 karriere Software-ingeniør fik bekræftet sin jobdrøm på DSE-messen Softwareingeniør Tim Mølgaard Madsen brugte DSEmessen til at undersøge sin kommende arbejdsgiver, efter at sponsorgaver havde vækket nysgerrigheden. karrierevalg Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk De færreste studerende siger nej til fri fredagsbar og et betalt bordfodboldbord, men det er nok de færreste, der også kan sige, at det er sådan, interessen for en kommende arbejdsgiver opstår. Alligevel er det noget af det, Tim Mølgaard Madsen fortæller om, når han skal forklare, hvordan han som nyuddannet softwareingeniør sidste efterår skrottede tilværelsen med studiekort og rabat i Jomfru Ane Gade for at blive it-konsulent hos virksomheden Netcompany. Firmaet havde betalt førnævnte bordfodboldbord, sørget for drikkevarer til en fredagsbar og sågar sponsoreret en studietur for studerende på Aalborg Universitet.»De virkede meget interesserede i os studerende i forhold til andre virksomheder, som ikke er ude med pungen så ofte,«siger Tim Mølgaard Madsen. Spillede på flere heste Virksomhedens interesse i Tim Mølgaard Madsen og hans medstuderende fik ham til at interesse sig for Netcompany. Ud over at Netcompany havde været rundhåndet med firmakortet, havde ansatte fra virksomheden givet gæsteforelæsninger på Aalborg Universitet, og muligheden for at komme til at beskæftige sig med konsulentarbejde tiltalte Tim Mølgaard Madsen. Han brugte DSE-messen til at komme i snak med ansatte i virksomheden efter først at have researchet på internettet. Softwareingeniør Tim Mølgaard Madsen fra AAU brugte DSE-messen til at blive klogere på potentielle arbejdsgivere. Og valgte i sidste ende en konsulent tilværelse hos it-virksomheden Netcompany. Privatfoto»Jeg talte med dem om projektstørrelser, og hvilke projekter de arbejdede med. Jeg var interesseret i at vide, hvad mit arbejde eventuelt ville blive brugt til,«siger han. Netcompany var dog ikke den eneste virksomhed, den unge ingeniørstuderende talte med. Han snakkede med flere virksomhedsrepræsentanter og brugte messen til at finde ud af, hvad virksomhederne kunne tilbyde ham. Og hvad han kunne tænke sig at lave.»jeg var nysgerrig. Jeg havde ikke forberedt et A4-ark med spørgsmål, men havde været inde på hjemmesider og kigget på, hvad de forskellige virksomheder står for, og hvad de laver, men ikke noget ud over det,«siger Tim Mølgaard Madsen, der i sit nye job som it-konsulent skræddersyer elektronisk sags- og dokumenthåndtering til blandt andet advokatbranchen og boligselskaber. Konsulentarbejde er som studiet Han griner meget under interviewet og virker udadvendt. Den åbne facon er også en af årsagerne til, at konsulentarbejdet lokkede, fortæller han. Det giver afveksling i hverdagene. Nogle dage skriver han kode eller e- mails, andre dage tager han til kundemøder.»det er rigtig spændende, fordi jeg skal sætte mig ind i andre virksomheders behov og få fat i de folk, som i sidste ende skal bruge det. Det kræver en vis grad af udadvendthed, og konsulentarbejde har altid tiltalt mig, fordi det minder en smule om universitetslivet. Du laver ikke det samme resten af dine dage, men kan arbejde med forskellige ting.«han råder andre studerende til at bruge DSE-messen som en mulighed for at få et unikt indblik i de virksomheder, man er interesset i. Som softwareingeniør kan det for eksempel være interessant at finde ud af, hvilke redskaber der bruges i det daglige arbejde.»man skal gøre sig nogle tanker om, hvad man er god til, og holder man specielt af én teknologi, så har man mulighed for at pege virksomheder ud, som man skal snakke med.«j Maskiningeniøren der blev it-udviklingschef Charlotte Erfurth Grøn- Jensen uddannede sig som maskiningeniør, sprang på www-bølgen i 90 erne og er i dag it-udviklingschef i Forca. Hun styrer sin karriere efter det, hun har lyst til. karriereveje Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk Find ud af, hvad du brænder for, og hvad du er god til, lyder karriererådet fra itudviklingschef Charlotte Erfurth Grøn-Jensen til de unge ingeniører. Privatfoto Nogle mennesker går en lige vej gennem karrieren, mens andre skifter retning nogle gange undervejs. Charlotte Erfurth Grøn-Jensen er en af dem, der har slået nogle sving på vejen. I dag er hun it-udviklingschef i Forca, som driver pensionsvirksomhed på vegne af fire pensionsselskaber, men oprindeligt er hun uddannet maskiningeniør.»jeg har ikke fra dag ét siddet og tænkt, at jeg skal være it-udviklingschef, når jeg er 40. Jeg har beskæftiget mig med det, som jeg synes er sjovt,«siger Charlotte Erfurth Grøn-Jensen. Efter maskiningeniøruddannelsen tog hun en uddannelse som civilingeniør i international teknologiledelse på Aalborg Universitet, fordi hun gerne ville arbejde i en international virksomhed. Da hun var færdig, fik hun arbejde som produktingeniør i Kongskilde Industries, som bygger pneumatiske transportanlæg, det vil sige anlæg, der transporterer emner ved hjælp af gas. Opgaven var at yde produktsupport til de internationale datterselskaber. Selvom det var en international virksomhed, følte den unge ingeniør dog, at hun ikke var kommet på rette hylde. I midt-90 erne skyllede www-bølgen ind over verden, og Charlotte Erfurth Grøn-Jensen fik til opgave at skabe Kongskilde Industries ansigt på internettet, fordi hun var ung og færdedes hjemmevant online.»jeg var den eneste, der vidste, hvad internettet var for noget.«den nye arbejdsopgave viste sig at være en lækkerbisken for hende.»jeg synes, at det kreative er sjovt. På det tidspunkt var internettet nyt. Det var en spændende modvægt til den gammeldags og lidt stive verden, som jeg følte, at Kongskilde var på det tidspunkt.«mens hun arbejdede med at udvikle virksomhedens hjemmeside, mødte hun folk i den spirende webbranche, som opfordrede hende til at kvitte jobbet og blive sin egen chef i stedet. Det endte med, at hun tog mod til sig og skiftede transportanlæg ud med it-branchen.»det var et stort skift at blive selvstændig. Det har vi ingen tradition for i min familie. Mine forældre troede, jeg havde fået en hjerneblødning,«husker hun. Brændte for projektledelse Hun var selvstændig i fem år, frem til 2002, og fandt ud af, at der var et marked i form af mellemstore virksomheder, som skulle skabe et ansigt på nettet, men ikke havde råd til at gå til de store webfirmaer. Hun lavede ikke selv hjemmesiderne, men hyrede fagfolk til det, og på den måde fungerede hun som projektkoordinator.»jeg lavede alle mulige ting. Det var sjovt, og jeg brændte for det, så jeg arbejdede hele tiden,«siger hun. Selvom Charlotte Erfurth Grøn- Jensen ikke var uddannet inden for it, oplevede hun ikke branchen som meget anderledes. Og det faglige supplerede hun ved at tage nogle kurser på datanomstudiet. Efterhånden fandt hun ud af, at det især var projektledelse, hun brændte for. Gennem et netværk for kvindelige virksomhedsejere fik hun en mentor, og deres samtaler førte til, at hun blev ansat i en fast stilling som it-projektleder i KMD.»I starten kunne jeg slet ikke forestille mig at blive lønmodtager igen. Jeg have mange snakke med min mentor om, hvad der giver værdi i jobbet. Det endte med, at jeg som fastansat virkelig kunne få lov til at fokusere på det, jeg synes er sjovt, nemlig projektledelse,«siger hun. Jeg ville være chef Charlotte Erfurth Grøn-Jensen fandt sig godt til rette i it-virksomheden, men efter nogle år som projektleder skulle der ske noget.»jeg gik op og bankede på døren hos min chef og sagde, at jeg ville være chef,«siger hun. Kort tid efter blev hun forfremmet til produktchef for KMD s sygedagpengeområde. Hun husker beslutningen om at banke på døren hos chefen den dag som en af de bedste beslutninger, hun har taget i sin karriere. Oplevelsen lærte hende at være bevidst om, at man selv skal bede om sit næste job.»det er en klassisk kvindeting, at man sidder og venter på at blive opdaget: Se nu, hvor dygtig jeg er!.«o.k. ikke at blive direktør Charlotte Erfurth Grøn-Jensen endte som domænechef for KMD s jobcenterområde, men i foråret 2011 skiftede hun igen job og blev denne gang itudviklingschef hos Forca. Hun forklarer, at hun godt kunne have gået efter et endnu mere udfordrende og krævende job, men at hun valgte et job, hvor der også var tid til, at hun kunne være mor for sin søn. Hun er bevidst om, at det måske kan have kostet hende et eller flere skridt på karrierestigen:»hvis ikke det kommer, og jeg ikke bliver direktør et sted, så er det okay,«siger Charlotte Erfurth Grøn-Jensen, hvis sigte hele tiden har været at gøre det, hun synes er sjovt. Og hun råder unge ingeniører til at gøre det samme:»de skal bruge noget tid på at gøre sig klart, hvad det er, de brænder for, og hvad de er gode til,«siger hun. j Charlotte Erfurth Grøn-Jensen 2011 : It-udviklingschef, Forca 2002 2011: Projektleder og senere domænechef, KMD 1998 2002: Indehaver, Erfurth Projektledelse 1996-1998: Produktingeniør, Kongskilde Industries 1996: Civilingeniør, international teknologiledelse, Aalborg Universitet 1994: Maskiningeniør, eksportteknologi

1.000 tons med en kvart grads nøjagtighed Når vi udfører 177 monopælfundamenter til verdens største havmøllepark London Array Offshore Wind Farm, så kræver det præcision. Vi er specialister i jord- og anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi udfordres af krævende ingeniørdiscipliner og håndterer store komplekse opgaver over hele verden. Læs mere om en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder på www.aarsleff.com.

10 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 karriere Det er vindmøller som denne i det sydlige Sverige, der er Anne Vinthers daglige arbejdsplads. Hun hænger ofte i 80 meters højde. Privatfoto Kontormusen der blev klatretøs Anne Vinther er uddannet til at lave strategiske analyser og optimere processer, men lever af at klatre i vindmøller 80 meter over jorden for Siemens Wind Power. Hun opfordrer folk til at komme ud af komfortzonen. Jobskifte Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk Der er faldet et tungt lag sne i løbet af natten. Grantræerne i det kuperede terræn er dækket af det hvide pulver, og temperaturen er omkring frysepunktet. Solen skinner fra en blå himmel, og næsten 80 meter over jorden hænger 27-årige Anne Vinther fra Aalborg i to reb ned langs siden ad en vindmølle i Sydsverige.»Udsigten var perfekt,«fortæller hun om denne dag, som blot var en af mange på kontoret, for hun hang der ikke for at nyde naturen. Anne Vinther kvalitetstjekker møllevinger on-site for Siemens Wind Power. Præcis hvad jobbet går ud på, må hun ikke fortælle, men en stor del af arbejdstiden går med at klatre op i vindmøller og rappelle ned langs vingerne. Et års tid inden hun hang der i frostklart vejr og frøs, var der ellers ikke noget, som pegede i retning af, at hun ville kunne skrive klatretøs på CV et. Anne Vinthers historie er historien om at tage uforudsete chancer, når de opstår. Den aktive pige, der både løber, går til fitness og spiller golf, blev civilingeniør med speciale i virksomhedssystemer i sommeren 2009.»Da jeg blev færdig, forventede jeg, at jeg skulle arbejde med processer og planlægning. Jeg havde regnet med rigtig meget kontorarbejde,«siger hun over telefonen fra den amerikanske vestkyst. Sådan så det også ud til at gå. For da Anne Vinther blev ansat hos Siemens Wind Power i efteråret samme år, som hun blev færdig, var det for at arbejde med blandt andet produktionsstyring og virksomhedsanalyser. Stillingen var fuldstændig efter bogen. Jobbet var for abstrakt Hun havde i samarbejde med vindmøllevirksomheden skrevet speciale om, hvor fremtidens vindmøllefabrikker bør ligge, men hun opdagede hurtigt, at det ikke var drømmejobbet. Hun ville gerne arbejde med noget mere konkret, men vidste ikke hvad.»jeg var meget fokuseret på at få et job. Jeg var villig til at ofre lidt. Men det var for abstrakt. Jeg havde brug for noget mere hands-on i stedet for at lave strategiske analyser,«siger hun. Da der opstod rygter om, at Siemens Wind Power ville slå nye stillinger op internt i huset, blev hun nysgerrig. Virksomheden manglede folk til at kvalitetstjekke vindmøllevinger globalt. Det havde meget lidt med Anne Vinthers uddannelse at gøre, men fangede hendes interesse.»jeg tænkte, at det lød megafedt. Jeg kunne komme ud at rejse og se, hvordan vingerne fungerer i det samlede produkt. Jeg var åben over for muligheder og udfordringer, så jeg søgte uden at vide, om det var noget, jeg ville bryde mig om. Jeg vidste ikke engang, om jeg kunne arbejde i højderne.«hun fik stillingen uden nogensinde at have klatret. Første gang, hun klatrede ud gennem toppen af en nacelle, var grænseoverskridende.»jeg var skidebange. Det gynger jo Jeg var villig til at ofre lidt. Men det var for abstrakt. Jeg havde brug for noget mere hands-on i stedet for at lave strategiske analyser. Anne Vinther, Siemens Wind Power lidt deroppe, og jeg vidste ikke, hvordan jeg ville have det, når jeg skulle kigge ud over kanten,«siger hun. Unik udsigt over hele verden Siden har hun klatret i vindmøller i syditalienske bjerge og store dele af Europa, og efter opholdet i Oregon, hvor Aalborg-pigen befinder sig i øjeblikket, hedder destinationen først Minnesota og senere Texas.»I dag elsker jeg at være oppe i møllerne. Fornemmelsen af at være hævet over jorden og have udsigt ud over det hele er fantastisk, og det er rigtig dejligt i stedet for at sidde foran en computerskærm. Jeg tænker ikke over højderne længere, men det giver stadig et lille sug i maven, når jeg kigger ud over kanten,«siger Anne Vin-ther, der typisk rejser tre-fire uger ad gangen, inden hun tager tilbage til kontoret i Aalborg, hvor hun er en del af et team på 300 ansatte i den globale kvalitetsafdeling i Siemens Wind Power. Hver rejse byder på unikke oplevelser og en udsigt, der er få forundt.»alle vindmøllesites er forskellige. Jeg har mange favoritter også offshore. I Syditalien er det fascinerende, at møllerne kan komme op at stå i bjergene. På sites i USA er det sindssygt, at der står så mange, og uanset hvor du kigger hen, ser du vindmøller,«siger Anne Vinther, der som den eneste kvinde hos Siemens kan prale af at være Sprat-certificeret klatrer (Society of Professional Rope Access Technicians). Det er en international rebuddannelse, der, kombineret med specialiserede kurser i vindmølleklatring, ruster hende til det fysisk krævende og ikke helt ufarlige job.»det er måske lidt sindssygt at hænge i et reb i 80 meters højde uden på en vinge, men der er meget fokus på sikkerhed,«siger hun og fortryder ikke et sekund, at hun skiftede job:»man skal virkelig tage de muligheder, der kommer.«j

12 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 lønforhandling Kvinder skal gøre sig fri af flinkeskolen Kvindelige ingeniørdimittender har lavere forventninger til startløn end deres mandlige medstuderende og får derfor mindre i løn. Kvinderne skal blive bedre til forhandlingsteknik, mener IDA. startløn Af Morten Lund redaktion@ing.dk Når nullerne på lønchecken skal forhandles hjem, er mændene stadig i førertrøjen. En nylig undersøgelse fra IDA viser, at de kvindelige studerendes forventninger til deres startløn ligger 1.400 kroner under mændenes. Og derfor drypper der i gennemsnit også 1.200 kroner mindre ned i den månedlige lønningspose i forhold til deres kolleger af det modsatte køn, når det første job er forhandlet hjem. At de unge kvinder stadig præsterer så stort et underskud på forventningskontoen, overrasker formanden for IDAs ligestillingsudvalg, Jytte Hinnerup.»Man skulle tro, at den unge generation var bedre til det, fordi kulturen har været med. Men kulturen omkring kønsroller flytter sig langsomt, så der er fortsat noget med, at pigerne opdrages til flinkeskolen, men det tæller ikke rigtigt, når der skal forhandles løn eller job. Heller ikke når de sidder over for en kvindelig chef, for hun har jo lært at spille spillet.«brug netværket Jytte Hinnerup opfordrer derfor ganske enkelt kvinder til at komme ud af flinkeskolen og finde deres indre forhandler frem.»det er vigtigt, at kvinderne øver sig i at forhandle, og udgangspunktet er, at man kender sit mål og kender sit selvværd og ved, at man er god.«konkret anbefaler den kvindelige formand, at kommende dimittender af hunkøn finder sig en mentor, et familiemedlem eller måske en studiekammerat, som de kan spejle sig i og derigennem få bekræftet, hvad de er gode til.»de skal have deres selvværd frem, når de skal forhandle en god løn hjem,«siger Jytte Hinnerup og anbefaler dimittender at klikke forbi IDAs hjemmeside, hvor en hel menu er dedikeret til lønforhandling for kvinder. Forsker: Vær frækkere Forsker i ligestilling ved Aalborg Universitet Anette Borchhorst påpeger, at forskning om lønforhandling viser, at kvinder som sådan ikke er dårligere til at forhandle løn end mænd. At kvinderne halter bagefter i lønræset skyldes snarere en række andre faktorer.»der er simpelthen så mange forklaringer. Og du skal søge dem på arbejdsgiversiden, på arbejdstagersiden og på nogle stivnede opfattelser af mænd og kvinder som arbejdskraft,«siger Anette Borchorst og pointerer, at det ofte også er tillidsmænd, der forhandler på kvindernes vegne derfor falder ansvaret heller ikke tilbage på den enkelte person. Hendes råd til kvinder lægger sig meget tæt op ad IDAs anbefalinger:»vær frækkere. Vi ved i forhold til jobansøgninger, at kvinder helst vil være overkvalificerede til jobbet for at føle sig sikre, hvor mændene er meget frækkere i forhold til at søge job og kræve løn.«j lønforskelle Kvinder forventer 1.400 kroner mindre i løn om måneden end mænd. Derfor får de også 1.200 mindre, når lønforhandlingerne er overstået. Lønstatistikken gælder for den private sektor. Forventninger til startløn 2011 Mænd: 33.231 Kvinder: 31.827 Faktisk startløn 2011 Mænd: 34.244 Kvinder: 33.032 Find din indre lønforhandler frem Det hedder lønforhandling, så du skal finde din indre forhandler frem. Ellers bliver det bare et diktat fra chefen. Chefforhandler i IDA Mogens Høg Andersen giver gode råd til, hvordan du får den løn, du er værd. lønforhandling Af Nina Ferdinand redaktion@ing.dk Forbered dig til samtalen, når du skal til lønforhandling. Arbejdsgiverne vil generelt spille ud med minimallønnen, men nogle steder kan du som nyuddannet godt få et par tusinde oveni, hvis du spiller dine kort rigtigt. Selvom du ikke har den store erhvervserfaring, kan du stadig gøre opmærksom på dine kvalifikationer og på, at du ved en masse om virksomheden, at dit afgangsprojekt handler om lige det, de har brug for og så videre. Vær opmærksom på, hvornår virksomheden har lønreguleringer. Det er generelt i løbet af årets første halvdel. Hvis ikke du opnår det, du gerne vil til jobsamtalen, kan du aftale, at lønnen skal forhandles ved næste lønregulering. Når du har fået jobbet Den årlige MUS-samtale er en god anledning til at vise, hvad du er værd. Hvis du kommer med to-tre vigtige argumenter, som holder, har chefen sværere ved at modargumentere. Mogens Høg Andersen, IDA Måske lægger din leder ikke selv mærke til dine sejre. Så du skal gøre opmærksom på, hvad du har opnået. Når man arbejder i team, skal man huske at fokusere på, hvad man selv har gjort godt og ikke, hvad andre har gjort skidt. Hvis du tæppebomber chefen med så mange gode grunde som muligt til, at du skal have højere løn, risikerer du, at det vander ud. Hvis du derimod kommer med to-tre vigtige argumenter, som holder, har chefen sværere ved at modargumentere. Øv dig på hårde hvidevarer Mange skal overvinde noget i sig selv for at turde forhandle løn. Men det kan være lidt som at prutte om prisen. Øv dig for eksempel, hvis du skal købe hårde hvidevarer. Enhver ved, at man altid kan få prisen ned på dem på samme måde skal du aldrig bare acceptere et lønudspil. Begynd ikke at juble over lønnen, før du er sikker på, hvad den dækker. Hvad med pension og overtidsbetaling? Hvis du ligner en, der har vundet i lotteriet, kan du risikere, at chefen trækker i land. Så glem, hvad du fik i SU, for nu er der andre boller på suppen. Hvad er du værd? Kig i statistikken og find den vejledende minimalløn. Med argumentet statistikken siger..., men det var jo for et halvt år siden, kan du godt spille ud med at kræve et par tusinde oveni. Spil ikke for lavt ud. Men læg op til, at der kan snakkes om det. Et godt job handler ikke kun om lønnen, men også om de udviklingsmuligheder, det giver dig. j Se også lønberegner og lønstatistik på www.ida.dk

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE You re not an engineer You re a fact-loving environmentalist on a mission Join our 2 year Postgraduate Programme Get even closer to a global career Scan the code and place your smartphone on the ad postgraduate.danfoss.com

14 Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 jobsøgende Sådan klarer du overgangen fra studieliv til ledighed Hold fast i studiekammeraterne, dagligdagen og fritidsaktiviteterne, og ring for guds skyld til virksomhederne, lyder rådet fra universiteternes karrierecentre. ledighed Af Morten Lund redaktion@ing.dk Afgangsprojektet er afleveret, blækket på eksamensbeviset stadig vådt og eksamenstømmermændene dulmet med en Panodil eller fem. Du er nu officielt uddannet ingeniør, og verden står åben. Drømmejobbet burde vente lige rundt om hjørnet. Men sådan går det bare ikke. Afslagene dumper ind ad brevsprækken, og lige pludselig står du i køen ind til jobcentret og tænker: Hvad i alverden gik galt? Dimittendledigheden blandt ingeniører er stadig høj, 34 procent i august 2011, så statistisk set vil også en tredjedel af årgang 2012 begynde med at gå ledig. Læs her, hvordan du bedst muligt klarer overgangen fra travl studerende til ensom arbejdsløs. Gå ledig 37 timer om ugen Ligesom dit studium var en fuldtidsstilling, skal du betragte din jobsøgning som et fuldtidsjob. Arbejd intenst med det 37 timer om ugen, men husk, at jobsøgning ligesom alle andre job er tidsbegrænset. Kom ind i en hverdag, hvor du står op om morgenen og støvsuger nettet for nye jobannoncer. Men giv også dig selv lov til at holde fri, så det ikke ender med at fylde for meget. Kom op fra sofaen. Eller endnu bedre: Undgå at synke ned i den i første omgang. Kom væk fra mentaliteten med, at du ikke duer til noget, og at der må være noget galt med dig, siden du ikke bliver tilbudt et job. Løb en lang tur, arrangér en fodboldturnering, eller engagér dig i noget frivilligt arbejde, så du ikke kommer til at tilbringe mere tid derhjemme end højst nødvendigt. Hold fast i dagligdagen. Husk den ugentlige squash-aftale med studiekammeraten, den faste caféaftale med veninderne eller bartjansen i studenterforeningen. Bare fordi du ikke længere studerer, behøver du ikke give afkald på hele den del af din tilværelse. Ring til virksomhederne Al statistik viser, at næsten ingen dimittender ringer til virksomhederne og spørger til jobmulighederne. Det skal du udnytte. Forbered dig godt, find på nogle fornuftige spørgsmål, lav din egen personlige elevatortale, og fat så knoglen. Det er også en fin måde at holde sig i gang på. Messer som DSE, Sicef og Karrieredagene kan give dig værdifulde virksomhedskontakter og jobåbninger, ligesom det er en kærkommen mulighed for at møde ligesindede fra andre egne af landet. Hvad vil du og hvad kan du? Udnyt den ekstra tid til at lave en solid gang kompetenceafklaring. Hvor ligger dine faglige styrker? Hvilke felter af dit fag var du bedst til under din studietid? Brug løs af A-kassens, fagforeningens eller karrierecentrets tilbud, og undersøg, hvad der findes af kursusmuligheder. Ligesom dit studium var en fuldtidsstilling, skal du også betragte din jobsøgning som et fuldtidsjob. Arbejd intenst med det 37 timer om ugen. Brug også tiden på målrettet at udvikle eller opdatere dit visitkort på nettet. Opret eller smukkesér din LinkedIn-profil, lav en personlig hjemmeside, upload nogle professionelle billeder af dig selv, og opret et CV på diverse jobdatabaser. Nogle virksomheder foretrækker at bruge CV-databaserne frem for at modtage hundredvis af ansøgninger, så det kan godt give pote. Du er ingeniør husk det! Lad være med at præsentere dig selv som arbejdsløs til familiefesten eller venindefødselsdagen. Du er ingeniør, du har et fint diplom og kan en masse ting. Så hold fast i din faglige identitet, og forfald ikke til at kalde dig selv arbejdsløs eller ledig. Hvis du endelig er noget i den retning, er du jobsøgende. Find nogle tidligere studiekammerater, der er i samme situation som dig, og prøv at mødes med dem eksempelvis en gang om ugen, hvor I læser hinandens ansøgninger igennem, giver hinanden faglig feedback og drøfter jobsøgningens op- og nedture. Træk på dit netværk Husk også at pleje social omgang med de bekendte, der allerede er i job. Træk på deres erfaringer og deres netværk, og lad deres succeshistorier tjene til inspiration. Måske det ligeledes var værd at få dig en personlig mentor? Adskillige af landets universiteter har mentorordninger, hvor erfarne alumner stiller sig til rådighed for nyuddannede kandidater, ofte fra samme fagdisciplin. j De gode råd er udarbejdet med hjælp fra Karin Andersen, karrierekonsulent på Aalborg Universitets Karrierecenter, og Helle Warburg Nielsen, karrierekonsulent på DTU s Karrierecenter.

Ingeniøren Jobtræf Aalborg 7. oktober 2011 15 messe De glæder sig til at møde dig Med 60 deltagende virksomheder kan du skabe vigtige kontakter på messen, hvis du er velforberedt og stiller ordentlige spørgsmål. Læs her, hvad tre af årets deltagende virksomheder kigger efter hos de studerende. jobsøgende Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk Arla: Nysgerrighed, interesse og motivation Rebecca Abl Jørgensen, HR-konsulent, Arla Hvorfor er I på DSE-messen?»For at synliggøre Arla som arbejdsplads og virksomhed og fortælle, at Arla også er andet end mælk, smør, ost og yoghurt. Nogle af de folk, vi har med, er uddannet fra Aalborg og kender til DSE-messen. De er selv blevet overrasket over, hvad Arla også indeholder, og at vi er meget mere end mejerister. Håbet er at møde profiler, og det er altid godt at møde engagerede studerende, der har gjort sig overvejelser om, hvad de gerne vil beskæftige sig med.«hvad kigger I efter hos de studerende?»vi kigger efter nysgerrighed, inter esse og motivation. De studerende må meget gerne forholde sig kritisk, stille spørgsmål og udfordre vores produkter og det, vi står for, så der kan skabes en dialog. Ellers bliver det bare en monolog, hvor vi taler om virksomheden.«hvordan kan de studerende gøre sig attraktive over for jer?»hvis man er nysgerrig, er det okay, at man ikke ved alt, men tag det som en rigtig, rigtig god chance til at få et godt indblik og skabe den første kontakt. Det er ærgerligt at spilde tiden ved at se messen som et frikvarter fra undervisningen. Er de seriøse og åbne, så efterlader det som regel et positivt indtryk. Nogle studerende har stået og snakket i en halv time, og så kan det også være, at man ender med at linke på LinkedIn.«Har du nogle gode råd til de studerende?»der er ingen forventning om, at de studerende har sat sig ind i samtlige virksomheder, men de bør sætte sig ind i, hvem de gerne vil tale med og lave noget research på forhånd. Så kan de diskutere emner i dybden med nogle virksomheder og skøjte forbi andre. Vi vil meget gerne i dialog med dem, hvor vi kan se, at her bliver der faktisk reflekteret.«kunne I finde på at ansætte på dagen?»nej. Vi slår alle stillinger op, men møder jeg en kandidat, der kunne være god, så vil jeg godt tage et CV med tilbage. Men alle søger på samme vilkår. Jeg mødte en kandidat på Karrieredagene i foråret, der virkelig havde forberedt sig. Han efterlod et rigtigt god indtryk og blev også ansat senere.«j HR-konsulent hos Arla Rebecca Abl Jørgensen opfordrer messedeltagerne til at være nysgerrige og stille masser af spørgsmål. Per Aarslef: Fagligt engagement og gåpåmod Brit Metzdorff, HR-konsulent, Per Aarsleff A/S Hvorfor er I på DSE-messen?»Fordi vi rigtig gerne vil i direkte kontakt med de studerende. Både med henblik på praktikophold og med henblik på den lidt længere bane. Vi er der for at skabe kontakt, så vi også får nyuddannede ind i virksomheden. Vi håber på at få talt med nogle unge mennesker, som har en interesse inden for vores felt. Hvad kigger I efter hos de studerende?»vi kigger først og fremmest efter et fagligt engagement. At de rent faktisk interesserer sig for vores arbejdsfelt. Men også at de har nogle af de personlige egenskaber, som vi gerne vil have. At de er selvstændige, og at de har noget gåpåmod og er villige til at tage fat og tage et ansvar. Det er klart, at det kan man ikke altid se i løbet af ti minutter på en messe.«hvordan kan de studerende gøre sig attraktive over for jer?»det kan være fint at være orienteret om, hvad vi laver, men vi er også interesserede i at snakke med dem, der ikke kender os. Der er ikke noget specielt, de skal gøre, men de skal tage sig selv seriøst. Hvis man reelt er interesseret i praktik, arbejde eller studiejob, så skal man måske ikke stå Brit Metzdorff, der er HR-konsulent hos Per Aarsleff A/S, kigger først og fremmest på det faglige engagement hos potentielle medarbejdere. og spise popcorn, mens man taler med en virksomhedsrepræsentant.«hvordan skal de henvende sig?»de skal bare komme hen helt åbent. Hvis de har konkrete spørgsmål, hjælper vi også gerne. Der er flere, der kan skrive eksamensopgaver hos os, vi har altid nogle, der kan hjælpe de studerende med de faglige ting. De skal bare lægge ud med, hvad de er interesserede i. Vi skal selvfølgelig ikke stå og snakke om en masse praktisk, hvis det ikke er det, de er interesserede i.«er der noget, de studerende ikke skal gøre?»nej, det er der egentlig ikke. Men for deres egen skyld skal de bruge tiden på dem, der er interessante. Og så skal de få fyret alle deres spørgsmål af.«er det okay, at folk kommer med visitkort og ansøgninger?»ja, det synes jeg er rigtig fint. På den sidste messe, der blev afholdt, ansatte vi faktisk efterfølgende en person, der kom hen med en uopfordret ansøgning, som var henvendt til os. Vi er da så meget mennesker, at vi bliver smigrede, hvis der er nogle, der synes, vi er interessante.«j Netcompany: Gode karakterer og kommunikationsevner Lars Ulslev Johannesen, HR-manager, Netcompany A/S Hvorfor er I på DSE-messen?»Fordi vi gerne vil møde kommende dataloger og civilingeniører, der er vores primære kandidatmålgruppe. Cirka 90 procent af dem, vi ansætter, er nyuddannede primært inden for de to retninger og vores fornemmelse af messen i Aalborg er, at arrangementet er opbygget på en måde, så de studerende er velforberedte og godt klædt på. De ved, hvad de vil, og hele setuppet virker meget professionelt.«cirka 90 procent af it-virksomheden Netcompanys nye medarbejdere er nyuddannede, fortæller HR-manager Lars Ulslev Johannesen. Hvad håber I at få ud af messen?»vi håber, at endnu flere i vores målgruppe får lyst til at arbejde for os, når de har mødt nogle af vores medarbejdere og ved, hvad de får hos os: Et job i en succesfuld virksomhed med et effektivt graduate-program, udfordrende arbejdsopgaver, gode udviklingsmuligheder og en sjov arbejdsplads med et ungt og stimulerende miljø. Derfor har vi også konsulenter med på messen, som de kan identificere sig med i stedet for bare en skare af HR-personer. De møder nogle, de kan spørge præcist, hvordan det er at arbejde for Netcompany.«Hvad kigger I efter hos de studerende?»det er klart, at hvis nogle udviser interesse, så kigger vi efter de samme ting som i rekrutteringsøjemed. Vi leder efter personer, der kan analysere og omsætte teori til praksis. Og nogle som kan kommunikere komplekse ting, så de bliver jordnære. Det skader heller ikke at være udadvendt, idet man som konsulent naturligt eksponeres for kunder og ledelsen. Og så kigger vi også på karaktererne og ser gerne, at de er gode. Det ser vi som et udtryk for, at de studerende er intelligente og arbejdsomme.«ansætter I folk på messen?»vi møder typisk folk, når de er i gang med uddannelsen, så først finder vi ud af, om der er en gensidig interesse, og efterfølgende inviterer vi dem til en samtale, hvor vi i ro og mag kan finde ud af, om der er et potentiale, og om vi gensidigt kan afstemme forventningerne. Vi indgår gerne en kontrakt med en, der endnu ikke har afsluttet eksamen, men setuppet er ikke til, at vi langer en ansættelseskontrakt over bordet på selve messen.«j