MED ET FAST KIRKERUM ER MAN IKKE TIL AT SMIDE VÆK IGEN. 4 // Tendens Meditationsgudstjenester. 12 // Skolereform Nye veje for konfirmandundervisning

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // April 2014 4 // Tendens Meditationsgudstjenester 12 // Skolereform Nye veje for konfirmandundervisning MED ET FAST KIRKERUM ER MAN IKKE TIL AT SMIDE VÆK IGEN 8 // Tom Kjær om det nye center for tro og fordybelse i Herlev STIFTSMAGASINET // APRIL 1

TIDERNE SKIFTER LEDER Det virker, som om tiden aldrig har været så meget i forandring, som den er i disse år. En kirkeminister har sat folkekirkens indre forhold under forstørrelsesglasset, og en lang række ændringer har i den seneste tid givet embedsmændene og alle os andre sved på panden. På stiftsadministrationerne, provstikontorerne og ude i sognene har man kunnet mærke forandringerne. Forhøjede kirkegårdstakster og nye systemer for personregistrering og sognebudgetter har holdt mangen en kordegn og menighedsrådsformand vågen om natten, vil jeg tro. Forandring fryder, siger man, og de nye forhold, som vi rent administrativt skal være kirke under fremover, kan da vise sig at være gavnlige. Hvem ved. It s the economy, stupid blev der sagt under en amerikansk valgkampagne, og måske kan udtrykket tåle, at blive genbrugt i denne sammenhæng. FONDSTØTTE AF REBECCA RUDD Selv om man kan forvente, at tingene vil ske i et mere adstadigt tempo, nu hvor vi har skiftet kirkeminister, så kommer vi ikke udenom, at folkekirkens samlede økonomi skal ses efter i sømmene, og at det enkelte menighedsråds ansvar vil komme i fokus, nu hvor sognenes regnskaber er blevet lagt ud på sogn.dk. På Herlev Hospital har man fået fondsfinansieret en helt ny bygning, et Center for tro og fordybelse. Det er ikke i sig selv noget nyt, hospitaler har altid haft kirker tilknyttet, det nye er, at der i bygningen også bliver skabt særlige rum til andre trosretninger. Samfundet indretter sig i stigende grad på, at gøre plads til de andre, og det går ikke helt stille for sig. JESUSBARNET Skolereformen har også skabt røre, især blandt kirkens konfirmandundervisere. Mange sogne i Helsingør Stift vil skulle omlægge deres konfirmandundervisning og gå nye veje. Men sådan er vilkårene, når man som den danske folkekirke er så tæt forbundet med det danske samfund. Vi skal leve op til kravene om ligestilling, gode arbejdsforhold og økonomisk gennemsigtighed, lige som vi bliver ramt, når de institutioner, som vi samarbejder med, forandrer sig. Kunsten er at fastholde samarbejdet, både med hospitalerne, skolerne og kommunerne, og at acceptere, at det danske samfund er et samfund i forandring. For hvis vi skal undgå, at barnet bliver smidt ud med badevandet, midt i samfundets iver efter forandring, er det vigtigt, at folkekirken får lov at spille en rolle som med- og modspiller. Og ikke bare som arg modstander. God fornøjelse med forårets stiftsmagasin Redaktøren KORTFILM OG KONFIRMANDER HELSINGØR STIFT UDGIVER EN RÆKKE DANSKE OG NORDISKE KORTFILM I SAMARBEJDE MED FILMMA- GASINET EKKO TIL BRUG I KONFIRMANDUNDERVIS- NINGEN. Danske kortfilm har høstet flere Oscar-priser i de seneste år, senest med kortfilmen Helium af Anders Walter. Kortfilm kan ofte sætte store emner på dagsordenen, og tåles at ses igen og igen. Med en fortættet behandling af store emner og en varighed, der gør det muligt at se og at diskutere filmen indenfor normal undervisningstid, er kortfilm særligt egnet til konfirmandundervisning. Helsingør stift udgiver derfor en dvd med en række nyere danske og nordiske kortfilm med tilhørende præsentations- og undervisningsmateriale, udarbejdet i samarbejde med redaktør Claus Christensen fra Filmmagasinet Ekko og støttet af Det Danske Filminstitut. Dvd en indeholder kortfilm af høj kvalitet med fortællinger, der er velegnet til at sætte gang i samtaler med de unge om emner som søskendeforhold, døden, forældrekærlighed, næstekærlighed osv. Dvd og undervisningsmateriale vil blive præsenteret på en række kurser i efteråret. Projektet er støttet af Stiftsrådet, Det Danske Filminstitut og Filmmagasinet Ekko. I redaktionen: Rebecca Rudd, Pernille Nærvig Petersen og Claus Christensen. 2 STIFTSMAGASINET // APRIL

INDHOLD Leder... 2 4 RUNDT I KIRKEN Meditation spreder sig i Helsingør Stift... 4 Inspirationskursus: Vi skal udfordre vanetænkning... 6 INTERVIEW Hospitalskirke: Der sidder noget i væggene... 8 MEDITATION SPREDER SIG I HELSINGØR STIFT KONFIRMANDTEMA Skolereform giver anledning til at nytænke... 12 Den bedste tid i mit liv! konfirmandundervisning... 13 BISKOPPENS ORD Guds ansigt... 15 DEBAT Lokal råderet over fælles løsninger om folkekirkens styring... 16 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Stiftskursus om konsekvenserne af den nye skolereform... 17 Ydre Mission... 17 Årets konfirmand-event... 17 Nye præsteansættelser... 17 Lær at lave nyhedsbreve... 18 Prædikenfestival 2014... 18 Kommunikation og forandring i sognets kirke... 18 Stiftskonvent... 19 Distriktsforening Frederiksborg... 19 Konfirmander og religionsmøde... 19 8 INTERVIEW MED HOSPITALSPRÆST TOM KJÆR 12 NY SKOLEREFORM OG KONFIRMANDUNDRVISNINGEN BAGSIDEN Frederiksborg Slotskirke er DR P1s påskekirke... 20 Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne, samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalget: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent), Jørgen Demant (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist), Rebecca Rudd (konsulent & redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus STIFTSMAGASINET // APRIL 3

RUNDT I KIRKEN MEDITATION SPREDER SIG I HELSINGØR STIFT af Anders Haubart Madsen KIRKER OVER HELE STIFTET AFHOLDER MEDITATIONSGUDSTJENESTER MED STILHED, BØN OG MUSIK I HØJSÆDET. DER ER BEHOV FOR ET ÅNDEHUL I EN TRAVL HVERDAG, LYDER DET FRA FLERE KIRKER. Nu har endnu et tiltag vundet bred anerkendelse blandt præster og menigheder i stiftet: meditationsgudstjenester. Flere kirker har tilbudt meditation i flere årtier, men nu har den over 2.000 år gamle tradition for alvor bredt sig i stiftet, viser en gennemgang af kirkeblade og hjemmesider for de lokale kirker. De meditative gudstjenester finder blandt andet sted i Egedal Kirke, Græsted Kirke, Herstedøster Kirke, Nr. Herlev Kirke, Sthens Kirke samt i Risbjerg Kirke i Hvidovre. Nogle kalder det kristen meditation. Andre steder giver man det navn efter den franske kirkebevægelse Taizé. Fælles for alle arrangementerne er, at de om aftenen åbner kirkerummet for meditation, lys og stilhed som et alternativ til en travl hverdag. Denne form for gudstjeneste giver bedre plads til den enkeltes bøn i forhold til traditionelle gudstjenester. Samtidig etablerer den en fælles spiritualitet, hvor vi oplever at komme tættere på Gud sammen med andre, fortæller Morten Munch, sognepræst ved Hareskov Sogn. TILTRÆKKER NYE KIRKEGÆNGERE Morten Munch står for en månedlig taizégudstjeneste i Værløse Kirke, inspireret af en økumenisk munkebevægelse fra den sydfranske by Taizé, der har afholdt meditative gudstjenester siden 1940 erne. Denne slags gudstjeneste finder også jævnligt sted i blandt andet Strandmarkskirken i Hvidovre og i Christianskirken i Lyngby. Gudstjenesten i Værløse Kirke samler normalt mellem 40 og 50 mennesker, der synger taizésalmer og oplever et kirkerum fyldt med lys og momentvis stilhed. Men det meditative kirkerum i Værløse handler i lige så høj grad om at følge en tradition for kristen meditation, hvor den enkelte kirkegænger inviteres ind i et rum til fordybelse i bøn, fortæller Morten Munch: Meditationsgudstjenesten er mindre dogmatisk og præget af forkyndelse som for eksempel højmessen. Vi kan se, at det er med til at tiltrække folk, der ikke normalt kommer i kirken. VEDLIGEHOLDER DE ÅNDELIGE MUSKLER I Risbjerg Kirke har man de seneste halvandet år kaldt to hverdagsaftener om måneden for Stille Stunder. Denne gudstjeneste er inspireret af den tidligere svenske biskop Martin Lönnebos bog Væven, der giver indblik i kristen meditation og spiritualitet. Sognepræst Lisbeth Munk Madsen fra Risbjerg Kirke fortæller, at Stille Stunder byder på bøn, levende lys, stilhed og oplæsning. Til sidst giver gudstjenesten også plads til, at kirkegængerne kan byde ind med tanker, der har vist sig undervejs i meditationen eller bønnen. Sognepræsten begrunder de meditative gudstjenester med et behov for beskæftigelse med sindet: Lige så vel som der i disse år er fokus på fitness og at holde musklerne i gang, mener jeg også, vi skal have fokus på at holde gang i de åndelige muskler. Her er stilhed og meditation et godt redskab, forklarer Lisbeth Munk Madsen. Læs reportage fra meditationsgudstjeneste i Risbjerg Kirke på www.helsingørstift.dk/kultur-debat 4 STIFTSMAGASINET // APRIL

RUND T I KIRKEN DOMKIRKE MODTAGER SYV MILLIONER TIL RESTAURERING SKT. OLAI SOGNS MENIGHEDSRÅD HAR MODTAGET FONDSMIDLER TIL FREMTIDSSIKRING AF HELSINGØR DOMKIRKES ENESTÅENDE SAMLING AF MALERIER, MINDETAVLER OG EPITAFIER. NY MEDARBEJDER I REDAKTIONEN HELSINGØR STIFT HAR FRA DECEMBER 2013 ANSAT ANDERS HAUBART MADSEN I EN HALVTIDSSTILLING SOM JOURNALIST. Anders Haubart Madsen er 28 år, og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han skriver bl.a. for Politiken, Weekendavisen og filmmagasinet Ekko inden for emner som kultur og politik. For Helsingør stift skrives der løbende nyheder og laves interviews om kirkelivet i stiftet, ambitionen er at styrke den kirkepolitiske debat og give inspiration til fornyelse lokalt i de enkelte sogne. Journalistens arbejde kan ses i Stiftsmagasinet, med nyhedsoverblik på siderne Rundt i kirken samt det bærende portræt af en medarbejder i stiftet. Derudover kan man tilmelde sig et nyhedsbrev på stiftets hjemmeside, hvor der sættes fokus på relevante emner gennem artikler, der bliver sendt direkte til mailboksen. Rebecca Rudd er fortsat redaktør på Stiftsmagasinet, hjemmesiden og Folk&Kirke, og vil i samarbejde med Anders Haubart Madsen udvikle nye projekter og tiltag, samtidigt med at der bliver satset på flere besøg i provstier og sogne som konsulent, foredragsholder og rådgiver. Skt. Olai Sogns Menighedsråd har henholdsvis fået bevilget fem millioner kroner fra A.P. Møller Fonden samt to millioner kroner fra Augustinus Fonden. Samtidig forventer menighedsrådet bag domkirken ligeledes at bidrage med omkring en million kroner til projektet, der betegnes som Restaurering af borgerskabets portrætter. HELSINGØR STIFT DØBER FLERE, BEGRAVER OG KONFIRMERER FÆRRE Samlingen af malerier tæller blandt andet en række legemsstore portrætter af præster ved kirken i 1600-1700-tallet. Andelen af døbte børn oplever en lille stigning i Helsingør Stift, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Til gengæld falder procentdelen af unge, der vælger at blive konfirmeret samt andelen af borgere, der vælger en kirkelig begravelse. Det er blandt andet kirkens centralvarme, der har forvoldt skader på værkerne. Malerierne og epitafierne bringes på konserveringsværksted, hvor farvelaget blandt andet skal fastgøres, udbedres og renses for snavs og smuds. Restaureringsarbejdet forventes færdiggjort i løbet af en periode på 8-10 år. KIRKELIGE HANDLINGER HELSINGØR STIFT År Døbte i % af fødte Konfirmerede i % af 14-15 årige Kirkeligt begra vede i % af døde 2011 74,2 61,3 83,2 2012 68,8 61,9 81,9 2013 69,1 60,3 78,1 STIFTSMAGASINET // APRIL 5

RUNDT I KIRKEN INSPIRATIONSKURSUS:»VI SKAL UDFORDRE VANETÆNKNING«OPLÆG OM KOMMUNIKATION OG DIGITALISERING SKAL ÅBNE FOR NYE MULIGHEDER I KIRKEN, SIGER DISTRIKTSFORENING SYDØST OM ÅRETS INSPIRATIONSKURSUS. Plejer har godt af at blive truet på livet. Med denne indstilling inviterer Distriktsforening Sydøst til kursus for at inspirere menigheder til et fornyet kirkeliv. Hvis man udfordrer, hvordan man kommunikerer som kirke, kan man også appellere til nye målgrupper, lyder det fra flere oplægsholdere under årets Inspirationskursus i Hillerød. Vi håber på, at vi kan få åbnet op for, at udviklingen ikke er så farlig, fortæller Carl-Erik Denning, formand for Distriktsforening Sydøst. KIRKE SOM BUTIK OG UNGE I KIRKEN I slutningen af januar 2014 er omkring 120 menighedsrådsmedlemmer fra Helsingør Stift samlet i kursuscenteret Pharmakon for at blive inspireret til fornyelse. Sognepræsten Poul Joakim Stender fortæller om at tænke nyt, for eksempel ved at give konfirmander rabat på kirkebesøg, hvis de tager familien med. Eller ved at man betaler unge for at vurdere, hvad der kan give dem lyst til at involvere sig i kirken. Michael Trinskjær fra kommunikationsfirmaet Aspecta foreslår, at kirken tænker på sig selv som en virksomhed at man overvejer, hvordan man får flere kunder i butikken, sætter målsætninger og lukker tilbud ned, der ikke har nok besøgende. HVORDAN KAN DET NYTTE? Mange menighedsrådsmedlemmer ser oplæggene som provokerende indlæg, der har svært ved at blive forenet med deres lokale virkelighed. Men ikke Bo Svensson, der har været medlem af Avedøre menighedsråd i et år. Det her inspirationskursus hjælper os med at udfordre vanetænkning. Og det er vi nødt til. Hvis vi fortsætter på samme måde, som vi altid har gjort, er der til sidst ikke flere tilbage i kirkerne. Bo Svensson bakkes op af sin kollega fra Avedøre, Johnni Andersen, der mener, at kirken skal ryste posen for at undgå at se sig blind på egen udvikling. Kurset inspirerer os til at tænke: Hvordan kan det gøre nytte? Som menighedsrådsmedlem kan det ofte være svært at overskue, når man står midt i det, siger han. UDVIKLING ER KOMMET FOR AT BLIVE Inspirationskursus 2014 indeholder blandt også oplæg om messehagler og en debat mellem formand for Landsforeningen Inge-Lise Petersen og Helsingør Stifts domprovst Steffen Ravn Jørgensen. Deltagerne bliver også undervist i Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse, inden de forlader Pharmakon i Hillerød. Inspirationskurset skal også fremover ruste menighedsrådsmedlemmerne i stiftet til at imødegå udviklingen i samfundet samt inspirere til nytænkning af kirkelivet, mener formanden for Distriktsforening Sydøst: Der er stadig folk, der ikke bruger Den Digitale Arbejdsplads, selv om det er mindst otte år siden, det blev pålagt. Vi må indse, at digitaliseringen er kommet for at blive, siger Carl-Erik Dennning. Jacob Rosenkrans fra Folkekirkens IT-kontor og Folkekirken.dk fortæller om den ny Grafiske Værktøjskasse. 6 STIFTSMAGASINET // APRIL

RUNDT I KIRKEN LÆSERE PÅ CAFÉER TAGER GODT IMOD FOLK&KIRKE Årets udgave af gratismagasinet Folk&Kirke er sendt på gaden, og firmaet GoCard, som distribuerer magasinet til blandt andet cafeer og kulturinstitutioner, melder om stor interesse for magasinet. Folk har taget 90 procent af magasinerne med sig. Det vidner om stor interesse og at det gør sig godt på leveringsstederne. siger Jan Kjærhus fra GoCard. Folk&Kirke er Helsingør Stifts debat- og livsstilsmagasin særligt henvendt til læsere, der ikke nødvendigvis er en del af kirkelivet. Formålet med magasinet er at sætte kristendommen i spil i forhold til folks dagligliv og at gøre opmærksom på folkekirkens mangefacetterede tilbud. Magasinet blev i 2013 nomineret til Anders Bording-prisen for sit visuelle design, ligesom det i flere medier blev rost for sit fornyende islæt. 2014-udgaven handler om krop, kristendom og kærlighed et tema der har sendt magasinets journalister til både bryllup og foredrag om seksualitet i Vedbæk Kirke. Biskoppen skriver om den svære tilgivelse, og magasinet indeholder også et interview med præsten Pernille Østrem, som medvirkede i tv-programmet Gift ved første blik, der blev sendt på DR 2. Alle stiftets sogne modtager i løbet af april en kasse med magasinet, ligesom det sendes direkte ud til kulturog undervisningsinstitutioner, biblioteker, cafeer, og restauranter i hele Helsingør Stift. FARVEL TIL FOLKEKIRKEN FALDER MARKANT Udmeldelserne af Folkekirken ser ud til at være bremset i Helsingør Stift. Mellem 2012 og 2013 faldt antallet af udmeldelser i stiftet med 40 procent. Kilde: Danmarks Statistik 4. kvartal 2012 1. kvartal 2013 2. kvartal 2013 3. kvartal 2013 4. kvartal 2013 Indmeldt i Folkekirken Gladsaxe-Herlev Provsti 157 184 188 188 127 Gentofte Provsti 126 136 154 133 91 Glostrup Provsti 134 164 170 168 128 Helsingør Domprovsti 81 79 116 80 69 Fredensborg Provsti 65 103 112 124 77 Frederikssund Provsti 135 164 208 150 125 Frederiksværk Provsti 97 115 127 94 86 Rødovre-Hvidovre Provsti 147 161 163 173 104 Ballerup-Furesø Provsti 124 151 145 139 118 Kongens Lyngby Provsti 79 102 112 114 86 Hillerød Provsti 101 141 137 134 91 Høje Taastrup Provsti 99 104 112 99 84 Rudersdal Provsti 98 88 102 84 54 Total 1443 1692 1846 1680 1240 4. kvartal 2012 1. kvartal 2013 2. kvartal 2013 3. kvartal 2013 4. kvartal 2013 Udmeldt af Folkekirken Gladsaxe-Herlev Provsti 70 58 51 33 32 Gentofte Provsti 36 49 35 35 29 Glostrup Provsti 76 52 52 31 32 Helsingør Domprovsti 29 48 36 30 22 Fredensborg Provsti 35 43 32 16 29 Frederikssund Provsti 46 56 59 20 38 Frederiksværk Provsti 44 49 36 22 21 Rødovre-Hvidovre Provsti 59 65 45 49 40 Ballerup-Furesø Provsti 49 48 33 35 34 Kongens Lyngby Provsti 30 51 29 20 27 Hillerød Provsti 36 51 27 27 17 Høje Taastrup Provsti 48 36 29 11 18 Rudersdal Provsti 46 37 22 14 26 Total 604 643 486 343 365 STIFTSMAGASINET // APRIL 7

INTERVIEW HOSPITALSKIRKE:»DER SIDDER NOGET I VÆGGENE«HOSPITALSPRÆST TOM KJÆR FORUDSER KIRKELIG KONKURRENCE PÅ HOSPITALERNE:»OM NOGLE ÅR ER DER MANGE FAGGRUPPER, DER SLÅS OM AT KUNNE BESVARE ÅNDELIGE SPØRGSMÅL.«SAMTIDIG GLÆDER HAN SIG OVER ET NYT KIRKERUM PÅ SIN ARBEJDSPLADS PÅ HERLEV HOSPITAL:»MED ET FAST KIRKERUM ER DU IKKE SÅDAN TIL AT SMIDE VÆK IGEN.«TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO

Det ikke længere er en selvfølge, at kirken skal have et sted på hospitalerne. Det er en ny virkelighed, vi må forholde os til DER ER BÅDE EN FJERN OG EN NÆR DØD. Vi bliver hele tiden konfronteret med den fjerne død gennem mediernes beretninger fra verden omkring os, mens vi har sværere ved at forholde os til den nære død i tide at vi selv og vores nærmeste alle skal gå bort. Hospitalspræst Tom Kjær næsten råber dette budskab ud i kirkerummet på Herlev Hospital, selv om der kun er tre gæster til gudstjeneste. Stående foran alteret kigger han skiftevis ned på et ægtepar foran ham og op på et kamera på væggen bag dem. Budskabet om at konfrontere den svære død skal ud til tv-skærme og radioer på hele hospitalet. Tom Kjær har ambitioner om at råbe flere op, end han umiddelbart har i sin nærhed også når han ikke prædiker. Siden 2006 har han været med til at agitere for et nyt kirkerum på sin arbejdsplads, og i februar i år lykkedes det så: Region Hovedstaden godkendte et nyt Center for Tro og Fordybelse på det nye Herlev Hospital, hvor folkekirken får sit eget rum med kristen symbolik. Centeret kommer ligeledes til at omfatte et bederum for muslimer og et neutralt rum for alle øvrige trosretninger. Men Tom Kjær lægger først og fremmest vægt på, at det lykkedes at sikre en fast kirkelig tilstedeværelse: Fællesrum bliver ofte designet efter den laveste fællesnævner. Det svarer til, at have et kollegieværelse eller et forsamlingshus. Et kirkerum signalerer derimod, at her er et rum, hvor vi har nogle historier og en praksis med os, vi kan spejle os i, siger hospitalspræsten, da han har fået sin præstekjole af. Det danske hospitalsvæsen er i fuld gang med at forandre sig markant, bygge nye supersygehuse for fremtiden, hvor kirken ikke nødvendigvis er en synlig del af livet inden for murene. Derfor opfordrer Tom Kjær til bred kirkelig støtte til fordel for kirkerum på alle fremtidens hospitaler: Det ikke længere er en selvfølge, at kirken skal have et sted på hospitalerne. Det er en ny virkelighed, vi må forholde os til. POLITISK VIND MOD NEUTRALITET På Herlev Hospital har man undgået en del af den politiske kamp, der kan opstå omkring om rum til stilhed, bøn og fordybelse kampen om, hvem der skal finansiere rammerne. Her blev det hospitalets direktion, der ansøgte A.P. Møller Fonden om penge, og lykkedes med at få bevilget otte millioner kroner til hospitalets nye Center for Tro og Fordybelse. Men andre steder i landet, hvor pengene bevilges politisk, kan det ende med et kompromis om et neutralt rum for alle religioner, frygter Tom Kjær: Vi lever i et samfund, hvor lighedstænkning bliver mere og mere udbredt. Derfor tror jeg, vi vil opleve, at vi i højere grad skal retfærdiggøre en kristen tilstedeværelse på hospitalerne, siger han. I Herning finansierer provstierne selv en hospitalskirke. I Aarhus og Odense er det endnu uklart, hvilke rum man får, og hvem der skal finansiere dem. Sådan er det også i den nordlige del af Helsingør Stift, hvor byggeprogrammet bag det nye Nordsjællands Hospital stadig er i udbud og intet endnu er fastlagt. Ib Bjørn Lauritsen, hospitalspræst ved Nordsjællands Hospital i Hillerød, kalder det ideelt, hvis der både kommer et kristent kirkerum og et neutralt rum til andre religioner på det nye hospital: Men jeg er bekymret. Jeg kan godt se, hvilken vej de politiske vinde blæser, og at det kan ende uden et kristent kirkerum, fortæller han. TOM KJÆR 55 år. Klassisksproglig student fra Rødovre Statsskole, 1978. Teologisk kandidat fra Københavns Universitet, 1986. Institutionspræsteuddannelsen fra FUV, 1997 To-årig videreuddannelse omkring palliation, 2009 Ordineret i Roskilde Domkirke, 1987 Har arbejdet 18 år i Herlev Hospital Modtog sammen med daværende justitsminister Lene Espersen og socialrådgiver Susanne Wogensen Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdøds ærespris, da den uddeltes første gang i 2005 Modtog titlen som Årets Herlevit, 2013 STIFTSMAGASINET // APRIL 9

Ib Bjørn Lauritsen har sammen med sin kollega fulgt planerne for det nye byggeri og har haft kontakt med både hospitalsdirektør og arkitekter for at påvirke beslutningsprocessen siden 2011. Det gælder om at være med, hvor beslutningerne tages. Ellers kører toget bare uden dig, siger hospitalspræsten fra Hillerød. DER SIDDER NOGET I VÆGGENE Tom Kjær prædiker foran kameraet på væggen og ægteparret på stolerækkerne. Manden bærer hospitalets hvide patientuniform, kvinden er på besøg. De to fletter fingre, mens præsten taler. Det kan være svært at tale om den nære død at vi og vore kære skal dø, siger Tom Kjær i sin prædiken. Under Tom Kjærs 18-årige virke som præst på Herlev Hospital har kirkerummet haft til huse tre forskellige steder i bygningen. Det nuværende rum i stueetagen ligner et tidligere venteværelse. Der er et alter og et transparent maleri med en hvid due, der hænger fra loftet. Døren er lyserød med en grøn karm, som i resten af bygningen. Der er lysstofrør i loftet, hvoraf halvdelen ikke virker. I vindueskarmen ligger der bedetæpper. Efter gudstjenesten fortæller Tom Kjær, at det kan forstyrre rummets balance, hvis man blander flere funktioner sammen. Der er derfor stor forskel på at have neutrale rum for alle og et fast kristent kirkerum, mener han. I et kristent kirkerum sidder der noget i væggene, siger hospitalspræsten. Det sætter spor i rummet, når vi kan bede, læse i biblen, tænde lys, falde på knæ og holde gudstjeneste sammen, siger Tom Kjær og sammenligner med livet i hjemmet: Vi kan jo godt spise på toilettet. Men det gør vi jo ikke. Vi signalerer overalt, at rum er vigtige. Hvorfor må kirkerum på et hospital så ikke også være vigtige? Det er det ellers i almindelig kirkelig praksis. POSITIONSKAMP SIDEN 1757 Den nuværende kamp for kirkelig tilstedeværelse på hospitalerne er dog ikke et moderne fænomen. Allerede under sit virke i Danmarks første hospital, Frederiks Hospital fra 1757, måtte kirken vige fra sin plads flere gange. Det fremgår af notatet Kirken i Frederiks Hospital, 10 STIFTSMAGASINET // APRIL

Jeg tror, at der om nogle år er mange faggrupper, der står og slås for at besvare åndelige og eksistentielle spørgsmål udgivet af Nationalmuseet: Under Struenseetiden gjordes i 1771 et radikalt forsøg på at ændre stiftelsens forhold., står der blandt andet i notatet, der fortsætter: En varig følge heraf blev nedlæggelsen af hospitalets kirke. For at skaffe plads til en ny afdeling for venerisk syge, (...) sløjfedes kirken og præstens værelser ifølge kongelig resolution af 15. maj. Til erstatning for kirken skulle de nyfødte fra Accouchementsanstalten døbes i et af denne institutions værelser. Og præsten måtte herefter benytte en operationsstue ved afholdelsen af gudstjenester. Men som det fremgår af Nationalmuseets notat, kan det have sine ulemper, når kirken ikke har sit eget rum: Selv om det ofte var vanskeligt at få alt bragt i orden og få tilstrækkeligt udluftet til gudstjenestetiden, skete ingen væsentlige forandringer. Et tilbud om at indrette direktionssalen til bedestue 1851 blev afslået, da man ikke ønskede at indvie lokalet. KONKURRENCE OM ÅNDELIGHED I stueetagen i Herlev Hospitals ruller Tom Kjær bordet med nadverbægere og salmebøger ud af kirkerummet. Da han kommer tilbage, kigger han ud af vinduet mod det tomme grusareal udenfor. Lige dér kommer det til at ligge, hvor det kommer til at forbinde det nye hospitalsbyggeri med det gamle, siger han og peger på stedet, hvor det nye Center for Tro og Fordybelse ventes at stå færdigt inden udgangen af 2015. De 260 kvadratmeter, som centeret skal optage, markerer samtidig enden på den kirkelige positionskamp inden for hospitalet i Herlev. Men Tom Kjær er ikke færdig med at argumentere for kirkens berettigelse, hvor syge modtager behandling. Ude i horisonten ser han tegn på konkurrence, en fremtidig virkelighed, hvor det ikke kun præsten, der tilbyder råd og sjælesorg, når døden banker på døren. Jeg tror, at der om nogle år er mange faggrupper, der står og slås for at besvare åndelige og eksistentielle spørgsmål. Allerede nu er der konkurrence om hvem, der skal tale med patient og pårørende om den slags, siger han. Til gengæld har man nu sikret kirken fysiske rammer for fremtiden på Herlev Hospital, fastslår præsten: Vi ved ikke, om vi er på vej mod den forestilling i sundhedsvæsenet, at religion og tro er en helt privat sag med den konsekvens, at der ikke er plads til kristen praksis på hospitalet. Men med et fast kirkerum er man ikke sådan til at smide væk igen. KIRKEN OG HOSPITALSBYGGERIET Glostrup Hospital Der arbejdes på at finde plads til et stillerum i det eksisterende byggeri. Stillerummet skal kunne benyttes af forskellige trosretninger. Hvidovre Hospital I de eksisterende hospitalsbygninger er der i dag et kirkerum med tilknyttet præst. I nybyggeriet vil der blive etableret et andagtsrum. Nordsjællands Hospital Byggeprogrammet er fortsat i udbud, og det er endnu ikke fastlagt, hvordan rammerne bliver til religiøs fordybelse. I udarbejdelsen af byggeprogrammet vil hospitalspræsterne blive inddraget for behovsafklaring. Herlev Hospital A.P. Møller Fonden finansierer Center for Tro og Fordybelse med otte millioner kroner. Bygningen vil huse både et kristent kirkerum, et muslimsk bederum samt et neutralt rum for alle andre trosretninger. Kilde: Region Hovedstaden STIFTSMAGASINET // APRIL 11

KONFIRMANDTEMA SKOLEREFORM GIVER ANLEDNING TIL AT NYTÆNKE KONFIRMANDUNDERVISNING af Pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent HELSINGØR STIFTS RELIGIONSPÆDAGOGISKE KONSULENT OPFORDRER TIL AT ERSTATTE KORT MORGENUNDERVISNING AF KONFIRMANDER MED HELE DAGE, NÅR SKOLEREFORMEN TRÆDER I KRAFT EFTER SOMMERFERIEN. Skolereformen kan være en anledning til at se flere pædagogiske muligheder i undervisningen af kommende konfirmander. Dele af morgentimerne kan måske veksles til hele dage til glæde for kirke og skole. Er der ingen åbning fra kommunens side for hele dage i skoletiden, er der gode grunde til at kombinere de ugentlige lektioner med eftermiddage og aftener, hele weekenddage eller hele weekender udenfor skoletiden. Fra august skal skoleelever i 7. og 8. klasse have 35 lektioner indenfor tidsrummet kl. 8-16. Hvis de møder kl. 8 hver dag, får de dermed fri kl. 15. Møder de derimod senere end kl. 8, har de først fri kl. 16. Herunder præsenterer jeg en række muligheder for, hvordan man nytænker konfirmandundervisningen som en del af den nye hverdag for skoleeleverne. FORHANDLING MED KOMMUNEN Lovgivningsmæssigt skal skolen stadig finde plads til konfirmationsforberedelsen mellem kl. 8-16. Og i forbindelse med planlægningen af, hvornår skolen skal give eleverne fri til konfirmationsforberedelse, skal præsterne høres. Forhandlinger skal foregå på mellem provsti og kommune, men det er kommunalbestyrelsen, der har sidste ord, med hensyn til hvornår eleverne får fri til konfirmationsforberedelse. Og de kan for eksempel vælge at give plads til konfirmationsforberedelsen fra kl. 15 mandag og fredag. Korte forløb om eftermiddage eller aftener giver store udfordringer for undervisningen. Derfor giver det god mening at forhandle sig til længere forløb med kommunen. TRÆTTE ELEVER OM EFTERMIDDAGEN Får man konfirmanderne efter en lang skoledag, så er de fyldt op med voksensnak, stillesidden og krav. Konfirmationsforberedelsen skal byde på noget andet; på kreative metoder og fordybelse, på metoder hvor konfirmanderne selv formulerer sig om temaet, på fysiske aktiviteter og på samvær uden krav. Derfor kan det give god mening at undervise fra kl. 15-20 nogle uger frem for kl. 15-16.45 hver uge. Det lange forløb giver mulighed for samvær, spisning og fællesskab samtidig med kreative aktiviteter. Det er ofte under arbejdet med det kreative, eller mens man går rundt på kirkegården, at der kommer en konfirmand hen og stiller spørgsmål om Gud. At der ikke er undervisning hver uge betyder også, at vi ikke i nær så høj grad kommer i karambolage med fritidsaktiviteter, hvor konfirmandundervisningen risikerer at blive valgt fra. HELE DAGE GIVER PLADS DET UFORMELLE Fagligt og socialt når man længere med hele dage end med 1½ times forløb. Hele dage giver rum for fordybelse, mulighed for en mangfoldighed af undervisningsformer, og man når at få talt mere uformelt med konfirmanderne. Man kan sidde sammen med de højtfnisende piger under maden, og man kan få talt med den stille dreng, mens der formes ler. Hvis undervisningen ligger i skoletiden, vil konfirmanderne føle sig forkælede over at skulle til konfirmationsforberedelse i stedet for i skole. Men også lørdage eller søndage kan inddrages. Her bliver der plads til forskellige undervisningsformer og til fordybelse og nær- 12 STIFTSMAGASINET // APRIL

vær. Man kan se film, tage på udflugt, have andagter med rum til refleksion, have længere kreative forløb. Samtidig er der plads til lidt mere præste-snak end i modellen fra kl. 15-20, fordi konfirmanderne ikke er så trætte i udgangspunktet. Der kan engageres hjælpere udefra; en lokal kunstner, der har erfaring med unge, en fra menigheden, der kan og vil formidle til unge eller en nabopræst, der har nogle kompetencer at byde ind med. HVORDAN GØR MAN? Det kræver noget andet at undervise i længere forløb end i små to timer ad gangen. Den pædagogiske værktøjskasse skal have flere rum, og det kan virke uoverskueligt, hvis man ikke har prøvet det før. Der er en del præster, der har erfaring med at undervise i længere forløb måske kan man kontakte en af dem og få idéer og råd, eller måske ligefrem være med til undervisningen. Man kan også kontakte den pædagogiske konsulent, der gerne kommer ud til provstier og til mindre grupper af præster og holder kurser og workshops, hvor man afprøver forskellige metoder. Den religionspædagogiske konsulent kan hjælpe med at udvikle konkrete undervisningsforløb og give inspiration til indhold. www.konfirmandcenter.dk har undervisningsforslag til inspiration, både som elementer til hele dage og som heldags-forløb. DEN PÆDAGOGISKE KONSULENT Pernille Nærvig Petersen Tlf: 2177 1473, E-mail: pnp@km.dk Sparring, supervision og idéudvikling Kurser og workshops om didaktik, klasseledelse m.m. Konkrete idéer og ressourcer»den BEDSTE TID I MIT LIV!«af Charlotte Slot, sognepræst ved Høje Taastrup Kirke OVER 82 PROCENT AF EN ÅRGANG KONFIRME- RES I FINLAND. UNGE UNDERVISER UNGE, OG DET SKER OFTE PÅ SOMMERLEJRE LANGT HJEMMEFRA. I FINLAND ER DET POPULÆRT AT BLIVER KONFIR- MERET. På Nordisk konfirmandlederkonference i Oslo fik undertegnede, som repræsentant fra Helsingør Stifts religionspædagogiske udvalg, indblik i helt anderledes former for konfirmandundervisning. Med afsæt i spørgsmålet: Findes der et skæringspunkt, hvor konfirmanders liv og livsopfattelse møder kirkens tro og trosudtryk? var der oplæg fra de forskellige nordiske lande. FRIVILLIGE LEDERE I det øvrige Norden er det almindeligt, at konfirmandundervisningen foregår som et samarbejde mellem præsten og andre faggrupper, For eksempel kateketer, ungdomsarbejdere og frivillige ledere. De frivillige ledere er ældre konfirmander, der er med til at undervise de nye konfirmander. De fleste unge synes, det er sjovt og lidt sejt at blive undervist af andre unge. De unge ledere er STIFTSMAGASINET // APRIL 13

KONFIRMAND T EMA en attraktion, og der lægges stor energi i at fastholde de unge efter endt konfirmation og i at uddanne dem til at tale om tro. Som eksempel kan nævnes, at syv menigheder, der samarbejder i Gjøvik i Norge, har omkring 200 unge ledere tilknyttet. Inddragelsen af de unge ledere kan kun lade sig gøre, fordi konfirmandundervisningen er placeret uden for skoletiden. Undervisningen begynder for eksempel i januar, og afvikles om aftenen og måske afholdes der en konfirmandsommerlejr i august lige inden skolestart og et par uger efter finder selve konfirmationen sted. DEN BEDSTE TID I MIT LIV! Konceptet med at afholde sommerlejre for konfirmanderne kræver omfattende planlægning, mange frivillige ledere og mange voksenressourcer. Lejrenes varighed kan variere fra en weekend til seks dage. Nogle steder afholdes de på provstiplan, så måske 400 konfirmander er samlet på ét sted. De unge arbejder med bibelstof og rystes sammen med lege og sport. Sommerlejrene er en kæmpe succes. Flere finske konfirmander udtrykker det sådan: Det her var den bedste tid i mit liv! Generelt går det især fremad med konfirmandundervisningen i Finland. Her konfirmeres nu 82,3 % af en årgang. I den finske kirke Matteus Skriba tilrettelægges al undervisning med konfirmanden i centrum. Væk er al katederundervisning. Bibelske temaer belyses gennem musik og film. Præstens præsentation af bibelstoffet 14 STIFTSMAGASINET // APRIL optages på video og lægges offentligt tilgængeligt på YouTube. Konfirmanderne bearbejder indholdet i kreative værksteder, gennem for eksempel dans eller ved at dramatisere lignelser og scener fra Jesu liv. EN VIGTIG POINTE Finnerne pointerede, at når det handler om de unges tro, så bør undervisningen organiseres, så der er tid til fordybelse og refleksion, frem for hurtigt at haste videre. Det er der især mulighed for, når undervisningen ikke afvikles over to lektioner, men er et længere forløb. De mange input udefra kaster et nyt lys ind over den nuværende praksis, og giver anledning til refleksion. Ikke mindst den konfirmandcentrerede pædagogik er en kilde til inspiration. Den rummer et væld af store og små ideer, som omsat til danske forhold kan udvikle fremtidigt konfirmandarbejde. Næste konfirmandkonference afholdes 2015 i Finland. Se mere om Matteus Skriba på www.matteusskriba.com. CHARLOT TE SLOT Sognepræst ved Høje Taastrup Kirke, og projektleder ved skolekirketjenesten KILDEN, Høje Taastrup Provsti. Medlem af Helsingør Stifts religionspædagogiske udvalg.

BISKOPPENS ORD GUDS ANSIGT AF BISKOP LISE-LOTTE REBEL Påske betyder, at vi må lægge ængstelsen til side jesus siger ifølge johannesevangeliet: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger. Det er ingen tilfældighed, at disse ord har lydt ved utallige begravelser i kirken. For vi kender jo til forfærdelsen. Forfærdelsen over døden. Vi kender til at blive forfærdet over for det ukendte, som ofte er det uventede. At ængstes for, hvad der skal komme fra den fremtid, som vi ikke selv har magt over. Hertil lyder Jesu enkle ord: Jeres hjerter må ikke forfærdes, tro på Gud og tro på mig. Og han fortsætter med et billede så enkelt, at selv et barn kan forstå det: Ingen skal være husvild hos Gud. For Gud har rum for alle. Gud jamen hvilken Gud? Hvilken Gud taler vi om? For evangelisten Johannes er der kun ét svar på det. Gang på gang fortæller han om disciplenes spørgsmål: Vis os Gud! Sig os nu, hvem Gud er? Jesu svar er udfordrende: Jeg er i Faderen og Faderen er i mig, siger han. Og et andet sted: Jeg og Faderen, vi er ét. Den sætning er et ekko af det gudsnavn, som lyder i Det Gamle Testamente, vi hører om Gud, der åbenbarer sit navn for Moses. Der fortælles om Moses, at han ude i ørkenen opdagede en busk, der stod i flammer, men uden at fortæres af ilden. Da lød der en røst, og Moses fik at vide, at han stod på hellig jord. Det var et møde med Gud. Moses blev så forfærdet, at han holdt sig for øjnene. Guds hellighed var ham for meget, for skræmmende. Han fik befaling om at tage sandalerne af, og Gud gav sig til kende med et navn: Jeg er den, jeg er. I kristendommen, efter påske gælder tværtimod ordene: Ej mer du gruer for dommedag, Du ved, din dommer har ført din sag, Og fra sig selv den vundet! som Grundtvig synger et sted. Det er denne Gud, der nu endnu engang viser os sig selv. Nu sker det ikke i en brændende tornebusk, men i dette menneskelige ansigt, i Jesus Kristus selv. Det er ikke tilfældigt, at Johannesevangeliet igen og igen lader Jesus sige: Jeg er! Jeg er den gode hyrde, jeg er vejen, sandheden og livet etc. Udtrykket Jeg er i Jesu mund er en understregning af sammenhængen mellem det Gamle Testamente og det Nye Testamente. Jeg er knytter forbindelsen fra Jesus til Guds åbenbaring for Moses i den brændende tornebusk. Jeg er jeg er den, jeg er. For evangelisten Johannes er der kun denne ene Gud. Det er den Gud, der åbenbarede sig for Moses, og som nu viser sit ansigt i Jesus Kristus. Påske betyder, at vi må lægge ængstelsen til side, vi må glæde os, vi må lade håb og forventning fylde vore liv i stedet for livsangst. For Gud kender vi nu med det menneskelige ansigt, som hedder Jesus Kristus. Vores møde med Gud, det er derfor ikke noget spektakulært i det ydre. Mødet med Gud finder sted, når vi lytter til hans ord, når vi deler nadverens brød og vin, og når dåben åbner kirkedøren for et menneske. Så menneskeligt, så helt uden frygt kan vi leve. Gudstjenesten er et ydmygt mødested mellem Gud og mennesker. Mellem den opstandne og os. Det er det, som er kernen i gudstjenesten fra de ældste tider. Her kan vi samles med forventning om at høre et ord fra Gud. Ikke med forfærdelse, ikke med angst for Guds ord hedder Jesus Kristus. Heri bor vores frihed. Den Gud, som har antaget sig det menneskelige, han vil også møde os menneskeligt. Det gør han uden at ophøre med at være Gud. Mødet med Gud i Jesu navn det er ikke et møde, vi skal ængstes for, det er ikke et møde med ekstraordinære ting eller oplevelser, som det var for Moses. Moses, som måtte holde sig for øjnene af frygt og rædsel for det hellige. STIFTSMAGASINET // APRIL 15

DEBAT GIV DIN MENING TIL KENDE Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk LOKAL RÅDERET OVER FÆLLES LØSNINGER OM FOLKEKIRKENS STYRING I DEN OFFENTLIGE DEBAT HÆVDES DET, AT FOLKEKIRKEN ER DIFFUS, AT DEN MANGLER HANDLE- KRAFT, AT DER MANGLER ET STATSLIGT GREB OM ØKONOMISTYRINGEN OG AT DER MANGLER EN LEDELSE, SOM KAN HÅNDTERE DE KRAV, SOM SAMFUNDET STILLER. Kommissoriet for Udvalget vedr. en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, udpeger kompetenceforhold, tilskudsregler, folkekirken som ansættelsesmyndighed, sammensætning af råd og evt. kirkelige organer, som områder udvalget skal komme med forbedringsforslag til. Forslagene, der nu er fremlagt, handler om at oprette nye centrale organer. Udvalget formulerer, at formålet er at give større klarhed i beslutningsprocesser, en øget folkekirkelig indflydelse på folkekirkens fælles økonomi og at øge Folketingets indsigt i fællesfonden. Man mener også, der kan komme en øget legitimitet med et folkekirkeligt organ, der kan give retningslinjer for folkekirkens lokale økonomi. Men vil disse formål blive opnået? Jeg finder det forståeligt, hvis man oplever disse forslag som centraliserende tiltag, og jeg er skeptisk over for centralisering som løsning på problemstillinger, der ikke har et entydigt bedste svar og ej heller har behov for politisk kompromis. Troen har ikke dette behov. De 2200 menigheder, deres provstier og de 10 stiftsråd har greb om deres egen økonomi. Et bedre greb end et overordnet organ ville kunne få, fordi et lokalt ansvar kan sikre en god overensstemmelse mellem muligheder, ønsker og handlinger. Det lokale kan være for småt til at bære en større byrde. Der kan være mangel på ekspertise f.eks. vedr. regnskaber eller ansættelser. Men som loven er i dag er der muligheder for at arbejde sammen og løfte opgaver i fællesskab. Det sker og det lykkes. Et centralt organ er ikke nødvendigt blot fordi der er mange små lokale enheder. I dag kan det være besværligt at samarbejde mellem sognene, fordi der er krav om vedtægter og ministeriets godkendelse. Det kunne gøres bedre. Men menighedsrådsloven lægger folkekirken i hænderne på de lokale menigheder. Det er en tillidserklæring. Centralisme er en mistillidserklæring. At forbedre muligheden for fælles løsninger vil være et godt svar på efterlysning af klarhed, legitimitet og folkekirkelig indflydelse. ÉN FOLKEKIRKE Der tales om én folkekirke, som en af forudsætningerne for styringsudvalgets arbejde. Er det ikke at blande den evangelisk-lutherske kirke som trosfællesskab, sammen med den praktiske opgave at være en folkekirke baseret på love? Én folkekirke henviser til troen. Ikke til enevældens centralistiske regeringssystem, som blev nedlagt med Grundloven af 1849. Forenkling af styringen bør ikke bestå i, at centralisere og opstille nye råd og bestyrelser, oveni en allerede kompliceret styring. I stedet for mistillid til de lokale menighedsråd, er der god grund til at give disse flere rettigheder, herunder sådanne som indebærer, at de lokale menighedsråd kan samarbejde om enkeltopgaver eller vælge at slutte sig sammen for at blive bedre til at løfte nye opgaver. Altså at lade folkekirken udvikle sig nedefra under ansvar over for de nøgleorganer, som vi allerede har i dag: Menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, kirkeudvalget i Folketinget, minister og ministerium. Ved at definere en folkekirkelig legitimitetsproblematik ud fra de efterhånden forladte landdistrikter, hvor der hverken er brugs, posthus eller skole, og hvor kirkerne naturligvis også er under pres, overser man at folkekirken er ved at forny sig andre steder i landet. At blive forynget eller fortalt af et nyt centralt organ er ikke, hvad folkekirken har brug for, efter min bedste overbevisning. Mogens Kühn Pedersen, menighedsrådsformand, Bagsværd sogn. 16 STIFTSMAGASINET // APRIL

DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T STIFTSKURSUS OM KONSEKVENSERNE AF DEN NYE SKOLEREFORM PROGRAM: Indledning og præsentation Hvad handler skolereformen om, hvilke konsekvenser har den fået og hvilke kan den få på sigt? Hvad siger Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet? Indlæg ved lokal skolechef/skoleleder Hvordan ser situtationen ud i Helsingør Stift Frokost Pædagogiske overvejelser: at have 13-15 årige på skæve tidspunkter, hvor de ikke i samme grad er læringsparate. om længere forløb, muligheder og tilgange. hvad er formålet med konfirmationsforberedelsen og aktiviteter der skaber egnede læringsmetoder. Viden og erfaringsdeling Afrunding og afslutning DATO: 27. august kl. 10.00-15.00 med indlagt frokost (sted endnu ikke fastlagt) ARRANGØR: Stiftets religionspædagogiske konsulent Pernille Nærvig Petersen i samarbejde med TPC ÅRETS KONFIRMAND-EVENT Helsingørs stifts konfirmandhold inviteres igen i år på Frilandsmuseet 26. -27. september 2014. Her kommer konfirmanderne rundt i museets landskab og møder skuespillere og frivillige, der agerer mennesker, der har mødt Jesus på den ene eller anden måde. Alle har de en historie at fortælle, kvinden der undgik stening, Zakæus i træet, disciplene, der fulgte Jesus og ikke helt forstod, hvad der var på spil. Giv jeres konfirmander en oplevelse, de husker! TILMELDING: Åbner 17. juni kl. 10 på stiftets hjemmeside: www.helsingørstift.dk/vaerktoejskasse/ kirke-og-paedagogik NYE PRÆSTE ANSÆTTELSER Andreas Thom, Glostrup sogn YDRE MISSION Susanne Engberg, Pederstrup sogn Elisabeth Krarup de Medeiros, Brøndby Strand sogn STIFTSSTÆVNE FOR YDRE MISSION afholdes i Græse kirke og menighedssal, søndag d. 21. September 2014 kl. 10.30. Lizette Harritsø, Hedehusene-Reerslev pastorat PROGRAM: Højmesse ved biskop Lise Lotte Rebel Frokost Foredrag: Brødremenighedens danske missions arbejde i Tanzania og Albanien Kristine Krarup,Blovstrød sogn Hans Henrik Nielsen, Kregme-Ølsted pastorat STIFTSMAGASINET // APRIL 17

DET SKER EVENTS OG KURSUSOVERSIGT LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE Lær hvordan man opretter et gratis nyhedsbrev, der kan anvendes, uanset hvilken hjemmesideløsning man abonnerer på. Nyhedsbrevet kan sendes ud, så ofte man ønsker det, indeholde fotos og links til hjemmesiden eller til invitationer og programmer. Det er enkelt at sætte op, og man kan tilmelde sig nyhedsbrevet direkte fra sognets hjemmeside. Få hjælp til at sætte jeres første nyhedsbrev op, og lær om, hvornår noget er en nyhed, og hvordan man skriver den. Få også tips til hvordan en god pressemeddelelse kan skrues sammen. TID: 14. maj (OBS! NY DATO) kl. 17.00-19.30 inkl. sandwich. STED: Ansgarkirken, Hovedgaden 369, Hedehusene. UNDERVISERE: Mediekonsulent Rebecca Rudd, journalist Anders Haubart Madsen. TILMELDING: Senest 1. maj til rr@km.dk (deltagelse gratis). PRÆDIKENFESTIVAL 2014 Kathrin Oxen, som er leder af Zentrum für evangelische Predigtkultur i Wittenberg, underviser begge dage. Kathrin Oxen har været med til at udvikle dramaturgisk homiletik, med udgangspunkt i amerikansk homiletik. Dramaturgisk homiletik henter inspiration fra kunstscenen. I den hermeneutiske fase af prædikenarbejdet er intertekstualitet afgørende: Hvorledes kombinerer man den bibelske tekst med andre tekster: bibelske tekster, avisen, small talk? Og inspireret af kunstscenen er man optaget af fremstillingen som begivenhed at prædikenen ikke taler om trøst, men taler trøstende, således at menigheden bevæges. Kurset foregår på engelsk. DATO, TID OG STED: 1.-2. Maj 9.30-16.00, Sct Andreas kirke, Gothersgade 148, 1424 København K. TILMELDING: jtd@km.dk BETALING: kr. 150,- til forplejning betales ved kursusstart. Se fulde program på www.helsingørstift.dk/ vaerktoejskasse/kirke-og-paedagogik. Kurset er tilrettelagt af teologisk konsulent Jørgen Demant og Dorothea Glöckner, i samarbejde med Helene Dam (Københavns stiftspræst for efteruddannelse) og Maria Harms (Roskilde stifts homiletiske Netværk). KOMMUNIKATION? OG FORANDRING I SOGNETS KIRKE Endagskursus lørdag den 20. september 2014 i Vallensbæk, Kirkebakke Allé 9, 2625 Vallensbæk for alle interesserede i emnet. Benyt lejligheden til at besøge et sogn, hvor forandringer er lykkedes med succes. Det siges, at vi befinder os i en tid, hvor forandring er en tilstand. Men: skal forandring give mening? skal vi være opmærksomme på vore følelser det menneskelige? skal vi være omhyggelige med kommunikation og argumenter? skal der være en fortælling? skal vi være ærlige og bygge bro og acceptere, at forandring tager tid? er dialog nødvendig ja, skal den enkelte have svar på, hvad forandringen betyder for den pågældende? PROGRAM: se www.helsingørstift.dk TILMELDING: Bende Kragh, mail: storkonval@gmail.com DELTAGERGEBYR: 325 kr. indsættes på konto nr. 4018-3139876113 senest 1. september 2014. Kurset afholdes af Kirkefondets Udvalg i samarbejde med distriktsforeningerne i Helsingør Stift. 18 STIFTSMAGASINET // APRIL

HELSINGØR STIFTSKONVENT ALLE STIFTETS PRÆSTER INDBYDES TIL NOGLE INSPIR- ERENDE DAGE PÅ GRUNDTVIGS HØJSKOLE, FREDERIKS- BORG D. 10.-12. JUNI 2014 STORE ORD IGEN OM AT FORTÆLLE VIRKELIGHEDEN For godt 40 år siden udkom en bog med titlen De store ords teologi, som optakt til 70 erne, hvor ikke mindst de små ords teologi blev sat på dagsorden. Historien bevæger sig i buer. Kultur-, teologi- og kirkedebatten i dag vidner om en søgen efter de store ords teologi. Re-mytologisering og dogmatisk fundamentering er et svar på moderniteten. Heroverfor står en hermeneutisk og kommunikativ orienteret teologi. Kurset vil belyse denne spænding under forskellige synsvinkler. Kunne kulturradikalismens ideolog Georg Brandes mon finde mening med kristendommens fortælling om virkeligheden? Er der en praktisk teologi, som er på den anden side af den empiriske vending, hvor teologi og kirke gik i dialog med humanvidenskaberne, og nu insisterer på teologiens proprium? Hvad sker der i litteraturen, når forholdet mellem virkelighed og fiktion bliver en-til-en, og vi med Yahya Hassan og Knausgaard får fiktionsfri fiktion? MEDVIRKENDE: Lars Christiansen, Iben Krogsdal, Lars Bukdahl, Hans Vium Mikkelsen, Christian Juul Busch, Marlene Ringgaard, Kirsten Jørgensen. TILMELDING: Via provstiet, emeriti kan tilmelde sig direkte til stiftet. Nærmere program kan findes på DAP, eller rekvireres på kmhel@km.dk DISTRIKTSFORENING FREDERIKSBORG ÅRETS SENSOMMERUDFLUGT går til Sydsjælland og foregår lørdag den 13. september fra kl. 9.00-ca. 18.00 Nærmere program sendes til sognepostkasserne. KONFIRMANDER OG RELIGIONSMØDE Faster vi også? Må vi tegne Gud? Det er spørgsmål, der kan dukke op i konfirmationsforberedelsen som følge af det konkrete religionsmøde i dagligdagen. Religionsmødet er en del af konfirmandernes hverdag. De møder mennesker med anden religion eller fra en anden kristen kirke enten personligt eller i medier eller skoleundervisning m.m. Og mødet med mennesker med en anden religion fører til mange tanker og spørgsmål hos konfirmanderne. På kurset præsenteres et nyt materiale til konfirmationsforberedelsen med udspring i religionsmødet mellem kristendom og islam. Formålet er at bringe konfirmandernes nysgerrighed fra religionsmødet ind i den forkyndende konfirmationsforberedelse og at klæde præsterne på til at tage en samtale om forskelle og ligheder mellem kristendom og islam. UNDERVISERE: Christa Lund Herum, cand. theol., frivillig i mange år i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS), tidligere udsendt som interreligiøs koordinator for den Anglikanske kirke i Cairo og Pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk konsulent i Helsingør Stift. DATO, TID OG STED: Mandag 2. juni, 10.00-12.30 inkl. frokost. Brøndbyøster kirke. TILMELDING: Pernille Nærvig Petersen, pnp@km.dk senest 12. maj. BETALING: kr. 100,- indbetales på konto 0216-4069030432. Indbetaling mærkes Konfirmander og religionsmøde og navn. TILMELDING: Grethe Bahne Madsen, 47316756, madsen.ullemose@mail.dk STIFTSMAGASINET // APRIL 19