Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen

Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen Græsrodsforskning af Uffe Worm 2000-2002

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekt: Fjerkræ Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen. J. nr.: 93S-2462-Å99-00835 Bevillingsmodtager: Adresse: Uffe Worm ApS Kertemindevej 250, 5240 Odense NØ Projektets begyndelsesdato: 1. april 2000 Projektets afslutningsdato: 30. juni 2003 1

Efter 21 måneders æglægning ser hønsene stadig godt ud. Foto: Charlotte Frantzen Indledning I løbet af dette projekt har det været muligt at efterprøve og videreudvikle flere betydningsfulde sider vedrørende 1. Økologisk opdræt af æglæggende høns, herunder mekanisering af mobile huse. 2. De særlige kvaliteter ved Hellevadhønen. 3. De særlige kvaliteter ved hjemmeblandet foder set fra en økologisk synsvinkel. 4. Den optimale fodersammensætning til Hellevadhønen, både som kylling, som ung høne og som gammel høne i lægning. Fra 31. december 2003 kræver EU-reglerne, at alle økologiske høns er opdrættet økologisk. Allerede i 1997 startede jeg med afprøvning af egnede opdrætsmetoder til dette formål. Den manuelle fodring var både tung og tidskrævende. Det nuværende projekt har fjernet de tungeste arbejdsbyrder fra systemet, der består af opdræt på friland i flytbare huse. Projektet har vist at det er muligt at udnytte de åbenbare sundhedsmæssige fordel ved de flytbare huse til hønnikeopdræt, når blot der holdes en vinterpause fra januar til april af hensyn til kvaliteten af hønnikerne. Ægproducenterne må således indstille sig på at være fleksible med hensyn til indsætningstidspunkterne. På det punkt har Hellevadhønen i dette projekt vist, at den kan bruges i ægproduktionen ud over første læggeperiode. Skal hønnikeproduktionen være rentabel, er det vigtigt at opdrætte i så store hold som muligt og hele tiden forbedre arbejdsgangene for at holde arbejdstiden nede på et acceptabelt niveau. Med hensyn til adfærd kan man konkludere, at det ikke volder de store problemer med Hellevadhønen. Den er meget tilpasningsvenlig, udnytter hønsegården til det yderste, har under normale betingelser ingen fjerpilningstilbøjelighed, den har en høj produktivitet og et lavt foderforbrug. 2

Projektets baggrund og målsætning (som beskrevet i projektansøgningen) Projektets formål Formålet med projektet er at optimere det økologiske opdrætsystem for æglæggende høns i flytbare huse, således at det bliver en realistisk produktionsmulighed både i forhold til dyrevelfærd og rentabilitet. Samtidig gennemføres et enhedsprogram for fodertilpasning til Hellevadhønen fra daggammel kylling til 2. Års ægproduktion. 1. Brug af gamle racekrydsninger: Hellevadhønen 2. Forbedring af indeklima i flytbare huse med isolering og ventilation. 3. Tilpasning af automatisk fodring for effektivisering af arbejdsgange. 4. Udvikling af enhedshus for opdræt og ægproduktion. 5. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse og for mere økologi. 6. Forsøg med 2 æglægningsperioder. Formålet med projektet er endvidere at udvikle og afprøve en Enhedshønsegård til 500-1000 æglæggende høns. Enhedshønsegården skal være baseret på opdræt og æglægning i samme system, ekstensive huse og billigere fodermidler, som f.eks. kan danne grundlag for en bibeskæftigelse på et økologisk landbrug. Baggrund og behov for projektet Gennem en ekstrem selektion har man opnået at få æglæggende høns med en utrolig produktionskapacitet sammenkoblet med et forholdsmæssigt lavt foderforbrug. Men selektionens sidegevinster har været sårbare dyr, der stresses ved den mindste forskydning i foderkvalitet og staldmiljø. Ydermere er de moderne høns så produktive at de reproducerer arten, men vedligeholder ikke sig selv særligt godt og er slidt op på 10-11 måneder. De foreløbige opdrætsforsøg af Hellevadhønen (krydsning af New Hampshire og Hvid Italiener af Skalborgtypen) hos Uffe Worm i projektet Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker har vist god trivsel og ingen fjerpilning overhovedet. Kyllingernes adfærd antyder, at et fodringsprogram med billigere foder kunne være muligt. Dette kan blive afgørende for udbredelsen af denne mere økologiske Hellevadhøne. Den tungere Hellevadhøne giver mulighed for at benytte samme høne i to æglægningsperioder, idet den har kapacitet til at vedligeholde sig selv i mere end én læggeperiode. Dette indebærer en kort fældningsperiode, men fritager så producenten for tomgangstab i forbindelse med rengøring og indsætning af nyt hold. Opdræt i uisolerede rundbuehaller har vist sig at fungere. Dog er indeklimaet utilfredsstillende i fugtige og kolde perioder på grund af kondensdannelse og nødvendiggør et alt for stort strøelsesforbrug. Skal de flytbare huse blive rentable, kræver det en mekanisering af udfodringen, der er meget arbejdskrævende. 3

Forsøgets tekniske og tidsmæssige forløb: Tidsforløbet i projektet År 2000 Indretning af huse og foderforsøg med opdræt. Forsøgshold af egne æglæggere opdrættes. Husene Til forsøget anvendes fire eksisterende uisolerede rundbuehaller, hver på 100 m 2. Husene, der siden 1997 har været anvendt til opdræt af økologiske æglæggere, er uden fast bund og flyttes på en dertil konstrueret vogn. I løbet af året isoleres de første to huse med rockwool og beklædes indvendigt med aluminiumplader. Dette er en længe savnet forbedring, der især medvirker til en meget bedre strøelse og et meget mindre strøelsesforbrug. Foderforsyningen Oprindeligt var fodringen manuel ned trillebør og spande. I forsøgsperioden automatiseres foderforsyningen med et rendefodringssystem, tilpasset forholdene. Foderet De første hold fodres med fuldfoder blandet op med helt korn. I løbet af året påbegyndes programmet med total hjemmeblanding og en mineral- og vitaminblanding til formålet designes. I slutning af året opdrættes det hold, der skal fungere som projektets æglæggere. År 2001 Foderforsøg og registrering af ægproduktion. Indretning af huse og foderforsøg med opdræt fortsætter. Til æglægning udtages og indrettes et hus med redekasser fra januar. Her indsættes 525 hønnniker med henblik på ægproduktion i 2 perioder. I december foretages styret fældning af dette hold for fortsat ægproduktion. Da der i sommeren er overskud af hønniker ombygges endnu et opdrætshus til æglægning og 480 hønniker indsættes i september. Dette også for at have en gentagelse af forsøget. (Som det fremgår senere gennemførtes dette hold ikke). Til blanding af foderet opbygges et mindre blandeanlæg, der kan håndtere de mange komponenter, først og fremmest hele kerner, men med mulighed for knusning og maling af såvel hele blandingen som enkeltkomponenter. År 2002 Opdrætsforsøg fortsætter. Det senest indrettede æglægningshus tilbageføres til opdræt i marts, da andet æglægningshold kasseres p.g.a. vaccinationsfejl og der samtidig er pladsmangel m.h.t. opdræt. Registrering af æglægning på første hold fortsætter i anden læggeperiode til 1. November, hvor holdet sættes ud. Sidste opdrætshold færdiggøres og afsættes i december. Projektets resultater opgøres. 4

Brug af gamle racekrydsninger: Hellevadhønen Rugeriet Hellevad Rugeriet startede i 1956 som avlscenter for New Hampshire racen. Som sådan fungerer den stadig men situationen er ændret væsentligt, idet alle de andre danske avlscentre er forsvundet, presset ud af markedet af de store internationale avlsselskaber. Dette tog især fart i begyndelsen af 1980 erne med indførelsen af bursystemerne. Hellevad overlevede dog i sin egen niche ved salg til private og sideløbende drift af et lille ægpakkeri. Undervejs erhvervede rugeriet en stamme af Hvide Italienere fra rugeriet Skalborg, der senere lukkede. I dag er de to racer baggrunden for Hellevadhønen, en brugskrydsning til æglægning, der i dag er ydelsesmæssigt fuldt ud konkurrencedygtig i forhold til de internationale industrikrydsninger. Rugeriets praksis adskiller sig væsentligt fra den moderne erhvervsavl på flere punkter: - Avlen foregår som gulvdrift og ikke i bure - Der avles på robusthed og sygdomsresistens uden brug af medicin og vaccine heller ikke coccidiostater i foderet. - Der anvendes ikke indavl til forstærkning af egenskaber - Avlen foregår i lukket besætning uden tilførsel af gener udefra Racerne bag Hellevadhønen New Hampshire Racen, der hører til mellemsvære racer og er fremavlet i U.S.A. i begyndelsen af det tyvende århundrede, kom til Danmark omkring 1950. Den har et roligt gemyt, er hurtigtvoksende, har en tidlig fjersætning og god kødkvalitet. I øvrigt er den en rimmelig flittig æglægger. Allerede inden industrien fandt på at fabrikere hybridhøns efter incestmetoden, var den kendt som en fremragende høne til krydsning med Hvide Italienere til ægproduktionen. Forsøg på Landbohøjskolen viser at New Hampshire ikke har den genfejl, der giver problemer med at fordøje raps, sådan som de brune æglæggere ellers generelt har. Hvid Italiener Den Hvide Italiener er nok verdens mest anvendte brugshøne til æglægning, såvel i renavl som til krydsning med andre racer. Den er en fremragende æglægger, livlig og hårdfør og har tilligemed en fantastisk god evne til at omsætte sit foder. Som slagtekylling er den uinteressant. Blandt de Hvide Italienere er Skalborg stammen lidt kraftigere og knap så nervøs som de andre stammer, der i dag findes af racen. Rugeriet Hellevad anvender den Hvide Italiener som hanelinie i krydsningsavlen. Hellevadhønens adfærd Hellevadhønen har arvet det rolige gemyt fra New Hampshire og den flittige fødesøgning fra den Hvide Italiener. I den forbindelse er der i projektet gjort følgende iagttagelser: - Den søger ud i hele hønsegården, også på åben mark. - Den kan sagtens renholde 10 m 2 hønsegård pr. høne. - Den reagerer hurtigt på mulige farer og falder hurtigt til ro igen. - Den er reserveret og flokkes ikke om menneskene, undtagen når der er en godbid. - Den foretrækker at sidde højt om natten. - Den foretrækker højtsiddende reder. Gulvæg er en sjælden undtagelse. - Den klumper ikke, hverken som høne eller i opdrætstiden. 5

Gulvæg er ikke noget problem. Hellevadhøns vil gerne op Foto: Charlotte Frantzen Sygdomsresistens Hellevadhønen er generelt en robust høne, avlet til en høj grad af modstandsdygtighed overfor sygdomme. Væsentligt i denne forbindelse er, at Rugeriet Hellevad ikke anvender medicin og vaccination i avlsarbejdet. Kendetegnende er for eksempel, at hønen er resistent overfor hønselammelse, hvilket er bekræftet af flere forsøg på Statens Forsøgsstation for Fjerkræ på Fauerholm, da den stadig eksisterede. Forbedring af indeklima i flytbare huse med isolering og ventilation. En nødvendig forbedring af rundbuehallerne, for at de kan bruges til såvel æglægning som opdræt, er isolering af stålpladetaget. Dette ikke så meget for varmens skyld, da dyrene udmærket tåler kulde, så længe foderet er godt og rigeligt. Derimod er kondens og den dermed følgende dårlige strøelse et alvorligt problem. Teknisk set blev der lavet to løsninger. En dyr løsning med aluminiumsplader og rockwool. En billig med boblefolie af plast monteret med hæfteklammer og tape. Begge løsninger løste problemet med kondens fuldstændigt. Samtidig blev indeklimaet i husene forbedret væsentligt også på varme sommerdage, idet varmen blev acceptabelt på trods af de store vinduesflader (hvert hus har 4 vinduer á 80 x 200 cm). Der var således ikke behov for yderligere ventilationstiltag i forhold til overophedning. Efter isolering af husene nedsattes strøelsesforbruget betragteligt: fra daglig strøning til strøning med om til to ugers mellemrum. Som strøelse anvendes snittes rughalm. Ved indsætning strøs med to minibigballer pr. hus. Ved opdrættet efterstrøs først efter seks uger. Indtil da er det tilstrækkeligt at rette strøelsen med en greb. Ved opdræt er det nødvendigt at halmen er snittet, da de små kyllinger ikke ellers blot tramper halmen ned. Den snittede halm kan de rode i fra dag et. 6

Med hensyn til materialevalg var det overraskende godt at bruge boblefolie. Kun på de nederste 30 cm hakkede kyllingerne huller. Boblefolien tåler at blive vasket med højtryksrenser med varmt vand og er samtidig så billig og så nem at sætte op at udskiftning ikke er noget problem. Et andet spørgsmål var, om ventilationssystemet med temperaturstyrede gascylindere var tilstrækkeligt til at sikre det fornødne luftskifte. På vindstille, kolde dage åbnede gascylindrene ikke ventilationslugerne tilstrækkeligt. Dette problem løstes ved at begrænse lugernes lukning med en klods, så der altid var en sprække åben. Igennem hele projektforløbet måltes temperatur og luftfugtighed i alle huse. Generelt var luftfugtigheden meget tæt på luftfugtigheden udendørs, mens temperaturen varierede mere i forhold til dyrenes alder og antal dyr i huset. Tilpasning af automatisk fodring for effektivisering af arbejdsgange. For at de mobile huse kunne få en fremtid i opdrættet at økologiske æglæggere indrettedes et system med rendefodring, der var ophængt således at de fulgte med huset ved flytning. Som forsilo med plads til fjorten dages ration blev en gammel kornkasse på hjul monteret med OK 160 udløbsstuds og snaplås forbundet med en flexsnegl, der fører foderet ind i dagsiloen. Foderkæden kører tidsstyret og programmeres efter behov. Flexsneglen styres af en sensor i dagsiloen. Mellem dagsilo og snegl er monteret en elektronisk vægt for registrering af det daglige foderforbrug. For at undgå brodannelse i kornkassen kører en vibrator, monteret på siden, samtidig med flexsneglen. Fodervognen kan således hurtigt frakobles og bruges til at transportere foder fra blandeanlæg til opdræts- og hønsehuse, uanset hvor husene er placeret. Arbejdsmæssigt nedsatte mekaniseringen den daglige fodring fra en time om dagen til en time hver fjortende dag. Til dagligt er det således kontrol af anlægget og registrering af forbrug, der erstatter tungt slid med spande og trillebør. Rendefodring kan anvendes fra kyllingerne er ca. en uge gammel og kyllingernes ædelyst kan stimuleres ved hyppige start af kæden. Ligeledes kan dyrene selektere foderet efter hvad de kan lide og har brug for. Det kan være irriterende med det, der bliver ladt tilbage, men for det første blandes det op med frisk foder når kæden kører, for det andet giver det mulighed for at observere, hvad dyrene foretrækker og hvad de vrager. Dette passer godt ind i filosofien om at høns har evnen til at vælge deres foder efter behov. Samtidig viser det, hvordan behovet skifter med alder og årstid. Det viser også, at de forskellige partier af råvarer ikke er ens. Vandforsyning fungere ved plastslanger der lægger ovenpå jorden, så de nemt flyttes med husenes skiftende placering. Tidligere var frostvejr et problem i korte perioder, da opdrætssæsonen løb fra 1.april til midten af december. Nu, hvor der er høns i husene året rundt og nogle opdrætshold løber til hen i januar måned, er frostsikring en nødvendighed. Optøning af 200 m vandslange tager lang tid og er besværligt. Frostsikringen består af en cirkulationspumpe i hver ende af anlægget med en termostatstyret varmepatron ved indløbet. Cirkulationsledning har vandværkstryk og trykket reduceres så i de enkelte huse til 0,5 bar, så vandautomaterne kan fungere. På de længste strækninger overdækkes vandledningen med halm i den koldeste tid. Dette system har virket ned til minus 12 grader. 7

Udvikling af enhedshus for opdræt og ægproduktion. I forarbejdet med tilrettelæggelsen af projektet var der fra konsulentjenesten stor fokus på ideen om et enhedshus. Bl.a. blev der lagt op til en model for landbrug med stalddørssalg og gårdbutik med salg af egne produkter. I projektet var det mere eller mindre en nødvendighed at omdanne et eller flere opdrætshuse til æglægningshuse, simpelthen fordi det var det, der var til rådighed og grænsen for investeringer inden for projektets rammer var allerede nået med de mange tekniske løsninger for automatisering af de mobile huse. Hanerne holder vagt og holder styr på den sociale orden. Foto: Charlotte Frantzen Som forsøgsareal fungerede systemet helt efter hensigten, men som model enhedshus må det siges at være skudt forbi. Der kan peges på tre væsentlige faktorer: 1. Timelønnen for arbejdet. Det er helt klart, at skal det være muligt at opnå en blot nogenlunde timebetaling for pasning af høns og indsamling af æg, kræves volumen. Løst anslået ligger antallet af høns på minimum 3.000 i en enhed, før der kan opnås en rimelig lønsomhed. Med et hønseri af den størrelse er små mobile huse uinteressante og en aftagerkontrakt med et ægpakkeri er en nødvendighed. 2. Såfremt man har flere generationer af høns på den samme ejendom, er det væsentligt at tilrettelægge produktionsgang og arbejdsrutiner med respekt for smitteoverførelse såvel fra de ældre dyr til de yngre, som omvendt, hvilket er risikoen ved vaccination af opdræt samtidig med at hønsene er i lægning. 3. I dette projekt viste en anden detalje at volde store problemer: rotter. Ved opdræt i mobile huse ryddes og renses to gange om året og i dette system er der indbygget en vinterpause på to til tre måneder, hvor husene er tomme. Dette muliggør eliminering af eventuelle indtrængende rotter. I selve opdrætstiden er dette vanskeligt, ja, nærmest umuligt, da rotterne er kloge og hverken går i fælder eller æder gift, så længe der er lækkert frisk foder til rådighed. Ved indførelse af æglægning i de samme huse uden fast bund får rotterne base i hønsehuset, der i dette projekt oven i købet står på samme sted i næste to år. Grundlæggende må man sige, at et hønsehus til æglægning skal 8

være sikret mod indtrængende rotter, også af hensyn til omgivelserne. Det betyder fast bund og vægge, og der skal lukkes for hønsene om natten. Opdrætshuset kan designes med en anden prioritering, fordi det ryddes oftere. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse og for mere økologi. De anvendte fodermidler og deres funktion i blandingen Hvede Godt energifoder til både høns og kyllinger. Bør ikke indgå med mere end 40% af blandingen. Mindre om sommeren. For meget hvede giver fede høns, for små æg og øget risiko for prolaps. Havre Virkelig godt foder til såvel æglæggere som kyllinger. I startfoderet dog ikke over 20%. God proteinsammensætning, god for fjer og æggeskal. Havre er ofte den rene medicin, når der er tendens til fjerpilning ved 12-13 ugers alderen. Havre ædes ofte før hvede og proteinfodermidler. Ært Fungerer både som energi- og proteinfoder. Smager åbenbart meget forskelligt. I de fleste tilfælde levnes, hvis ært udgør mere end 10% af blandingen. Sandsynligvis er det et sortsspørgsmål. Det er en fordel hvis ærterne er knuste. Specielt kyllingerne spiser ærteskaller først. Raps En fremragende energi- og proteinkilde til hvide høns. Fordøjes let som hele frø og kan indgå med op til 10% af blandingen. Lupin Lupin fungerer udmærket som erstatning for ært. I forsøget var kun mindre mængde til rådighed og det tyder ikke på at kyllingerne foretrækker lupin fremfor ært. Da ært er lettere at dyrke i Danmark, blev lupin kun brugt en sæson i projektet. Soja I starten af forsøget anvendtes toastede sojabønner i startfoderet, men på grund af svigtende forsyningsmuligheder og produktkvalitet forsøgtes en blanding uden soja. Det gik fint og så var der heller ingen problemer med GMO-forurening. At det er muligt at undvære soja i foderet, betyder også at det er muligt at fodre udelukkende med dansk producerede fodermidler. Hvedeklid Som protein- og mineralkilde er hvedeklid god og kan udgøre op til 3% af foderet i æglæggere. Fiskemel For tiden er fiskemel det eneste animalske fodermiddel vi har til fjerkræfoderet og som sådan nærmest uundværlig, hvis hønsepasseren skal sove roligt om natten. Specielt til startfoderet bør vælges prima kvalitet (type LT). Skulle det igen blive lovligt at bruge kød- og benmel, vil det være en fordel at udskifte halvdelen af fiskemelet hermed. Mineralblanding I forsøget anvendtes en mineral- og vitaminblanding med lucernemel som bærestof. Blandingen er i øvrigt komponeret ud fra standardtal for dyrenes behov. For alsidighedens skyld indeholder den også tangmel, der angiveligt skulle gavne skalkvaliteten. Denne kombination ædes gerne, så længe lucernemelet udgør max. 1% af foderet. Ønskes mere grønt, bør der anvendes græsgrønmel af bedste kvalitet i stedet for lucerne, da blandingen ellers bliver fravalgt på grund af den stærke smag. 9

Skaller Både høns og kyllinger bør altid have skaller til rådighed. Den anvendte mineralblanding sørger for en procent kridt i foderet. Skallerne er for de æglæggende høns, den grundlæggende calciumkilde. Her udnytter hønen bedre grove skaller end standardstørrelsen. Det kan tydeligt ses, når de får lov at vælge. I opdrættet af kyllinger bliver skallerne i perioder spist i en pæn mængde. Foderets struktur Udgangspunktet for forsøget er dobbelt: 1. at undersøge Hellevadhønens foderbehov og foderomsætningsevne 2. at fodre med hele kerner i videst mulige omfang for at følge effekten på sundhed og trivsel Fodringsmetoden give høns og kyllinger mulighed for at selektere i foderet. Målsætningen er at bruge denne selektion som målestok for dyrenes behov og sammenligne dyrenes trivsel og fodereffektivitet med tidligere erfaringer med fabriksfremstillet pillefoder. Væsentligt i denne forbindelse er at undgå varmebehandlet foder for bedre foderoptagelse. Ved at fodre med hele kerner på et meget tidligt tidspunkt ved ca. et ugers alderen trænes og udvikles dyrenes kråse og tarmkapacitet. For at hønsene kan optage f. eks. tilstrækkelig calcium til produktion af æggeskal, anvendes hovedsageligt store skaller som calciumkilde. Det giver hønen mulighed for at optage calcium i det tempo, det afsættes, uden at skulle belaste organismen med at udskille uudnyttet calcium. En yderligere fordel ved at anvende foderblandinger af hele kerner er at oxyderingen er væsentligt mindre, hvilket bl.a. betyder, at de naturlige E-vitaminer ikke opbruges så hurtigt som i formalet foder. Således harsker rapsfrø heller ikke, sådan som rapskage kunne gøre. 10

I år 2002 var foderblandingerne således: Startfoder levekyllinger Hvede 47% Havre 17% Rapsfrø konv. GMOfri 10% Fiskemel 10% Ærter 12% Flex 5505 4% Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 86,5% Råprotein 18,6% MJ/kg 12,2 Indhold g/kg foder methionin 3,1 Cystin 2,5 Lysin 8,7 Treonin 5,5 Linolsyre 11,9 Voksefoder levekyllinger Hvede 35% Havre 42% Hvedeklid 0% Rapsfrø konv. GMOfri 7% Fiskemel 5% Ærter 7% Flex 5505 4% Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 90,6% Råprotein 14,8% MJ/kg 11,5 Indhold g/kg foder methionin 2,4 Cystin 2,5 Lysin 6,4 Treonin 4,5 Linolsyre 12,3 Østersskaller ad libitum Østersskaller ad libitum Æglægningsfoder til høns Hvede 33% Havre 35% Hvedeklid 3% Rapsfrø konv. GMOfri 9% Fiskemel 7% Ærter 9% Flex 5505 4% Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 88,1% Råprotein 16,5% MJ/kg 11,6 Indhold g/kg foder methionin 2,8 Cystin 2,6 Lysin 7,6 Treonin 5,1 Linolsyre 13,0 Grønkål kan de små godt lide Eget foto Østersskaller str. 2 ad libitum Grovfoder At grovfoder er væsentligt og uundværligt tyder meget på. Projektet har dog ikke fokuseret på spørgsmålet og grovfoderet har været til rådighed ad libitum, men ikke indgået i hverken registreringer eller beregninger. Til opdrættet har grovfoderet i de første uger bestået af frisk grønt, så vidt det var til rådighed grønkål. I øvrigt har både høns og kyllinger afgræsset kløvergræs og haft rå kartofler til rådighed ad libitum. Sandsynligvis har både foderets grove struktur og rigeligt grovfoder en betydning for udviklingen af fordøjelsessystemet i opdrætstiden. I hvert fald er der 11

72 75 78 ikke oplevet et eneste tilfælde af kråseforstoppelse på trods af, at græs har indgået såvel frisk afskåret, som hø og ensilage og til afgræsning. Væsentligt for optagelsen af foderet er selvfølgeligt at kråseflint er til rådighed for de daggamle kyllinger, allerede før de får foder. Forsøg med 2 æglægningsperioder. Udnyttelse af hønens kapacitet Ud fra en forventning om at Hellevadhønen med sin størrelse og robusthed kunne lægge æg i en længere periode end de industrielle æglæggere magter, blev forsøget indrettet med en toårig læggeperiode afbrudt af en kort fældningspause. Hus 6: Hellevad 2001-2002 æglægning 100% 90% 80% 70% 60% Læggeprocent 50% 40% 30% 20% 10% 0% 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 81 84 87 90 93 96 99 alder i leveuger 102 105 108 Fældning og dyrevelfærd Tvangsfældning, som man kalder synkroniseret fældning på fagsproget giver anledning til mange overvejelser med hensyn til dyrenes velfærd. I litteraturen findes da også flere særdeles utiltalende metoder til af fremprovokere fældning hos høns. Filosofien i dette forsøg er, at det drejer sig om at give disse højproduktive dyr en velfortjent vinterferie, hvor de kan rekreere krop og organer forud for en ny arbejdssæson. Fældningen, hvis formål er at give hønsene en pause, så de både magter at leve videre og samtidig levere æg med en god skalkvalitet, blev da også igangsat på den årstid hvor flere dyr allerede har påbegyndt fældningen sidst på året. Ved at fjerne lysstimulering og proteindelen i foderet og fodre udelukkende med havre i en periode på tre uger standsedes æglægningen næsten og hovedparten af hønsene skiftede fjerdragt. Hønsene tabte lidt i vægt, men der var absolut ingen tegn på stress. I hele fældningsperioden var skaller og mineralblanding til rådighed i særskilte skåle ad libitum. Efter yderligere tre uger var hønsene godt i gang igen. 12

Høns i fældning december 2001. Eget foto Produktivitet, foderforbrug og dødelighed Produktivitet Årstal Leveuge Læggeprocent Ægvægt Kg foder/kg æg 2001 21-68 81% 62,0 2,52 2002 69-113 60% 70,8 2,87 Som det fremgår er Hellevadhønens produktivitet helt i top og ægstørrelsen har gennem det meste af projektperioden været god. I anden læggeperiode ville en anelse lavere ægvægt være at foretrække for ikke at få mange æg i størrelse XL. Det vil nok være urentabelt at holde hønen i fulde to læggeperioder. I hver fald går det kun an ved hold med meget lavt dødelighed, da det ikke blot drejer sig om dækningsbidraget pr. høne, men også om hønsepasserens timeløn og huslejen. Men 18 måneders produktion vil Hellevadhønen i de fleste tilfælde kunne klare også økonomisk forsvarligt. Helbredsmæssigt synes der ikke at være noget problem i at beholde dem længe. Foderforbruget Foderforbruget gennemsnitligt 117 g/høne/dag er noget lavere end forventet, Hellevadhønens vægt taget i betragtning. Årsagerne hertil kan meget vel være flere, men det er formodentligt en kombination af ubehandlet foder, hønens gode foderomsætningsevne og adgang til grovfoder og hønsegård. 13

Dødelighed Dødeligheden har været højere end forventet, specielt i starten af første læggeperiode. Årsagen tilskrives for fede høns med dermed følgende prolaps samt infektioner i bughule i forbindelse med en kraftig IB- smitte. Problemet med prolaps og de fede høns løstes ved at ændre forholdet mellem hved og havre i foderet. Smitten med IB, som fandt sted ved starten af æglægningen, påvirkede ikke æglægningen, men gav en overgang rynkede æg. En del æg med blod på tilskrives en kombination af sarte slimhinder i æggelederen som følge af IB og læggenød som følge af for meget fedt omkring kloakken. 120,0% Hus 6: Hellevad 2001-2002 høner i procent af indsatte 100,0% 80,0% 60,0% % høner 40,0% 20,0% 0,0% 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 alder i leveuger 99 102 105 108 I anden læggeperiode var der midt på sommeren en stigning i dødeligheden som følge af infektioner i æggeleder og bughule. Sygdo mme Hovedparten af de døde høns blev obduceret, med henblik på at undersøge parasitbelastningen. Der blev dog ikke konstateret indvoldsorm i en eneste af de døde høns. Vaccination Som nævn tidligere blev andet forsøgshold i æglægning afbrudt før tid på grund af manageme ntfejl. Holdet var ikke vaccineret i opdrættet (alle hold siden er vaccineret) og da et opdrætshold i nærmeste løbegård blev vaccineret mod såvel IB som AE, mens forsøgsholdet netop var nået i top med hensyn til lægning: 92%, resulterede det i første omgang i et drop i lægning til under 40% og efterfølgende mistrivsel og voldsom dødelighed. Blodprøver viste tydelig smitte af såel AE som IB. Det bør nævnes, at første forsøgshold (vaccinerede dyr) ikke blev påvirket, men ufortrødent fortsatte lægningen. Efter 3 måneder konkluderedes, at resultaterne var misvisende angående Hellevadhønen og samtidig en økonomisk belastning for bedriften. Holdet blev sat ud og huset genetableret som opdrætshus. 14

Coccidiose og koralalgekalk I opdrættet er der en enkelt gang konstateret coccidiose med efterfølgende tarmbrand. Dette blev medicinsk behandlet. I de efterfølgende hold har koralalgekalk været anvendt som forebyggende middel med stort held. Ved blot antydning af problemer, så som blodpletter i gødning eller snavsede klør, bliver der strøet koralalgekalk i et tyndt lag i strøelsen. Allerede efter tre dage ses en tydelig effekt. Under alle omstændigheder fjernes skrantende dyr, da de som regel vil være for svage til at klare sig i flokken. Hvidløg Et anden væsentlig sygdomsforebyggende medikament ud over koralalgekalk er hvidløg, som anvendes som kur i tre til fire dage ved antydning af trivselsproblemer. Hvidløg indtages nærmest som slik af både høns og kyllinger. Andre helbredende urter kan sikkert anvendes på samme måde. De første dage indrammes kyllingemødrene med læskærme Eget foto Temperaturtræning Et element i opdrættet, der er karakteristisk for min metode, er den temperaturtræning, der foregår allerede fra starten ved brugen af kyllingemødre i et koldt hus. Kyllingerne skal finde fra varmen ud i kulden efter mad og vand og tilbage igen til hvile og varme. Ved temperaturer under 10 grader i huset, når kyllingerne er små, bevæger de sig dog for lidt. I korte perioder er dette ikke noget problem, men det må ikke vare ved i dagevis, da de også vil æde for lidt. Da må husene tilføres ekstra varme. Kun ved opdræt i marts har det været nødvendigt. Kyllingemødrene er termostatsstyrede med varme uden lys. Forsøg med griselamper med henholdsvis røde lamper og Elsteinpærer uden lys viser, at kyllingerne hviler bedst i mørke. 15

Grovfoderets betydning Allerede når kyllingerne er en uge gamle får grovfoderet en betydning. Grønt og især grønkål ædes gerne og ud over den ernæringsmæssige værdi giver det anledning til aktivitet. En endnu vigtigere del er stimuleringen af fordøjelsessystemet, herunder gæringen i blindtarmene. Rå kartofler kombineret med afgræsning i løbegården har været en udmærket kombination for høns og de større kyllinger. Formodentligt har temperaturtræningen sammen med groft og alsidigt foder en stor betydning for stimuleringen afkyllingernes immunsystem. Litteratur Charlotte Frantzen: Foderstofteknologiens indflydelse på foderblandingernes biologiske værdi. København 1995 Anders Holst Jensen: Forskellige metoder til opnåelse af 2 læggeperioder hos æglæggere. Frederiksberg 1976 J. Friis Jensen et al: Fjerkræavl og fjerkræhold. København 1989 Jørgen Liljensøe: Den store hønsebog. København 1996 Flemming Schiøtte: Det rimelige hønsehold. Serritslev 1983 K.A. Bondorff et al: Den nye landmandsbog. København 1941 16