Kristrup Børnehave AFTALE 2011 2012 30. NOVEMBER 2010 1
1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Kristrup Błrnehave og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og matematikkens mange sprog. 2
3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for 2010. Kontaktinformation, ledelse, personale og p dagogisk/faglige profil udfyldes af institutionen. Kontaktinformation Institution Institutionstype bningstid Adresse Tlf. E-mail Ledelse Leder Souschef Navn Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger P dagogmedhj lpere PGU/PAU vrigt personale Błrn Indmeldte błrn 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r Udfyldes af forvaltningen Błrn 3 til 6 r I alt Udfyldes af forvaltningen Udfyldes af forvaltningen P dagogiske/ faglige profil Daginstitutionen inds tter en kort beskrivelse af daginstitutionens p dagogiske/ faglige profil. 3
Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Forvaltningen inds tter en graf over institutionens fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Kristrup Błrnehave: 2010-priser Budget 2010 Personale 3.120.419 Materiale- og aktivitetsudgifter 193.176 IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger 17.496 Indt gter 0 Total 3.331.091 Tabellen viser budgettet for 2010. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 4
4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Korshłj błrnehave, Tj rbyvejens Błrnehave, Kristrup Błrnehave, Vuggestuen MINI-MAX, Vuggestuen Regnbuen, Vuggestuen Solsikken, Błrnehaven Solstr len, B kkestien Błrnehus, R. Houg rds Vej Błrnehave og Błrnehaven Regnbuen. Udviklingsm l: At understłtte błrnenes nygerrighed og motivation til at udforske matematikkens mange sprog i deres hverdag. Form l: Gennem bevidste valg at skabe udviklende l ringsmiljłer, s błrnene i samspil med omgivelserne bliver inspireret til at udforske, erfare og erkende forskellige matematiske sammenh nge i hverdagen. Baggrund: For at kunne forst den verden der er omkring os er det vigtigt at kunne forst sammenh Vi vil tage udgangspunkt i ordsproget: nge. Jeg hłrer, jeg glemmer. Jeg ser, jeg husker. Jeg głr, jeg forst r. Vi vil v kke błrnenes interesse for det naturvidenskabelige omkring dem, og hj lpe dem til at kunne forst /se sammenh nge. For at kunne se sammenh nge er det vores opgave at uddybe f.eks. rumfornemmelse, rummelighed, krop, tid, sted, former, młnster og lignende, og sammenh nge mellem disse. Det er gennem forst else for sammenh nge og forudsigelighed for disse, at błrnene bliver problemlłsere, n r de kan se/forst r sammenh nge. Vi skal give błrnene forst else for, f rdigheder og lyst til at udforske og afprłve, sammenh nge. S de danner sig erfaringer, som kan bruges til at forst verden omkring dem. I hverdagen fremh ves det matematiske sprog, ved at gribe det der optager błrnene, s det bliver en naturlig del af sprogbrugen. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fire f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Den enkelte institution i gruppen har mulighed for at fremh ve et eller flere specifikke underinitiativer. - at styrke błrnenes matematiske f rdigheder (rum, form, antal og sammenh n- ge) - at synliggłre matematikken ved at bruge eksempler fra hverdagen (ude og inde) - at forme błrnenes matematiske sprog - at arbejde med de fysiske rammer og materialer for derigennem at understłtte błrnenes interesse for matematik. 5
Succeskriterier I nedenst ende beskrives de tre f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. Endvidere har institutionen mulighed for at uddybe udvalgte succeskriterier. - błrnene bruger matematikkens sprog i deres leg og hverdag - błrnene tager selv initiativ til at udnytte de muligheder, som er tilg ngelige - błrnene udviser interesse i at deltage i aktiviteter som styrker deres matematiske f rdigheder. 6
5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio 2012. Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for 2013-2014. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 7
7. Evaluering af aftalen for 2009-2010 I nedenst ende pr senteres Kristrup Błrnehave resultater og effekter af arbejdet med aftalen for 2009-2010. Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio 2010. Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Ressource og relationsorienteret p dagogik F lles udviklingsm l for Rismłllen, Svalereden, Błrnehuset Mariendal, Smłrhullet, Bjerregrav Błrnehave, Udebłrnehaven, Naturfidusen, Błrnehuset Skovdalen, Błrnehaven blehuset og Kristrup Błrnehave M let er at fremme positive, anerkendende og involverende relationer mellem voksen-barn og barn-barn med henblik p at styrke og videreudvikle l ringsmiljłet i institutionen. Initiativer Alle daginstitutioner har uddannet flere eller alle p dagoger i ICDP. De fleste har brugt video eller skriftligt nedf ldet fort llinger med fokus p de gyldne łjeblikke. Der er blevet sat tid af til drłftelser af bekymringsbłrn p p-młder med henblik p at redefinere et barn i problemer og agere ressource- og relationsorienteret. Mange bruger TRIN for TRIN billedmateriale til at udvikle og styrke błrns forst else for andre błrns reaktioner og fłlelser. Błrnemiljłvurderingen er blevet brugt og t nkt ind i forhold til aftalem let. F.eks. har man brugt relationsskemaer og sociogrammer til at afd kke błrnenes venskaber og relationer til voksne. Bjerregrav Błrnehave har med stor succes f.eks. involveret for ldrene i relations- og ressourceorienteret p dagogik og de 8 samspilstemaer p et for ldremłde. Błrnehaven Smłrhullet har f.eks. arbejdet med en s rlig indsats i forhold til 2 błrn med s rlige behov og gennem interviews og planlagte legegrupper etableret gode legerelationer. En brugerundersłgelse blandt for ldrene understłtter, at błrnene generelt profiterer af indsatsen. Rismłllen har f.eks. udviklet en systematik i arbejdet med relationsskemaer. Der udarbejdes handleplaner og j vnlig opfłlgning p błrnene. Personalet har udviklet et idøkatalog til lege/ aktiviteter, som motiverer til positiv kontakt. Skovdalen har f.eks. haft gode erfaringer med at arbejde i aldersopdelte grupper p tv rs af stuerne, hvilket har skabt flere legerelationer błrnene imellem. Indretning og sm legegrupper i alrummet har ogs optimeret błrnenes legerelationer. blehaven har f.eks. udarbejdet en for ldrepjece omkring de 8 samspilstemaer og ICDP. For l- drene inddrages aktivt i forbindelse med handleplaner for błrn med s rlige behov. Konkret er der i forhold til błrnene arbejdet med konfliktlłsning og et opgłr med nej-kulturen. Kristrup Błrnehaven har f.eks. haft alle p dagoger p ICDP-uddannelse og i hverdagen, kan det m rkes, at den positive tilgang til błrnene letter stemningen, og mange konflikter/ problematikker afv rges. Udebłrnehaven har ogs uddannet alle i ICDP og har f.eks. haft fokus p en drengegruppe, som konstant var i konflikt. Det lykkedes gennem en fokuseret indsats med planlagte legetilbud og t t 8
opfłlgning at f drengegruppen til at bruge hinanden konstruktivt, fłr de skulle videre i skole sammen. Błrnehuset Mariendal har f.eks. haft succes i arbejdet med at skabe gode relationer blandt en intrigant pigegruppe. Der arbejdes med gennemgang af samspilstemaer p p-młder, og det har v ret godt at f en systematik i forhold til at arbejde anerkendende. Naturfidusen har igennem mange vinkler og tilgange til relationsarbejdet oplevet en positiv drejning i arbejdet med błrnene og l ringsmiljłet i institutionen: BMV, ICDP uddannelse og medvirken i inklusionsprojekt med p dagogisk konsulent. Svalereden har f.eks. brugt massage som redskab til at łge błrnenes empati og fremme deres relationer til hinanden. De har oplevet en nedgang i antallet af konflikter og stłrre opm rksomhed błrnene imellem. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Medarbejderne har f et et f lles sprog i form af ICDP- konceptets 8 samspilstemaer. Uddannelsen har gjort det lettere og legalt at rette opm rksomheden mod hinandens praksis, hvilket har styrket egen refleksion over praksis. Der er mere fokus p det positive og ressourcerne i błrnene til gavn for błrnenes trivsel, l ring og udvikling. Generelt er der en forst else af, at det er et f lles projekt at inkludere og finde ressourcer til błrn med s rlige behov. Institutionerne har erfaret, at mindre legegrupper er en succes for błrn med s rlige behov. Alle har positive erfaringer med at arbejde med at skabe venskaber for alle błrn. Nogle har v ret meget systematiske og udarbejdet handleplaner til de błrn, der ingen venner har. De fleste institutioner har indrettet huset med mange legekroge og uforstyrrede omr der. Det har haft positiv indflydelse p błrns mulighed for fordybet leg, hvilket har haft en positiv effekt for relationerne. Mange giver udtryk for, at der er f empatiske overfor hinanden. rre konflikter i błrnegrupperne, og at błrnene er blevet mere 9