Danske råvarer & proteinkilder Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hanne Maribo, Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L&F
Tag hensyn til gris og mark Grisen Hvordan påvirker de forskellige råvarer grisenes produktivitet, foderprisen og kvaliteten? Er der særlige hensyn at tage ved valg af de forskellige råvarer? Marken Konkurrence mellem forskellige afgrøder i marken Hvad skal udbyttet være Prisforhold
Oversigt - Danske råvarer Korn Byg, hvede det, vi måler imod! Rug fordel, hvornår? Triticale relevans? Majs Protein Sojaskrå det, vi måler imod! Raps rapskager Ærter Hestebønner Lupiner
Kornråvarer Hvede Byg Rug Triticale Majs FEsv pr. kg 114 102 110 113 125 FEsv variation 110-99-109 100- - - 2011 118 115 Råprotein, % 9,1 9,2 7,6 9,2 8,4 Fosfor 2,7 2,9 2,7 3,1 - OBS Meldrøjer Alkylresorcinol Fedtkvalitet Brug årets gennemsnit Egne analyser Korrekt udtagning = en håndfuld pr. læs/stik prøve Mange analyser 8 FEsv og fosfor 4
Kornråvarer Hvede Byg Rug Triticale Majs FEsv pr. kg 114 102 110 113 125 FEsv variation 110-99-109 100- - - 2011 118 115 Råprotein, % 9,1 9,2 7,6 9,2 8,4 Fosfor 2,7 2,9 2,7 3,1 - OBS Meldrøjer Alkylresorcinol Fusarium-toksiner højere i år 5 ud af 44 kritisk Brug Ochratoxin årets gennemsnit (lager) højere risiko ved våd høst (2011) Egne Opmærksomhed analyser nødvendigt Overhold Korrekt udtagning grænseværdier = en håndfuld for foder pr. læs/stik prøve Mange analyser 8 FEsv og fosfor Kornrensning reducerer indhold Ingen toksinbindere er lovlige! Brug dårligt korn til opvarmning Fedtkvalitet 5
Skal vi bruge rug? Slagtesvin, stigende mængde rug Faldende tilvækst (3 g/dag ved pr. 10 % iblanding) Næsten uændret foderudnyttelse Ens kødprocent Søer Ingen fordøjelsesproblemer hos søerne Ikke væsentlige forskelle i produktivitet Max. indhold Rug % i foder Smågrise % 20 Slagtesvin % 40 Sofoder % 30 6
Rug Brug rug, hvis: Prisen er rigtig Kvaliteten er i orden Meldrøjer i foder max. 500 ppm smågrise og slagtesvin ingen til søer Tilsætning af xylanase (+0,7 FEsv)
Triticale Kan erstatte hvede til slagtesvin 900 g/dag 2,4 FEsv/kg 60 % kød Pris -2 til -3 kr./100kg Risiko Alkylresorsinol og meldrøjer
Kernemajs Dyrkes på let jord i varme områder af Danmark Stort udbytte og høj kornpris mere majs Høstes med ca. 40 % vand, derfor vådkonservering tørring er for dyrt vådkonservering, iltfrit - organiske syrer Gastæt silo og ensilering kan fungere Vådkonserveret majs stabiliserer vådfoder Majs er en risikofaktor for Fusarium-toksiner Max. iblanding til slagtesvin 40 % Kan medføre høj umættethed i spæk Kvalitetsforringelse (forarbejdning)
Hvad måm råvaren koste? Max. pris i forhold til hvede Pris pr. 100 kg Hvede Majs Triticale Rug Smågrise 10-30 kg (110 FEsv) 132 150 129 120 Slagtesvin (107 FEsv) 132 144 129 124 Sofoder (107 FEso) 132 139 131 125 Hvad koster det? 132 180 127 125 Oktober 2011 10
Delkonklusion - Kornråvarer Rug og triticale kan anvendes og er pt. konkurrencedygtige Kvaliteten skal være i orden! Majs vinder indpas og kan erstatte hvede Håndtering kræver omhu og skal læres
Fra gris til mark!
Hvorfor vinterrugdyrkning? Tåler tørke bedre end andre kornarter Større konkurrence mod ukrudt Lavt kvælstofbehov Mindre behov for svampemiddel Fleksibilitet mht. etableringstidspunkt God overvintring Højt udbyttepotentiale
Ulemper ved dyrkning rug til foder Lavere foderværdi end hvede Lavere proteinindhold Risiko for meldrøjer Behov for en ekstra kornsilo Lejesædsrisiko
Dyrkning af vinterrug eller triticale til svinefoder? Hvor er vinterrug og triticale konkurrencedygtig?
Hvad viser artsforsøgene? 3 års markforsøg Forfrugt vinterhvede og vinterraps Sandjord og lerjord Flere forsøg anlægges til høst 2012
Artsforsøg på sandjord, JB 1-4 Gns. 8 forsøg 2009-2011 Udbytte hkg/ha FEsv pr. hkg FEsv i alt Pris kr./hkg Bruttoudbytte kr./ha* Netto resultat kr./ha* Vinterhvede 68 115 7.900 130 8.900 4.900 Hybridrug 83 110 9.100 115 9.500 5.600 Vinterbyg 63 104 6.600 125 7.900 4.600 Triticale 69 113 7.800 128 8.800 5.000 Vinterhvede: Hereford Hybridrug: Evolo/Palazzo Vinterbyg: Zephyr Triticale: Dinaro/Cando 17... 27. oktober 2011 *) Inkl. værdi af halm
Artsforsøg på lerjord, JB 5-6 Gns. 7 forsøg 2009-2011 Udbytte hkg/ha FEsv pr. hkg FEsv i alt Pris kr./hkg Bruttoudbytte kr./ha* Netto resultat kr./ha* Vinterhvede 85 115 9.800 130 11.100 6.700 Hybridrug 92 110 10.100 115 10.600 6.400 Vinterbyg 74 104 7.700 125 9.300 5.500 Triticale 82 113 9.300 128 10.500 6.500 Vinterhvede: Hereford Hybridrug: Evolo/Palazzo Vinterbyg: Zephyr Triticale: Dinaro/Cando 18... 27. oktober 2011 *) Inkl. værdi af halm
Ligevægtsudbytte i hybridrug Udbyttet i hybridrug skal være 8-10 hkg højere pr. ha for at det økonomiske resultat er det samme som i vinterhvede
Merudbytte i hybridrug i fht. udbyttet i vinterhvede, 15 artsforsøg 2009-2011 Merudb. i hybridrug, hkg/ha 30 25 20 15 10 5 0 5 10 15 20 50 60 70 80 90 100 110 120 Udbytte i vinterhvede, hkg/ha
Merudbytte i hybridrug i fht. udbyttet i vinterhvede, 15 artsforsøg 2009-2011 Merudb. i hybridrug, hkg/ha 30 25 20 15 10 5 0 Hybridrug 5 har i 2009-11 været økonomisk konkurrencedygtig, 10 hvor udbyttet i hvede har ligget under 75-80 hkg pr. ha 15 Husk: Der har været to hårde vintre i perioden. 20 50 60 70 80 90 100 110 120 Udbytte i vinterhvede, hkg/ha
Konklusioner vedr. vintersæd Hybridrug er økonomisk konkurrencedygtig for hjemmeblandere på arealer med hvedeudbytter under ca. 75 hkg pr. ha Angreb af meldrøjer SKAL undgås i rug gennem sortsvalg og dyrkningsteknik Triticale på niveau med hvede på sandjord og kun lidt lavere udbytter på lerjord. Stor forskel på sorter af triticale Triticale tåler sen såning lidt bedre end hvede
Alternative proteinkilder Proteinkilder Sojaskrå Rapskage/skrå Hestebønner Ærter Lupin 23 23
Proteinråvarer, max. iblanding Lupin Sojaskrå Rapskage Hestebønner Ærter Smågrise, % 10-20 5-15 10 20 5-15 Slagtesvin, % 30 15 15 20 40 Sofoder, % 30 12 0 0 10 Tag hensyn til: Blandingssammensætning Besætningens sundhedsniveau
Hvorfor raps i grisefoder? Der er nok af det! Rapskage i Danmark Rapsskrå fra Tyskland og Polen Fordelagtig aminosyresammensætning På højde med fiskeprotein Varmebehandling kritisk for proteinkvalitet Dobbeltlave sorter efterspørg dem Under 1 % erucasyre af fedtsyrer Under 25 mikromol glucosinolater pr. g Fra 2013: 18 mikromol glucosinolater pr. gram rapsfrø Vælg lave sorter som udsæd ikke Excalibur 25
Raps smågriseforsøg Smågrise kan godt tåle 15 % rapskage i foderet Ingen forskel i produktivitet og sundhed Når rapsproduktet optimeres rigtigt ind i blandingen Og er behandlet rigtigt Hvorfor er vi bange for raps? Giver diarré? NEJ Reduceret ædelyst? NEJ Grisene dør af det? NEJ Ny afprøvning igangsat Fermenteret rapskage til smågrise 26
Rapskage til slagtesvin Fra Scanola ny skånsom proces Rapskage, % 0 10 20 Indeks ens pris 100 91 tend 83* Konklusion 10 % rapskage i foderet -5 øre pr. FEsv 20 % rapskage duer ikke - produktivitet og spækkvalitet! Blandingen overholdt anbefalinger mht. glucosinolater Smågrise/slagtesvin Smågrise tåler bedre rapskage end slagtesvin langtidseffekt? Glucosinolater er formentlig problemet Vi tester pt. høj/lav glucosinolat til smågrise & slagtesvin
Alternative proteinkilder
Ærter og hestebønner Fortrænger både korn og soja i svinefoder Rige på lysin - fattige på methionin ANF - skadelige stoffer- kan begrænse iblanding Sorter med lavt indhold bør vælges/efterspørges Ærter: Mange forsøg i 80 erne Hestebønner: To nyere forsøg Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen
Ærter Overhold max. Indhold Smågrise 5-15% Slagtesvin 40% Søer 10% Indeholder tanniner og glucosider Vælg hvidblomstrede sorter Ærter kan give lind gødning Påvirker ikke produktiviteten negativt! Undgå ærter ved diarréproblemer Bruges primært i økologisk produktion
Hestebønner til smågrise Hestebønner % 0 10 15 20 25 Tilvækst g/dag 578 560 607 608 611 FEsv/dag 1,14 1,10 1,18 1,17 1,18 FEsv/kg 1,97 1,97 1,95 1,95 1,95 Indeks DB ens pris/fesv 100 99 108 108 108 Hanne Maribo, VSP, 2010
15% hestebønner i øko smågrisefoder (Foreløbige data) Daglig tilvækst på stiniveau - 70 g Diarrébehandlinger + 4% Døde og udsatte + 7% For små til slagtesvinestalden + 0,7% Mulige årsager: Højere proteinniveau ingen frie aminosyrer Flere alternative råvarer flere ANF Ringere sundhedsstatus Foto: Landbrugsavisen
Lupin, slagtesvin (2001) Traditionel Økologisk Økologisk 15 % Lupin FEs/dag 2,40 a 2,25 b 2,32 c FEs/kg 2,76 2,75 2,73 g/dag 872 a 817 b 850 a Kødprocent 60,3 59,6 59,8 Indeks 100 a 91 b 96 ab
Delkonklusion - Proteinråvarer I kan godt bruge raps, kvalitet varierer sort/ proces Start nu selv med at dyrke de rigtige sorter! Ærter, hestebønner og lupiner kan også anvendes Overhold max. iblanding Pas på med summen af alternativer/skadelige stoffer Vælg sorter ELLER efterspørg varer med lavt ANF Tag hensyn til besætningens sundhedsniveau
Fra gris til mark!
Er der økonomi i at dyrke bælgsæd til hjemmeavlet svinefoder? Svinebrug hjemmeblander Konventionelt markbrug Netto kornkøber Markært og hestebønne
Ligevægtspris i markært og hestebønne kr. pr. hkg 180 160 140 120 100 80 60 156 142 Foderværdi, FEsv/hkg: Vinterhvede 116 Markært 101 Hestebønne 84 140/250 140/300 90/250 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Ligevægtspris i markært og hestebønne kr. pr. hkg 180 160 140 120 100 80 60 156 142 170 161 140/250 140/300 90/250 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Ligevægtspris i markært og hestebønne kr. pr. hkg 180 160 140 120 100 80 60 156 142 170 161 120 114 140/250 140/300 90/250 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Bælgsæd er især alternativ til vårbyg Bælgsæd mest konkurrencedygtig i forhold til vårbyg Efterafgrødekrav medfører øget areal med vårsæd skal noget af det være bælgsæd? Bælgsæd har forfrugtsvirkning mere 1. års vinterhvede
Forudsætninger for beregninger Forfrugtsvirkning er indregnet Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha 10 kg N pr. ha sparet i hvede Udbytte i foderenheder Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning Kornhalm bjærges til 40 øre pr. kg
Hvad skal udbyttet mindst være? hkg pr. ha 60 55 50 45 40 35 30 46 I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha 52 140/250 140/300 90/250 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Hvad skal udbyttet mindst være? hkg pr. ha 60 55 50 45 40 35 30 46 I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha 52 42 46 140/250 140/300 90/250 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Hvad skal udbyttet mindst være? hkg pr. ha 60 55 50 45 40 35 30 46 I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha 52 42 46 39 43 140/250 140/300 90/250 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Kan udbytterne i bælgsæd klarer sig i forhold til vårbyg?
hkg pr. ha Udbytter i markært og hestebønne 60 50 40 30 20 10 0 4 forsøg Gns. 45 hkg Fra sortsforsøg Markært Hestebønne
hkg pr. ha 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Udbytter i markært og vårbyg i sortsforsøg 2002-2011 (målesort) Udbytteforskel i gns. på 20 hkg pr. ha Vårbyg Markært
Hvad med vinterhestebønne? Landsforsøg anlagt i Danmark i 2009 og 2010 UDVINTRET Erfaringer fra England
Vår- og vinterhestebønne UK-forsøg 70 60 hkg pr. ha 50 40 30 20 10 0 Gns. merudbytte på 3 hkg pr. ha i vinterhestebønne i UK-forsøg 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Vårhestebønne Vinterhestebønne
hkg pr. ha Artsforsøg m. markært, hestebønne 70 60 50 40 30 20 10 0 og lupin, 4 forsøg 2010-11 Markært Hestebønne Lupin Fs 01 2010 Fs 03 2010 Fs 01 2011 Fs 02 2011
5 krav til dyrkning af bælgsæd God vandforsyning lerjord eller vandet sandjord God jordstruktur Lille ukrudtstryk ved etablering Effektiv bekæmpelse af bladlus Mange år mellem bælgsæd i sædskiftet
Konklusion vedr. bælgsæd Udbyttet i markært må højst være ca.10 hkg lavere end i vårbyg ved aktuelle priser Og i hestebønne højst ca. 5 hkg lavere Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk Forudsætninger: Uændrede produktionsresultater i stalden At man kan håndtere et ekstra fodermiddel
Konklusion vedr. bælgsæd (2) Markært har generelt ikke været konkurrencedygtig i forhold til vårbyg (med de aktuelle priser på korn/sojaskrå) Hestebønne har måske større potentiale under egnede forhold Økonomisk gulerod er for lille til at satse på bælgsæd til foder på konventionelle svinebrug (med de aktuelle priser på korn/sojaskrå)
Videncenter for svineproduktion Samlet konklusion fra mark til gris Alternative råvarer viden bevarer forspringet Kornråvarer konkurrencedygtige alternativer Proteinråvarer relevans hvornår? Ikke i dag pga. økonomi, men hvis: Prisen på sojaskrå stiger og/eller kornprisen falder GMO restriktioner i EU Øget krav om dansk dyrkede råvarer i foder Kontraktproduktion/mærkevare gris Økologisk produktion øges