Workshop: EU og EU s rolle i verden

Relaterede dokumenter
Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Den europæiske union

Danmark og EU i Europa

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Undervisningsbeskrivelse

Den europæiske union

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Klassisk magtdelingslære:

Årsplan for historie i 9. klasse

Samfundsfag Fælles Mål

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

Europa-Kommissionens tjeneste for videnskab og viden

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Globaliseringens udfordringer

Fremskridt med den økonomiske situation

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Hvorfor undervise i EU?

Kompetencemål for samfundsfag:

Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej

Hvis demokratiet skal begrænses

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

EU H VA D E R D E T F O R

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

Rådet for Den Europæiske Union DET EUROPÆISKE RÅD

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Undervisningsbeskrivelse

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Debat om de fire forbehold

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

Grundlæggende rettigheder i EU

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag. Måloversigt

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Undervisningsbeskrivelse

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Offentlige-Private Partnerskaber

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Ophavsrettens reformation i EU Nyt fra fronten

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår gang Praktiske informationer:

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1) Integrationsdynamikkerne begreber/teorier til forklaring af integrationen. 2) Historien bag integrationen

*** UDKAST TIL HENSTILLING

Undervisningsbeskrivelse

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Indhold. Forord 11 DEL I 13

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

Opgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag

It s the final countdown.

Ref. Ares(2014) /07/2014

(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 97/67/EF

ÆNDRINGSFORSLAG 1-13

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

Årsplan for hold E i historie

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

ÆNDRINGSFORSLAG 15-26

Undervisningsbeskrivelse

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, Download denne og mere på

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Hvad kan der gøres for at styrke EUlovgivningen

Velkommen til statskundskab

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Undervisningsbeskrivelse

Klima, kold krig og iskerner

Europaudvalget 2014 Rådsmøde alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Asiatisk organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

OLE WINCKLER ANDERSEN

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

Transkript:

Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1

Anders Wivel Forsker i international politik, særligt de mindre europæiske landes udenrigspolitik. En lang række internationale videnskabelige publikationer seneste bogen Explaining Foreign Policy: International Diplomacy and the Russo-Georgian War sammen med Hans Mouritzen (Boulder: Lynne Rienner, 2012) Forfatter til lærebogen Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. århundrede (København: Gyldendal, 2012) Dias 2

Program Hvad er EU? EU som international aktør EU s fremtid Dias 3

Hvad er EU? et uidentificeret politisk objekt (Delors) historiens første ikke-imperialistiske imperium (Barosso) Dias 4

Europa er ikke blevet marginaliseret Men Europa er blevet normaliseret i den forstand, at verdensdelen har mistet sin position som centrum for international politik. Samtidig fremstår Europa i stigende grad som unik i sin politiske organisering. Dias 5

Europæisk politik er ikke nem at sætte på formel, og ofte betegnes den særlige politiske og administrative organisering i EU som sui generis: en unik konstruktion, som vi ikke kender andre steder fra. Det er dog ikke en betegnelse, som i sig selv er til meget nytte for den som ønsker at forstå udviklingen i europæisk politik siden Anden Verdenskrig. Hvordan kan vi forstå EU s særlige karakter, og hvordan kan vi formidle den i undervisningen? Dias 6

Den konventionelle måde: fokus på EU s interne udvikling og institutioner: Parlamentet, Kommissionen, Rådet, Domstolen. Nødvendig for at give indtryk af, hvad EU er for en størrelse, men kan være kedelig og give indtryk af EU som en mærkelig størrelse, som det er svært at placere. Dias 7

Alternativer: Sammenlign Europa med et stærkt EU, som vi kender det i dag med Europas historiske udvikling. Sammenlign EU med andre internationale organisationer. Sammenlign med idealtyper: stat, international organisation, konføderation, føderation Sammenlign EU s økonomi (budgetstørrelse og budgetposter) med de europæiske stater. Dias 8

EU som international aktør Den traditionelle problematik: Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg vil ringe til Europa? spurgte den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger i 1970erne og udstillede dermed, at mens Europa var på vej til at opbygge et fælles marked af kontinental størrelse, så var det fortsat medlemsstaterne, som hver især førte udenrigspolitik. Dias 9

EU som international aktør På to områder har EU haft markant betydning som international aktør: Handelspolitikken Udvidelsespolitikken. Dias 10

EU s udfordringer med at udvikle sig til en effektiv international aktør afspejler den indre spænding mellem mellemstatslighed og overstatslighed i det europæiske statsfællesskab. Dias 11

På den ene side har de europæiske lande en fælles interesse i at beskytte og fremme den store fællesmængde af værdier (f.eks. liberalt demokrati, markedsøkonomi, offentlig velfærd) og interesser (f.eks. økonomisk vækst, sikkerhedspolitisk stabilitet) gennem EU. På den anden side er medlemslandene også nervøse for at blive fanget i en proces, som nok fremmer den europæiske fællesmængde, men som risikerer at undergrave deres egne nationale interesser og værdier på længere sigt. Dias 12

Der er i perioden siden Den Kolde Krigs afslutning foregået en europæisering af Danmarks og de øvrige nordiske landes arbejde i FN i den forstand, at positioner på en række områder artikuleres gennem fælles EU-erklæringer, EUsamarbejde i FN-komiteer og koordineret stemmeafgivning i FN s Generalforsamling. Denne udvikling synes dog parallel med en Nordificering eller Danmarkisering af de fælles EU-positioner på områder som menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og konfliktløsning. Værdier som de nordiske lande støttede i FN under Den Kolde Krig, og som fortsat har stor vægt i dansk udenrigspolitik. EU spiller derimod kun en marginal og indirekte rolle i dansk udenrigspolitik, når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitikken. Dias 13

Indgange til forståelse og formidling af EU som international aktør: EU s rolle i den globale orden EU og dansk udenrigspolitik Dias 14

EU s fremtid To udviklinger: Europæisering Nationalisering Og en konstant: Den fortsatte spænding mellem overstatslige institutioner og selvstændige medlemsstater. Dias 15