Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Matr.nr. 601, Christianshavns Vold, Vor Frelsers Sogn, Københavns Amt, Fred.nr. 3130:15 KBM 4102 E-doc.nr.: 2015-0114781 - Undersøgelsens forhistorie Kulturstyrelsen blev i slutningen af april gjort opmærksom på, at der ved Bygning 27 på Krudtløbsvej umiddelbart syd for Quintus Bastion var sket ændringer på Quintus Bastion, som er en del af det fredede fortidsminde Christianshavns Vold (Figur 1 og 2). Ændringen består i, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ved Bygning 27 er blevet afgravet omfattende dele af fæstningsvolden. Afgravningen blev ifølge entreprenøren foretaget for at sikre mod nedskridning under etablering af dræn omkring Bygning 27 (Figur 7). Kulturhistorisk baggrund Christiani Quinti Bastion (ca. 1685) er navnet på den nordligste af syv bastioner under samlebetegnelsen Nyværk, der blev anlagt som forlængelse af Christianshavns Vold i 1682-92. Området var oprindeligt et lavvandsområde med en række holme, og bastionerne er anlagt ved opmudring og oprensning, primært ved hjælp fra "muddermaskiner". Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område (Figur 3). I forlængelse af bastionens venstre face udgik den dæmning, der adskilte Christianshavns Voldgrav fra Øresund, og som var beskyttet af en estakade, der gik fra Bombroens vestende mod øst til Christiani Quinti Lynette. Foran dæmningen blev bastionen forsvaret af den samtidigt opførte Christiani Quinti Lynette. Bastionen indgik i løbet af 1700-årene i Holmens område. Fra 1858 indgik den i Søbefæstningens Materielgård, og halvdelen blev fra 1870'erne anvendt af Søminekorpset, der opførte en del bygninger på bastionen. Også den foranliggende voldgrav blev anvendt af korpset som Minebådsgraven, der blev sat i forbindelse med Søminegraven ved en kanal gennem kurtinen syd for bastionen. Herover blev der lagt en bro (senere erstattet af en dæmning). Området var i militærets eje indtil midten af 1990 erne, hvor det blev privatiseret og frasolgt. Undersøgelsens resultater Københavns Museum foretog den 18.5.2015 en arkæologisk dokumentation af indgrebet foretaget i hjørnet mellem Quintus Bastions sydlige flanke og kurtinen, der løber mellem Quintus og Charlotte Amalies Bastioner. Indgrebet blev indmålt med GPS samt kontrolopmålt som skitse i hånden med målebånd. Der blev desuden taget fotos og lavet en beskrivelse af den sydvest-vendte profil, der var fremkommet i volden som en følge af afgravningen. Målt i bunden er der fjernet 10.9 meter i voldens længderetning og mellem 3.0-3.8 i bredden, hvilket svarer til ca. 35 m 2. Afgravningen er foretaget med anlæg, der i hældningsgrad er stejlere end voldens oprindelige hældning mod vest. Indgrebet er derfor nærmest trapezformet. Tages der forbehold for voldens hældning mod nord op til den tilstødende bygning på Krudtløbsvej 14 (Figur 6) kan det anslås, at der er afgravet omkring 50 kubikmeter af volden.
Selve voldkernen består af lyst ler. Der kan i leren iagttages enkelte muldpartier, som må repræsentere dyregange eller bortrådnede rødder. Der ses i øvrigt rødder stikkende ud af den blottede voldkerne fra den busk- og træbevoksning, der i en lang periode har groet på volden. Over voldkernen findes en 0.2 cm tyk græsdækket muldhorisont. 1,85 meter under voldkronen blev der observeret en muldhorisont med teglstumper, skår af rødbrændt keramik, bunden af en grøn glasflaske samt dyreknogler (slagteaffald) (Figur 8). Fundene blev ikke hjemtaget. En præcis datering af genstandene er ikke mulig, men en placering i 16-1700-tallet virker rimelig. Der kan således være tale om en overflade, der repræsenterer et ophold i byggeriet mellem 1682-1692, da Nyværk blev anlagt. Det skal bemærkes, at den jordbunke, som ligger tilbage på det afgravede areal og som ses på Figur 4 og 5, ikke er tilstrækkelig til at reetablere den afgravede del af volden. Entreprenøren må derfor have bortkørt betydelige mængder lerjord fra fæstningsvolden.
Figur 1. Kort over den sydlige del af Quintus Bastion med det afgravede stykke af fæstningsvolden markeret. Bygning 27 ligger umiddelbart øst herfor.
Figur 2. Oversigtsfoto (Geodatastyrelsen), hvor indgrebet ses som en lys strimmel inden for den røde cirkel. Figur 3. Udsnit af Geddes kort fra 1761 med markering af indgrebets placering (rød oval).
Figur 4. Blik mod syd. Figur 5. Blik mod nord. Figur 6. Blik mod nordøst langs Krudtløbsvej 14 s sydlige facade.
Figur 7. Her ses det, hvordan grøften til omfangsdrænet er gravet ind i den nederste del af den øvre voldkrans. Figur 8. På dette foto af et afrenset stykke af den fremkomne profil ses øverst det moderne muldlag. Herunder selve voldkernen og nederst anes den øverste del af den gamle muldhorisont.