TUREN GÅR TIL GRAN CANARIA FUERTEVENTURA OG LANZAROTE AF OLE LOUMANN 5. UDGAVE

TUREN GÅR TIL GRAN CANARIA FUERTEVENTURA OG LANZAROTE AF OLE LOUMANN 5. UDGAVE

> kort s. 125 og 126 GRAN CANARIA Punta de la Aldea Caserones Playa de Aldea Punta del Penón Playa de Güigui Playa de Veneguera FUERTE VENTURA LANZA ROTE Tenerife Punta de Góndora GC-200 Puerto de Mogán San Nicolás Punta de Sardina GC-200 Sardina Puerto de las Nieves Inagua (1.426 m) Tamadaba El Risco Barranco de Mogán Cueva de las Niñas Playa de Tauro Puerto Rico Playa Amadores Agaete Soria Mogán Laderones (748 m) Playa la Verga Arguineguín Punta del Parchel Gáldar Barranco de Arguineguin Barranco de Anzofé San Isidro Punta de Guanarteme Punta Montaña de Gáldar del Camello Bañaderos Los Berrazales GC-605 Barranco Palmitos Santa María de Guía Moya Valleseco Artenara Cruz de Tejeda Tejeda Los Cercados Pozo de las Nieves (1.949 m) Fataga Arteara Barranco de Fataga GC-21 Lorenzo Jardín Canario Tafira Alta Barranco de Guaydeque Barranco de Tirajana Barranco Hondo Atlanterhavet Barranco del Toro Arucas Montaña de Arucas Santidad Firgas Tamaraceite Vega de San Mateo Teror GRAN CANARIA MIDT OG NORD Roque Bentayga (1.404 m) Presa de Soria Santidad (1.193 m) Roque Nublo (1.813 m) GC-60 Morro de las Vacas (1.433 m) GRAN CANARIA SYD Santa Brígida Tenteniguada San Roque San Bartolomé de Tirajana Santa Lucia N Punta del Confital Playa de las Canteras La Atalaya Valsequillo Sardina Juan Grande Pesadillo Cocodrilo Park El Doctoral Pico de Bandama (569 m) GC-41 Gran Canaria LAS PALMAS Telde Ingenio Agüimes Castillo del Romeral Playa del Cardón San Agustín Playa de las Burras Maspalomas Costa Canaria Playa del Inglés Playas de El Oasis las Meloneras Playa de Maspalomas GC-1 La Isleta Tenerife, La Palma Playa de las Alcaravaneras San Christobal GC-1 Melenara Playa de la Hullera Aeropuerto Punta de Gando de Gran Canaria Lago Edén Arinaga Cádiz (Spanien) Lanzarote Fuerteventura 0 25 50 75 100 km 0 4 8 12 16 20 km

INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O LYKKELIGE DYP I OCEANET 5 BAG OM GRAN CANARIA, FUERTEVENTURA OG LANZAROTE De Kanariske Øer i dag 6 En plads i solen 8 Lavakunst og cool kubisme 10 Kulinariske øer 12 I med- og modvind 14 Vigtige årstal 16 Planternes Galápagosøer 18 Vulkanske aliens og hvaler i det blå 20 LAS PALMAS 23 GRAN CANARIA MIDT OG NORD 35 GRAN CANARIA SYD 55 FUERTEVENTURA 71 LANZAROTE 85 PRAKTISKE OPLYSNINGER 103 Sådan forbereder du dig 103 Rejse og ankomst 104 Sådan kommer du rundt 105 Sådan klarer du dig 106 Hvis uheldet er ude 107 Nyttige adresser 108 Lokale forhold 108 Årets gang 109 Hvor vil du bo? 110 Hvor vil du spise? 111 Shopping 111 Om aftenen og om natten 111 Særligt interessant for... 112 Hvad vil du lave? 112 AKTIV FERIE 114 MINIPARLØR 116 SPISEKORTET 118 SYMBOLER I BOGEN 120 REGISTER 122 KORT OVER FUERTEVENTURA 125 KORT OVER LANZAROTE 126

LYKKELIGE DYP I OCEANET JEG BLIVER ALDRIG TRÆT af at beundre de flotte klitter Dunas de Maspalomas, når aftensolen indhyller de cremefarvede kurver i et silkeagtigt, blødt skær. Mens palmebladene rasler i skumringsbrisen, kan jeg næsten visualisere en karavane med kameler, beduiner og tilslørede kvinder som i 1001 Nats Eventyr glide hen over ørkenlandskabet. Eventyr er lige netop, hvad der venter, når jeg næste dag under en nådesløs sol vader gennem det bølgende klitlandskab, hvor man virkelig mærker en snert af Sahara, inden det hele ender lykkeligt med et dyp i oceanet, der selv i januar pjasker lune bølger op på den nærmest endeløse strand. De Kanariske Øer byder som bekendt på Europas varmeste vinterklima med skønne strande blot fire og en halv times flyrejse fra Danmark. Færre er klar over, at hele 29 hvalarter, deriblandt legesyge delfiner, tumler rundt i det klare, azurblå Atlanterhav ud for øerne, og at man kan møde nogle af dem på korte safari-bådture fra kysten. Mulighederne for sun and fun-oplevelser på Gran Canaria er ubegrænsede. Fra stille familiestrande til partysejlads på katamaranbåd med høj popmusik om bord til et natteliv med alt fra technobarer til salsadiskoteker og drag-kabareter. Men det er de øde, takkede DET KRÆVER GOD KONDITION AF FORCERE DUNAS DE MASPALOMAS (> 58). bjerglandskaber med deres særlige planter og dyr, der er øernes største fascination. Det sublime ved Gran Canaria er, at man får Afrikas ørkener, Arizonas canyons og en lille bid af Pyrenæernes himmerige samlet på én ø, der er overskuelig og nem at komme rundt på. Fra den solbeskinnede sydkyst skal man blot bevæge sig ca. 25 km ind i landet, før man støder på kølige bjerge. Her kløves fugtige skyer af skulpturelle klipper, der ikke bliver mindre eventyrlige af at være perforerede af tusind år gamle beboelsesgrotter og begravelseshuler. De stammer fra øens oprindelige beboere, canarii erne. Fuerteventura, der med sine sammenstyrtede vulkaner og røde sandørkener ligner en indtørret dinosaurkrop, er hjemsted for unikke dyr som blinde albino-edderkopper og alien-lignende krebs. De mærkelige skabninger møver rundt i obskure lavatunneler, der står i skærende kontrast til øens blændende strande, som er Kanarieøernes suverænt bedste til badning og vandsport. Bedst som man tror, at nu har man gennemskuet De Kanariske Øer, lander man så på Lanzarote, der i sandhed er unik. Ikke blot for sine kulsorte, flammende ildbjerge, men også for sin arkitektur og kunst af feinschmeckeren César Manrique. Først, når man har besøgt dem alle, fatter man den rigdom, øerne, der sejler deres helt egen sø ud for Afrikas pande, byder på. O > INDHOLD 5

DE KANARISKE ØER I DAG ØERNE, DER LIGGER og smiler ude i Atlanterhavet under et næsten evigt højtryk, har længe solet sig i succesen som stensikre charterdestinationer. Men finanskrisen har ramt Spanien og De Kanariske Øer hårdt. Turismen, der står for 70% af øernes bruttonationalprodukt, fik i 2009 sit dårligste resultat i ti år. En nedgang på 2 mio. turister i forhold til 2001 gjorde mere end en fjerdedel af øernes beboere arbejdsløse. Krisen har også fået ca. 70.000 udlændinge til at forlade øerne, ligesom antallet af afrikanske bådflygtninge, der i mere eller mindre Rivero, skal charter-øerne også udvikle sig til en logistisk platform for multinationale virksomheder, der ønsker at investere i Afrika. SAMMENHOLD MELLEM ØERNE Krisen har positivt nok også medført tiltag, der skal udligne de økonomiske uligheder mellem de store øer som Gran Canaria og Tenerife og de mindre øer, hvor dagligvarer pga. højere transportudgifter er ca. 15% dyrere. En ny lov skal sikre ensartede priser på fragt af varer med færge og fly, så de mere LAS ISLAS CANARIAS ER MINDRE OVERRENDTE OG HAR MERE AT BYDE PÅ AF LÆKRE HOTELLER, WELLNESS OG GOLF END FOR TI ÅR SIDEN. forkommen tilstand rammer de forjættede strande, også er formindsket i samme periode. Myndighedernes svar på krisen er bl.a. at styrke kvalitetsturismen på bekostning af nedslidte faciliteter, og ifølge præsidenten for De Kanariske Øers regering, Paulino afsides øer, der i forvejen har oplevet størst nedgang i turismen, ikke rammes ekstra hårdt. Ikke mindst skal øerne fremtidssikres gennem satsningen på vedvarende energi, hvilket bl.a. sker ved byggeri af nye teknologiparker på Gran Canaria, Lanzarote og Fuerteventura. Satsningen på ren energi er 6 > INDHOLD

S T O R S L Å E T N AT U R H E LT U D T I L K A N T E N. DE K ANARISKE ØER ER EN LEGEPL ADS FOR A DV E N T U R E - E L S K E R E. oplagt, fordi De Kanariske Øer, der somme tider omtales som de vedvarende energiers Persiske Golf, er privilegerede af nærmest uendelige ressourcer af sol og vind. Og skrides der ikke ind over for de globale klimaændringer, kan skovene forsvinde på under 50 år. Den sparsomme regn er allerede reduceret, og tørke truer bjergenes artsrige vegetation, som er begyndt at krybe opad med indskrænket biodiversitet til følge. Atlanterhavets forventede stigning vil desuden få kysten til at krympe 50 m, hvilket er en dødsdom for langt de fleste strande. Der er altså brug for at tænke langsigtet, Det er ikke nok bare at varme sig over, at de politiske kriser i en række nordafrikanske lande p.t. ser ud til at lokke turisterne tilbage til solskinsøerne. O FAKTA OM DE KANARISKE ØER Indbyggertal: 2.118.519. Heraf Tenerife: 906.854, Gran Canaria: 845.676, Lanzarote: 141.938, Fuerteventura: 103.167, La Palma: 86.996, La Gomera: 22.769, El Hierro: 10.892 (tal fra 2010) Areal: 7447 km22 Hovedstad: Las Palmas de Gran Canaria og Santa Cruz de Tenerife Befolkning: 90% spaniere, 10% udlændinge fra især EU-lande Sprog: Spansk Hovederhverv: Turisme, byggeindustri og landbrug (tomater, bananer, vin m.m.) Arbejdsløshed: 28%, den højeste i Spanien (tal fra 2010) Befolkningstæthed: 284 pr. km2 Største byer: Las Palmas (Gran Canaria): 383.308, Santa Cruz (Tenerife) 222.643, Arrecife (Lanzarote): 58.156, Puerto del Rosario (Fuerteventura): 35.702 Religion: Over 90% ro mersk-katolsk Klima: Tropisk, subtropisk samt kontinentalt i bjergene Valuta: Euro > INDHOLD 7

BEFOLKNING OG SAMFUND EN PLADS I SOLEN AFRIKANSKE KVINDER FLETTER dreadlocks på turisterne langs paseoen, mens deres mænd sælger kunsthåndværk fra gadeboder eller optræder med akrobatik og dans i all inclusive-hotellernes kabareter. Andre fra deres kontinent må finde sig i at sidde indespærret på asylcentre, da de er ankommet uanmeldt over havet for at banke på EU s velfærdsport Anderledes glat går indrejsen for de flere millioner turister fra især Europa, der hvert år finder en plads i solen efter at være landet i en af de officielle lufthavne. UDLÆNDINGE VELKOMNE Ca. 100.000 EU-borgere synes så godt om øerne, at de sammen med især mange latinamerikanere og asiater har taget permanent ophold på en af dem. At udlændinge i dag udgør 10% af befolkningen betyder ifølge den kanariske journalist Pepe Naranjo dog ikke, at øgruppen er et forbillede for integration. Mange, især nordeuropæere, lever i en form for ghettoer, hvor de ikke blander sig med de lokale og ikke lærer spansk, men så længe de skaber business, er de mere end velkomne. Integration handler især om, hvor mange euro, indvandreren medbringer, konstaterer Pepe Naranjo lakonisk. Når ekstremister for nyligt overfaldt en bus med mindreårige asylansøgere, er det kun, fordi ofrene er fattige afrikanere, der ikke udgør mere end højst 10.000 personer på øerne, forklarer han. I Spanien og på De Kanariske Øer oplever man ellers ikke voldsomme konfrontationer mellem myndigheder og indvandrere. Integrationen glider bl.a. godt, fordi mange af de nye borgere er latinamerikanere, som kender sproget og den spanske kultur i forvejen. har øboerne også ofte selv måttet rejse ud i verden for at overleve. Imødekommenheden er dog twistet med en snert af lukkethed, der skyldes, at livet længe før turismen pga. hyppige piratangreb mest udfoldede sig i bjergene. Senere har spaniere fra Den Iberiske Halvø behandlet øerne som en koloni, hvilket gjorde dem så upopulære, at de i mange år blev kaldt godos (gotere). En rest af dette syn på styret i Madrid som en magt, der er på kollision med øerne, findes endnu i den kanariske nationalisme, der bl.a. repræsenteres af Coalición Canaria. Partiet står især stærkt på Tenerife, hvor man, ifølge Pepe Naranjo, i lidt højere grad opfatter sig selv som ét folk end på den mere kosmopolitiske Gran Canaria. Rivaliseringen mellem øgruppens to giganter, Tenerife og Gran Canaria, ses bl.a. i, at gran-canarierne beskylder Santa Cruz for kun at være en forvokset landsby. Omvendt håner tenerifeños Gran Canaria for at være alt for liberal og fyldt med homoseksuelle. Især er det dog de prestigefyldte fodboldbrag mellem Club Deportivo Tenerife og Unión De- RIVALISERENDE ØER Kanarierne er kendt for deres åbne karakter, der kommer af øernes beliggenhed som port mellem tre kontinenter med stor tilstrømning af folk udefra. I tider med knaphed I RASKE FJED OG MED VANDRET HÅR PÅ VEJ MOD IKON-KLIPPEN ROQUE NUBLO (> 45). 8 > INDHOLD

portiva Las Palmas, der sætter sindene i kog. Kampen om øllet har Tenerife tilsyneladende endegyldigt vundet. Mange på Gran Canaria foretrækker fjendens øl Dorada, mens kun få på Tenerife drikker gran-canariernes bryg Tropical. UNGE TILFLYTTERE Flertallet af øernes indvandrere er spaniere fra Den Iberiske Halvø. Fx 26-årige Bea og den jævnaldrende Aday, der begge har læst journalistik i Madrid og nu arbejder med tv på Lanzarote. De to venner tilhører tusind euro-generationen af unge, veluddannede spaniere, der typisk tjener, hvad der svarer til blot 7500 danske kroner om måneden. De lave indtægter er stærkt medvirkende til, at ingen af de to påtænker at stifte familie eller få børn i en nær fremtid. Til trods for sine 28 år får Aday endnu økonomisk hjælp af sine forældre. Ellers kunne han ikke eje en bil og bo i egen lejlighed, hvilket er en luksus for spanske unge, der ikke sjældent bor hjemme hos forældrene, til de er oppe i trediverne. Bea og Aday kan lide Lanzarote for øens flotte natur, det varme klima og ikke mindst huslejen, der er billigere end på fastlandet. Mens en lille lejlighed i Madrid koster mindst 600 euro pr. måned, bor Bea på Lanzarote i et skønt stort hus med havudsigt til en husleje af 480 euro. FEST I GADEN Da Aday tidligere boede i Las Palmas på Gran Canaria, deltog han i store gadefester, botellones, hvor unge i hundredvis samles på offentlige pladser for at drikke og more sig. De gør det i protest mod, at drinks på barer og diskoteker ofte koster 6 euro eller mere, og fordi de kan lide selv at skabe en fest under åben himmel. Myndigheder har ikke kunnet stoppe gilderne, bl.a. fordi der er opstået konkurrence mellem de unge om, hvilke byer der kan organisere de største gadefester. Botellones finder mest sted på Gran Canaria og Tenerife, som begge har store universitetsbyer til forskel fra Lanzarote og de andre småøer, som mange unge rejser væk fra for at studere. Et lille minus ved øerne er ifølge Bea den udbredte brug af stoffer, der skyller ind over dem via Las Palmas, som er en af verdens største smuglerhavne. Hele 3% af spanierne sniffer kokain, hvilket gør dem til EU s største misbrugere. Op mod en tredjedel af alle 18-årige ryger desuden hash. Et andet forhold, der vækker harme, er mandschauvinismen, som Bea finder værre end på Den Iberiske Halvø. Øerne har rekordmange tilfælde af hustruvold et problem, der dog hærger hele Spanien, og som regeringen prøver at komme til livs bl.a. med talrige tv-spots om kvinders rettigheder og om respekt mellem kønnene. O EN PLADS I SOLEN 9

KUNST OG KULTUR LAVAKUNST OG COOL KUBISME DESPERATIONEN LYSER ud af det store, hvide øje i det halvcirkelformede kvindeansigt, der stirrer lodret op i himlen tryglende de højere magter om regn. Den opadstræbende bevægelse forstærkes af kvindens slanke, kegleformede hals og hænderne med de lange fingre, der som ansigtet er malet på en kantet, kubistisk måde. La Lluvia (Regnen) fra 1967 er et typisk maleri af Antonio Padrón (1920-68), der i ekspressionistisk stil og med en forkærlighed for blåt suppleret med gule, brune eller røde vulkanfarver skildrer hverdagslivet i Gran Canarias stille, traditionsbundne landsbyer. Ud over den evige bøn om regn forestiller hans billeder kvinder, der henter vand, hænger fisk til tørre eller dyrker heksekunst. Græssende geder, skæve huse og klippehuler er andre favoritmotiver hos Gran Canaria-kunstneren, hvis intense billeder kan beundres på Casa- Museo Antonio Padrón (> 42) i Gáldar. STILLE LANDSBYER I KUNSTEN En lignende passion for at skildre livet på Gran Canaria finder vi hos Santiago Santana (1909-96), der stammer fra Arucas, hvor hans værker er udstillet på Museo Municipal (> 40). Santanas golde landskaber, bjerglandsbyer og kantede bondekvinder er udført i en lidt anderledes, kubistisk stil, der er inspireret af bl.a. Paul Cézanne, mens Antonio Padróns kunst nærmere er beslægtet med Picassos. Begge de to kanariske malere tilhørte bevægelsen arte indigenista (indfødt kunst), hvis mål er at genrejse stoltheden over den lokale kultur med dens før-spanske rødder, som er blevet glemt under den massive kosmopolitiske kulturpåvirkning, der med bl.a. turismen er skyllet ind over øerne. De Kanariske Øer er det eneste sted i Spanien, der har givet næring til denne indfødte kunst, som ellers er mere udbredt i latinamerikanske lande som Mexico, Bolivia og Ecuador. 10 > INDHOLD

SMÅ ØER, STOR KUNST. HER VÆRKER AF CÉSAR MANRIQUE (> 10) OG ANTONIO PADRÓN (> 11). FARVEGLAD SYMBOLIST Lidenskab for både det moderne og det traditionelle kendetegner også Gran Canarias berømte maler, Néstor Martín-Fernández de la Torre (1887-1938), der udviklede sin symbolistiske malerkunst under mangeårige ophold i Madrid, Paris og London. Hans dyrkelse af drømme og fantasier udtrykkes i billedserien Poema del Atlántico (Digt til Atlanterhavet), hvor svulstige fisk og små mennesker i kamp med bølgerne er symbolske elementer i beskrivelsen af havets sindstilstande. Néstors kunst, der også omfatter erotiske skildringer og mere sobre modernistiske portrætter, kan ses på Museo Néstor (> 27) i Las Palmas. Da Néstor i 1930 erne vendte hjem til sin fødeø, bidrog han sammen med sin bror, arkitekten Miguel Martín-Fernández de la Torre, til at genrejse Gran Canarias traditionelle kultur ved bl.a. at designe den kanariske landsby Pueblo Canario (> 27) og genskabe de folkedragter, som dansere og musikere i dag optræder med på øen. Målet var at bane vejen for turisme, som brødrene med rette anså for øens redningsplanke mod udvandring og økonomisk depression. MANRIQUES MANI FOR LAVA Kranier, knogler, ben og arme ligger sam menfiltret i askegrå jord på Enterrados (De begravede) fra 1974, hvor Lanzarote-kunstneren César Manrique (1919-92) kredser om naturens ødelæggende kræfter. Maleriet er inspireret af vulkanudbrud i 1730 erne. Her blev døde slynget ud af deres gravsteder og fik knoglerne filtret sammen med resterne fra andre afdøde personer. Men frem for gruopvækkende realisme udstråler de halvabstrakte former ro og harmoni. Manrique maler med lavaens gråsorte, røde og okkergule farver, som han fremstillede af vulkansk sand og aske samt den røde farve fra kochenille-skjoldlusen (> 19). Hans enkle og meget kraftfulde lærreder kan opleves på Fundación César Manrique (> 87) og MIAC-museet (> 86). I 1960 erne finpudsede Manrique sin skarphed i New Yorks avantgarde-kunstnermiljøer, hvor han bl.a. omgikkes pop artkunstneren Andy Warhol. Fra 1968 slog han rødder på sin fødeø Lanzarote, som han tilførte en stærk kunstnerisk aura, man løber ind i og fascineres af overalt på øen. NATUR-SKULPTURER OG POP ART-HUMOR Særlig slående er Manriques talent for at inddrage landskabets og naturens anarkistiske former i arkitektoniske udtryk. Ligesom hos Barcelona-arkitekten Gaudí er det i Manriques værker svært at se, hvor det naturskabte ender og kunstværket begynder. Tag fx grotterne i Jameos de Agua, hvor en vulkansø beboet af blinde albinokrebs indgår som dekoration i natklubben. Gennem klippehulens sammenstyrtede tag kan man kigge op på stjernerne. Eller Jardín de Cactus (> 88), hvor skulpturelle søjler af vulkansten surrealistisk blander sig med kaktusser, der vokser på hylder som i et amfiteater. Mens Gaudí genskaber naturen fra scratch, designer Manrique sin arkitektur til at smelte sammen med eksisterende naturlige skulpturer som fx en grotte, en lavatunnel eller et stenbrud. Endnu en forskel mellem de to kunstnere er, at hvor Gaudí forsynede sine bygninger med kristne symboler, tilføjer Manrique humor i form af fx en kæmpe pop art-kaktus af metal, raslende, Storm P.-agtige vindskulpturer eller en djævel som symbol for en vulkansk nationalpark (> 89). O > INDHOLD 11

MAD OG DRIKKE KULINARISKE ØER NÅR DIN FRISKE FISK, saftige lammesteak eller vellagrede gedeost lander på tallerkenen, behøver du ikke skylle herlighederne ned med nordspanske eller andre vine, du allerede kender. De Kanariske Øer producerer nemlig selv glimrende vine, som på næsten naturstridig vis fremtrylles af kulsorte, regnfattige askejorde. Det ligner smaragder i sorte fløjlsæsker, sådan som hver enkelt vinplante pakkes ind af halvcirkelformede vulkanstensmure, zocos, som vinavlerne håndbygger for at beskytte vinen mod vinden. Mange zocos er flere hundrede år gamle, og ofte har dromedarer hjulpet med at transportere lavastenene. At vinen kan overleve i det ekstremt tørre klima, der hersker på fx Lanzarote, skyldes, at lavagruset, picón, hvori stokken vokser, gemmer fugt så godt, at en plante kan overleve det meste af et år på bare én heftig regnbyge. Da en plante under disse himmelstrøg behøver hele 4 m 2 at vokse på, og høsten foregår manuelt, er kanariske vine ikke konkurrencedygtige på prisen og eksporteres derfor sjældent. Lanzarote anses som den fremmeste blandt de vinproducerende kanariske øer, selvom især Tenerife og i mindre grad også Gran Canaria er godt med. og negramoll. Et af de bedste steder at prøvesmage og købe øens vine er i La Geriadistriktet, hvor man langs LZ-30 finder en stribe af de bedste vingårde som fx Bodega la Geria (> 98). Foruden malvasía-vin med mild smag af tropiske frugter som passionsfrugt, ananas og citron fremstilles også rød- og rosévine samt sød muskatel-vin. Langs samme landevej findes Museo del Vino El Grifo (> 98), som bl.a. byder på prisbelønnede malvasía er. På Gran Canaria kan man smage udmærkede røde og hvide vine på fx Bodega Vandama nær Santa Brígida (> 45). GAVMILDE GEDER Hvor Fuerteventura ikke formår så meget, når det gælder vine, er øen, der bebos af op mod 100.000 brægende geder, til gengæld helt fremme på beatet inden for oste. Øens gedeoste (quesos de cabra) er blevet kåret som Spaniens bedste for næsen af seriøse konkurrenter fra Den Iberiske Halvø. Den gode kvalitet skyldes de lokale geders mælk, der indeholder 4% protein og kun 4,7% fedt. Oste på Fuerteventura har kvalitetsstemplet GUDERNES NEKTAR Kongen over de kanariske druer er malvasía, som har været sjælen i øernes hvidvin siden 1500-tallet. Kanarieøernes malvasíavine blev dengang serveret på kongers og dronningers middagsborde over det meste af Europa, hvor dråberne blev skattet som gudernes nektar. I flere værker lovpriser William Shakespeare vinene, som han kalder Malmsey eller Sack. På Lanzarote står malvasía i dag for 75% af vinene, mens resten er fordelt på hvide druer som muskatel, diego, listán blanco, pedro ximénez eller røde som listán negro GODE GEDEOSTE, FRISKFANGEDE FISK OG LO- KALE VINE GIVER ØERNE SMAG. 12 > INDHOLD

D.O. Majorero, den højeste kategori for gedeoste i Spanien, hvilket garanterer streng kontrol. Resultatet er en blød, aromatisk og cremet ost med en lækker smag. Godbidderne kan købes i supermarkeder på alle øerne, men fås i større udvalg hos en prisvindende producent som Quesos Guriamen (> 82). Osteelskere kan også godt begynde at savle over Gran Canarias berømte Queso de Flor, der består af ca. 75% komælk og 25% fåremælk tilsat artiskoksaft. Den bleggule lækkerbisken fås over hele øen, men især i byerne Santa María de Guía (> 40) og Valsequillo, hvor den fremstilles. COMIDA CANARIA Når maven forlanger mere end blot en ostetapa og et glas vin, byder øernes spisekort også på velsmagende hovedretter med fisk, kød og grøntsager tilberedt på kanarisk vis. Sammen med tun, sværdfisk, havaborre og blæksprutte, for blot at nævne nogle ganske få af middagsretterne fra det atlantiske spisekammer, nyder man typisk papas arrugadas (rynkede kartofler), der serveres iklædt deres vitaminholdige skræl. Til papas arrugadas og talrige andre retter medfølger enten grøn eller rød mojo-sovs. Den grønne mojo verde består af hvidløg, grøn peber, eddike, olivenolie, salt, spidskommen og koriander, mens man i den røde variant mojo rojo har skiftet grøn peber ud med chili og paprika. Ropa vieja er en ægte kanarisk klassiker, der på trods af navnet, som direkte oversat betyder gammelt tøj, består af noget så spiseligt som oksekød med kikærter tilsat svitsede tomater, løg og peberfrugter. Retten findes også i en variant, hvor der tilsættes kyllingekød og stegte kartofler. Andre lokale delikatesser omfatter kanin eller gedekid, der kan nydes både stuvet og helstegt. Indbegrebet af øernes madkultur er gofio, som er stenmalet mel af ristet hvede, byg eller majs. Produktet, der er rigt på vitaminer, proteiner, fibre og mineraler, blev håndmalet af øernes oprindelige beboere, men er siden 1700-tallet blevet fremstillet på vindmøller. Melet, der tilsat vand og sukker får en dejagtig konsistens, er et hit blandt sømænd, gedehyrder og andre, der har brug for et langtidsholdbart og nærende produkt, som handy opbevares i en gedeskindspose. Gofio er også en populær ingrediens i supper, øl, is eller en ret som sancocho, der består af sammenkogt havaborre (cherne) og kartofter. Endelig kan søde tænder se frem til bienmesabe, som er en tyk, honninglignende sirup lavet af mandler, sukker, æggeblomme, revet citronskal, knust kanel og somme tider et stænk sød malvasía-vin. Bienmesabe, der især fremstilles i Gran Canarias bjergområder, spises som honning på brød eller indgår i en dessert som fx karamelbudding. O KULINARISKE ØER