Det er bedre at ramme forbi end aldrig at have spændt buen Prædiken til 16. februar 2014. Dagen der i kirkens kalender hedder Septuagesima. Lidt info: Den niende og ottende søndag før påske hedder septuagesima og seksagesima. Navnene kommer af latin og betyder den halvfjerdsindstyvende og den tresindstyvende, underforstået det latinske dies, som betyder dag. Det er dagene til påske, som tælles. Optællingen stemmer ikke helt, for der er på de to søndage henholdsvis 63 og 56 dage til påskesøndag. Salmer vi synger: 557,555,728, 524 ensemblet, 523 Dagens tekst er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i 1
jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«matt 25,14-30 Under OL her i Sochi er der en ski- disciplin der hedder langrendssprint. Det er skisportens pendant til 100 meter løb hvor skiløberne skal løbe en 2-3 km så stærkt som de overhovedet kan. Det er fuld knald ned af bakke og da de forreste altså dem der ligger i medaljefeltet - kommer ind i opløbssvinget - ja, så vælter de.. og er ude Prøv lige at tænke på det.. De har øvet og øvet og øvet sig de sidste 3-4 år kun med OL for øje - de har forsaget alkohol og fed mad, 2
de har været igennem utallige fysiologiske tests og kostprogrammer, og de har trænet i timer hver dag bare for at komme til OL i Soschi - og på en 100dels sekund er det hele væk.. Det eneste de kunne, var at rejse sig, tage skiene på nakken og forlade OL Slut færdigt.. Og umiddelbart virker det jo som et enormt spild.. Tænk på alle de strabadser de har været igennem; svedt og tudet af udmattelse til ingen verdens nytte.. Og man kunne godt få den tanke at de så ligeså godt kunne have haft ladet være.. Tænk, hvad de kunne have haft brugt de sidste 3-4 år på hvis de havde vidst at det ville gå sådan.. Er det ikke sådan man også selv indimellem tænker: Nej, hvis jeg havde vidst det, så ville jeg aldrig have haft gjort det og det 3
Og man kan næsten høre skovlen der er i gang med at grave talenterne ned i al den bagklogskab.. Og på mange måder er det da også fornuftsstridigt at vi rejser os og går videre ud i livet bare for at falde igen.. Det fornuftigste ville jo være at gøre som den 3. talentmager og grave talenterne ned og sætte sig på sine hænder og lade livet gå sin gang uden jeg får katastrofer til at ske.. Men det gør de fleste af os ikke. Vi knokler på med krum hals med projekter og handlinger som er mere eller mindre gennemtænkte og fornuftige Vi kan ikke lade være, for det, at sætte sig mål, er en enorm drivkraft i os.. Kan I ikke huske da I var små og man skulle bygge en hule og man fik hjælp fra de voksne og når man vågnede om morgenen så kriblede det i maven, for hulen ventede 4
og da den endelig stod færdig så satte man sig ind i den - kiggede på hinanden - og kedede sig.. Målet var hulen Men idet målet var nået var det ligesom ikke så spændende mere.. Det, mange sportsudøvere også kan berette; At når medaljen er opnået, kommer der et kæmpe tomrum for hvad så? Når man sidder der, på toppen af Mount Everest hvor går vejen så hen? Som barn finder man bare på en ny leg, men med Mount Everest er det sværere.. Og det kan være et kæmpe anti- klimaks; Nogle går fuldkomment i stå.. Professionelle fodboldspillere der pensioneres som 30 årige og går i sort Folk der har haft en opadgående karriere hele deres liv 5
og pludseligt står med en fyringsseddel og en fødselsdato der fortæller dem at de ikke er så attraktive på arbejdsmarkedet længere Og det ligger så nært når man står efter en voldsom og lidelsesfuld skilsmisse at tænke: Var det ikke bedre at have været foruden? Kunne vi ikke have ladet være da vi så hvad udfaldet af det forulykkede forhold blev? Og evangeliet siger; Nej, for det er bedre at ramme forbi end aldrig at have spændt buen.. --- At leve er at sætte sig mål. Store som små.. Hulen som barn Studiet som ung At gøre sit arbejde rigtigt godt At etablere et nyt staudebed i haven At få ryddet op i skufferne Og jeg tror at det måske også er det 6
der er svært ved at blive rigtigt gammel. For hvad er målet når jeg er blevet alene og livet mere ligger bag mig end foran mig? Og folk siger; kom nu videre! Og man tænker, videre? hvorhen? Hvad er målet formålet med at komme videre? For hvad ligger der efter Mount Everest? Hvis jeg skal gå tilbage til de uheldige skiløbere ovre hos Putin så håber jeg at de tænker tilbage på de sidste 3-4 år med stor glæde og varme. At de mindes alle de gode træningstimer, gejsten, fællesskabet og delsejrene.. At man efter skilsmissen stadig vil synes at ægteskabet var det værd og at vi efter fyringen vil kunne sige som den fyrede direktør på Det kgl. teater Erik Jacobsen; Det har været de bedste 6 år af mit arbejdsliv! 7
At man ikke som gammel tænker tilbage; Hvad det hele dog var det værd når jeg nu sidder her ligeså tomhændet som da jeg kom ind i livet? Ligeså vigtigt det er at sætte sig store og små mål i livet må målet ikke blive målet i sig selv, sådan som det lidt paradoksalt blev for den 3. talentmager i evangeliet. (ham, der gravede talenterne ned, så der ikke skete noget med dem) Hans mål var at sikre sig imod skuffelser og nederlag og det gik som bekendt ikke så godt. For det er det at satse, at gå, at være på vejen der er vigtig. At det er processen i det vi gør, som er livgivende. At vi ikke får tunnelsyn og kun lever når vi når vores peaks som vi kan lægge ud på Facebook, men også nyder den møjsommelige vej dertil hvor vi stille og roligt bruger de talenter vi nu har.. Det lyder måske nemt nok 8
men egentligt kan jeg selv synes det er svært at huske vej mere end mål; for når jeg er i gang med noget så skal det bare gå hurtigt, så jeg kan blive færdig. Med oprydningen, arbejdet, lugningen, maden, køreturen.. Men at vi gør os umage i det dagligdags, ret ufestlige liv de fleste af os lever.. Som når jeg tænker tilbage på min farmor, og vi 5 børnebørn kom på besøg en hel weekend på Fyn og min farmor havde stået og bagt og braset i uger op til og når vi tog afsted efterlod vi os et rod og et svineri. Men min farmor ønskede ikke at vi hjalp til Det ville hun selv.. Sikken et besvær, har jeg ofte tænkt. Hun kunne da også bare have haft købt en færdiglavet leverpostej og nogle frosne rødspættefiletter og serveret det på paptallerkner der kunne ryge lige ud Men nej, for min farmor var det hele processen, hele vejen hen til vores besøg og væk fra det igen, 9
som var vigtigt. At hun købte ind i flere dage i forvejen og forberedte og gjorde klar og nød at være sammen med os og se vores øjne og høre vores gumlen og smasken (- I skal huske på at det var i 70erne, hvor der ikke var meget hjemmelavet i forstædernes parcelhusliv ) og så gå og nyde at rydde op og sætte på plads når vi var taget afsted På den måde fyldte vores besøg ikke kun en weekend men måske 2 uger Det er på mange måder en ret talentfuld måde at være i sit liv på.. At selvom livet skrænker sig ind som ældre, og det måske ikke er Mount Everest der kan bestiges længere er der mange små toppe man kan værne om. Som at gøre sig umage i det man nu kan, der hvor man er i sit liv, - uden den store reflekteren som de to første talentmagere der jo bare brugte det de nu havde 10
uden så megen udenomstanke.. Processens skønhed i at gøre sig langsomt umage og nyde det hele undervejs.. Jeg oplever selv, at det kræver øvelse; Prøv at bruge de næste uger på at fokusere på det. At i alt hvad I gør, så at skønne på det der er lige nu, uden så mange tanker på hvordan det dog skal gå, - for uanset hvor meget vi sikrer os og laver planer og pensioner og forsikringer der gør at vi kan nå bjergtoppen og måske også bunden igen, så har vi ikke en centimeters indflydelse på hverken fremtid, liv eller død, det må vi positivt ubekymrede overlade til den Gud der om noget ikke gravede talenterne ned, men har strøet dem ud lige siden tidernes morgen, som om han fra 1. skabelsesdag kendte til Piet Heins gruk: hvis du frygter for besvær 11
kan du ligeså godt la` vær` stilhed Kirkebønnen Herre, Gud Fader i himlen Du, vores himmelinspiration til hjerte og lunger lad os ånde troen på dig ind så vi får lyst og mod til at bruge vores liv godt.. Du, som ikke har brug for menneskehænder til at være Gud dig har vi brug for, til at være mennesker. Lad os mærke dig i træerne som rasler i vinden og i nattens drømme så vi tænker på dem som har brug for vor hjælp, at vi kan bære andre hvor de trænger og selv lade os bære når vi er trætte. Vær mild og nådig når vi har gravet livet ned - ræk din hånd frem og sig du er dig. 12
Vær myndig og nær og hvisk vores navn, som det sidste vi hører inden vi dør Lad os bede i stilhed for dem og det vi tænker på.. Det beder vi om i Jesu navn. Amen 13
De næste uger i Havdrup kirke og sognehus Onsdag den 19.2 skumringsstund i kirken kl. 17.00-17.30 og filmaften kl. 19.00 i sognehuset: Jeg har elsket dig så længe vin, ost og snak bagefter. Søndag den 23.2 gudstjeneste kl. 11.00: Helle Viuf prædiker Tirsdag den 25.2 litterær salon kl. 19.00 i sognehuset. Marianne Asmussen læser højt fra islandske Bergsveinn Birgissons bog fra 2012: Svar på Helgas brev. Pindemadder og fælles glæde over at læse og få læst bøger! Lørdag den 1.3 frivillig-møde kl. 9.30 i sognehuset. Ku du tænke dig at bage et brød til nadveren en gang i mellem, dække borde, snitte salat til Skt. Hans, bede ind og udgangsbøn eller tage en med i bilen til kirke som ikke selv kan transportere sig? Det og meget andet kan du melde dig til ved blot at møde op næste lørdag. Rundstykker og kaffe. Søndag den 2.3 fastelavn kl. 11.00-13.00 i sognehuset. Familiegudstjeneste med tøndeslagning og fastelavnsboller. Det er både for børn og voksne. Kristine fortæller om fasten i gamle dage. HUSK: søndag den 9.3 Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling kl. 12-14. Vi har brug for dig som indsamler. Meld dig til sognemedhjælper/kirkesanger Anette Hemmingsen. 14