Brudstykker af et kældermenneskes dagbog

Brudstykker af et kældermenneskes dagbog Spredte dagbogsoptegnelser og nedskrevne tanker fra Grønland 1977-1996

2 Til Jens, Troels, Ida og Jakob

Mig, mig, mig Jeg fortæller det bare, som det er Det følgende er personligt. Jeg har samlet mine dagbogsoptegnelser fra tiden i Grønland ikke så meget for at vise noget om Grønland som for at fortælle om mig selv mine glæder og sorger og ikke mindst mine kampe med mig selv og mine omgivelser i et par vigtige perioder i mit liv. Når jeg gerne vil fortælle jer om mig selv, skyldes det foruden almindelig forfængelighed - min far eller rettere det faktum, at jeg ikke kender min egen far. Jeg ville ikke kunne beskrive ham indgående ikke bare fordi han allerede døde, da jeg var 26 år, men fordi vi aldrig for alvor har talt sammen, og jeg har heller ikke noget skriftligt fra hans hånd, der kunne kaste lys over hans liv. Hans prædikener var nærmest stikord, som er rimeligt ulæselige. Det ærgrer mig, at jeg ikke fik mere ud af ham, mens tid var. Det ærgrer mig iøvrigt også, at jeg ikke snakkede mere med mine forældre og bedsteforældre om slægten, men som ung er man nok ikke så interesseret i sine rødder, som man senere bliver og da er det tit for sent. Men sådan skal det ikke være for jer. I skal vide, hvem jeg er, og det kan I så forhåbentlig læse jer til i det følgende. I en dagbog skriver man om det, der optager en, og for mit vedkommende, er det som oftest min egen sindstilstand, og det er jo i sig selv et signal om, hvem jeg er. Der er stille dagligdage, og der er højdramatiske begivenheder der er livsglæde og livslede i skøn forening. I det hele taget er der tale om en hudløs selvudlevering på godt og ondt. Dertil kommer så en række filosofiske og teologiske overvejelser om livets mening, døden og kærligheden. I Fiskenæsdelen bl.a. som prædikener i noterne i Julianehåbdelen mere direkte. De kan måske medvirke til til at tegne billedet af et søgende menneske, der ikke blot kæmper med sig selv og sine omgivelser, men også med livets store spørgsmål. Nogen løsning eller afklaret ro er der ikke kommet ud af det, men måske kommer det engang. Eller også er det at søge og kæmpe i virkeligheden livets mening målet er måske selve vandringen. Det kan man jo håbe på. Svanninge i februar 2011 Erik Biering Fonsbøl 3

1. Del: Disko 1977 I august-september 1977 kom jeg på en såkaldt belønnings- og motivationstur til Grønland, hvor jeg sammen med Peter Ruge og vores grønlandsklærer Kristian Lauritzen sejlede op og ned langs Grønlands vestkyst med det gode skib Disko. Vi besøgte forskellige byer på vejen og sluttede af med et præstekonvent i Nuuk. Det følgende er indtryk fra denne tur. Holsteinsborg Det er på en måde, som om havet og de ældgamle fjelde og det mægtige land får ens tanke til at samle sig om det væsentlige eller elementære i tilværelsen. Eller måske er det fordi landet står i så skarp kontrast til det, menneskene foretager sig i det: æder, drikker sig fulde, plaprer løs... Her burde være stille andagt, så sindet kunne modtage og favne det mægtige indtryk. Den egentlige grund til at jeg skriver, er et billede, jeg så i går i Holsteinsborg: Vi var inde for at få spisebilletter på et kontor, hvor der også var ansat grønlandske kontorpiger. En af dem sad og var ved at stable pengesedler i tykke bundter. Telefonen ringede, og det var som om hun ikke rigtig forstod, hvad sagen drejede sig om. Og så grinede hun - eller rettere fnisede. Hvor vi andre ville have taget situationen dybt alvorligt, kom dette hurtige grønlandske grin. Her sad hun midt i det, som vi tager mest alvorligt og bekymrer os mest om: økonomiske problemer på det fine administrationskontor og opførte sig præcis som en aktør i en dilettantkomedie, som ikke kan huske sin rolle - eller rettere: griner på et morsomt sted, som der vel at mærke ifølge manuskriptet ikke må grines på. Pludselig følte jeg mig som tilskuer til en gigantisk dilettantkomedie med grønlænderne som aktører i et skuespil eller en farce, som kræver dyb alvor af de medvirkende. Så kunstigt er grønlænderens liv under vestlig økonomisk administration - under dansk tankegang og livsform. Og Gud ved om ikke vores alle sammens liv under dette økonomiske system er at opfatte på samme måde? Længes vi ikke efterhånden alle efter tæppefald? efter at kunne slappe af - efter at kunne være os selv igen - efter at få grinet ud? Men farcen bliver ved, og alle tager den alvorligt, og man glemmer - har for længst glemt - at le. Hvor er de sunde og naturlige mennesker om ikke her? Er disse af Gud elskede, smukke mennesker de sidste, som endnu har en ide om, hvad der er farce og hvad der er virkelighed? Upernavik Efter en lang og alkoholfyldt aften, hvor vi drak resten af whiskyen, anløb vi til morgen Upernavik. Jeg stod op allerede kl 830 og drog straks efter kaffen iland. Det, man først blev slået af, var det utrolige svineri, der var overalt. Dårligt vedligeholdte huse - enkelte af tørv -, knuste flasker og affald og utallige hundelorte på vejene og over det hele mellem husene, hvor også de skabede, skambidte, støvede og sløve køtere sniger sig rundt. Ordet 'køter' har aldrig passet bedre til noget væsen. 4

Vi var oppe og se kirkegården med dens 'omvendte grave'. Der var blot dynget sten ovenpå kisterne, som man hist og her så skinne frem. Hvad skulle man gøre - kunne man gøre, hvis man kom sådan et sted hen? Vi snakkede lidt om det og kom ind på forholdene i mange jyske byer inden de åndelige vækkelser i sidste og begyndelsen af dette århundrede brød igennem. De var lige så slemme. Men hvilken åndelig vækkelse kan tænkes i dag? Jeg skal sent glemme den tørvebunke med knuste og skårede vinduer og på den såkaldte dør et funklende nyt blåt metalskilt med husnummer 116. Og sikke en forskel til Uummannaq, som da heller ikke er ren som en dansk provinsby, men alligevel charmerende og venlig mod Upernaviks hårdhed og umenneskelige forfald. Tror du, vi havde styrke og mod til at være sådan et sted? Afstand Der er fantastisk smukt heroppe. Men på en måde savner man ligesom at favne naturen rigtigt. Være i den - være afhængig af den - kæmpe med den. Det er ligesom om man hele tiden står bag en glasrude i sikkerhed og kigger på noget vældigt og farligt. Jeg ville gerne føle på bjergene, smage isen. Det er derfor det er så dejligt at cykle og ligge i telt. Her glider det hele bare forbi en. På en måde kan man sige, at det er mere interessant at have været her end at være her. Den eneste forskel på dette og på en grønlandsfilm er, at man her har et par sanser mere i brug... Teologi? Jeg snakkede teologi med en i går aftes, og det viser sig (selvfølgelig), at han overhovedet ikke er teolog. Han beskæftiger sig ikke med døden og lidelsen - og ved du hvorfor? Fordi han ikke har andet end sig selv at miste. Hvis han virkelig elskede, ville han også opleve dødens meningsløshed og gru bare ved tanken om at miste den elskede. Ak, de unge mennesker som ikke går op i andet end politik... Godhavn Godhavn ligger jo ikke længere på alfar vej. I gamle dage udgjorde den en betydningsfuld havn, hvad de gamle, smukke bygninger vidner om. Om aftenen så vi for første gang nordlys, og vi havde hørt flerstemmig grønlandsk salmesang. Det var dejligt. Når man tænker på folks liv heroppe på de små steder i deres kamp med naturen, kan man sommetider lammes af moderne menneskers ligegyldige tilværelse i tant og fjas. Du ved, ligesom når man flyver henover skyerne, og de så pludselig åbner sig, og man ser, hvor langt der i virkeligheden er ned. For moderne, vestlige mennesker glider tilværelsen af sted. Naturmennesket borer sig ned og er i den i et dybt, nødvendigt engagement. Sjovt nok læste præsten et stykke fra 1.Johs.br. i går aftes, da vi holdt en lille andagt på sømandshjemmet: "Den, som ikke elsker, kender ikke Gud." Og det var jo netop det. Hvis man ikke elsker, har man ikke noget at miste - har man slet ikke behov for Guds nåde, fordi man ikke tror på døden som noget grusomt og ondt, men nærmest som en naturlig afslutning. Og hvad skal man så med et evangelium om sejr over døden? Grønland Det er meget svært at få hold på alle de mange indtryk. På en måde er det forfærdelig desillusionerende at være heroppe og se det menneskelige forfald, der her- 5

6 sker. Menneskene virker utrolig overfladiske - kun interesserede i motorbåde, knallerter, sprut og skæg og ballade. Den ungdom, som skal bære landet, når det skal finde sin identitet, er en flok tyggegummiædende, cowboytøjklædte, poppede ofre for den kapitalisme, som holder Grønland kunstigt i live, fordi landet udgør et marked for biler, motorer, farvefjernsyn etc., etc. Den åndelige ballast, som skal gøre de materielle goder til ramme om og ikke indhold i tilværelsen ("er ikke livet mere end maden?"), er tilsyneladende borte. Menneskene svæver frit i luften - som kastebolde, der styres af forskellige, tilfældige vinde. Grønlænderne savner rod... De har ikke den kulturarv, som vi (stadig?) nyder godt af. De er revet ud af deres sammenhæng, og kan ikke vende tilbage til fangeridyllen. For så vidt har Lars Chemnitz ret, når han kalder det for romantiske drømme, men på den anden side står han og hans meningsfæller (den grønlandske overklasse) i fare for at sælge Grønland helt og aldeles til den tekniske fremgang og dominans og dermed åndelig og kulturel ørken. Er det grønlandske folk da fortabt? Nej. Der er stadig en dør på klem, og det er kirkedøren. Her er den fælles, folkelige kulturbaggrund, som må være grundlaget for den nye åndelige vækkelse. Tænk på, at kirken er 300 år! Og det er da også i menighedsfællesskabet, man får det lyseste indtryk af Grønland og de største forhåbninger til fremtiden. Oplev denne mærkelige på en gang jublende og lovprisende, flerstemmige salmesang, som dog rummer umiskendelige dybt bedrøvede undertoner... Ingen steder som i Grønland kan man se det groteske, latterlige og morderiske i kapitalismen. Tænk på, at der drøner et hav af biler, knallerter og sågar motorcykler(!) rundt i disse af naturen særdeles afgrænsede byer. Landet giver et kæmpeunderskud, så man pumper penge ind i det for at holde det gående som et marked for alle disse latterlige forbrugsgoder... det er i hvert fald ikke for menneskenes skyld, man holder landet kørende. Og så alligevel dukker den ukuelige grønlandske mentalitet op som en hån mod alt det, jeg har siddet og skrevet. De sidder her ved siden af og spiller kort - ikke for at vinde, men for at have det skægt sammen. De ejer jo ikke vores konkurrencementalitet, forstår ikke vores opsparingsmentalitet. Jeg ved ikke - måske er der alligevel et lille håb for os...

2. Del: Fiskenæsset 1981-84 I 1981 fik jeg endelig min teologiske embedseksamen, og kort efter rejste familien til Fiskenæsset, hvor jeg skulle være præst. For at få hold på de mange indtryk besluttede jeg mig for at føre en slags dagbog med indtryk og tanker. Jeg gengiver den her i sin fulde og uforkortede form. Fiskenæsset den 22. september Ida sidder og småpludrer i kravlegården - Troels er ude at gå tur med Helene og Rita Kirsten og Jens sover. Solen skinner. Her er fred og ro. Har haft et par gode timer i skolen besøgte Maliâraq angående Helenes 1 år i huset hos os og hilste på Lars, som var slemt forbrændt i hovedet efter eksplosionen lørdag nat. Kutteren ligger stadig på bunden af havnen. De siger, Ezekiel har det bedre i Godthåb. Også Jakob og Dorte synes at være ved at komme sig efter chokket. 1 I morges ringede vi til Mette i Danmark for at høre, om hun var nedkommet. Først den 29. sagde hun. Nu kom Bolette fra 8. kl. og hentede Ida til en tur i det gode vejr. Var hos Miki Lynge ang. dørene i kirken og vores manglende ruder i præsteboligen. Blev inviteret til kaffemik i morgen datterens fødselsdag. Mangler endnu at flytte de sidste ting på plads få tømt de sidste kasser. Udhuset er snart fyldt op med tomme kasser. Der var ca. 80 i de 4 containere. Vi skal se at få noget gjort ved skuret det ser forfærdelig ud både udvendig og indvendig. Huset her fungerer fint bortset fra det manglende vand. Håber vandtanken kommer snart. Ordinationen i Godthåb den 6. blev meget vellykket. Der var en dejlig stemning over det hele både i kirken og ved middagen bagefter. Både Jens Chr. og Peters far holdt pæne taler til os, ligesom både Jonathan og Thue 2 var med til med gaver og taler at give os alle tiders start på Grønland. Bortset fra Jens og Troels søsyge gik turen herned fint. Stressende indflytning men smuk indsættelse i søndags fuld, pyntet kirke barnedåb og sangen, sangen er så smuk! Vitus prædiker på søndag. Titken holder fri. Dejlige mennesker. Kommer i aften. Har fået tilbudt en 17 fods jolle til 9.000 m/motor 25 Hk + 6.000. Ved ikke rigtig. Fiskenæsset den 24. september Oplevede en pragtfuld morgen med en meget smuk solopgang over fjeldene. Fik besøg i går aftes af Enok tidligere Grædefjorden Kangerdluarssuaq, som blev nedlagt i 1952. Fanger og fisker. Talte kun grønlandsk. Forstod ikke det hele - men dog noget. Han var født i 1917 (imaqa!) i Kangerdluarssuaq kajakmand. Der boede indtil nedlæggelsen 32 mennesker. Nu er han medlem af Peqatigiinniat 3 og fiskerforeningen her i Fiskenæsset. Han tilbød mig at tage med mig ud at fiske. Sådan skal det være. ajúngilaq! Må se at få købt en bøsse. Der går rygter om, at der er set en flok ulve inde i fjorden. Nogen havde også set en isbjørn svømme. Storisen har været helt heroppe i år. Fiskenæsset den 27. september Søndag. Havde min første aftentjeneste. Vitus Holm prædikede for første gang i sin barndoms og ungdoms kirke. Jens Christian ringede fra Sana og var i god 7

bedring efter operationen i tirsdags. I går fik vi den første sne, som dog hurtigt forsvandt igen. Har været lidt halvsløj de sidste par dage med influenza. Fiskenæsset den 30. september Vejret er meget smukt her i Fiskenæsset. Sol fra skyfri himmel næsten hver dag. De små er stadig lidt forkølede, men trives ellers godt. Skrev prædiken til kl. 03,30 i går nat. Hans Møller oversætter den. 4 Havde besøg af et par, som skulle giftes den 18. oktober. Fik at vide, at der skulle være barnedåb på søndag. Jeg får prøvet det hele. Håber vandtanken kommer i morgen. Fiskenæsset den 4. oktober Min første gudstjeneste med barnedåb og altergang. Ellers har vi holdt kaffemik hele dagen. Jens fylder 3 år. Der har hele tiden været mange mennesker Jens nyder det og får mange gaver. I forgårs fik vi endelig efter en del genvordigheder vandtanken og pumpen sat op. Den virker! Det er dejligt at have vand i hanerne. I går var vi alle i bad! Også vaskemaskinen fungerer perfekt. Det er lidt ærgerligt, at vi stadig ikke forstår sproget. Kirsten lider af ondt i halsen og feber det samme jeg havde sidste uge. Vejret er fortsat meget smukt med højt solskin og stjerner og nordlys om natten. Fiskenæsset den 6. oktober Kaffen er færdig. Jens og Troels og Ida er i seng men sover ikke endnu. Det er aften. Jeg må se at få den prædiken færdig til i morgen. Hans Møller vil gerne have nogle dage til oversættelsen og jeg selv nogle dage til at øve mig i at læse den op. Vi må også se at komme i gang med det grønlandske. Nu har vi snart været her i 1 måned, og vi har ikke åbnet en bog endnu! Vi terper dansk med de uvorne unger i skolen. Kryds og bolle og komma og diktat. Så i eftermiddags var vi ude at sejle for første gang i den båd, der var til salg for 15 000. Det var en ubeskrivelig smuk tur, som selv Jens nød. Adam Berglund, som ville sælge mig båden, gik ned til 10 000, og det var næsten mere, end vi kunne stå for. 5000 nu og 5000 til den 1. Top! Måske bliver vi snydt, men nu har vi ligesom forbindelse til omverdenen. Nu behøver vi ikke omkomme af ø-kuller. Han påstår, den kan sejle til Godthåb på 4 timer. Det er en 17 fods Norma glasfiberjolle med en 25 Hk Mariner påhængsmotor. Måske vi kan nå at få fisket lidt inden vinter. Rart nok med lidt til fryseren. Fiskenæsset den 10. oktober I går kom Adam Berglund og spurgte, om jeg ville betale 3500 nu oveni de 5000, så jeg fik båden 1500 kr. billigere end aftalt. Det var i orden. Vi klarer os nok med refundering for præstekjolen, som gerne skulle komme i næste uge. Vi tog på en pragtfuld sejltur til Lichtenfels i går, Kirsten og jeg alene. Det var meget smukt, og på vejen så vi en polarræv - klædt i hvidt. Nu kommer sneen nok snart. Vi så den gamle kirke og snakkede om, at stedet var en oplagt arbejdsplads for en MS-arbejdslejr. Nu er vi så omsider begyndt på at læse grønlandsk. Vi læser foreløbig en lektion om dagen og er nået til lektion 4. Det er rart at følges ad. Vejret er fortsat klart og solrigt, men temperaturen omkring 0. Nattefrost. I eftermiddags var vi på sejltur ind i fjorden. Dejlig tur, hvor vi uden held prøvede at fiske torsk. Vi havde alle børnene med, men det gør vi nok ikke igen. De var ikke 8

meget for det, og Jens frøs hjerteskærende trods mange lag tøj. Det var vist mest tæerne. Men hvor er det dejligt at sejle det er en helt ny verden, der lukker sig op for os. Fiskenæsset den 12. oktober Snevejr fra morgenstunden. Var i går aftes ude hos Daniel Noahsen, som skal giftes på søndag, med nogle papirer til underskrift. De sad Gud bedre det hele familien og så videobånd en skrækkelig japansk-amerikansk karatefilm. Det var væmmeligt. Jâku og Titken 5 grinede af vores fisketur i går. Vi havde glemt, at der skulle nylonsnøre i enden af snoren og det lod, vi havde i, var alt for lille. Jâku lovede at tage mig med ud i dag, men vejret er måske for dårligt. Fiskenæsset den 14. oktober Smukt vejr. Sneen ligger meget smukt over det hele, men solen skinner, og det er vindstille. I går aftes havde vi middag for menighedsrepræsentationen og lærerne. Det var meget hyggeligt, selv om vi ikke forstod alt, hvad der blev sagt --- faktisk ikke noget af det, der blev sagt. Hans Møller og Maliâraq var de eneste, der kunne dansk. Men det er nogle hyggelige og rare mennesker. Kirsten er ved at finde ud af de indviklede slægtsforhold her i byen. Alle synes at være i familie med hinanden på en eller anden måde. Må se at få skrevet den bryllupstale. Fiskenæsset den 16. oktober Syg! Dårlig hals som sædvanlig. Feber. Klimaet her er nok ret dårligt for vores helbred. Det tør kraftigt. Måske når den nyfaldne sne at forsvinde igen. I går blev der tilmeldt en barnedåb til på søndag, så det bliver en lang gudstjeneste med både bryllup og barnedåb. Enok kom i går fuld som en allike, mens jeg var hos Titken efter salmenumre. Han var meget glad for Kirsten Tilbød som så mange andre at tage mig med ud at fiske i dag. Fiskenæsset den 19. oktober Har lige haft besøg af Peter Petersen Jørgen Petersens 6 bror. Så vidt jeg kunne forstå på ham han talte meget og på grønlandsk ville han gerne, at jeg besøgte hans gamle far på 86. Jeg kvier mig lidt ved at gå på besøg endnu på grund af sproget men måske er det bare en undskyldning! Må hellere komme i gang! I går havde vi bryllup, først i kirken det var meget smukt derefter til kaffemik om eftermiddagen og endelig til middag og dansemik om aftenen, Alt sammen højtideligt og festligt. Mest begejstrede blev vi måske nok for dansemik en, hvor der virkelig blev danset, og hvor man virkelig havde det sjovt og rart uden en dråbe alkohol. Vi følte os trygge og hjemme sammen med fiskenæsserne. Jeg holdt forresten en tale, som Hans Møller oversatte til grønlandsk. Hans Møller advarede mig i øvrigt om, at vores båd var ved at blive fyldt med is, og at glasfiberen kunne springe, hvis jeg ikke gjorde noget. Så i dag var jeg nede og huggede hul på et tykt lag is og smed det ud det var nok i sidste øjeblik. Heldigvis havde jeg i lørdags købt en thermodragt til 1500 kr., så det var ingen sag at holde varmen. 9

Det tør en 5-6 i øjeblikket, men der er stormvarsel for området, og det blæser ret kraftigt. Alle tre børn har haft en infektion med opkastning til følge. Også jeg måtte i lørdags ofre det dejlige sælkød, vi smagte hos Jakob og Dorthe for første gang. Desværre for det smagte virkelig godt. Mattaq en derimod turde vi endnu ikke prøve. Fiskenæsset den 28. oktober I fredags tog jeg båden på land for vinteren. Vi havde fået dårlig samvittighed over prisen og forærede Adam 1500 kr. Det var godt. Jeg sejlede båden om til ophalingspladsen, og der stod en flok fiskere inde i skuret, og de var straks villige til at hjælpe med at få den trukket i land og vendt om, så den nu ligger trygt og godt under et tykt lag sne. Motoren og benzintanken tog jeg op i skuret. Lørdag aften var vi til fest hos Gerda 7 på sygeplejestationen. Det var hyggeligt god mad vin og øl og dans. Dorthe og Jakob og Miki Lynge + kone samt Steve, der er englænder og passer elværket, var der. Desværre måtte vi gå kl. 12, da jeg skulle prædike næste dag. Samme nat løb oliefyret tør for olie. Det havde da brugt 300 l. olie på 25 dage, dvs. ca. 400 l om måneden - svarer til godt 1000 kr. Skolearbejdet er utilfredsstillende for os begge. Venstrehåndsarbejde. Dårligt forberedte. Fra på torsdag begynder oven i købet aftenskolen, hvor jeg skal undervise i engelsk Kirsten i dansk. Vi er ved at få travlt! Søndag aften var her det første menighedsrepræsentationsmøde med Hans Møller som tolk. Vi vedtog bl.a. at genoptage morgen- og aftenringningen i kirken. Godt! Inden torsdag skal jeg have en dansk studiegudstjeneste færdig. Den skal udsendes i radioen 8. nov. Og til på søndag skal jeg have prædiken færdig til aftengudstjenesten kl. 17. Oversat! Der er gudstjeneste kl. 10 og 17 samt hjemmealtergang! Men det er et dejligt arbejde! Fiskenæsset den 1. november Søndag. Gudstjeneste kl. 10. Titken prædikede. Hjemmealtergang kl. 14-15 (8 stk.). Først hos Mariane Jakobsen, som var meget dårlig. Så hos Elisabeth og Ane Møller Ane har kræft og skal snart dø og til sidst hos Henriette Petersen og Hans Petersen. Det var en blandet fornøjelse. Jeg var ikke rigtig mig selv. Kun hos Henriette og Hans Petersen lykkedes det, da jeg tog hele nadverritualet. Bortset fra, at jeg stødte hovedet mod loftet et par gange. Endelig eftermiddagsgudstjeneste (!) kl. 17. Og pludselig blev jeg forstemt af en tanke, som jeg ikke rigtig kan slippe. Hvorfor skal man i et samfund med 300 indbyggere have 2 gudstjenester søndag selv om det er Allehelgen? Det virker umiddelbart sindssygt. Og er det vel også. Der er overhovedet intet grundlag for at holde de planlagte eftermiddagsgudstjenester i adventstiden. Intet. Hvorfor så? Jeg ved det ikke. Men tanker om udnyttelse af præsten både kordegnen og kirketjeneren tjener på disse meningsløsheder kan jeg ikke rigtig slippe. Fandens også. Hvis denne mistanke er rigtig, hvad den forhåbentlig ikke er, står det sløjt til med det åndelige, det værdige niveau her i Fiskenæsset. Ja, så er det ad Helvede til. Penge, penge, penge. Det er alt, hvad der betyder noget. Hvad skal man gøre ved det? Det er vores egen kultur, de har overtaget, ja, hylder. Og den er bare tomhed. Eller ikke vores egen. Gud fri mig vel, den amerikanske den vestlige. Fanden tage den!!!! Det er sgu til at falde til druk over! 10

Fiskenæsset den 8. november Søndag. Gudstjeneste. Sprogligt set dårlig. Hakkede i det. I går skiftede vi gearolie på motoren til båden. Vi skal nok have den i vandet i morgen. Jeg låner den ud til Renatus. Han er fisker, men har ingen båd. Det er bedre, end at den ligger og rådner på land. Muligvis kan vi så også komme ud engang imellem, når det er dejligt vejr. Det trænger vi meget til. Somme tider føler jeg mig meget svag åndeligt talt og somme tider er vi meget frustrerede over sproget eller rettere den manglende kommunikation. Så kunne det være rart at komme lidt på jagt og få afreageret. I dag holdt jeg min første danske gudstjeneste det var i radioen en studiegudstjeneste. Den gik godt nok igennem. Ida er en hysterisk lille skiderik! Fiskenæsset den 10. november Vi nyder den grønlandske mad. Vi har med stor glæde nydt sildepiskerkød meget lækkert som vi fik forærende af Hans Møller, og som vi også senere selv har købt på brættet. Vi har købt laks og rødfisk rødfisken smager dejligt stegt, men der er mange og vistnok farlige ben. Huden er ligefrem sejg. Vi har smagt tejster lækkert og Alk særdeles lækkert og endelig edderfugle det var ingen succes. Jeg tror nok tarmindholdet kom ud i kødet sådan smagte det i hvert fald. Men maden er stærk, kraftig kost, som sammen med kaffe i spandevis og cigaretter i massevis kræver en prima fordøjelseskanal. Vi er endnu ikke vante til så stærk kost, og det går da heller ikke upåagtet hen. I går kom Gerda- sygeplejersken hen til mig og sagde, at det var en fremragende prædiken, jeg havde holdt i radioen. Det var egentlig lige præcis, hvad jeg trængte til at høre. Var nede i bådværkstedet og fik fat i en skrue til den løse kobling på motoren. Ringede i dag til Nuuk Autoservice efter en tiltpind. Den skulle komme med Narhvalen i morgen. I dag blev det besluttet at indkalde til forældre- og lærermøde ang. 4-5 kl. Håber det hjælper!! Er i øvrigt begyndt at læse grønlandsk selv. Det gik lidt for langsomt ellers. Det er jo faktisk min hovedopgave i øjeblikket. Fiskenæsset den 19. november Det har nu været streng frost i godt en uge, -10 til -15. Det er meget koldt, men også meget smukt! Aftenerne ikke mindst. Der er næsten altid nordlys. Jens er begyndt i børneparkeringen. Han var ikke så begejstret for det lige i starten, men det går allerede bedre. Nu kan han nogle få grønlandske ord. Det er i hvert fald et intensivt kursus. I fredags faldt Kirsten ned ad trappen med Ida i armene. Hun slog sin ryg slemt, men den er heldigvis bedre nu. Vi havde forleden besøg af Gerda og Steve. Vi spiste sælkød, men det var ikke den store succes. Transmagen skal man først vænne sig til! Vi diskuterede Grønlands problemer til kl. 2 nat. Vi har købt nogle fedtstensfigurer af Matthæus Hard og et ræveskind af Peter Petersen. Sproget er stadig lige umuligt, synes jeg. 11

Fiskenæsset den 29. november 1. Søndag i advent. Sikken en dejlig dag! Stod op kl. 8,30 og lavede kaffe. Knud Egede, som bor her et par uger udlånt fra Nuuk som korleder og organist står efter sigende op kl. 5-6, så han har et par stille timer, inden familien vågner. Kl. 10 var der så festgudstjeneste. Kirken var stuvende fuld der var mange, der stod op i våbenhuset. En procession af skolepiger fra 7-8. kl. indledte gudstjenesten med at synge en adventssalme med et lys i hånden. Efter salmen satte de lysene fast på stolene og satte sig på alterskranken de var bare dejlige i deres smukke hvide kjoler. For første gang prøvede jeg at messe alterritualet det gik! Der var 58 til alters! Efter gudstjenesten var der stort kaffebord hos os sådan ret spontant. Normalt plejer vi jo bare at have Titken og Jakob, men med Ole Johnsen, Knud Egede og de andres familier måtte vi have begge plader ud. Klokken blev hurtigt to, og så skulle vi til hjenmmealtergang. Det vænner man sig til. Lige før jeg skulle gå, fik vi besøg af nogle af pigerne fra koret en 5-6 stykker, som vaskede op og hyggede sig med ungerne lige til kl. 17, hvor der igen var gudstjeneste (denne gang dog ved Titken, jeg blev hjemme og hørte Peters studiegudstjeneste i radioen). I aften har vi siddet og sludret med Knud, og jeg har klistret en kirke sammen til Jens. Hyggeligt. Nu sidder jeg her i en stille stund og skriver dagbog og tænker på, om vi nogen sinde får det bedre end her. Sådan går det op og ned her i livet. Klokken er halv et, men der er endnu et par tændte adventsstjerner i vinduerne rundt omkring. Man forstår at holde fest her i mørketiden, hvor solen lige kigger op over fjeldet et par timer midt på dagen. Fiskenæsset den 8. december Nu er det vist på høje tid med juleposten. Sidste afgang til Danmark på torsdag. Vi har, synes jeg, forrygende travlt. I onsdags havde vi 10 mennesker til kaffe og hyggeaften. Knud og Titken læste op, og vi sang en del salmer. Det var egentlig hyggeligt. Vi gentager det nok engang til inden jul. Jeg skal også i gang med juleprædikenerne. Men det er svært at få ro til det. Der er så meget. Helene har ferie og er i Godthåb på juleindkøb. I går havde vi Jakob og Dorthe på besøg til kl. 3! Somme tider er vi ved at gå ud af vores gode skind, fordi vi aldrig har fri og aldrig kan være os selv. Det er anstrengende hele tiden at skulle opføre sig. Ida er næsten hver eftermiddag hos Dorthe og Jakob. Må se at få ekspederet de julekort. Fiskenæsset den 18. december Julekortene er skrevet og sendt. Vi skrev to sider på stencil og fik det duplikeret i 40 eks., som vi så sendte til venner og bekendte det var egentlig en nem løsning. Men selvfølgelig lidt upersonlig. 8 Nu er alle aftener indtil jul ved at være besat. I tirsdags øvede koret her og bagefter var der kaffemik i onsdags var vi til banko i forsamlingshuset til fordel for vores tilkaldte organist, Bent Barlaj fra Pâmiut Han kommer måske i aften, men skal heldigvis ikke bo her! I går faldt jeg ned ad trappen med Troels og Ida i armene, hvorefter Jakob straks kom med et tæppe, som han skar ud og lagde på. Om aftenen var der juleklip og julesalmer i forsamlingshuset i fritidsklubbens regi. I aften skal vi til kaffemik i 12

Børneparkeringen. På søndag har vi nogle danske håndværkere til middag og så er det ellers snart ved at være jul med hvad deraf følger af julekomsammen af forskellig art julefrokoster og juletræer etc. etc. Jeg har lavet prædiken til Juledag, men mangler endnu søndag efter Jul og 2 nytårsprædikener samt søndag efter Nytår. Må se at få dem skabt. I øvrigt er Løgstrup død. Titken kommer og øver oplæsning med mig engang imellem nu. Godt. Ellers kommer jeg bare ind i forkerte vaner. Fiskenæsset den 27. december Det er vores bryllupsdag i dag. Ja, så er julen ved at være forbi. Den startede den 24. kl. 0,00 med at alle tændte lys i vinduerne ikke, sådan som vi troede, levende lys men elektriske guirlander. Det var meget flot. Efter traditionen var der så kaffemik hos de børn, som var født i 1981. Vi var først i seng ved 3-tiden. Den 24. om morgenen tændte vi så juletræet med de elektriske lys! Vi pakkede gaver ud og drak kaffe. Hurtigt blev klokken 13, og så var der børnegudstjeneste med en fyldt kirke og børnekorsang og skriftsteder lært udenad af skoleklasserne. Det var meget forvirrende, men sikkert en smuk skik, hvis man er inde i den. Kl. 16 aftengudstjeneste. Jeg var nervøs for den vekselsang, jeg skulle være med til men det gik vist nogenlunde. Om aftenen havde vi en forvirret juleaften med Gerda og ungerne og en masse mennesker, der strømmede ind og ud og sang salmer udenfor vinduerne. Det lød smukt. Vejret var klaret op til jul efter en uge med sne og storm. Nordlysene flammede som aldrig før julenat, og juledags morgen var virkelig smuk. Der var gudstjeneste kl. 8(!) og der var en dejlig stemning. 9 Vi gik en tur i bygden og blev inviteret til kaffemik flere steder. Kl. 17 var kirken igen fuld til aftengudstjenesten. Om aftenen var vi til julefrokost hos Gerda. Da vi kom hjem ved midnatstid, gik vi i seng, men var ikke faldet i søvn, før julekoret af unge mennesker igen sang udenfor vinduerne og blev inviteret ind på en kage! 2. juledag gudstjeneste kl. 10 med stor altergang. Kl. 14 juletræ i børnehavn. Kl. 15 hjemmealtergang 6 forskellige steder! Syntes jeg fortjente min dagløn! I dag gudstjeneste kl. 10. Fiskenæsset den 29. december I forgårs flyttede vi om på møblerne, så vi fik en decideret spisestue, hvor der før var kontor. Skrivebordet blev flyttet ind i den store stue. En genial løsning på problemerne med at være i det lille køkken, som nu virker meget større, da spisekrogen er væk og samtidig får jeg mere arbejdsro. Kontoret blev altid brugt som gennemgang fra køkken til yderdør. Alt sammen foregik mellem kl. 24 og 3 nat! I går var vi til juletræ først for de ikke skolesøgende børn, som menighedsrepræsentationen arrangerede. Dernæst til skolens juletræ. Kl. 15 havde vi Bent Barlaj og kone og barn til kaffefrokost, og om aftenen var vi til fest hos Dorthe og Jakob. Meget gemytligt. Og sikken en nat bagefter!!! 13

1982 Fiskenæsset den 1. januar Der var gudstjeneste i går aftes kl. 17. Bagefter fejrede vi nytår med lammeragout og rødvin og hvidvin. Senere var vi ude kl. 20 og skyde nogle raketter af i anledning af det danske nytår. Der var utroligt mange raketter! Vi fik besøg af Hansêraq og Theodora og Sofiánguaq og Morten. Senere kom også Salomon og endelig hen ad 12 Ludvig og Marie. Kl. 12 gik vi ud i den nat, som mere var som dagpå grund af de utallige raketter og fyrværkeri, der sejlede henover himlen. Der blev nok futtet 25-30 000 kr. op i luften den nat. Vi tog et enkelt glas whisky, før vi gik i seng. Kl. 10 i dag gudstjeneste med altergang. Gik tur i fjeldet og var til kaffemik hos Martin, udstedsbestyreren. Nu skal jeg ud og flå de alke, vi skal have til middag. Fiskenæsset den 3. januar I går morges kl. 6 brændte Hans Petersens 10 hus ned til grunden. Både han og hans kone Henriette omkom. Vi vågnede ca. 6.30 ved råb i den mørke nat. Det eneste, vi kunne se, var flammerne fra huset, som ligger nede ved vandet. Elforsyningen var svigtet, hvilket betød, at der ikke var hverken brandsirene eller vand i taphusene. Der gik 1-1 ½ time, før der kom vand på huset! Var nede og hjælpe lidt til med slukningen, men at skovle sne på et brændende hus er ret frustrerende. Nu ligger de ovre i kapellet og venter på at blive begravet. I dag ved gudstjenesten glemte jeg i 5 sekunder, som føltes som en evighed, velsignelsen. Det var ikke rart at gå i stå efter det første Nâlagkap Pyt! Fiskenæsset den 7. januar I går blev Hans Petersen og Henriette begravet. Der var mange mennesker og mange blomster omkring de to kister. Jørgen Petersen var kommet ned med Nakuaq kl. 14, som begravelsen var kl. 15. Efter en salme holdt han en tale derefter endnu 3 salmer den sidste mens kisten blev båret ud. Præstekjolen er ellers dejlig varm, men til sidst var der alligevel koldt ved graven. En halv time efter begravelsen holdt jeg gudstjeneste for en fuld kirke - Helligtrekongersaften fungerer stadigvæk heroppe i bedste velgående. Om aftenen var der kaffemik hos Kathrine og Timoteus Hans datter og svigersøn. Allerede kl. 6 i morges tog Nakuaq af sted igen. Kirsten holder op i skolen pr. 15.1. og erstattes ikke, som vi havde håbet af Helene men af skolelederen Hansêraqs gravide datter! I morgen begynder konfirmandundervisningen. Vi starter i kirken og går senere herover og får en sodavand. Vi skal have konfirmandforældre på tirsdag. I går aftes og i aften har vi et par gange haft besøg af nogle uhyggelige mitârtut. Sorte i ansigterne og på hænderne og klædt ud til ukendelighed maser de ind og tramper i gulvet og smører sod i hovedet på os. Jens blev lidt bange. Fiskenæsset den 19. januar Konfirmanderne begyndte i tirsdags med besøg i kirken. Det viste sig, at det skulle have været helt anderledes. Jeg skulle have bedt en bøn, og vi skulle have sunget en salme sammen med forældrene. Jeg underviste bare. Sådan går det tit 14

på et nyt sted. Det kom frem i går, da vi havde konfirmandforældre. Her glemte jeg også at indlede med en salme. Akja. Det var ellers en hyggelig aften, hvor jeg sammen med Hans Møller gennemgik undervisningsplanen for konfirmanderne, og hvor konfirmationen blev fastsat til den 4. juli. I tirsdags købte jeg en transistorradio til 1800 kr. Den skulle kunne tage Danmarks kortbølgeradio. Det var dog ikke særlig godt, så i går gik jeg ned og benyttede mig af 8-dages returretten og købte i stedet en riffel til 2200 kr.! I dag ringede så Abisai Joensen, at hun havde et par kamikker til mig. Jeg gik ned og prøvede dem og købte dem selvfølgelig, selv om de virkede lidt små. De giver sig vel efterhånden håber jeg. Typisk mig. 600 kr.! Skal ellers i gang med en prædiken til studiegudstjenesten. Færdig til torsdag! Fiskenæsset den 24. januar Kamikkerne var og blev for små. Heldigvis købte Hans Møller dem til samme pris. I dag da jeg var ude og skyde riflen ind ved kirkegården, mødte jeg Abisai og Benjamin og spurgte, om hun ville lave et par str. 43 til mig. Det ville hun vist godt, når hun fik sælskind. Forleden, da vi var ude og prøveskyde riflen, så vi en død ørn på isen et stykke ude. Næste dag gik vi ud og hentede den efter først at have forsøgt forgæves nogle gange at hale den ind med en snor med en krog i enden. Endelig lykkedes det! Bare lykken! Nu ligger den i bunden af vores fryser og venter på at komme til Nuuk til Jens Kreutzmann, som har lovet at udstoppe den for et par hundrede kroner og nogle points. I torsdags sendte jeg studiegudstjenesten af sted. Dejligt. Gudstjenesten i dag gik fint. Kirsten og Jens var der. Der kommer mange for tiden og sælger forskellige ting mere eller mindre kønne. Man kan godt mærke, at der ikke er så meget arbejde her om vinteren. Endnu har vi ikke sagt nej til noget heller ikke til de forskellige lånere. Fiskenæsset den 2. februar Jeg er ved at fylde vand på tanken. Det tager ca. en halv time, så jeg kan nå at skrive lidt, imens den bliver fyldt op. Kirsten er i bad. Det er smukt vejr 15 og klar himmel. Medea Berglund døde for et par dage siden i Nuuk. Hun var 75 år. Vi venter på, at hun skal komme herned og blive begravet, men Ujarak har flere gange måttet vende om på grund af is, så det er ikke til at vide, hvornår der bliver begravelse. Kirsten startede i går et gymnastikhold for kvinder. Der var 16, og det gik vist fint. Jens er blevet ked af børnehaven, men det går vel over Jeg er omsider begyndt at læse grønlandsk igen det er helt dejligt. Nu er klokken 9,45, så jeg må se at komme i skole. Fiskenæsset den 7. februar 1982 Termometret har været nede på -25 og ligger konstant omkring -23 til -25. Men det er klart vejr med solskin. I torsdags blev Medea begravet ved en meget smuk begravelse, som Titken forestod på bedste måde. Jeg var i aften nede hos hendes mand, som nok flytter herned fra Godthåb. Han er tømrer. Medea var jordemoder her i 25 år og har hjulpet omkring 230 børn til verden! 15

I dag var jeg ude at skyde til måls efter en papskive. Det gik rigtig pænt. Den skød lidt for lavt, så det er blevet rettet. I morgen glæder vi os til at komme ud efter noget rent vand. Man kan nu gå på isen derud. Klaveret er revnet på langs indeni, så det er svært at få det til at stemme ikke mindst når man er henvist til en svensknøgle! Vi er vist ikke for gode til at skrive i hvert fald ikke jeg. Mor har et par gange rykket. Fy! Isen er ved at lukke for al sejlads herned. Både isen og kulden er ret usædvanlige her på denne årstid. Fiskenæsset den 13. februar Har det skidt i dag. Ondt i halsen og lidt feber. Det har nu været hård frost -18 til -26 i 14 dage, men i dag blæser det for første gang fra nord, så man kan håbe, isen forsvinder. Storisen er usædvanlig generende i år. Den ligger fra Kap Farvel til Nuuk. Der er også is på fjorden, så vi har været en dejlig tur ude og hente frisk drikkevand. Det smager til fordel fra bygdevandet aldeles pragtfuldt. I gå ringede Kirsten, som er regnskabschef i Kirkenævnet og fortalte mig, at jeg skulle føre regnskab, og jeg skulle sende alle regninger til hende. Det havde jeg ikke hørt om før, men nu ved vi det omsider. Vi venter på post, men det er svært for skibe at komme herned. Nogle varer, såsom kartofler, øl, frugt m.v. er allerede sluppet op. Men vi har hørt rygter om, at der skulle komme skib i næste uge. Olieskibet Orssuaq har også måttet vende om på vej herned. Det er værre. Fiskenæsset den 22. februar Forleden brød Pajuttaat igennem isen og bragte nye forsyninger til bygden. Dagen efter kom også Ujarak igennem, så nu har vi atter øl og kartofler. Med stort besvær har vi udfyldt selvangivelsen, som jo skulle indsendes inden den 15. Det vanskelige var, at regnskaberne skulle være pr. 31.8.1981 og ikke pr. 31.12. Vi håber, de finder ud af det i Roskilde. Nu skal vi så til at udfylde den grønlandske, men det bliver forhåbentlig ikke så svært. I går var der debat i radioen om E.F. Den betød en stor sejr for ANISA og et svidende nederlag for E.A.S. ANISA har ført en meget fin kampagne op til afstemningen, mens E.A.S. nærmest har været til grin. Vi håber, afstemningen følger vores fornemmelse, som siger et jordskredsnej. Dagen i dag startede med dansemik i skolen, hvor alle elever var udklædte. Fastelavn. Dagen igennem er børn kommet ind efter boller. Så sødt som i gamle dage. Der har også været en skæg fodboldkamp imellem Neriut 11 og Peqatigiinniat, hvor alle spillerne var klædt ud. Vi var ude og hente vand igen i forgårs. Mens jeg sad og nød ensomheden kom en stor ørn langsomt flyvende lige henover hovedet på mig. Flot! Vi har haft besøg af Matthæus Hard et par gange. Han solgte os en smukt poleret kaskelottand på en fedtstenssokkel, og han lavede nye fødder til de kæbeben, vi havde fået købt - af Ludvig. Ludvigs var ikke pæne nok, sagde han. Matthæus Hard er en hædersmand. Benjamin Steffanis kone er omsider kommet hjem fra Sana. Var nede og hilse på hende i fredags sammen med Kirsten. Spurgte også til hans orgelspil, men han virker ikke særlig interesseret. Måske skal han bankes op. De andre i menighedsrepræsentationen virker heller ikke særlig glade for ideen, måske fordi Benjamin ikke er medlem af Blå Kors? 16

Ellers er problemet for tiden at lære os selv at sige skråt op med andres mening. Det er svært. Vi er sådan nogle sære undskyldninger begge to. Måske er det dovenskab. Vi ved det ikke måske opdragelsen. Men det er skrækkeligt at gå og være anspændt hele tiden og bange for, hvad folk nu vil sige om dit og dat. Vi mangler selvtillid, som det hedder. Og måske kommer den først, når der er et fast livsgrundlag, som den kan vokse ud af. Det er hårdt at være åben og søgende Men det er rigtigt! Sgu! Fiskenæsset den 28. februar Søndag. I dag blev jeg så optaget af min hjemmelavede kirkebøn, at jeg glemte Fadervor efter bønnen. Ak, ja! I fredags blev jeg inviteret op til Sivert og Margrethe. Sivert var i pragtfuldt humør, og Margrethe er bare dejlig. Hun sidder ganske stille og udstråler kærlighed og varme, som man sjældent oplever det. Men de har også haft det hårdt. Hårdt arbejde for at skaffe mad til syv børn. Han har arbejdet på G.F.I. i 28 år nu her den 15.1. blev han så fyret. Det var hårdt. Margretjhe er leder af børneparkeringen. Derudover forarbejder hun de skind, som familiens sønner bringer hjem. Lars havde f.eks. i januar skudt ikke færre end 23 sæler! Piniartorssuaq! Vejret er fortsat dejligt. Ikke særlig koldt (-5-6 ) vindstille og solskin. På onsdag starter vi med fastegudstjenester. Må se at få lavet en prædiken! Vores økonomi er vaklende. Vi bruger alt for mange penge. Vi starter marts måned med et underskud på 10 000! på checkkontoen. Vi synes egentlig ikke, vi lever så flot, men vi køber selvfølgelig mange ting. Nu kom f.eks. John Nathansen med et meget smukt perlebroderi som Charlotte havde lavet. Det kostede 500 kr., men vi syntes ikke, vi kunne sige nej. Forleden kom Abisai med mine kamikker det var 600 kr. osv. Nå, det går jo nok. Fiskenæsset den 7. marts Det blæser koldt fra nord. I dag havde vi altergang. En dejlig gudstjeneste. I går fik vi besøg af Nikolaj og Villa med deres børn. Nikolaj havde lavet en slæde til Troels som de sagde deres kommende svigersøn. Vi aftalte, at vi skulle sætte båden i vandet i dag men vejret var for dårligt snevejr og blæst. Måske i morgen! Det bliver dejligt at komme lidt ud. I torsdags fyrede vi Helene. Vi havde gennem længere tid været trætte af hende, og vi havde mistet tilliden til hende. Det virkede som om hun tænkte mere på skæg og ballade end på arbejde. Vi følte, at hun mest var ude på at udnytte os. Så i onsdags kom dråben, der fik bægeret til at flyde over. Hun skulle passe børnene, mens vi var til aftengudstjeneste. Hun blev imidlertid sur over, at de ikke skulle med i kirke, og efter en skrap ordveksling med Kirsten gik hun og smækkede med døren. Dumme tøs! Næste dag gik vi hen til Maliâraq og sagde, at hun ikke skulle komme mere. De tog det pænt. Vi må sige, at vi er lettede over, at hun er væk. Fiskenæsset den 8. marts Vi har i morgen været her i Fiskenæsset i ½ år. Det er gået hurtigt. Og alligevel synes Danmark meget fjernt. Vi har haft travlt indimellem har også været stressede, men er nu ligesom ved at falde til ro. Det giver sig udtryk i noget sælsomt noget. Vi er jo ikke blot ved at falde til ro efter flytningen, viser det sig, men efter den daglige tilværelse i forbrugersamfundet. Det er, som om et vedvarende bombardement endelig er hørt op. Ustand- 17

selig nye impulser hele tiden nye sære indtryk, som skulle fordøjes fjernsyn, reklamer, aviser, problemer, skyld, angst, neuroser og tynd mave. For første gang i mit liv er jeg blevet interesseret i kunst i skønheden i musik, maleri eller poesi. Virkelig interesseret ikke en interesse, som skal bruges til noget eller udvikles eller hvad ved jeg interesseret er heller ikke det rigtige udtryk snarere betaget. Ja! Betaget! Grebet! I det civiliserede samfund bliver alt ligegyldigt alt bliver overfladisk der er ikke noget, der virkelig kan betage dig jo, du bliver betaget af at drikke dig fuld eller se mere og mere sensationelle serier i fjernsynet eller af at tilfredsstille dit seksualbehov 8 gange om dagen. Men det keder dig alt sammen. For alt er profant intet er helligt. I det primitive samfund har du dine livssafter i behold. Der kan du betages betages af et blik et ord en harmoni en tese eller hvad du vil. Du bliver i positiv forstand sårbar man kan også sige religiøs. I det civiliserede samfund tramper du rundt i verden med træskostøvler maser igennem haver og hegn du ænser det ikke målrettet som du er. I det primitive samfund mærker du hver eneste ujævnhed på din vej gennem dine bløde kamikker. Du mærker jorden sneen fjeldet du træder varsomt ikke af frygt så meget som af ærbødighed. Forbandet være kapitalismen til evig tid. Amen. Alt bliver undertrykt i forbrugersamfundet. Alt. Alt det, du har i dig af ånd og sjæl det, som gør dig til menneske holdes nede af den stadig hårdere skal det stadig tykkere lag af ligegyldighed, du omgiver dig med. Dine drømme ænser du ikke, fordi materialismen gør dig afstumpet. Du bliver Gudløs, fordi du kun tror på retfærdige sager, som du absolut må kæmpe for. Og det, som du så kæmper for, kalder du Gud. Livet er rigt og vidunderligt. Mennesket er rigt og vidunderligt og fuld af kærlighed og skønhed. Det er meget meget dejligt at opleve livet, som det er og ikke, som andre siger det er. Vandet i krukken er ved at blive klart alle urenheder alt grumset er ved at falde til bunds. Det, som vi før troede, var selve livet, viser sig at være bundfald. Fiskenæsset den 15. marts Vi har lige haft besøg af de tre danske håndværkere, som bygger huse her. Vi så billeder fra deres tur til Vestindien. Meget hyggeligt. I dag var der messefald, da oliefyret i kirken var gået i stykker. Også fastegudstjenesten i onsdags måtte aflyses desårsag. Meget ærgerligt. I fredags var vi til middag hos Dorthe og Jakob i anledning af datteren Henriettes fødselsdag. Mikias og Johanne Berglund var der samt Eli. For tre uger siden fik jeg en lønseddel lydende på 13.999 kr. Jeg ringede straks til Godthåb, hvor man kunne berolige mig med, at det blot var en formalitet. Min lærerlønning skulle flyttes over på en lønseddel for sig derfor var den samlede løn blevet trukket. Jeg skulle have modtaget en anden lønseddel samtidig. Den kom i torsdags, men løs kun på 17.500 kr. Samme dag fik jeg et brev fra Bikuben, som bad mig indbetale de 13.000, jeg skyldte. Vi har ringet til Godthåb, og de vil se på sagen, men hvorom alting er, har vi ikke ret mange penge. Vi har åbenbart fået udbetalt for meget i lærerløn, som de så har trukket, samtidig med at huslejen er blevet fordoblet med tilbagevirkende kraft til september. Nettoløn marts: 3500 kr. Ak, ja! I går aftes ringede Sivert, om jeg kom op og fik et par øl det gjorde jeg. 18

På tirsdag skal vi have kaffemik og på fredag gæster til middag. Her til aften kunne vi pludselig tage Danmark på mellembølger ligeså godt som Godthåb. Underlig fornemmelse at høre midnatsradioavisen kl. 20. Vi har igen kuldebølge med -20 til -23 konstant. I går var både hanen i badeværelset og i køkkenet frosset. Det blæste koldt fra nord. Ved hjælp af hårtørreren lykkedes det at få så meget varme ind under køkkenbordet, at isklumpen forsvandt. Jeg baksede i øvrigt det meste af dagen i går med oliefyret i kirken prøvede også at varme fyrrummet op med en varmekanon, men det hjalp ikke. Foreslog at vi varmede kirken op med kanonen, men de sagde, at den lugtede for meget af petroleum. Fiskenæsset den 20. marts I tirsdags var her kaffemik for ca. 60 mennesker, som kom i løbet af dagen. Det gik meget fint. Kirsten var endda så frisk, at hun tog aftenskole i gymnastik om aftenen. Vi havde Amalie til at hjælpe os og jeg skal love for, at der var forskel til Helene. Hun kom 1 time tidligere end aftalt, og gik først da alt var færdigt. Det var en helt ny fornemmelse! Onsdag aften var der gudstjeneste. Vejret var så godt, at kirken kunne varmes op ved hjælp af et par elvarmere og nogle alterlys. Jeg bad selv indgangs- og udgangsbøn Det var sådan set første gang, jeg selv stod for det hele også salmenumre. Og det var ikke nogen dårlig følelse. Efter telefonsamtale sendte Godthåb Elværksted nogle reservedele med ned til oliefyret, og torsdag fik Horst det til at køre igen Det ser ud til, det virker. Med samme skib kom en ny elskrivemaskine til kontoret. Fint. I øvrigt var der fejl i lønsedlen, så der blev sat et acontobeløb på 6000 ind på kontoen. Det trængte den til men det forslår som en skrædder i Helvede! I går havde vi fødselsdagsmiddag her med Jakob og Dorthe og Sivert og Margrethe. Samt ikke at forglemme Gerda. Det var en fejl at invitere hende med. Vi var begge rystede over hendes optræden. Hun behandler åbenbart grønlænderne som børn, der intet forstår hun foragter det grønlandske sprog, og hun mener ikke, der findes nogen grønlandsk kultur. Egentlig virker hun som en bitter og ond kvinde, og jeg må sige, jeg er glad for, hun rejser langt væk. Bortset fra hende var her meget hyggeligt. I morgen skal jeg igen stå for hele gudstjenesten. Jeg har prøvet at få fat i Ole Johnsen, men han er ikke til at træffe, og jeg har ikke lyst til at rende ham på dørene. Fiskenæsset den 22. marts Vi havde en dejlig gudstjeneste i går. For første gang var jeg ligesom med i prædikenen og kunne give den liv. Stille og roligt dejligt. Strøtanke: Tænk, hvis det ikke var muligt at gå fortabt! Tænk, hvis det ikke var muligt at spilde sit liv! Sikken fred sikken glæde over livet! Hvorfor må man altid sammenligne sig selv med sit ideal eller med andre? Det er jo kun derved, selvkritikken opstår og jaget efter at forbedre sig. Er det ikke overmod at tro, at man kan blive bedre? Og er det ikke foragt for det liv, som altså ikke er godt nok? Tænk, hvis man var frelst!!! Det er nok egentlig det, man skal forkynde. Det er ikke til at komme udenom, at det rammer evangeliets hjerte. Hvad mon storbonden siger? 19

Fiskenæsset den 23. marts I nat drømte jeg igen, at jeg skulle op til den allersidste eksamen. Jeg tror, det er 5. gang, jeg drømmer den drøm på en eller anden måde. Det har åbenbart været en mere chokerende oplevelse, end jeg regnede med. Begge eksaminer vel. Pyha! Det er lidt af et mareridt. Det slutter altid hen i det uvisse. Jeg ved ikke, om jeg er kommet igennem eller ej. Det er altid 3. og sidste gang, jeg går op. Men det er dejligt at vågne op og erfare, at det er en drøm. Jeg tror, rødderne går helt tilbage til dengang, jeg var ved at dumpe til 2. klasse, fordi jeg var kommet uhjælpeligt bagud med regnestykkerne Så har det kørt på den måde med karakterbøger og eksaminer lige siden det er 23 år!!! Så kom influenzaen omsider også til mig. Fiskenæsset den 28. marts Gudstjenesten i onsdags gik godt, selv om den var præget af influenzaen. Fredag aften holdt Gerda så afskedsfest. Hun havde inviteret de gamle Ludvig og Marie, Matthæus og Peter. Dorthe og Jakob og Miki og Johansigne samt Susanne. Det var vist kun Miki og Johansigne og Kirsten og mig, der var nogenlunde normale den aften. jeg ved ikke, om det var Gerdas plan, at det hele skulle ende i et sandt Ragnarok, eller hvad i hvert fald skændtes de fleste indbyrdes, mens Gerda selv lagde sig til hvile på sofaen. Alle undtagen Matthæus var gået kl. halv fire, og da blev jeg så gal på Gerda, at jeg smed hende ud med fuld musik. Jeg havde gennem længere tid oparbejdet et sandt had til hende. Hends foragt for grønlænderne, som hun ikke lagde skjul på hendes foragt for deres kultur og sprog hendes højrøstede fremturen med barnlige meninger o.m.a. Og pludselig på et sent tidspunkt på aftenen så jeg hendes arrangement som en hævnakt for de år, hun havde spildt heroppe blandt de vilde. Nu skulle hun have noget at more sig over hjemme hos vennerne i Danmark. Nå, nu rejser hun Gud ske lov! Dejlig gudstjeneste i dag med barnedåb. På onsdag kommer Carl Nielsen, som skal være organist i påsken, og som måske bliver her. I fredags så Kirsten de første snespurve sammen med Matthæus, og i dag var der +5, men sydvestenstorm, som dog har lagt sig her til aften. Fiskenæsset den 4. april 1982 Palmesøndag. Der var mange i kirke. Titken prædikede måske for sidste gang en søndag, for der er røster fremme om, at jeg som præst bør prædike noget mere. Det vil jeg også gerne det er en lidt tom fornemmelse at holde gudstjeneste uden at prædike. I dag debuterede den nye organist, vi har lånt fra Godthåb, Karl Nielsen. De ankom med deres to børn i onsdags boede her et par dage og flyttede så over i det lille hus overfor, som Miki stillede til rådighed og satte i stand. De virker meget sølle og forfulgt af skæbnen. De kommer fra en lille bygd, Kuvdlorssuaq langt nord for Upernavik. Flyttede til Nuuk efter arbejde, som de også fik, men ingen bolig. Derfor påtænker de at slå sig ned her, hvis de kan få et bedre hus og arbejde. Det kan de sikkert nok. Ellers er meget af tiden gået med at skrive prædikener til påsken. Dejligt arbejde. Nu mangler jeg bare 2. påskedag. Vi er nødt til at skære vores forbrug drastisk ned, hvis vi skal rette økonomien op. Vi har regnet ud, at hvis vi skal spare 4000 op pr. måned til at betale vores 20